Showing posts with label politik. Show all posts
Showing posts with label politik. Show all posts

15.11.20

Bloggen går på...pause?

I lidt over et årti har jeg haft fornøjelsen af at levere indspark, tanker og perspektiver om amerikansk valg, amerikansk politik og lidt amerikansk kultur her på bloggen.








Det har været sjovt - men også taget tid. Tid, jeg nu prioriterer anderledes. Så selvom amerikansk demokrati både står stærkere og mere udfordret end nogensinde før, må andre medier formidle disse spændende perspektiver.

Håber du har nydt at læse med - og hvem ved, måske bloggen genopstår til midtvejsvalget i 2022 eller præsidentvalget i 2024. 

16.11.15

Svingvælgeren er død

Lige nu kæmper de amerikanske partiers kandidater hårdt om stemmerne til primærvalgene. Her er der stemmer at flytte internt i partierne.

Langt sværere bliver det for kandidaterne, når valget står mellem en republikaner og en demokrat til november 2016. Kandidaterne vil bruge milliarder af dollars, og både frivillige og lønnede vil bruge utallige timer på at vinde valget. 

Nytter det?
Men hvad nytter det? Der er nemlig næsten ingen stemmer at flytte. Demokraterne vil stemme demokratisk, uanset hvor mange hemmelige emails deres spidskandidat har sendt. Og Republikanerne vil stemme republikansk uanset hvor mange bomber kandidaterne truer med at smide over Mellemøsten.

Svingvælgerne er nemlig næsten døde som gruppe. Måske er det maksimalt fem procent af vælgerne, der er villige til at flytte deres kryds.