Boehner kan lade lovgivningen flyde

DØDVANDE: Det er snart mange år siden, amerikanske politikere for alvor har vedtaget lovgivning om landets ømme og kontroversielle punkter. I mellemtiden fortsætter gælden med at vokse, og indvandringen giver udfordringer.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, blev i sidste uge så træt af dødvandet, at han trak sig fra den ellers meget magtfulde post.

Han er dødtræt af det såkaldte "Freedom Caucus," cirka 30 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som ser sig selv som teparti-aktivister og ikke vil indgå nogen kompromisser med Demokraterne.

Uden de 30 medlemmer kan Boehner ikke samle et republikansk flertal. Derfor strandede lovgivningen i Huset, mens Boehner og Freedom Caucus hadede hinanden mere og mere. De seneste måneder var der tale om at kuppe Boehner.

Penge og indvandring
Nu gik han selv, og måske tager han hævn ved rent faktisk at sætte gang i lovgivning, han og mange moderate Republikanere støtter.

Lige for ligger at sørge for, at den føderale regering rent faktisk har penge. Reelt løber den nemlig tør 1. oktober, hvis ikke Kongressen vedtager en ny enten kort- eller langvarig budgetlov. Måske vil Boehner og de moderate republikanere gå sammen med Demokraterne og vedtage den nødvendige lovgivning? Boehner ved, Republikanerne har mest at tabe ved at lade regeringen gå i stå 1. oktober, for skylden vil havne hos GOP.

Lige så afgørende er den indvandringsreform, som det foregående senat vedtog, men som aldrig kom igennem Repræsentanternes Hus. Boehner kan få den vedtaget med moderate republikanere og et samlet demokratisk parti. Dermed er Republikanerne pludselig med til at løse de store udfordringer med indvandring i USA frem for bare at sige nej. Valgmæssigt kan det sikre afgørende latinovælgere ved præsidentvalget i 2016.

Forræderi eller politik? 
Freedom Caucus vil dog gå amok, hvis Boehner drejer ad den vej, og Freedom Caucus vil sikkert forsøge at gennemtvinge en "Motion to Vacate the Chair", hvilket giver øjeblikkeligt nyvalg til posten som formand.  Men også her kan Boehner overleve med demokratisk støtte.

Alt afhænger af Boehner: Hvilken arv vil han efterlade og huskes for? Vil han gennemføre politik, men stå som forræder over for sit eget parti blandt mange republikanere? Eller vil han føre den ofte påtvungne rolle som hård oppositionsleder igennem helt til slut?

Ingen penge til arbejdsløse amerikanere

ARBEJDSLØSHED: I december udløb et særligt program, som gav 47 ugers ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. Nu vil præsident Barack Obama og Demokraterne forlænge understøttelsen yderligere. Det forklarede præsidenten i en tale efter hjemkomsent fra familiens årlige Hawaii-ferie:

- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.

Obama fortsatte:

- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.

Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.

En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.

Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.

North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.

I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.

Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.

Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.

Er alt så liv og glade dage i North Carolina?

Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.

Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.

Obama presser på for indvandringsreform

PRÆSIDENTPRES: I sidste uge vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform med stemmerne 68 mod 32. Der er altså et  bredt flertal tværs over de to partier for pakken.

Loven indeholder mere sikkerhed ved grænsen til Mexico i form af vagter og hegn. Mere kontroversielt blandt konservative amerikanere er en lettere vej til amnesti og statsborgerskab for illegale indvandrere.

Netop sidstnævnte er det, der kan få reformen til at vælte i Repræsentanternes Hus, som nu skal godkende pakken. Det har bloggen før skrevet om - se historierne her.

Konservative republikanere vil have skrappere sikkerhed ved grænsen, før de kan bakke op om amnesti-delen af reformen.

Formanden for Republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner, siger:

- I will not move a bill that does not have backing from a majority of the Republicans.

Bolden er hos Huset
Præsident Barack Obama forsøger nu at presse på for at redde situationen.

- I do urge the House to try and get this done before the August recess. There is more than enough time. This thing has been debated amply, and they have got a bunch of weeks to get it done. Now is the time.

Han fortsatte med specifikt at lægge pres på Boehner:

- The ball is in the House’s court. I have called both Speaker Boehner and [Democratic] Leader Pelosi and encouraged them to find a path to get this done, and the framework that the Senate has set up is a sound framework.

Det ser dog svært ud, og et kompromis kan blive at droppe drømmen om en samlet, forkromet reform. I stedet skal politikerne presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.

Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen.

Lov om landbrugsstøtte og madkuponer nedstemt: Indvandringsreform bliver næste offer

NEJ: Demokratiske og republikanske ledere var enige: En lov om landbrugsstøtte skulle glide igennem Repræsentanternes Hus, efter at Senatet havde nikket godkendende. Republikanernes leder i Huset, John Boehner, gik på talerstolen og støttede kompromiset.

Men det murrede hos den konservative fløj hos Republikanerne. Herfra lød det: 80 procent af loven handler slet ikke om landbrug, men om en betydelig udvidelse af madkupon-ordningen for fattige.

Lederskabets støtte var ikke nok - ideologisk overbevisning sejrede hos begge partier.

Den konservative fløj hos Republikanerne sagde nej, og 62 stemte imod loven. De fik støtte af en stor bunke demokrater, men af en helt anden årsag: Demokraterne mente, loven om madkuponer ikke gik langt nok.

Resultatet: Loven blev nedstemt. 

Fest

Konservative republikanere fester: De siger, det er sejr for økonomisk ansvarlighed, en sejr for skatteyderne og et nederlag for "business as usual" i Washington, hvor Republikanere og Demokrater i årtier reelt sammen har udvidet statsapparatet i USA.

Republikaneren Marlin Stutzman fra Indiana sagde i en pressemeddelelse:

- Hoosiers (indbyggere i delstaten Indiana, red.) sent me here to change the way Washington works and I’m pleased that my colleagues have joined me in rejecting the old path of business as usual. While it might have been called a ‘Farm Bill,’ the American people understand that it was anything but.

Nu retter sejrherrerne blikket mod indvandringsreformen, som senatorerne er ved at nå et kompromis om.

Bloggen har tidligere beskrevet, hvordan Republikanerne i Repræsentanternes Hus ville blive den mur, som stoppede reformen. Efterhånden er muren gået fra en gedigen murstensmur til armeret jernbeton. 

John Boehner har mistet politisk kapital og indflydelse med sin fejlslagne støtte til landbrugsstøtte-loven. Han har ikke kræfterne til at vride armene rundt på de konservative medlemmer af sit parti. Tværtimod forsøger han nu  at redde resterne af magten ved at gå imod indvandringsreformen og sammenligne den med Republikanernes hadeobjekt nummer et, præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Senatet og præsident Barack Obama forsøger at gøre reformen mere spiselig for de konservative: De har tilbudt en fordobling af antallet af grænsevagter og et nyt, næsten 1000 km langt hegn langs grænsen til Mexico.

Men det er ikke nok, svarer de konservative. Der skal langt mere til, hvis de skal være med til at give amnesti til 11 millioner illegale indvandrere.

Masser af små huller

Den eneste mulige løsning lige nu er, at drømmen om en samlet, forkromet reform bliver droppet. I stedet skal politikerne bore små huller i muren af armeret jernbeton og presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.

Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen. Spørgsmålet er, om de kan leve med det og sætter løsningen af landets problemer over medieoverskrifter og eget genvalg. I nutidens mediedemokrati er det langt fra en overvejelse, som er afgjort på forhånd. 

John Boehner har Washingtons værste job

LEDEREN: John Boehner er den republikanske formand for Repræsentanternes Hus. Han blev valgt første gang i 2010 og græd dengang af glæde og begejstring.

For få dage siden blev han genvalgt, og denne gang græd han også - men måske kun fordi, han ikke skulle i omvalg.

Boehner er en upopulær herre blandt sine egne, og han står over for en umulig opgave med sit delte parti.

I 2010 var både Boehner og partifællerne begejstrede. Republikanerne havde vundet stort ved midtvejsvalget, og i 2012 ville de generobre Det Hvide Hus og Senatet.

Men vælgerne ville det anderledes. Obama er stadig i Det Hvide Hus, Demokraterne har stadig flertal i Senatet, og der blev ædt af republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus.

Splittet parti
Samtidig står Boehner over for at skulle forene de ærkekonservative teparti-politikere med den mere pragmatiske konservative stil, som Boehner og andre står for.

Det mislykkedes spektakulært under de nyligt overståede forhandlinger om USA's økonomi.

Eric Cantor, den næstmest magtfulde republikaner i huset og del af teparti-fløjen, stemte imod kompromisforslaget og tog 150 af sine kolleger med. Boehner og 84 andre republikanere stemte sammen med Demokraterne. Formanden måtte dermed stemme mod flertallet af sine kolleger.

Alligevel blev han altså genvalgt som formand, mest fordi partiet ikke ville vise yderligere svaghedstegn.

Nye konservative medlemmer
Boehners balancegang bliver ikke nemmere i den nye kongres. Ved valget i 2012 forsvandt flere moderate republikanere og blev afløst af flere konservative, som ikke vil lave kompromiser med præsidenten. Ud af 233 republikanske politikere i huset er kun 15 fra valgdistrikter, som Obama vandt.

I sidste uge linkede bloggen til en artikel af Nate Silver, som skrev, at politikere i stærkt partiske distrikter ikke har nogen gulerod for at indgå kompromiser med modstanderne. Tværtimod. Så vil en mere partisk kandidat vælte dem i primærvalget. Udfordringen er altså nu primærvalget og ikke selve valget, som i meget partiske distrikter med sikkerhed bliver vundet af det parti, som dominerer distriktet.

Den politiske betydning viser sig nu, og det noget mere tydeligt hos Republikanerne end hos Demokraterne. Boehners genvalg er næsten mere en straf end en belønning.

Republikanerne i borgerkrig om skatten

BORGERKRIG: Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner var overbevist om, at han var på vej til at nå et kompromis internt i det republikanske parti. Med kompromiset ville han kunne gå til præsident Barack Obama, nå en aftale om at undgå den såkaldte "financial cliff" til nytår og vise samarbejde tværs over partiskellene.

Aftalen indebar, at Republikanerne accepterede skattestigninger for alle, som tjener over en million dollars om året. De moderate i partiet var klar, men så spændte den stadigt stærke teparti-bevægelse ben. Boehner måtte bide et svidende nederlag i sig.

Lincolns skat
Det er langt fra første gang, at Republikanerne ender i en næsten religiøs intern krig om skat og i særlig grad indkomstskat.

Præsident Abraham Lincoln var republikaner og manden, som indførte indkomstskat i USA. Pengene skulle finansiere nordstaternes hære i den amerikanske borgerkrig. Skatten blev indført i 1861 på indkomster over 800 dollars og var på massive tre procent.

Men også dengang var partiet delt. Republikaneren Thaddeus Stevens sad som formand for finanskomitéen i Republikanernes Hus. Han erklærede, at det var "en underlig måde at straffe mænd på, bare fordi de var velhavende."

I 1913 kom så USA's 16. tilføjelse til forfatningen, som specifikt tillod en indkomstskat. Forslaget blev stillet af republikaneren Nelson W. Aldrich, som var senator og formand for finansudvalget. Tilføjelsen mødte stærk modstand fra en anden republikansk senator, Henry Cabot Lodge. Det var "konfiskering af ejendom under dække af en skat" og "plyndring af en bestemt klasse."

Afklapsning
Uenigheden i partiet fortsatte de næste mange årtier, men siden valget af Ronald Reagan i 1980 har Republikanerne sluttet stort set enstemmigt op om nej til skattestigninger. En af grundende til præsident George H.W. Bushs valgnederlag i 1992 var da også republikansk skuffelse over, at han havde accepteret skattestigninger.

Nu er det så Boehners tur til at smage partiets vrede, og spørgsmålet er, om han har autoriteten til at fortsætte som leder efter afklapsningen.

I mellemtiden er udfordringen ikke blevet mindre for at nå en aftale, men arbejdet fortsætter på højtryk i Kongressen og Det Hvide Hus - så snart altså gaver, julesange og fed julemad er overstået. Selv politikerne tager et par dages julefred, før lovkanonerne igen brager.

Budgettet er vedtaget

BUDGET: I går endte den langvarige krig mellem demokrater og republikanere i Kongressen, da budgettet for resten af 2011 blev vedtaget.

Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.

Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.

John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.

Læs mere om afstemningerne her.

Udtalelser fyldt med varm luft

BUDGET: Præsident Barack Obama, Demokraterne i Senatet og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er stadig langt fra en aftale om et budget for resten af året.

Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.

Aftale om nedskæringer nærmer sig

BUDGET: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden besparelser i årets føderale budget på 61 milliarder dollars.

Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.

Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.

Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.

Fra vindmøller og letbaner til olie og motorveje

FORANDRINGER: Den nye kongres er nu på plads. Udover det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus som afgørende nyt element vil USA’s fremtid de kommende to år også lade sig ændre af, at de ledende politikere er fra helt andre egne af landet end før.



I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.


Grøn energi står for fald

Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.



Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.



De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.

De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.

Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.


Hæren i minefelt

Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.



Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.



Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.



Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.