Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Højesteretsdommer Ginsburg helbredt for kræft - for fjerde gang

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er et ikon blandt feminister og venstreorienterede amerikanere. Siden hun blev højesteretsdommer i 1993 under Bill Clinton har hun været en venstreorienteret bastion i Højesteret, en fast del af de fire venstreorienterede dommere og afsagt utallige domme, der ændrer USA i en retning, Demokraterne kan lide.

Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."

Men hun er også 86 år og har overlevet tarmkræft, lungekræft og kræft i bugspytkirtlen  (en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).

Nu er hun så blevet opereret for kræft i bugspytkirtlen for anden gang - og er ifølge lægerne i fin stand. 

McConnell politiske fiksfakserier
Demokraterne er nervøse. Falder "The Notorious RBG" skal de forestille sig, at de konservative får et 6-3 flertal i Højesteret og vil dominere domstolen i årtier. De skal se venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde 30 eller 40 år og styre USA mod højre.

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

Cementere konservativt flertal
McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet.

Demokraterne kan på den baggrund sige, "nå, må den stakkels gamle dame ikke trække sig og få en stærkt velfortjent pension? Så venter vi til efter valget i 2020 med at udpege en ny dommer."

Men mon McConnell finder, at situationen er den samme? Onde og nok realistiske politiske strateger vil sige nej. McConnell ville fluks cementere Højesterets konservative flertal.

Ginsburg kunne have trukket sig for ti år siden
Ginsburg ønsker sandsynligvis, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident, og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne reelt selv have valgt sin efterfølger.

Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun holde fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt.

Dårlige meningsmålinger for Republikanerne

Præsident Donald Trump kan lide rekorder, og nu har han endnu en: Med 34 procent opbakning har Trump fået den laveste opbakning for en førsteårspræsident i en Gallup-måling nogensinde. Om rekorden får et tweet er nok mere tvivlsomt.

Til sammenligning kom Barack Obama aldrig under 40 procent, og det er endda i det første års hvedebrødsdage, at præsidentens popularitet plejer at være højest. Hvad sker der med Trumps popularitet, hvis en økonomisk krise rammer USA?

Svagheden har fået flere republikanske politikere til at overveje at udfordre Trump i 2020-primærvalgene. Både Ohio-guvernør John Kasich, senator Ben Sasse fra Nebraska og senator Ted Cruz fra Texas overvejer at gå ind i kampen, og det samme gør angiveligt vicepræsident Mike Pence. Det kan dog ende med at splitte de republikanske primærvælgere, så Trump kan sikre sig sejren, mens hans modstandere deler anti-Trump-stemmerne.

Men bliver en siddende præsident Trump udfordret af sit eget parti i 2020, vil det svække ham kraftigt frem mod præsidentvalget. I 1976 udfordrede Ronald Reagan præsident Gerald Ford og var lige ved at slå ham i primærvalgene. Det svækkede Ford så meget, at demokraten Jimmy Carter vandt præsidentvalget.

Det er ikke kun Trump, som er upopulær hos Republikanerne. Senatsleder Mitch McConnell har kun støtte fra 19 procent af vælgerne. Lederen i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har opbakning fra 33 procent af vælgerne.

Det korte af det lange er, at Demokraterne har en gylden mulighed for at gå i offensiven de kommende år. Spørgsmålet er, om partiet formår at udnytte mulighederne, eller om borgerkrigen mellem Bernie Sanders-fløjen af venstrefløjsidealister og mere moderate og vil nogen sige realistiske demokrater spidser til og splitter partiet.