15.3.20

Trump, Biden, Brostrøm og Corona-krise-kommunikation

I Danmark kender rosen af Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms evner som kommunikator ingen grænser: Han er en helt, og alle bør lytte til ham og følge ham.

Nuvel - kommunikationsmæssigt håndterer han det godt. Men det er trods alt kun en håndfuld uger siden, han erklærede, Corona ingen større trussel var for Danmark. Ingen kunne vide udviklingen. Men medierne har al ret til at stille eksperterne kritiske spørgsmål. Eksperterne er ikke guder.

Det er ingen tvivl om, det er Danmarks- og verdenshistorie på allerhøjeste niveau, vi står i nu. Krisen vil have enorm betydning for vores liv på kort sigt samt massiv økonomisk betydning på mindst mellemlang sagt. Og hvad med den poltiske betydning på lang sigt? På den anden side af krisen vil vi evaluere i årevis: Håndterede vi det godt nok? Gik vi for mildt frem - eller alt for hårdt?

Det måske vigtigste spørgsmål bliver nok, hvilken præcedens det sætter for vestlige demokratier, at det er så forholdsvis let at sætte demokratiske rettigheder ud af spil. Det kan blive en meget farlig inspiration i fremtiden.

Sundhedskommunikationen er kommet op på højeste klinge i disse uger - også på højest niveau af amerikansk politik.

Donald Trump kom med sin Corona-tale:



Talen fik sådanne overskrifter med sig:

  • Margaret Carlson, New York Daily News: Diagnosis: incompetence: Trump's Oval Office speech on coronavirus
  • David Smith, The Guardian (UK): "He's gonna get us all killed": sense of unease after Trump coronavirus speech
  • Peter Bergen, CNN: Trump's coronavirus speech was a disaster
  • Max Boot, Washington Post: Who could have predicted Trump would be such a bad crisis manager? Everyone, actually.

Dagen efter kom tidligere vicepræsident og med stor sandsynlighed den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden med sin Corona-tale:



Det gav disse overskrifter::

  • David Gergen, CNN: In speech, Biden shows how a normal president responds in crisis
  • Jennifer Rubin, Washington Post: Joe Biden already sounds as if he's the president
  • Tim Murphy, Mother Jones: Joe Biden's Coronavirus Speech Was Everything Trump's Wasn't
  • Jason Easley, PoliticusUSA: Even Republicans Praise Biden's Coronavirus Speech As Presidential


Så er anmeldelserne vist meget enige. Af de tre nævnte mænd i teksten herover mestrer Søren Brostrøm og Joe Biden sundheds-krisekommunikation på allerhøjeste niveau. Donald Trump gør ikke. Men som Max Boot fra Washington Posts jo også skriver i avisens  overskrift : "Who could have predicted Trump would be such a bad crisis manager? Everyone, actually."

Om de to godt op i 70'erne-mænd så i øvrigt kommer igennem Corona-krisen er jo en helt anden sag...

No comments:

Post a Comment