Demokraternes partihovedkvarter, DNC, er begyndt at hyre ansatte til valgkampen 2020 i udvalgte delstater. Derfor er det muligt at få et billede af, hvor partiet regner med, slaget skal stå i 2020.
Valget er faldet på: Arizona, Florida, Ohio, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.
Partiet ser altså sin fremtid i fortiden i de industristater, der er blevet så hårdt ramt af den nye serviceøkonomi og sværindustriens død. Her hentede Donald Trump mange kryds fra tidligere demokratiske arbejderstemmer i 2016.
77.000 arbejderstemmer
Demokraterne skal kun hente 77.000 stemmer for at få valgmandsstemmerne fra staterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
Det burde kunne lade sig gøre, særligt hvis Joe Biden bliver partiets præsidentkandidat. Han er populær hos de klassiske demokratiske arbejdervælgere. DNC vurderer åbenbart, at Biden med sit store forspring i primærvalget er manden, der skal satses på.
Georgia-fadæsen
Dermed fravælger partiet at gå efter delstater som North Carolina og Georgia. Barack Obama vandt førstnævnte i 2008, mens Hillary Clinton forsøgte at gå efter Georgia i 2016.
Mange mener, at havde Clinton besøgt Michigan og Pennsylvania et par gange til frem for Georgia, sad hun i dag i Det Hvide Hus. Den fejl vil partiet ikke begå igen.
Desuden vil det nok kræve en yngre og gerne sort kandidat at gå efter de to sydstater.
Rustbæltet
Naturligvis kan partiet ændre strategi og lave nye ansættelser, hvis partiets præsidentkandidat bliver en anden end Joe Biden. Men lige nu er det industristaterne og rustbæltet, der igen bliver centrale i Demokraternes strategi.
Showing posts with label Hillary Clinton. Show all posts
Showing posts with label Hillary Clinton. Show all posts
24.2.19
Er Hillary den nye kongemager?
For få måneder siden opstod der rygter om, at Hillary Clinton ville gå efter en rematch mod Trump.
Flere Demokrater var forfærdede. Det var nærmest den eneste måde, Trump kunne få fire år til, råbte de.
Det lyttede Hillary åbenbart til. Hun har således holdt flere møder med både en erklæret kandidat som senator Amy Klobuchar og en mulig kandidat som tidligere vicepræsident Joe Biden.
Tidligere har flere andre været forbi.
En klar implikation af det er, at hun ikke selv vil søge opstillingen, men i stedet bakke op om den kandidat, hun mener har den bedste chance og den bedste politik.
Faktum for kandidaterne er, at trods hendes voldsomme polarisering i politik og had mod hende hos den amerikanske højrefløj, vil de gerne have hendes opbakning. Hun fik trods alt 66 millioner stemmer i 2016. Hun har stadig politiske forbindelser og et donornetværk som ingen andre. Det vil de nye kandidater gerne have adgang til.
Netop forbindelserne og donorerne gør dog også, det ikke helt kan udelukkes, om Hillary gør et sidst forsøg. Meget afhænger af, hvordan de demokratiske primærvalg går. Om det så vil være et klogt træk af Hillary at forsøge igen, skal ikke kunne siges.
Omend Aaliyah nok ville have sagt, forsøget skal gøres.
Flere Demokrater var forfærdede. Det var nærmest den eneste måde, Trump kunne få fire år til, råbte de.
Det lyttede Hillary åbenbart til. Hun har således holdt flere møder med både en erklæret kandidat som senator Amy Klobuchar og en mulig kandidat som tidligere vicepræsident Joe Biden.
Tidligere har flere andre været forbi.
En klar implikation af det er, at hun ikke selv vil søge opstillingen, men i stedet bakke op om den kandidat, hun mener har den bedste chance og den bedste politik.
Faktum for kandidaterne er, at trods hendes voldsomme polarisering i politik og had mod hende hos den amerikanske højrefløj, vil de gerne have hendes opbakning. Hun fik trods alt 66 millioner stemmer i 2016. Hun har stadig politiske forbindelser og et donornetværk som ingen andre. Det vil de nye kandidater gerne have adgang til.
Netop forbindelserne og donorerne gør dog også, det ikke helt kan udelukkes, om Hillary gør et sidst forsøg. Meget afhænger af, hvordan de demokratiske primærvalg går. Om det så vil være et klogt træk af Hillary at forsøge igen, skal ikke kunne siges.
Omend Aaliyah nok ville have sagt, forsøget skal gøres.
9.11.16
Donald Trump vandt valget
På valgnatten i går sneg jeg mig til valgfest hos Socialdemokraterne på Vega i København.
Stemningen var høj - det var Hillary-land blandt de 600-700 fremmødte.
Klokken 6 sad et par hundrede tilbage, tavse og rystende på hovedet, da delstaten Pennsylvania skiftede til Trump-land. Pennsylvania har ikke stemt republikansk siden George H. W. Bush i 1988.
Alle var klar over det: Donald J. Trump var USA's næste præsident.
Og han har grundigt ydmyget alle meningsmålingsinstitutter og mediers forudsigelser - for så vidt også denne lille blog, da jeg i går selvsikkert proklamerede en sikker Clinton-sejr.
Trump talte meget om sin strategi for at vinde de hvide vælgere i rustbæltet. Han besøgte Michigan og Wisconsin ofte de sidste par uger af valgkampen. Hillary Clinton følte presset og svarede igen et par gange i Michigan, men besøgte aldrig Wisconsin. Staterne var en del af Clinton "blå mur", og de nu afklædte analyseinstitutter erklærede, at hendes føring var mellem fem og ti procentpoint i delstaterne.
Fintællingen er endnu ikke helt forbi, men Trump vandt Wisconsin med 47,9 procent af stemmerne mod 46,9 til Clinton. I Michigan lød resultatet 47,6 mod 47,3. Sammenlagt er det kun lidt over 40.000 stemmer, der skiller de to kandidater i de to delstater. Av, hvor må det være bittert for Clinton.
Klart nederlag
Men hendes nederlag i valgmandsstemmer er klart, selvom et par stater stadig tæller. Hillary Clinton får 228 mod 306 til Trump - med det forbehold, at den lille delstat New Hampshire stadig svinger frem og tilbage. Der skal 270 til en sejr. Og Trump tog flotte sejre i svingstater som Florida, Ohio, Pennsylvania, North Carolina og New Hampshire. Kun Nevada, Colorado og Virginia sikrede Clinton sig.
Til gengæld er optællingen stadig i gang i den folkerige delstat Californien. Her vinder Clinton stort, og lige nu tyder meget på, at Clinton derfor får flest stemmer på landsplan trods nederlaget i valgmandskollegiet. Det er sket en håndfuld gange før, senest i 2000 med Al Gore mod George W. Bush.
Hvorfor?
Nu begynder de kloge at dissekere resultaterne og dele domme ud. Nogle mener, at Clinton var den helt forkerte kandidat i et anti-establishment-år. Demokraterne burde have nomineret Joe Biden eller Bernie Sanders.
Mange peger på, at Hillary Clinton manglede FORTÆLLINGEN. Hvorfor ville hun være præsident, og hvad ville hun gøre for landet andet end at skrue på lidt møtrikker?
Og så er der ros til Trump. Han fik flere latinostemmer end Mitt Romney gjorde i 2012, og han fik et flertal af hvide kvinders stemmer. Hvordan han gjorde det med hans udtalelser i baghovedet om begge grupper? Det får vi nok svar på de kommende uger.
Total republikansk dominans
Helt afgørende er det, at Republikanerne bevarer flertallet i begge Kongressens kamre. Og ved midtvejsvalget i 2018 er kortet rigtig skidt for Demokraterne, der har mange udsatte senatorer på valg. Resultatet er, at det konservative USA ledt af Donald Trump samler al magt hos sig de kommende fire år. Kombineret med i hvert fald én og sandsynligvis flere udnævnelser til Højesteret får Trump og Republikanerne sat massive fingeraftryk på USA årtier frem. Checks & balances er der ikke meget af.
I øvrigt har Hillary Clinton i skrivende stund endnu ikke holdt en nederlagstale. Det er meget usædvanligt. Grunden er ukendt.
8.11.16
Hillary Clinton vinder valget
Valgdagen er over os! Uha, hvor bliver det spændende. Selv planlægger jeg naturligvis en all-nighter.
Og dermed er det også blevet tid til at forudsige valget. Jeg kaster mig endda ud i forudsigelser om samtlige stater, så der er rig mulighed for at mobbe mig onsdag morgen.
Så...tada...Hillary Clinton vinder valget, og USA's stater fordeler sig således:
Der skal 270 valgmænd til en sejr, og med 304 er Clinton vinderen i min spåkugle.
Spændende stater
Iowa og Ohio er stater, Barack Obama vandt i 2012. Dem vinder Donald Trump i år. Staterne er fyldt med hvide vælgere, der har levet af industri, som er ved at forsvinde. Det er lige præcis hans kernevælgere, og der er nok af dem til, at staterne falder i hans kurv. Demokraterne vil komme til at savne Ohios 18 valgmandsstemmer.
North Carolina, New Hampshire og Nevada er de stater, jeg er mest i tvivl om. I North Carolina har Republikanerne med succes vedtaget love, der gør det sværere for sorte at stemme. Jeg tror, det er nok til at sikre Trump sejren. I New Hampshire rykker Trump hurtigt fremad i meningsmålingerne. Han sikrer sig staten med et minimalt flertal. Derimod vil Clinton få en lidt større sejr i Nevada. Her tyder de allerede afgivne stemmer på, at Trump ikke kan indhente hende.
Florida er kongen af svingstaterne. Clinton har de seneste uger haft et lille forspring. Meningsmålingerne er så entydige, at Clinton vinder her med et eller to procentpoint. Og selv hvis hun taber både Florida, Ohio og North Carolina, er hun stadig over de 270 valgmænd. Uha, det ser svært ud for Trump.
Trump taber stort i staterne Pennsylvania, Michigan og Minnesota. Her pralede Trump i flere måneder med, at han ville vinde - særligt i Pennsylvania, der har mange hvide vælgere. Men Clinton fører konsekvent staten med høje et-cifrede procentpoint.
Virginia har rykket sig markant de seneste år fra sikker republikansk bastion over svingstat til efterhånden sikker demokratisk fæstning. Onde tunger vil vide, det skyldes mange regeringsansatte fra forbundshovedstaden, der vælger at bo i det nordlige Virginia. Uanset hvad er Clinton og Demokraterne lykkelige for delstatens 13 valgmandsstemmer.
Da det gik allerbedst, troede Clinton hun kunne slå Trump i stater som Arizona og Georgia. Det kommer ikke til at ske. De to trofaste republikanske stater forbliver hos Trump.
Summa summarum: Clinton bliver præsident, og vi kan endelig lægge det mest beskidte og ubehagelige præsidentvalg i mange år bag os. Det har ikke ligefrem været et kvalitetsstempel for vestligt demokrati.
Kongressen
Der er en række andre spændende valg i dag: Guvernørposter skal fordeles, og delstatsparlamenter sammensættes. Afgørende er i høj grad valget til Kongressen: Republikanerne vil holde fast i flertallet i Repræsentanternes Hus, men Demokraterne har gode chancer for at få flertal i Senatet. Lykkes sidstnævnte, kan Clinton rent faktisk ende med at få vedtaget love og indsat sine kandidater til både regeringsposter og ikke mindst domstole. I hvert fald en plads i Højesteret er ledig, og der kommer sandsynligvis snart flere til blandt de aldrende dommere.
Og spørgsmålet er også, hvordan vinderen og taberen reagerer. Vil Trump accepterer et nederlag, eller går han til domstolene? Og hvad med tilhængerne - går de på gaden i oprør? Mange uafklarede spørgsmål venter.
God valgdag og valgnat til alle, der ejer fascinationen af USA og dets valg.
Og dermed er det også blevet tid til at forudsige valget. Jeg kaster mig endda ud i forudsigelser om samtlige stater, så der er rig mulighed for at mobbe mig onsdag morgen.
Så...tada...Hillary Clinton vinder valget, og USA's stater fordeler sig således:
Click the map to create your own at Der skal 270 valgmænd til en sejr, og med 304 er Clinton vinderen i min spåkugle.
Spændende stater
Iowa og Ohio er stater, Barack Obama vandt i 2012. Dem vinder Donald Trump i år. Staterne er fyldt med hvide vælgere, der har levet af industri, som er ved at forsvinde. Det er lige præcis hans kernevælgere, og der er nok af dem til, at staterne falder i hans kurv. Demokraterne vil komme til at savne Ohios 18 valgmandsstemmer.
North Carolina, New Hampshire og Nevada er de stater, jeg er mest i tvivl om. I North Carolina har Republikanerne med succes vedtaget love, der gør det sværere for sorte at stemme. Jeg tror, det er nok til at sikre Trump sejren. I New Hampshire rykker Trump hurtigt fremad i meningsmålingerne. Han sikrer sig staten med et minimalt flertal. Derimod vil Clinton få en lidt større sejr i Nevada. Her tyder de allerede afgivne stemmer på, at Trump ikke kan indhente hende.
Florida er kongen af svingstaterne. Clinton har de seneste uger haft et lille forspring. Meningsmålingerne er så entydige, at Clinton vinder her med et eller to procentpoint. Og selv hvis hun taber både Florida, Ohio og North Carolina, er hun stadig over de 270 valgmænd. Uha, det ser svært ud for Trump.
Trump taber stort i staterne Pennsylvania, Michigan og Minnesota. Her pralede Trump i flere måneder med, at han ville vinde - særligt i Pennsylvania, der har mange hvide vælgere. Men Clinton fører konsekvent staten med høje et-cifrede procentpoint.
Virginia har rykket sig markant de seneste år fra sikker republikansk bastion over svingstat til efterhånden sikker demokratisk fæstning. Onde tunger vil vide, det skyldes mange regeringsansatte fra forbundshovedstaden, der vælger at bo i det nordlige Virginia. Uanset hvad er Clinton og Demokraterne lykkelige for delstatens 13 valgmandsstemmer.
Da det gik allerbedst, troede Clinton hun kunne slå Trump i stater som Arizona og Georgia. Det kommer ikke til at ske. De to trofaste republikanske stater forbliver hos Trump.
Summa summarum: Clinton bliver præsident, og vi kan endelig lægge det mest beskidte og ubehagelige præsidentvalg i mange år bag os. Det har ikke ligefrem været et kvalitetsstempel for vestligt demokrati.
Kongressen
Der er en række andre spændende valg i dag: Guvernørposter skal fordeles, og delstatsparlamenter sammensættes. Afgørende er i høj grad valget til Kongressen: Republikanerne vil holde fast i flertallet i Repræsentanternes Hus, men Demokraterne har gode chancer for at få flertal i Senatet. Lykkes sidstnævnte, kan Clinton rent faktisk ende med at få vedtaget love og indsat sine kandidater til både regeringsposter og ikke mindst domstole. I hvert fald en plads i Højesteret er ledig, og der kommer sandsynligvis snart flere til blandt de aldrende dommere.
Og spørgsmålet er også, hvordan vinderen og taberen reagerer. Vil Trump accepterer et nederlag, eller går han til domstolene? Og hvad med tilhængerne - går de på gaden i oprør? Mange uafklarede spørgsmål venter.
God valgdag og valgnat til alle, der ejer fascinationen af USA og dets valg.
1.11.16
Kom indenfor i Donald Trumps valgkamp
Hvordan Hillary Clintons disciplinerede valgstab fører valgkamp, har jeg før linket til på bloggen.
Men hvordan ser det ud i Trump-land? Det har to medier dykket ned i i fine baggrundsartikler.
Der har været flere historier om, at Donald Trump ikke interesserer sig for big data. Det afviser kampagnen selv ved at give mediet Bloomberg adgang til Trumps datacentral og manden bag. Historien fortæller også, at Trumps mål måske er at skabe en tv-netværk på den anden side af valget. Tjek historien ud her.
New York Magazine har en klassisk artikel om hovedpersonerne i Trumps valgkamp og den umulige kamp for at styre kandidaten Trump. Den historie finder du her.
Begge artikler er skrevet, før den opdaterede udgave af Clintons email-skandale begyndte at rulle. Det må formodes, at humøret i Trump-lejren dags dato er langt mere festligt. Angiveligt er der en bunke meningsmålinger på vej, der viser dødt løb eller endog smal Trump-føring!
Men hvordan ser det ud i Trump-land? Det har to medier dykket ned i i fine baggrundsartikler.
Der har været flere historier om, at Donald Trump ikke interesserer sig for big data. Det afviser kampagnen selv ved at give mediet Bloomberg adgang til Trumps datacentral og manden bag. Historien fortæller også, at Trumps mål måske er at skabe en tv-netværk på den anden side af valget. Tjek historien ud her.
New York Magazine har en klassisk artikel om hovedpersonerne i Trumps valgkamp og den umulige kamp for at styre kandidaten Trump. Den historie finder du her.
Begge artikler er skrevet, før den opdaterede udgave af Clintons email-skandale begyndte at rulle. Det må formodes, at humøret i Trump-lejren dags dato er langt mere festligt. Angiveligt er der en bunke meningsmålinger på vej, der viser dødt løb eller endog smal Trump-føring!
17.10.16
Clinton eller Apokalypsen?
"I’m the Last Thing Standing Between You and the Apocalypse."
Et direkte citat og klar udmelding fra Hillary Clinton op mod præsidentvalget om to uger. Humøret er højt i Clinton-lejren efter nogle særdeles gode uger. Men der er også nervøsitet at spore.
I en fantastisk baggrundartikel, hvor journalisten har haft masser af adgang til Hillary Clinton, står der om stemningen i Clintons hovedkvarter:
Whenever I visited Clinton’s campaign headquarters in Brooklyn, the youthful energy and confidence of the staff was leavened by a detectably uneasy undercurrent. Either they are helping elect the first female president, assuring her place in history, or they will be the people who lost to Donald Trump. “There is a dread that people have about what it would actually mean if he were to actually be elected,” John Podesta, Clinton’s campaign chairman, told me. As much as Obama’s team and supporters wanted to see the president re-elected in 2012, Podesta said, “they didn’t feel that the country was going to fall into the abyss if Mitt Romney was president of the United States.”
Clinton selv taler om en digital udvikling inden for valgkampe, som hun kan føle sig rendt over ende af. Og generelt åbner hun virkelig op for den personlige pose. Stærkt anbefalet læsning.
En afgørende grund til det gode humør er naturligvis "grab them by the pussy"-videoen. Den overraskede angiveligt Clinton-lejren lige så meget, som den overraskede Trumps folk. Her kan du læse, hvordan en topprofessionel kampagne griber sagerne an, når modparten spænder alle de ben for sig selv, han kan.
Et direkte citat og klar udmelding fra Hillary Clinton op mod præsidentvalget om to uger. Humøret er højt i Clinton-lejren efter nogle særdeles gode uger. Men der er også nervøsitet at spore.
I en fantastisk baggrundartikel, hvor journalisten har haft masser af adgang til Hillary Clinton, står der om stemningen i Clintons hovedkvarter:
Whenever I visited Clinton’s campaign headquarters in Brooklyn, the youthful energy and confidence of the staff was leavened by a detectably uneasy undercurrent. Either they are helping elect the first female president, assuring her place in history, or they will be the people who lost to Donald Trump. “There is a dread that people have about what it would actually mean if he were to actually be elected,” John Podesta, Clinton’s campaign chairman, told me. As much as Obama’s team and supporters wanted to see the president re-elected in 2012, Podesta said, “they didn’t feel that the country was going to fall into the abyss if Mitt Romney was president of the United States.”
Clinton selv taler om en digital udvikling inden for valgkampe, som hun kan føle sig rendt over ende af. Og generelt åbner hun virkelig op for den personlige pose. Stærkt anbefalet læsning.
En afgørende grund til det gode humør er naturligvis "grab them by the pussy"-videoen. Den overraskede angiveligt Clinton-lejren lige så meget, som den overraskede Trumps folk. Her kan du læse, hvordan en topprofessionel kampagne griber sagerne an, når modparten spænder alle de ben for sig selv, han kan.
9.10.16
Den intuitive valgkamp mod fakta-valgkampen
I øjeblikket har vi fornøjelsen af den måske største oktober-overraskelse nogensinde i amerikansk politik i form af Pussygate. Her taler vi naturligvis om Donald Trumps allerede herostratisk berygtede udtalelser om kvinder i en video fra 2005. Særligt sætningen "Grab them by the pussy" vil stå som en skamstøtte over præsidentvalget i 2016.
Er Trump færdig? Ja, det peger alt på.
Der er debat i nat dansk tid mellem de to kandidater. Reelt er det Trumps sidste chance, og det bliver grimt. Trump vil gå efter Clinton som et såret dyr på savannen, der kæmper for sit liv. Vi får ingen diskussion af Social Security eller amerikansk politik i Mellemøsten. Det bliver affærer og sex. Ikke en god reklame for vestligt demokrati.
Og taber Trump igen den debat stort, er det Republikanske Parti klar til at fjerne al støtte fra ham. Partiet vil i stedet gå efter at bevare flertallet i Kongressens to kamre.
Der er ingen grund til at omtale Pussygate mere her i dag. Det klarer resten af verdens medier så glimrende.
Intuition mod planlægning
I stedet vil jeg anbefale to velskrevne artikler, der fokuserer på den måde, henholdsvis Clinton og Trump har bygget deres valgkamp op. I mange årtier har politiske krigere ladet sig inspirere af den amerikanske valgkamp. Er der overhovedet lærdom at hente i dette års svinesti?
En artikel fokuserer på Kellyanne Conway - kvinden, der fik hevet Trump op fra sumpen, og frem til den første debat ligefrem sørgede for dødt løb mellem de to kandidater. En imponerende indsats. Men Trump kunne ikke klare sig uden krykker i debatten, og med Pussygate er Conways projekt kollapset. Meget i Trumps valgkamp baserer sig på gætværk og ikke mindst håndtering af en svær, hysterisk og hvad angår at suge viden til sig uengageret kandidat. Læs artiklen her.
Clinton, derimod, tror ikke overraskende på forberedelse og minutiøs gennemgang af alskens tænkelige og utænkelige scenarier. Det er paradoksalt nok afsløringen af flere emails fra hendes kampagne, der viser det. Konklusionen overrasker næppe: Forberedelse, data og viden slår slår Trumps og Conways intuitive tilgang. Læs artiklen her.
Er Trump færdig? Ja, det peger alt på.
Der er debat i nat dansk tid mellem de to kandidater. Reelt er det Trumps sidste chance, og det bliver grimt. Trump vil gå efter Clinton som et såret dyr på savannen, der kæmper for sit liv. Vi får ingen diskussion af Social Security eller amerikansk politik i Mellemøsten. Det bliver affærer og sex. Ikke en god reklame for vestligt demokrati.
Og taber Trump igen den debat stort, er det Republikanske Parti klar til at fjerne al støtte fra ham. Partiet vil i stedet gå efter at bevare flertallet i Kongressens to kamre.
Der er ingen grund til at omtale Pussygate mere her i dag. Det klarer resten af verdens medier så glimrende.
Intuition mod planlægning
I stedet vil jeg anbefale to velskrevne artikler, der fokuserer på den måde, henholdsvis Clinton og Trump har bygget deres valgkamp op. I mange årtier har politiske krigere ladet sig inspirere af den amerikanske valgkamp. Er der overhovedet lærdom at hente i dette års svinesti?
En artikel fokuserer på Kellyanne Conway - kvinden, der fik hevet Trump op fra sumpen, og frem til den første debat ligefrem sørgede for dødt løb mellem de to kandidater. En imponerende indsats. Men Trump kunne ikke klare sig uden krykker i debatten, og med Pussygate er Conways projekt kollapset. Meget i Trumps valgkamp baserer sig på gætværk og ikke mindst håndtering af en svær, hysterisk og hvad angår at suge viden til sig uengageret kandidat. Læs artiklen her.
Clinton, derimod, tror ikke overraskende på forberedelse og minutiøs gennemgang af alskens tænkelige og utænkelige scenarier. Det er paradoksalt nok afsløringen af flere emails fra hendes kampagne, der viser det. Konklusionen overrasker næppe: Forberedelse, data og viden slår slår Trumps og Conways intuitive tilgang. Læs artiklen her.
1.10.16
Clinton tager føringen
Efter seneste weekends katastrofale Trump-indsats i den første præsidendebat, har Hillary Clinton taget føringen i meningsmålinger. På landsplan er hun i spidsen med omkring fem procentpoint i de vægtede meningsmålinger. Vigtigere endnu har hun taget føringen i svingstaten Florida, som Trump ganske simpelt ikke kan vinde uden.
Også i andre svingstater som New Hampshire, Nevada, North Carolina, Virginia og Pennsylvania fører Clinton. Kun Iowa har stadig et rødt republikansk stempel.
Trump gjorde det ikke lettere for sig selv med et sært tweet natten til fredag. I debatten bragte Clinton latino-skønheden Alicia Machado op. Hun vandt i sin tid skønhedskonkurrencen Miss Universe, som Trump står bag. Machado blev angiveligt kaldt fed og for "Frk. Hushjælp" af Trump.
Det var en tabersag for Trump, der i forvejen står særdeles svagt hos kvinderne. Men det slår ikke Trump ud, for tweetet lød:
Did Crooked Hilary help disgusting (check out sex tape and past) Alicia M become a U.S. citizen so she could use her in the debate?
Tja - Machado har ikke lavet noget porno. Det har Trump derimod - han deltog i en softcoreporno (dog i en rolle, der beholdt tøjet på) i 2000. Og hans fortid på området er nu heller ikke pletfri med utallige affærer og fire ægteskaber bag sig.
Republikanerne behøver dog ikke begrave partiet. Meget tyder på, de bevarer flertallet i Senatet. Og har partiet flertal i begge Kongressens kamrer, får præsident Clinton lige så lidt lovgivning igennem, som Obama har fået de seneste seks år. Det dysfunktionelle amerikanske demokrati fortsætter.
Også i andre svingstater som New Hampshire, Nevada, North Carolina, Virginia og Pennsylvania fører Clinton. Kun Iowa har stadig et rødt republikansk stempel.
Trump gjorde det ikke lettere for sig selv med et sært tweet natten til fredag. I debatten bragte Clinton latino-skønheden Alicia Machado op. Hun vandt i sin tid skønhedskonkurrencen Miss Universe, som Trump står bag. Machado blev angiveligt kaldt fed og for "Frk. Hushjælp" af Trump.
Det var en tabersag for Trump, der i forvejen står særdeles svagt hos kvinderne. Men det slår ikke Trump ud, for tweetet lød:
Did Crooked Hilary help disgusting (check out sex tape and past) Alicia M become a U.S. citizen so she could use her in the debate?
Tja - Machado har ikke lavet noget porno. Det har Trump derimod - han deltog i en softcoreporno (dog i en rolle, der beholdt tøjet på) i 2000. Og hans fortid på området er nu heller ikke pletfri med utallige affærer og fire ægteskaber bag sig.
Republikanerne behøver dog ikke begrave partiet. Meget tyder på, de bevarer flertallet i Senatet. Og har partiet flertal i begge Kongressens kamrer, får præsident Clinton lige så lidt lovgivning igennem, som Obama har fået de seneste seks år. Det dysfunktionelle amerikanske demokrati fortsætter.
25.9.16
Så er det debattid
Natten til tirsdag dansk tid får vi den første af tre debatter mellem Demokraternes kandidat Hillary Clinton og Republikanernes Donald Trump.
Det har været en valgkamp med massive overraskelser og umuligt at forudsige noget som helst. Derfor er det heller ikke til at sige, hvordan debatten bliver, og ikke mindst hvordan efterspillet håndteres.
Det står dog klart, de to kandidater har forberedt sig forskelligt. Clinton har kastet sig ud i traditionel opvarmning med masser af lektielæsning af fakta, indøvning af one-liners og øvedebatter, hvor andre politikere spiller Trump.
Trump har - ifølge eget udsagn - forberedt sig ved at spille golf, hvor han vender gode soundbites med kammeraterne.
Helt generelt er forventningerne, at Clinton ikke kan vinde - kun tabe. Hun er den supererfarne politiker med utallige debatter bag sig. Derfor er hendes strategi ikke let: Skal hun angribe Trump hårdt? Ofte tager vælgere ikke godt imod aggressive kvindelige politikere på tv-skærmen.
Her har Trump dog også en udfordring: Hvor hårdt kan han gå til angreb på kvinden Clinton, før nogle seere ikke bryder sig om at se på det?
Formår Trump at virke afbalanceret og præsidentiel, eller kan Clinton hyle ham ud af den? Eller er det Clinton, der bliver overrasket af den uberegnelige Trump?
Spørgsmålene er utallige, og medierne forventer en af de mest sete præsidentdebatter nogensinde. Og ja, det bliver sagt for tit, men især den første præsidentdebat bliver så afgørende. Uha, hvor er det spændende.
Det har været en valgkamp med massive overraskelser og umuligt at forudsige noget som helst. Derfor er det heller ikke til at sige, hvordan debatten bliver, og ikke mindst hvordan efterspillet håndteres.
Det står dog klart, de to kandidater har forberedt sig forskelligt. Clinton har kastet sig ud i traditionel opvarmning med masser af lektielæsning af fakta, indøvning af one-liners og øvedebatter, hvor andre politikere spiller Trump.
Trump har - ifølge eget udsagn - forberedt sig ved at spille golf, hvor han vender gode soundbites med kammeraterne.
Helt generelt er forventningerne, at Clinton ikke kan vinde - kun tabe. Hun er den supererfarne politiker med utallige debatter bag sig. Derfor er hendes strategi ikke let: Skal hun angribe Trump hårdt? Ofte tager vælgere ikke godt imod aggressive kvindelige politikere på tv-skærmen.
Her har Trump dog også en udfordring: Hvor hårdt kan han gå til angreb på kvinden Clinton, før nogle seere ikke bryder sig om at se på det?
Formår Trump at virke afbalanceret og præsidentiel, eller kan Clinton hyle ham ud af den? Eller er det Clinton, der bliver overrasket af den uberegnelige Trump?
Spørgsmålene er utallige, og medierne forventer en af de mest sete præsidentdebatter nogensinde. Og ja, det bliver sagt for tit, men især den første præsidentdebat bliver så afgørende. Uha, hvor er det spændende.
30.7.16
Bliver Trump væk fra debatterne?
Der er stadig godt to måneder til den første af tre debatter mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Den første finder sted 26. september. Men den dato passer ikke i Trumps kalender, brølede han forleden på Twitter:
"As usual, Hillary & the Dems are trying to rig the debates so 2 are up against major NFL games. Same as last time w/ Bernie. Unacceptable!"
Trump har ret i, at to af debatterne ligger op mod NFL-kampe. Men er det Clintons skyld? Næppe.
I modsætning til debatterne under primærvalgene har partierne ingen indflydelse på datoer, sted eller temaer. Det er i stedet den upartiske organisation "Commission on Presidential Debates", der står bag det hele. Og den fastsatte datoerne for et år siden - altså før Clinton overhovedet havde vundet et eneste primærvalg.
Nej tak?
Hvad prøver Trump så på?
Pennsylvanias tidligere guvernør, demokraten Ed Rendell, mener, at Trump forsøger at smyge sig uden om debatterne.
Som demokrat forsøger Rendell at styrke Clinton, så det er i hans interesse at få Trump til at se bange ud for debatterne. Men måske har det noget på sig? Tør Trump bruge samme brutale og mobbende debatstrategi mod kvinden Hillary Clinton som mod de republikanske modstandere i primærvalgene? Og har Trump mon lysten til at bruge de mange, mange timer, det tager at forberede sig på debatterne? Det er langtfra sikkert.
Hvad sker der, hvis Trump siger nej tak?
Debatter mellem præsidentkandidaterne er en ret ny opfindelse i amerikansk politik tilbage fra 1960'erne. Og der er ingen præcedens for, at en af kandidaterne melder fra. Derfor er det ikke til at sige, hvordan organisationen vil reagere. Måske vil den forsøge at presse Trump ved at sige, at dukker han ikke op, så vil panelet udspørge Clinton i to stive timer og dermed giver hende masser af medietid. Det kan måske trække en Trump, der rykker som en magnet mod opmærksomhed, til debatterne.
"As usual, Hillary & the Dems are trying to rig the debates so 2 are up against major NFL games. Same as last time w/ Bernie. Unacceptable!"
Trump har ret i, at to af debatterne ligger op mod NFL-kampe. Men er det Clintons skyld? Næppe.
I modsætning til debatterne under primærvalgene har partierne ingen indflydelse på datoer, sted eller temaer. Det er i stedet den upartiske organisation "Commission on Presidential Debates", der står bag det hele. Og den fastsatte datoerne for et år siden - altså før Clinton overhovedet havde vundet et eneste primærvalg.
Nej tak?
Hvad prøver Trump så på?
Pennsylvanias tidligere guvernør, demokraten Ed Rendell, mener, at Trump forsøger at smyge sig uden om debatterne.
Som demokrat forsøger Rendell at styrke Clinton, så det er i hans interesse at få Trump til at se bange ud for debatterne. Men måske har det noget på sig? Tør Trump bruge samme brutale og mobbende debatstrategi mod kvinden Hillary Clinton som mod de republikanske modstandere i primærvalgene? Og har Trump mon lysten til at bruge de mange, mange timer, det tager at forberede sig på debatterne? Det er langtfra sikkert.
Hvad sker der, hvis Trump siger nej tak?
Debatter mellem præsidentkandidaterne er en ret ny opfindelse i amerikansk politik tilbage fra 1960'erne. Og der er ingen præcedens for, at en af kandidaterne melder fra. Derfor er det ikke til at sige, hvordan organisationen vil reagere. Måske vil den forsøge at presse Trump ved at sige, at dukker han ikke op, så vil panelet udspørge Clinton i to stive timer og dermed giver hende masser af medietid. Det kan måske trække en Trump, der rykker som en magnet mod opmærksomhed, til debatterne.
13.6.16
Milliardæren mangler penge
Hvor rig Donald Trump egentlig er bliver diskuteret voldsomt i USA. I hvert fald er han ikke villig til at selvfinansiere sin valgkamp. Kombineret med at han kraftigt kritiserer de donorer, der gennem årene har givet penge til Republikanerne, ser hans pengebeholdning op mod præsidentvalgkampen slunken ud.
Tæller vi kandidaternes egne indsamlede midler, diverse SuperPACs og partiernes valgkampsmidler sammen, har Hillary Clinton 410 mio. dollars mod Trumps 209 mio. dollars.
Men vil Det Republikanske Parti overhovedet bruge alle deres penge på Trump?
Næppe.
Mange Republikanere forventer et Trump-nederlag og vil hellere bruge partiets penge på at beskytte kandidaterne til Kongressen og guvernørposter.
Tager man partiernes penge ud af ligningen, har Hillary Clinton 350 mio. dollars til valgkampen. Trump vil have under 100 mio. dollars. Det er en markant forskel og meget usædvanlig. Med de store erhvervsdonorer på sin side plejer det traditionelt at være Republikanernes kandidat, der fører pengeræset. Men med Trumps udfald mod frihandel, er der lukket for erhvervsbossernes pengehaner.
Nye slagmarker?
Lettere bliver republikanske strategers hovedpine ikke af, at Trump har meldt ud, han både kan og vil vinde de ellers sikre demokratiske bastioner Californien, New Jersey og New York.
En ting er, at sandsynligheden for det er mindre end at tippe målscoren i alle EM-kampene rigtig.
En anden er, at de stater er MEGET dyre at føre valgkamp i. Så hvis Trump vil bruge sine få penge på det, vil det kun få smilet frem på Hillary Clintons ansigt. Og Clinton morer sig tydeligvis: Således regner hun med at have en chance for at vinde Texas.
Tæller vi kandidaternes egne indsamlede midler, diverse SuperPACs og partiernes valgkampsmidler sammen, har Hillary Clinton 410 mio. dollars mod Trumps 209 mio. dollars.
Men vil Det Republikanske Parti overhovedet bruge alle deres penge på Trump?
Næppe.
Mange Republikanere forventer et Trump-nederlag og vil hellere bruge partiets penge på at beskytte kandidaterne til Kongressen og guvernørposter.
Tager man partiernes penge ud af ligningen, har Hillary Clinton 350 mio. dollars til valgkampen. Trump vil have under 100 mio. dollars. Det er en markant forskel og meget usædvanlig. Med de store erhvervsdonorer på sin side plejer det traditionelt at være Republikanernes kandidat, der fører pengeræset. Men med Trumps udfald mod frihandel, er der lukket for erhvervsbossernes pengehaner.
Nye slagmarker?
Lettere bliver republikanske strategers hovedpine ikke af, at Trump har meldt ud, han både kan og vil vinde de ellers sikre demokratiske bastioner Californien, New Jersey og New York.
En ting er, at sandsynligheden for det er mindre end at tippe målscoren i alle EM-kampene rigtig.
En anden er, at de stater er MEGET dyre at føre valgkamp i. Så hvis Trump vil bruge sine få penge på det, vil det kun få smilet frem på Hillary Clintons ansigt. Og Clinton morer sig tydeligvis: Således regner hun med at have en chance for at vinde Texas.
22.5.16
Trump sælger hatte for 850.000 dollars
Donald Trump og Hillary Clintons valgmaskiner kører mildest talt ikke i samme gear.
Clinton har brugt 182 millioner dollars indtil videre. Trump har brugt 57 millioner dollars.
Clinton har en lønnet stab på 732 ansatte. Trump har 70.
Clintons super PAC, Priorities USA, har 47 millioner dollars på kontoen. Trump har ingen Super PAC.
Alene i april brugte Clinton næsten 900.000 dollars på meningsmålinger. Trump har først lige hyret sin første ansatte inden for området.
Clintons datamaskiner er fyldt til randen. Den slags tror Trump ikke på.
Trump fører dog stort i salg af merchandise. Købere har bestilt Trump-hatte og andet lir for over 850.000 dollars. Clinton har kun solgt for 88.000 dollars.
Trump-hatte
Og nå ja, så fører Trump stort i gratis mediedækning takket provokerende tweets på Twitter.
Vinder Trump i november uden nogen reel valgmaskine, må professionelle politiske aktører til at se sig om efter en anden karriere: De bidrager åbenbart ikke med noget.
Men taber Trump, bekræfter det, at amerikansk politik er en så professionaliseret branche, at et par tweets og hatte ikke er nok til at nå Det Hvide Hus. Og det vil være den mindst overraskende konklusion i et ellers vildt 2016.
Clinton har brugt 182 millioner dollars indtil videre. Trump har brugt 57 millioner dollars.
Clinton har en lønnet stab på 732 ansatte. Trump har 70.
Clintons super PAC, Priorities USA, har 47 millioner dollars på kontoen. Trump har ingen Super PAC.
Alene i april brugte Clinton næsten 900.000 dollars på meningsmålinger. Trump har først lige hyret sin første ansatte inden for området.
Clintons datamaskiner er fyldt til randen. Den slags tror Trump ikke på.
Trump fører dog stort i salg af merchandise. Købere har bestilt Trump-hatte og andet lir for over 850.000 dollars. Clinton har kun solgt for 88.000 dollars.
Trump-hatte
Og nå ja, så fører Trump stort i gratis mediedækning takket provokerende tweets på Twitter.
Vinder Trump i november uden nogen reel valgmaskine, må professionelle politiske aktører til at se sig om efter en anden karriere: De bidrager åbenbart ikke med noget.
Men taber Trump, bekræfter det, at amerikansk politik er en så professionaliseret branche, at et par tweets og hatte ikke er nok til at nå Det Hvide Hus. Og det vil være den mindst overraskende konklusion i et ellers vildt 2016.
6.5.16
Trump har en massiv bunke lektier for
I forgårs var John Kasich, Donald Trumps sidste tilbageværende modstander, på vej ud af landingsbanen i et fly i Columbus, Ohio. Målet var en fundraiser i Washington D.C.
Mens flyet rullede ud mod takeoff, råbte Kasich pludselig op: Stop flyet!
Kasich havde fået nok. Hvorfor gør jeg det her, spurgte han sig selv. Og således trak han sig fra det republikanske primærvalg 2016. Donald Trump er nu eneste tilbageværende kandidat.
Republikanernes præsidentkandidat 2016 bliver Donald Trump.
Det havde meget få regnet med for bare et halvt år siden. Bloggen her kan dog klappe sig på skulderen: Trump blev aldrig afskrevet på USA-Perspektiv.
Og det gør jeg heller ikke, når det kommer til opgøret mod Hillary Clinton. For 2016 bliver Clinton mod Trump, selvom demokraten Bernie Sanders stadig kæmper mod Clinton. Men intet er afgjort i Trump-Clinton-matchen.
Masser af arbejde
Trump har dog mange lektier for de kommende uger.
Han skal finde og gennemtjekke sin vicepræsidentkandidat.
Han skal lave et dækkende valgprogram.
Han skal finde ud af, hvordan han kan bruge Republikanernes konvent i juli.
Han skal sammensætte et effektivt nationalt valgkampsteam.
Han skal samle et frygtindgydende splittet republikansk parti.
Og ikke mindst skal han lære at fundraise.
Sidstnævnte har han nemlig ikke ville endnu - og intet tyder på, han selv vil finansiere sin valgkamp.
- Do I want to sell a couple of buildings and self-fund? I don't know that I want to do that necessarily, But I really won't be asking for money for myself; I'll be asking for money for the party. And it's something that we're going to start on right away, sagde Trump til MSNBC forleden.
Der er noget at indhente i forhold til Hillary Clinton, som forventes at kunne høste op mod en milliard dollars til sin nationale valgkamp.
Ikke ned på knæ
Og hvad angår samlingen af partiet er Trump ikke ligefrem nede på knæ i samme MSNBC-interview:
- The party will come together. But I don't think it's imperative that the entire party come together. I don't want everybody. I don't even want certain people that were extraordinarily nasty. Let them go their own way.
Der er masser at lave for Trump de kommende uger. Men europæiske medier kan godt lægge deres "Clinton er valgt"-dækning væk. Absolut intet er afgjort i det amerikanske folks valg mellem Trump og Clinton.
Mens flyet rullede ud mod takeoff, råbte Kasich pludselig op: Stop flyet!
Kasich havde fået nok. Hvorfor gør jeg det her, spurgte han sig selv. Og således trak han sig fra det republikanske primærvalg 2016. Donald Trump er nu eneste tilbageværende kandidat.
Republikanernes præsidentkandidat 2016 bliver Donald Trump.
Det havde meget få regnet med for bare et halvt år siden. Bloggen her kan dog klappe sig på skulderen: Trump blev aldrig afskrevet på USA-Perspektiv.
Og det gør jeg heller ikke, når det kommer til opgøret mod Hillary Clinton. For 2016 bliver Clinton mod Trump, selvom demokraten Bernie Sanders stadig kæmper mod Clinton. Men intet er afgjort i Trump-Clinton-matchen.
Masser af arbejde
Trump har dog mange lektier for de kommende uger.
Han skal finde og gennemtjekke sin vicepræsidentkandidat.
Han skal lave et dækkende valgprogram.
Han skal finde ud af, hvordan han kan bruge Republikanernes konvent i juli.
Han skal sammensætte et effektivt nationalt valgkampsteam.
Han skal samle et frygtindgydende splittet republikansk parti.
Og ikke mindst skal han lære at fundraise.
Sidstnævnte har han nemlig ikke ville endnu - og intet tyder på, han selv vil finansiere sin valgkamp.
- Do I want to sell a couple of buildings and self-fund? I don't know that I want to do that necessarily, But I really won't be asking for money for myself; I'll be asking for money for the party. And it's something that we're going to start on right away, sagde Trump til MSNBC forleden.
Der er noget at indhente i forhold til Hillary Clinton, som forventes at kunne høste op mod en milliard dollars til sin nationale valgkamp.
Ikke ned på knæ
Og hvad angår samlingen af partiet er Trump ikke ligefrem nede på knæ i samme MSNBC-interview:
- The party will come together. But I don't think it's imperative that the entire party come together. I don't want everybody. I don't even want certain people that were extraordinarily nasty. Let them go their own way.
Der er masser at lave for Trump de kommende uger. Men europæiske medier kan godt lægge deres "Clinton er valgt"-dækning væk. Absolut intet er afgjort i det amerikanske folks valg mellem Trump og Clinton.
28.3.16
Sanders jagter superdelegerede
I weekenden vandt Bernie Sanders stort over Hillary Clinton i delstaterne Alaska, Hawaii og Washington.
Han gjorde et indhug i Clintons delegeret-forspring på 66 delegerede.
Men Clinton fører stadig med 237 delegerede, og nu venter der en række primærvalg, hvor Clinton forventes at stå stærkere.
Hvad gør Sanders så nu?
Han vender blikket mod de såkaldte superdelegerede - i alt 715 fremtrædende demokrater som guvernører, senatorer og partifolk, som må stemme til konventet i sommer på lige fod med delegerede fra primærvalgene. Og de superdelegerede bestemmer helt selv, hvem de vil stemme på.
Clintons føring skyldes især, at hun allerede har opbakning fra 471 af disse superdelegerede. Sanders har fra 29.
213 mangler at give til kende, hvem de støtter.
Superdelegerede til Sanders
Efter storsejrene i de tre delstater går Sanders i offensiven for at hive de delegerede over til ham.
- I think the momentum is with us. A lot of these superdelegates may rethink their positions with Secretary Clinton, lød det fra Sanders under et interview med tv-stationen CNN.
Sanders fortsatte til CNN:
- And then you've got superdelegates in states where we win by 40 or 50 points. I think their own constituents are going to say to them, "Hey, why don't you support the people of our state and vote for Sanders"?
Spørgsmålet er, om det lykkes for Sanders?
De superdelegerede er meget erfarne politikere, der stadig regner med Clinton som langt den mest sandsynlige kandidat for Demokraterne i 2016. Og de superdelegerede vil gerne have hendes taknemmelighed og støtte til deres tanker og mål, når og hvis Clinton holder sin tiltrædelsestale i januar 2017.
Den taknemmelighed og støtte får og beholder de kun ved loyalt at bakke op om hende som superdelegerede.
Han gjorde et indhug i Clintons delegeret-forspring på 66 delegerede.
Men Clinton fører stadig med 237 delegerede, og nu venter der en række primærvalg, hvor Clinton forventes at stå stærkere.
Hvad gør Sanders så nu?
Han vender blikket mod de såkaldte superdelegerede - i alt 715 fremtrædende demokrater som guvernører, senatorer og partifolk, som må stemme til konventet i sommer på lige fod med delegerede fra primærvalgene. Og de superdelegerede bestemmer helt selv, hvem de vil stemme på.
Clintons føring skyldes især, at hun allerede har opbakning fra 471 af disse superdelegerede. Sanders har fra 29.
213 mangler at give til kende, hvem de støtter.
Superdelegerede til Sanders
Efter storsejrene i de tre delstater går Sanders i offensiven for at hive de delegerede over til ham.
- I think the momentum is with us. A lot of these superdelegates may rethink their positions with Secretary Clinton, lød det fra Sanders under et interview med tv-stationen CNN.
Sanders fortsatte til CNN:
- And then you've got superdelegates in states where we win by 40 or 50 points. I think their own constituents are going to say to them, "Hey, why don't you support the people of our state and vote for Sanders"?
Spørgsmålet er, om det lykkes for Sanders?
De superdelegerede er meget erfarne politikere, der stadig regner med Clinton som langt den mest sandsynlige kandidat for Demokraterne i 2016. Og de superdelegerede vil gerne have hendes taknemmelighed og støtte til deres tanker og mål, når og hvis Clinton holder sin tiltrædelsestale i januar 2017.
Den taknemmelighed og støtte får og beholder de kun ved loyalt at bakke op om hende som superdelegerede.
13.3.16
Går Sanders-stemmerne til Trump?
Alle eksperter peger på, at Hillary Clinton vinder primærvalgene over Bernie Sanders hos Demokraterne.
Men betyder det, at alle Sanders-stemmer så havner hos Clinton i november?
Nej, det gør det bestemt ikke.
Faktisk tyder meget på, at en del af dem ender hos...Donald Trump!
Mange af Sanders' vælgere går efter strategien "Bernie or bust." Bliver det ikke Bernie Sanders, støtter de i hvert fald ikke Hillary Clinton. Og det skyldes især emnet frihandel, hvor Sanders og Trump er enige på tværs af partiskellene: Frihandel er roden til alt ondt i USA.
Som en vælger siger til mediet The Guardian:
- Donald Trump is the only candidate besides Bernie Sanders who cares about curtailing Free Trade. This is my only reason for supporting him if he makes if to November and Clinton is the Democratic nominee.
Og en anden af The Guardians kilder kan leve med Trump selv efter en absolut mindre flatterende beskrivelse af ham:
- As horrific as Donald Trump is, and he is a horrible, racist, misogynist idiot, I don’t think Hillary Clinton is any better. I feel like with Trump, he could at least inspire a revolution, even if it is against him. I prefer chaos to stagnation.
Læs hele historien hos The Guardian.
Men betyder det, at alle Sanders-stemmer så havner hos Clinton i november?
Nej, det gør det bestemt ikke.
Faktisk tyder meget på, at en del af dem ender hos...Donald Trump!
Mange af Sanders' vælgere går efter strategien "Bernie or bust." Bliver det ikke Bernie Sanders, støtter de i hvert fald ikke Hillary Clinton. Og det skyldes især emnet frihandel, hvor Sanders og Trump er enige på tværs af partiskellene: Frihandel er roden til alt ondt i USA.
Som en vælger siger til mediet The Guardian:
- Donald Trump is the only candidate besides Bernie Sanders who cares about curtailing Free Trade. This is my only reason for supporting him if he makes if to November and Clinton is the Democratic nominee.
Og en anden af The Guardians kilder kan leve med Trump selv efter en absolut mindre flatterende beskrivelse af ham:
- As horrific as Donald Trump is, and he is a horrible, racist, misogynist idiot, I don’t think Hillary Clinton is any better. I feel like with Trump, he could at least inspire a revolution, even if it is against him. I prefer chaos to stagnation.
Læs hele historien hos The Guardian.
29.2.16
Clinton bliver Demokraternes præsidentkandidat
Efter det demokratiske primærvalg i South Carolina er tvivlen væk: Hillary Rodham Clinton bliver Demokraternes præsidentkandidat i 2016.
Modkandidaten Bernie Sanders vidste, at han ville få det svært i staten med de mange sorte vælgere. De har traditionelt støttet Clinton-parret massivt.
Målinger op til valget viste, at Clinton ville vinde med mellem 20 og 30 procentpoint. Det ville være et grimt resultat for Sanders, men dog ikke uventet og derfor til at overleve.
Hillary Clinton endte med at vinde med 47 procentpoint! Hun fik 74 procent af stemmerne mod 26 procent til Sanders.
Clinton vandt de hvide vælgere 56-44. Og som ventet surfede hun på en sort flodbølge: De sorte vælgere gik mod Clinton med 84-16.
Desperation
Sanders har ellers gjort meget for at vinde de sorte vælgere over på sin side. Men tydeligvis helt forgæves. Desperationen var stor hos Sanders på valgaftenen, som han i øvrigt slet ikke tilbragte i South Carolina:
- Football is a spectator sport. Democracy is not a spectator sport. Every person in this room is extremely powerful if you choose to use your power, lød det fra ham.
Det var et forsøg på at bevare begejstringen hos tilhængerne efter afklapsningen. Men det ser - pun intended - sort ud for Sanders.
Supertirsdag bliver Clintons dag
I morgen tirsdag er Supertirsdag. 11 delstater og et enkelt territorium (Amerikansk Samoa) stemmer. Syv af delstaterne er sydstater med mange sorte vælgere, hvor Clinton kan forvente jordsskredssejre. Samtidig har hun nu stemningen med sig og kan true Sanders i stater, han eller kunne være stærk i som Minnesota.
Meningsmålinger taget før Clintons storsejr i South Carolina viser kun Sanders-føring i to delstater: Massachusets og Vermont. I førstnævnte er føringen på 4 procentpoint og kan let erodere i Clinton-rusen. I Vermont fører Sanders med 75 procentpoint. Det er dog knap så overraskende. Vermont er Sanders' hjemstat.
Knockout
Holder målingerne, vil Clinton onsdag morgen stå med godt og vel halvdelen af de delegerede, hun skal bruge for at blive Demokraternes præsidentkandidat. Og store, Clinton-venlige stater som Florida, Ohio, Missouri, North Carolina og Illinois venter allerede 15. marts.
På den dag tyder alt på, at Sanders bliver knockoutet.
Valget er afgjort.
Modkandidaten Bernie Sanders vidste, at han ville få det svært i staten med de mange sorte vælgere. De har traditionelt støttet Clinton-parret massivt.
Målinger op til valget viste, at Clinton ville vinde med mellem 20 og 30 procentpoint. Det ville være et grimt resultat for Sanders, men dog ikke uventet og derfor til at overleve.
Hillary Clinton endte med at vinde med 47 procentpoint! Hun fik 74 procent af stemmerne mod 26 procent til Sanders.
Clinton vandt de hvide vælgere 56-44. Og som ventet surfede hun på en sort flodbølge: De sorte vælgere gik mod Clinton med 84-16.
Desperation
Sanders har ellers gjort meget for at vinde de sorte vælgere over på sin side. Men tydeligvis helt forgæves. Desperationen var stor hos Sanders på valgaftenen, som han i øvrigt slet ikke tilbragte i South Carolina:
- Football is a spectator sport. Democracy is not a spectator sport. Every person in this room is extremely powerful if you choose to use your power, lød det fra ham.
Det var et forsøg på at bevare begejstringen hos tilhængerne efter afklapsningen. Men det ser - pun intended - sort ud for Sanders.
Supertirsdag bliver Clintons dag
I morgen tirsdag er Supertirsdag. 11 delstater og et enkelt territorium (Amerikansk Samoa) stemmer. Syv af delstaterne er sydstater med mange sorte vælgere, hvor Clinton kan forvente jordsskredssejre. Samtidig har hun nu stemningen med sig og kan true Sanders i stater, han eller kunne være stærk i som Minnesota.
Meningsmålinger taget før Clintons storsejr i South Carolina viser kun Sanders-føring i to delstater: Massachusets og Vermont. I førstnævnte er føringen på 4 procentpoint og kan let erodere i Clinton-rusen. I Vermont fører Sanders med 75 procentpoint. Det er dog knap så overraskende. Vermont er Sanders' hjemstat.
Knockout
Holder målingerne, vil Clinton onsdag morgen stå med godt og vel halvdelen af de delegerede, hun skal bruge for at blive Demokraternes præsidentkandidat. Og store, Clinton-venlige stater som Florida, Ohio, Missouri, North Carolina og Illinois venter allerede 15. marts.
På den dag tyder alt på, at Sanders bliver knockoutet.
Valget er afgjort.
21.2.16
Bush er ude
South Carolina blev en ny stor triumf for Donald Trump. Han tog næsten en tredjedel af stemmerne og alle delegerede.
Jeb Bush burde som sydstatsmand havde klaret sig fint, men han fik en sølle fjerdeplads. Resultatet? Han har nu trukket sig fra valgkampen.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling for en mand, der i juli sidste år stod med op mod 100 millioner dollars på valgkampskontoen og massiv opbakning fra stærke republikanere.
Men Bush satte sig aldrig igennem. Derfor hoppede kandidater som John Kasich ind i valgkampen. Sammen med Chris Christie og til dels Marco Rubio delte de fire kandidater de moderate stemmer. Dermed kunne Trump sikre sig førstepladserne.
Samtidig er 2016 tydeligvis et år, hvor vælgerne vil have noget helt andet. Vreden mod de etablerede politikere i begge partier er sydende. Så duer det ikke at komme fra et politisk dynasti med en far og en bror som præsident og flere perioder som guvernør i Florida.
2016 var ikke Bushs år. Men han er kun 63. Forsøget kan gøres igen de næste to-tre valg.
Clinton fik latino-støtte
Hos Demokraterne tog Hillary Clinton en meget vigtig sejr i Nevada med 53 procent af stemmerne mod 47 procent til Bernie Sanders.
Margenen er lille, men symbolikken i sejren er afgørende. Clinton viser, hun er stærk i stater med en stor latinobefolkning.
Imens må Sanders erkende, han har svært ved at vinde stater, der ikke er rent hvide som Iowa og New Hampshire.
Det bliver kun værre for Sanders, når supertirsdagen 1. marts kommer med utallige sydstater, der stemmer. Her står Clinton stærkt som en meget populær dame blandt regionens mange sorte demokrater.
14.2.16
Nevada og South Carolina er næste stop på primærvalgsruten
For første gang skilles Demokraternes og Republikanernes veje rent geografisk - men i hvert fald ikke for første gang politisk - lørdag den 20. februar.
Her tager Demokraterne i Nevada ud og sætter krydset ved enten Hillary Clinton eller Bernie Sanders. Imens stemmer Republikanerne i South Carolina mellem et noget mere fyldt kandidatfelt.
Hos Republikanerne ser det ud til at blive endnu en storsejr for Donald Trump oveni succesen i New Hampshire. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit giver Trump 37 procent af stemmerne. Ted Cruz tager 20 procent, Marco Rubio 14 procent og Jeb Bush 9 procent.
Det bliver altså ikke i den stærkt konservative evangeliske stat, at det republikanske establishment slipper af med Donald Trump. Han bliver tværtimod styrket af en ny sejr.
Udfordringer for Cruz
Værre er det for Ted Cruz. South Carolina er stærkt religiøs. Og Ted Cruz baserer hele sin strategi på, at evangeliske vælgere skal bære ham hele vejen til Det Hvide Hus. Hvis de ikke engang vil det i den religiøse sydstat, har han så reelt styrken til at gå hele vejen? Det ser tvivlsomt ud.
Tvivlsomt ser der også ud for establishment-kandidaterne i South Carolina. Marco Rubio og Jeb Bush er langt efter Trump. Og Ohio-guvernør John Kasich håber at blive establishmentets kandidat efter sin stærke andenplads i New Hampshire, men de konservative South Carolina-republikanere tænder ikke på den moderate guvernør. Han ligger endda et godt stykke bag den ellers kuldsejlede kandidat Ben Carson.
Establishmentet får stadig ikke sin ønskede bannerfører. De moderate kandidater fik ellers sammenlagt betydeligt flere stemmer end Trump ved de to foreløbige primærvalg i Iowa og New Hampshire, men hvad nytter det, når de bliver delt ud mellem fire-fem kandidater?
Lige i Nevada
Hos Demokraterne burde Hillary Clinton være sikker på en sejr i Nevada, der har en stor latino-vælgergruppe, som traditionelt er glade for Clinton-familien. Men Bernie Sanders har momentum.
Der er gennemført utroligt få meningsmålinger i delstaten. Den første i flere uger blev offentliggjort i fredags. Her står det lige mellem de to kandidater - 45 procent til hver. Det er et mareridt for Clinton. To nederlag i træk til Sanders gør det demokratiske primærvalg ubehageligt lige for hende.
Her tager Demokraterne i Nevada ud og sætter krydset ved enten Hillary Clinton eller Bernie Sanders. Imens stemmer Republikanerne i South Carolina mellem et noget mere fyldt kandidatfelt.
Hos Republikanerne ser det ud til at blive endnu en storsejr for Donald Trump oveni succesen i New Hampshire. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit giver Trump 37 procent af stemmerne. Ted Cruz tager 20 procent, Marco Rubio 14 procent og Jeb Bush 9 procent.
Det bliver altså ikke i den stærkt konservative evangeliske stat, at det republikanske establishment slipper af med Donald Trump. Han bliver tværtimod styrket af en ny sejr.
Udfordringer for Cruz
Værre er det for Ted Cruz. South Carolina er stærkt religiøs. Og Ted Cruz baserer hele sin strategi på, at evangeliske vælgere skal bære ham hele vejen til Det Hvide Hus. Hvis de ikke engang vil det i den religiøse sydstat, har han så reelt styrken til at gå hele vejen? Det ser tvivlsomt ud.
Tvivlsomt ser der også ud for establishment-kandidaterne i South Carolina. Marco Rubio og Jeb Bush er langt efter Trump. Og Ohio-guvernør John Kasich håber at blive establishmentets kandidat efter sin stærke andenplads i New Hampshire, men de konservative South Carolina-republikanere tænder ikke på den moderate guvernør. Han ligger endda et godt stykke bag den ellers kuldsejlede kandidat Ben Carson.
Establishmentet får stadig ikke sin ønskede bannerfører. De moderate kandidater fik ellers sammenlagt betydeligt flere stemmer end Trump ved de to foreløbige primærvalg i Iowa og New Hampshire, men hvad nytter det, når de bliver delt ud mellem fire-fem kandidater?
Lige i Nevada
Hos Demokraterne burde Hillary Clinton være sikker på en sejr i Nevada, der har en stor latino-vælgergruppe, som traditionelt er glade for Clinton-familien. Men Bernie Sanders har momentum.
Der er gennemført utroligt få meningsmålinger i delstaten. Den første i flere uger blev offentliggjort i fredags. Her står det lige mellem de to kandidater - 45 procent til hver. Det er et mareridt for Clinton. To nederlag i træk til Sanders gør det demokratiske primærvalg ubehageligt lige for hende.
8.2.16
Trump og Sanders står til sejr i New Hampshire
Nu rykker præsidentkandidaterne videre til den bundfrosne delstat New Hampshire for at tage runde to i primærvalgene. Valget er i morgen. Hvad er status på hver side?
Sejr til Sanders
Hos Demokraterne har Bernie Sanders mange fordele i New Hampshire. Blandt de største er, at han er senator fra nabostaten Vermont. Dermed er han et kendt ansigt i staten, hvor det er afgørende, at vælgerne føler, de kender kandidaten. Samtidig er staten 94 procent hvid, og det hjælper Sanders, som mangler opbakning hos minoriteterne.
I Realclearpolitics' vægtede gennemsnit fører Sanders med 55 procent mod 40 til Hillary Clinton.
Hun har derfor haft travlt med at tale forventningerne ned. Så kan hun overleve de 11 dage, der går, før hun kan hente en forventet sejr i Nevada med delstatens store latino-mindretal. Mindretallet er loyale Clinton-støtter.
Mens Bernie Sanders længe har ført stort i New Hampshire, har han i de nationale meningsmålinger ofte været mellem 10 og 20 procentpoint bagud i forhold til Hillary Clinton.
Men de seneste to dage har vi fået to meningsmålinger, som viser, at Clintons forspring er nede på 2-3 procentpoint. Viser flere meningsmålinger samme tendens, er der tale om et bemærkelsesværdigt spring for Sanders, som må give jordskælvsagtige rystelser i Hillary Clintons hovedkvarter.
Sejr til Trump
Hos Republikanerne ser Donald Trump ud til at få sin sejr. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit af meningsmålinger viser, at Trump står til 31 procent af stemmerne i New England-delstaten.
Marco Rubio fik en opblomstring med sin stærke tredjeplads i Iowa. Han er nummer to i delstaten med 16 procent af stemmerne.
Men holder det?
Han havde en katastrofal debat mod de andre kandidater i lørdags, hvor han lavede flere faktuelle fejl og gentog de samme indstuderede sætninger. Sidstnævnte greb en vrissen Chris Christie til sidst fat i og ydmygede Rubio grundigt.
Situationen var rædselsfuld for de Republikanere, der ønsker, at partiet samlet sig om en tredje og moderat kandidat i stedet for Donald Trump eller Ted Cruz. John Kasich, Chris Christie og Jeb Bush er for langt bagude til at rette op på deres valgkamp. Rubio var og er establishment-håbet.
Men er han stærk og dygtig nok? Tvivlen er stigende.
Sejr til Sanders
Hos Demokraterne har Bernie Sanders mange fordele i New Hampshire. Blandt de største er, at han er senator fra nabostaten Vermont. Dermed er han et kendt ansigt i staten, hvor det er afgørende, at vælgerne føler, de kender kandidaten. Samtidig er staten 94 procent hvid, og det hjælper Sanders, som mangler opbakning hos minoriteterne.
I Realclearpolitics' vægtede gennemsnit fører Sanders med 55 procent mod 40 til Hillary Clinton.
Hun har derfor haft travlt med at tale forventningerne ned. Så kan hun overleve de 11 dage, der går, før hun kan hente en forventet sejr i Nevada med delstatens store latino-mindretal. Mindretallet er loyale Clinton-støtter.
Mens Bernie Sanders længe har ført stort i New Hampshire, har han i de nationale meningsmålinger ofte været mellem 10 og 20 procentpoint bagud i forhold til Hillary Clinton.
Men de seneste to dage har vi fået to meningsmålinger, som viser, at Clintons forspring er nede på 2-3 procentpoint. Viser flere meningsmålinger samme tendens, er der tale om et bemærkelsesværdigt spring for Sanders, som må give jordskælvsagtige rystelser i Hillary Clintons hovedkvarter.
Sejr til Trump
Hos Republikanerne ser Donald Trump ud til at få sin sejr. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit af meningsmålinger viser, at Trump står til 31 procent af stemmerne i New England-delstaten.
Marco Rubio fik en opblomstring med sin stærke tredjeplads i Iowa. Han er nummer to i delstaten med 16 procent af stemmerne.
Men holder det?
Han havde en katastrofal debat mod de andre kandidater i lørdags, hvor han lavede flere faktuelle fejl og gentog de samme indstuderede sætninger. Sidstnævnte greb en vrissen Chris Christie til sidst fat i og ydmygede Rubio grundigt.
Situationen var rædselsfuld for de Republikanere, der ønsker, at partiet samlet sig om en tredje og moderat kandidat i stedet for Donald Trump eller Ted Cruz. John Kasich, Chris Christie og Jeb Bush er for langt bagude til at rette op på deres valgkamp. Rubio var og er establishment-håbet.
Men er han stærk og dygtig nok? Tvivlen er stigende.
2.2.16
Rubio overrasker i Iowa
Det republikanske establishment havde næsten indstillet sig på enten Donald Trump eller Ted Cruz som partiets præsidentkandidat til valget i november.
Det var absolut ikke med glæde, og frygten var stor for et medfølgende slag fra vælgerne, der ville lamme Republikanerne i årtier frem og føre til intern borgerkrig.
Nu er håbet vækket hos Republikanerne. Marco Rubio, den stærkeste establisment-kandidat, fik et overraskende godt valg i Iowa med 23 procent af stemmerne. Donald Trump blev nummer to med 24 procent, mens Ted Cruz vandt med 28 procent af stemmerne.
Næste republikanske primærvalg er i New Hampshire. Her står Trump stærkt. Men Rubio har tændt establishment-håbet hos Republikanerne.
Hos Demokraterne er sejrherren endnu ikke fundet. Martin O'Malley, den tredje kandidat, har trukket sig. I skrivende stund står de to tilbageværende kandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders helt lige med 49 procent til hver.
Det er Hillary Clinton utvivlsomt mest tilfreds med. Hun undgår et 2008-scenarie, hvor underdog’en vinder over hende, og hun kan nu tåle et næsten sikkert nederlag til Bernie Sanders i New Hampshire. Hendes koalition af minoritetsvælgere står klar til at bære hende videre i Sydstaterne.
Det var absolut ikke med glæde, og frygten var stor for et medfølgende slag fra vælgerne, der ville lamme Republikanerne i årtier frem og føre til intern borgerkrig.
Nu er håbet vækket hos Republikanerne. Marco Rubio, den stærkeste establisment-kandidat, fik et overraskende godt valg i Iowa med 23 procent af stemmerne. Donald Trump blev nummer to med 24 procent, mens Ted Cruz vandt med 28 procent af stemmerne.
Næste republikanske primærvalg er i New Hampshire. Her står Trump stærkt. Men Rubio har tændt establishment-håbet hos Republikanerne.
Hos Demokraterne er sejrherren endnu ikke fundet. Martin O'Malley, den tredje kandidat, har trukket sig. I skrivende stund står de to tilbageværende kandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders helt lige med 49 procent til hver.
Det er Hillary Clinton utvivlsomt mest tilfreds med. Hun undgår et 2008-scenarie, hvor underdog’en vinder over hende, og hun kan nu tåle et næsten sikkert nederlag til Bernie Sanders i New Hampshire. Hendes koalition af minoritetsvælgere står klar til at bære hende videre i Sydstaterne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
