Valget er i gang - men resultatet kommer næppe på valgdagen

Det vælter ind med den ene oktober-overraskelser efter den anden: Trumps skattepapirer bliver offentliggjort, og i debatten gør Trump et aggressivt og ret miserabelt indtryk - og generelt var debatten ikke noget lysende eksempel på demokratiets styrker. Men alt det er nu glemt, efter præsident Donald J. Trump blev indlagt med covid-19. Sådan kan man også begrave (!) dårlige historier.

Valget er i gang

Men uanset hvor store kommende overraskelser bliver, får de mindre og mindre betydning for valgets resultat. For to millioner amerikanere har allerede brevstemt, og for hver dag bliver det stadig flere stemmer, der således er låst og på plads, uanset hvad der sker. 

I Virginia har 482.674 allerede brevstemt fulgt af Wisconsin med 395.082 stemmer og North Carolina med 304.809. Vælgere i 26 delstater har bedt om 66.351.696 brevstemmer, og i 15 delstater har anmodninger om brevstemmer allerede nu overskredet det samlede antal brevstemmer i de delstater ved valgdagen i 2016. 

61 % af amerikanerne siger, de gerne vil stemme før valgdagen i år mod 41 % i 2016. Pandemien ændrer valgvanerne. 

Delstaterne Florida, Iowa, Maryland, North Carolina, New Jersey og Pennsylvania offentliggør vælgerregistreringer, og her kommer 54,5 % af brevstemmerne fra demokrater, 21,4 % fra republikanere og 23,4 % fra uafhængige.  

Demokratiske brevstemmer

Alt går, som eksperter forventer: Demokrater brevstemmer massivt. Republikanerne vil møde op på valgsteder 3. november.

Det kan betyde, at når stemmesedler fra valgsstederne tælles op først, kan Donald Trump stå som en stor sejrherre 3. november. Men når brevstemmerne kommer i puljen, vil Biden trække fra og kan ende med en jordskredssejr (som meningsmålingerne antyder lige nu). 

Men vil Trump og hans tilhængere stille og roligt kunne se på, at sejren smuldrer på grund af de brevstemmer Trump hele tiden kalder for fup og svindel? Intet tyder på det. 

Ingen afgørelse på valgnatten

Der påhviler de i store dele af USA forkætrede medier en stor opgave i at forklare befolkningen, at medmindre det bliver et massivt jordskredsvalg, kender vi ikke vinderen om aftenen den 3. november. Der kan gå dage eller endog uger - som der i øvrigt altid gjorde i amerikanske præsidentvalg før moderne teknologi.

Heldigvis viser en ny meningsmåling, at 66 % af vælgerne ikke forventer at kende vinderen på valgnatten. Det gør kun 20 %. Donald Trump - hvis han ellers har luft til at tale til den tid - vil ikke blive taget alvorligt af det store flertal af vælgere, hvis han erklærer sig som vinder på baggrund af valgnattens optællinger. Det er meget heldigt for demokratiets tilstand og mulige heling. 

Den store udfordring i at få resultatet at vide kommer fra Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Disse svingstater tillader ikke brevstemmer at blive optalt før valgdagen. Det står i modsætning til svingstaterne  North Carolina og Florida, der tillader brevstemmer at blive optalt, når de ankommer. 

Det kan give betyde, at Trump står til at vinde Pennsylvania og Michigan, fordi de republikanere, der stemmer personligt på valgdagen, bliver optalt først. Imens kan Biden stå til klare sejre i North Carolina og Florida. En omvendt verden - men sidstnævnte vil også være en MEGET tydelig indikation af, at den endelige vinder vil være Biden. For vinder han Florida og North Carolina, vinder Trump ikke Wisconsin og Michigan.

Vil Kina kræve Taipei for vaccine?

Rusland har angiveligt udviklet en coronavirus-vaccine, der i vanlig russisk stil er testet på værnepligtige.

 

Meget få tror på, den vaccine virker.

 

Donald Trump tror og lover, at en vaccine vil være den store oktober-overraskelse i USA og sikre ham genvalg.

 

Men hvad hvis oktober-overraskelsen bliver, at Kina udvikler en vaccine? I modsætning til Rusland har landet utallige dygtige forskere, hvoraf mange i øvrigt er uddannet på amerikanske universiteter.

 

Politico har skrevet en massiv artikel om netop denne chance – eller mere risiko.

 

Hvad vil kineserne gøre?

Noget for noget

 

De kan simpelthen vælge at sige, at landet nægter at sælge vaccinen til USA. I stedet immuniserer landet først sine egne indbyggere, og så giver Kina ellers vacciner til latinamerikanske og afrikanske i modydelser for kinesisk adgang til naturressourcer. Hvordan vil amerikanerne reagere på det?

 

En anden mulighed er, at kineserne siger: Okay, vi vil sælge jer 100 millioner doser for 20.000 dollars per dosis. USA ruineres, og 300 millioner amerikanere skal nu slås om doserne. Måske Trump vil udlove et styk vaccine for en stemme?

Ofre Taipei?
 

Det er også muligt, at Kina siger, fint vi sælger jer 300 millioner doser for en fair pris på et par hundrede dollars. Til gengæld skal vi have lov til at erobre Taiwan, uden at USA blander sig. Eller måske skal Senatet vedtage, at der bliver forbud mod amerikansk told på kinesiske varer.

Hvis først en million amerikanere er døde af covid-19, vil det blive næsten umuligt for en amerikansk præsident at modstå presset. Og mon ikke Trump vil ofre Taipei for fire års længere immunitet mod retsforfølgelse, når præsidentembedet ikke længere beskytter.  

Fyret læge anklager Trump-regeringen for corona-fiasko

Dr. Rick Bright ledte en styrelse, der stod i spidsen for USA's indsats mod corona-pandemien. Men Bright sagde sandheden for ofte til pressen, og præsident Trump sparkede ham ud. Bright indgav straks en whistleblower-erklæring og allerede i sidste uge udtalte han sig foran Kongressen.

Det gav fem store konklusioner

• Trumps regering var fuldstændigt uforberedt over for pandemien
• Regeringen ignorerede flere advarsler og kunne have nået at forberede sig
• Donald Trump vil undvære testfasen for medicin, der måske/måske ikke kan behandle Covid-19 som  hydroxychloroquine 
• Det er bestemt ikke sikkert, der kommer en vaccine inden for de næste 12-18 måneder
• Ingen i regeringen leder reelt indsatsen mod pandemien. Beslutningerne er spredt ud hos mange individer med de udfordringer, det giver 

En kilde mister altid nogen troværdighed, når han lige er blevet fyret af dem, han udtaler sig imod. Det slog Republikanerne da også meget på i deres spørgsmål til Bright, og derudover kritiserede Republikanerne Demokraterne for overhovedet at spilde tid på sådan en høring midt under pandemien. Til gengæld var der meget lidt diskussion om substansen fra Republikanerne, som ikke tog stilling til Brights pointer.

Corona-målinger får Trump til at true kampagneleder med retssag

49 %. 47 %.  46 %. 45 %. 40 %.

Sådan ser fem meningsmålinger ud for Donald J. Trump i svingstaten North Carolina. Det første tal er fra begyndelsen af april. Det sidste er fra slutningen.

Hvad kan grunden til denne rutsjebanetur dog være?

Gamle målinger
En oplagt forklaring vil være, vi her ser en "corona-måling." Amerikanerne er bestemt ikke imponerede af præsidentens krisehåndtering endsige hans forslag om at indtage desinficerende midler for at bekæmpe pandemiens fodsoldater, viruspartiklerne.

I en anden svingstat som Iowa fører Trump dog stadig med 51 % mod 41 % til Joe Biden.

Det burde vel højne humøret hos Trump?

Nej. I sidste uge gik Trump amok på sin kampagneleder, Brad Parscale, og truede endda med at anlægge retssag mod ham. 

Hvad den retssag skulle gå ud på, står ikke klart.

Interne rædselstal
Hvad der står klart er, at Trump fik en bunke interne målinger, der viser, det ikke kun er North Carolina det står slemt til i. De gode tal i Iowa skyldes, den sidste offentlige meningsmåling herfra er fra 5. marts.

Trump mener, han med sin krisehåndtering burde ligge på de popularitetstal, som George H. W. Bush havde lige efter Golfkrigen - 89 %!

Det er amerikanerne imidlertid ikke enig i, og Trump raser og føler sig presset.

Valgaftenen 2020 kan vare flere uger

Normalt er amerikanske valgaftener lækkerbiskener for nørderne: Burgere, pølser, Coca-Cola og Budweiser (samt måske en Papst Blue Ribbon til hipsterne) bliver konsumeret, resultaterne ruller ind fra øst mod vest, og sent om natten dansk tid er afgørelsen klar.

Det var sådan, jeg oplevede valgaftenen i 2016 på Vega i København. En begejstret ambassadør Rufus Gifford åbnede festen og så frem til Hillary Clintons sejr. Da resultaterne i Michigan og North Carolina begyndte af aftegne sig, fik jeg sagt til en ven "Hvad fanden?! Trump kan sgu vinde!" Gifford luskede hjem.

Intet livedrama
Men det live-drama er vi ikke garanteret at få i år.

Mange stater udvider lige nu mulighederne for at brevstemme på grund af coronakrisen. Men de brevstemmer bliver ikke nødvendigvis talt op på valgdagen, hvis reglerne siger, brevet bare skal være postet på valgdagen. Måske går der reelt flere uger, før alle breve er registreret.

En ting er selve brevforsendelsen. En anden er optællingen. Brevtællingsmaskiner skal opsættes, massive mængder kuverter skal indkøbes og sendes ud, frivillige skal trænes. Men vigtigst af alt skal politikere og myndigheder allerede nu sige, at valgets afgørelse kan trække ud, og det er der gode forklaringer på.

Gær til konspirationsteorier
Ved befolkningen ikke det på valgdagen, vil konspirationsteorierne - særligt på den tabende side- tage fart, utvivlsomt styrket af udtalelser fra den nuværende besidder af Det Hvide Hus.

Skaden på amerikansk demokrati - og jublen i Moskva og Beijing - over en sådan udvikling vil være massiv.

To aldrende herrer skal føre digital valgkamp

I øjeblikket er det vel nemmest at sige, at der er to slags job i USA og i verden: De, der kan gøres hjemmefra med alle de fordele, det medfører. Og de, der ikke kan - med risiko for smitte eller endnu større risiko for fyring til følge.

At være præsidentkandidat har typisk aldrig været et job, du kunne gøre hjemmefra - i hvert fald ikke siden de cigarrøg-tunge baglokaler, hvor kandidaterne blev valgt, forsvandt ud af historien.

Coronakrisen skaber betydelige udfordringer for præsidentkandidaterne Joe Biden og Donald Trump. Den helt klassiske valgkamp med valgmøder med tusindvis af deltagere og kys til babyer er helt udelukket, i hvert fald henover sommeren og med stor sandsynlighed frem til november 2020.

Absolut ikke digitalt indfødte
Dermed skal to absolut ikke digitalt indfødte finde ud af at udkæmpe det, der måske bliver den første næsten rent digitale valgkamp i verdenshistorien.

Mange har allerede rystet overbærende på hovedet, når Joe Biden uinspirerende laver videoer fra hans stue.

Her har Donald Trump et forspring, idet han som præsident er på tv i tide og utide. Han formår dog at gøre tv-stationerne vrede, fordi han drejer de daglige coronakrise-pressemøder over i valgkampsudtalelser eller deciderede video, der lovpriser hans håndtering af coronakrisen. Nogle tv-stationer går simpelthen over til kommentatorer, når Trump eller vicepræsident Mike Pence taler. Stationerne sender så kun fra pressemøderne, når læger og embedsmænd udtaler sig.

Konventer som virus-petriskåle
En stor udfordring bliver de traditionsrige partikonventer, hvor Biden og Trump skal kåres.

Normalt er partiernes konventer fyldt med balloner, taler, mennesker i mærkelige hatte og generelt politisk nørderi. Det er her, kandidaterne satser på at få masser af tv-dækning og geniale klip til tv-reklamerne, når partierne hylder deres kandidater.

 I år vil konventerne være større petriskåle for corona end krydstogtskibe.

Demokraterne har allerede udskudt deres konvent i Milwaukee fra juli til august, kun en uge før Republikanernes. Og vicepræsident Joe Biden har vendt muligheden af at gøre hele konventet digitalt.

Om Donald Trump kan sige nej til at lade sig hylde af jublende tilhængere, mens han udgyder sine tankestrømme, er nok usikkert. Men med tanke på Republikanernes noget højere gennemsnitsalder er det en farlig strategi. Og nægter han at aflyse, mens Demokraterne måske har holdt et digitalt konvent, vil det se meget skidt ud, hvis de republikanske partisoldater få uger efter konventet må på sygehuset med covid-19. Og de selvsamme partisoldater vil jo så i øvrigt næppe bruge oktober og november på at ringe på dørklokker og dele foldere ud.

Dom gør nærmest præsidenten enevældig

Mens coronakrisen ligger verden ned, skete en af de måske største politiske begivenheder i USA ubemærket for en måneds tid siden.

Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.

Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.

I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.

Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.

Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.

Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.

Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.

Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes. 

Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?

Nej.

Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen. 

Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."

Arbejdsløsheds-mareridt - grafer nærmest eksploderer

At coronakrisen udover en sundhedskrise også er den måske største økonomiske krise i moderne historie - endda større end både finanskrisen og den store depression - fik vi syn for sagn for i dag.

Antallet af amerikanere, der søger understøttelse, steg til 3,3 millioner i denne uge. Det er langt den største stigning på så kort tid nogensinde og ser helt vildt ud på en graf. Selv finanskrisen ligner blot et lille hop grafisk.

A record 3.3 million Americans file for unemployment benefits as the coronavirus takes a toll on the economy: https://t.co/zsUx5YVqZG pic.twitter.com/gI6aehLFBF

— USA TODAY Graphics (@usatgraphics) March 27, 2020

Det økonomiske efterspil kan meget vel blive så dyrt, vi simpelthen ikke kan forstå det nu. Og på kort sigt er det da også sundhedskrisen, det gælder.

Her har Donald Trump fået meget kritik for at fyre dele af det amerikanske antivirus-beredskab. Angiveligt med det argument, at han som forretningsmand ikke vil betale folk, der ikke laver noget.

På et pressemøde afviste han, det forholdt sig sådan. Men desværre for ham kunne journalister hurtigt grave forholdsvis friske videoklip fra februar 2020 frem, hvor han faktisk er stolt af nedskæringerne.