Biden skal krones

I dag begynder det demokratiske konvent, hvor Joe Biden officielt skal kåres som Demokraternes præsidentkandiddat. 

Normalt ville et enormt messecenter, denne gang i Milwaukee, Wisconsin, være fyldt med demokrater med skumgummihænder, skilte fra hjemstaten og dalende balloner. 

Men det er næppe vejen frem, mens USA lider under coronakrisen - da slet ikke med en 77-årig præsidentkandidat i højrisikogruppen. 

Derfor er demokraternes konvent blevet digitalt og finder sted rundt om i landet og med taler leveret i pixels. Det bliver en nyskabende seance. 

Det er mange år siden, konventer var politisk spændende, og kandidaterne blev fundet i cigarrøgfyldte baglokaler. De seneste årtier har det været et fire dage lang politisk valgmøde, som medierne fandt mere og mere uinteressante at dække. De klassiske konventer kan sagtens være fortid fra nu af. 

Talerne

Taler er der dog nok af hos Demokraterne. Den sidstnævnte hver dag holder dagens hovedtale. Det er tale om enten en Biden eller en Obama, så partiet rækker ud over nostalgi for årene 2009-2017. 

Mandag

• Senator Bernie Sanders (I-VT)
• Senator Catherine Cortez Masto (D-NV)
• Guvernør Andrew Cuomo (D-NY)
• Guvernør Gretchen Whitmer (D-MI)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Jim Clyburn (D-SC) - manden der gav førstehjælp til Joe Bidens valg ved at sikre Biden sejren i primærvalget i South Carolina
• Medlem af Repræsentanternes Hus Bennie Thompson (D-MS)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Gwen Moore (D-WI)
• Tidligere guvernør John Kasich (R-OH) - den eneste republikanske taler på konventet og stærk "never-Trump" republikaner
• Senator Doug Jones (D-AL) - en tragisk skæbne venter ham i Alabama til november, hvor den i partiet populære mand vil tabe stort
• Senator Amy Klobuchar (DFL-MN)
• Tidligere first lady Michelle Obama

Tirsdag

• Tidligere justitsminister Sally Yates
• Senator og leder af Demokraterne i Senatet Chuck Schumer (D-NY)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat i 2004 John Kerry
• Medlem af Repræsentanternes Hus Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Lisa Blunt Rochester (D-DE)
• Tidligere præsident Bill Clinton
• Joe Bidens kone, Jill Biden

Onsdag

• Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi (D-CA)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat Hillary Clinton
• Senator Elizabeth Warren (D-MA)
• Guvernør Tony Evers (D-WI)
• Guvernør Michelle Lujan Grisham (D-NM)
• Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords (D-AZ)
• Senator og kommende vicepræsidentkandidat Kamala Harris (D-CA)
• Tidligere præsident Barack Obama

Torsdag

• Senator Cory Booker (D-NJ)
• Guvernør Gavin Newsom (D-CA)
• Borgmester Keisha Lance Bottoms (D-Atlanta)
• Tidligere borgmester Pete Buttigieg (D-South Bend)
• Tidligere borgmester Mike Bloomberg (D-New York City)
• Tidligere præsidentkandidat Andrew Yang
• Senator  Tammy Baldwin (D-WI)
• Senator  Tammy Duckworth (D-IL)
• Senator  Chris Coons (D-DE)
• Joe Biden - der skal levere sin vigtige tale, hvor han endelig får opfyldt sin livslange drøm om at være Demokraternes præsidentkandidat

Stjernestøv

Som det kan ses, er det en lang liste af enten tidligere præsidentkandidater, der skal tages hensyn til. Eller også er der notabiliteter fra svingstater, Demokraterne vil vinde. Eller også rulles voldsomt populære demokrater som Michelle Obama eller Bill Clinton ud for at kaste stjernestøv.

Fire nulevende demokratiske præsidentkandidater er ikke med. Jimmy Carter, Walter Mondale og Michael Dukakis er dog alle ældre og ret svagelige, så der er ingen overraskelse. Men uden coronakrise havde der nok været plads til Al Gore og hans klimavisioner. Det blev der  ikke i år. 

Moderat og midtsøgende

Fire af talerne er farvede personer, og 18 er kvinder. Det er ikke vores bedsteforældres konvent. Samtidig er der imponerende mange moderate demokrater og få venstreorienterede. Bidens strategi for valget tegner tydeligere og tydeligere: Det er den moderate, rolige og midtersøgende vej. Biden er overbevist om, det er det, amerikanerne ønsker efter fire års kaos med Trump.

McCains begravelse gav smæk til Trump

Senator John McCain døde i sidste uge, og i denne uge var det så tid til begravelsen.

McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.

Imens var tidligere præsidenter fra  Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne. 

Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."

Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."

Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:

"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."

Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.

90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.

Trump slagter Obama-bekendtgørelser

Det er nu 11 måneder siden, Donald Trump vand præsidentvalget, og siden januar har Republikanerne siddet tungt på magten med flertal i begge Kongressens kamre. Men ingen love er blevet vedtaget.

Derfor må Trump fortsætte med at plukke i Obamas bekendtgørelser og omgøre dem, som det er hans lovmæssige ret.

For en uge siden gjaldt det Obamas bekendtgørelse om, at arbejdsgivere i sundhedsforsikringer skal betale for medarbejders prævention. Det er nu fortid.

På miljøområdet er Team Trump ved at ophæve Obamas bekendtgørelser om bilers brændstofeffektivitet og forureningsregler for fabrikker.

Skal sparke gang i økonomien
Og endelig gælder det nu finansområdet. Trump og finansminister Steven Mnuchin vil fjerne flere bekendtgørelser.

En tvinger virksomheder til at offentliggøre forskellen mellem direktørers og menigt ansattes løn. En anden handler om at gå på børsen, hvor firmaer i dag ikke må "dyppe tåen i vandet" med særligt udvalgte investorer. Endelig er der forbud for private firmaer mod at hente mere end en million dollars via crowdfunding. Alle skal de væk.

- The U.S. has experienced slow economic growth for far too long. Changing the rules will harness American ingenuity and allow small businesses to grow, siger Mnuchin.

Nu voksede amerikansk økonomi godt nok med mellem tre og fem procent i syv af præsident Barack Obamas otte år som præsident, men der skal jo argumenter til.

Hvorfor fjernede Trump i øvrigt ikke bare alle Obamas bekendtgørelser i den første uge af sin præsidentperiode? Angiveligt fordi Trump faktisk lyttede til politiske strateger. Var alle ændringer gennemført i den første tid, ville der jo ikke være nogen sejre nu, og så ville det hele se endnu mere inaktivt og fiasko-ramt ud. Derfor har han gemt en del muligheder for at fjerne og ændre bekendtgørelser over længere tid.

Nu passer jobtallene

I 76 måneder i træk er antallet af job vokset i USA. Dermed er landet inde i den tredjelængste økonomiske optur i nyere tid.

Det imponerede dog ikke præsident Trump tilbage under valgkampen. Hver gang USA's Arbejdsministerium præsenterede tallene, fik de stemplet "falske." Det var Barack Obama, der manipulerede, lød det.

- Don’t believe these phony numbers. The 5 percent figure is one of the biggest hoaxes in American modern politics, erklærede kandidat Trump tilbage i august 2016.

I går kom så tallene for februar, den første hele måned under præsident Trumps lederskab. Og sørme om ikke tallene nu passer. Som pressetalsmand Sean Spicer sagde:

- He said to quote him very clearly: ‘They may have been phony in the past, but it’s very real now.

Dermed er det, du kan kalde for den første originale fake news - afvisningen af jobtallene - nu returneret til at være "real and fair news." En i sandhed forundelig udvikling.

Obama og justitsminister går til kamp for Demokraterne - og demokratiet?

Præsident Barack Obamas planer for efter-præsidenttiden var angiveligt ret klassiske før november: Han ville ikke blande sig i politik. Hillary Clinton skulle have fred i Det Hvide Hus, og alt ville være, som traditionerne påbyder.

Men de traditioner faldt, da Donald Trump blev valgt. Nu bliver Barack Obama som den første præsident siden Woodrow Wilson (som var dødssyg, da han trådte tilbage) i Washington D.C. og agter aktivt at styrke Demokraterne og være en stemme for det kriseramte parti.

Sidstnævnte har partiet stærkt brug for, for på kort sigt mangler det en reel leder. Men særligt arbejdet for aktivt at styrke Demokraterne har langsigtede perspektiver.

Obama allierer sig med sin nuværende justitsminister, Eric Holder, og parret vil arbejde ad tre spor.

For det første vil de styrke partiet i lokale valg og midtvejsvalgene. Republikanerne har for længst opdaget, at det er en god idé, og det er derfor, Republikanerne sidder på et stort flertal af delstatskongresser og guvernørposter. Nu vil Demokraterne gøre dem kunsten efter og være aktive i andre år end blot præsidentvalgårene.

Vilde valgdistrikter
Lykkes den strategi, kan de to politikere også gøre noget ved deres andet spor. Det handler om at ændre den måde, kongresdistrikter bliver skruet sammen på.

I 2014 fik Republikanerne 55 procent af alle medlemmer i Repræsentanternes Hus på 51 procent af stemmerne. Det skyldtes, at partiet med magt i delstaterne kan omtegne valgdistrikterne. I en stat med ti valgdistrikter kan Republikanerne så tegne distrikterne sådan, at alle demokratiske vælgere er samlet i to distrikter. Dermed kan Republikanerne let vinde de sidste otte. Det har ført til nogle meget underligt udseende valgdistrikter. Og det vil Demokraterne gøre op med.

Målet er at få neutrale valgkommissioner til at lave valgdistrikterne. Det kan selvfølgelig føre til politisk kamp om, hvem der nu skal sidde i de kommissioner. Men lykkes det, peger al fornuft på en styrkelse af demokratiet, når valg ikke er afgjort på forhånd.

Endelig vil Holder og Obama forsøge at få omgjort de mange love om vælger-ID, som Republikanere har gennemført for at holde sorte og andre klassisk demokratiske vælgere væk fra valgurnerne. Her vil Obama og Holder gå rettens vej.

Der bliver masser af arbejde for eks-præsidenten. Med med en alder på sølle 55 år har han også energien til det.

Rusland hjalp Trump - hvad vidste Trump?

En af de dårligst bevarede hemmeligheder i 2016 er, at Ruslands efterretningstjenester og hackere i russisk tjeneste gjorde alt, hvad de kunne for at gøre Donald Trump til præsident.

I fredags lækkede så en hemmelig CIA-rapport, der bekræfter mistanken. 

De store spørgsmål er: Hvorfor gjorde Rusland det? Var nogle republikanere direkte involveret? Og det største spørgsmål af alle: Hvad vidste Donald Trump?

Trump selv siger i en pressemeddelelse:

- These are the same people that said Saddam Hussein had weapons of mass destruction. The election ended a long time ago in one of the biggest Electoral College victories in history. It's now time to move on and "Make America Great Again."

Landsforræderi? 
Tja. Hvis vi tager småtingene først, er vi meget langt fra en af de største sejre i valgmandskollegiet nogensinde. I 56 amerikanske præsidentvalg, har vinderen klaret sig bedre end Trump i 44 valg. Hvorfor Trump-kampagnen absolut vil fremture med let modbeviste påstande er et fortsat mysterium.

Hvad angår de større ting, er det klart, at Trump og co. afviser sagen. Viser det sig, at Republikanerne, ansatte i Trump Tower eller endog Trump selv vidste eller var del af spionagen, har vi at gøre med en af de største politiske skandaler i årtier og noget, der godt kan tendere hen imod landsforræderi.

Trump ser dog ikke ud til at kunne begrave sagen. Præsident Barack Obama har lidt over fem uger tilbage på posten, og han har gjort det klart, at han vil have efterretningstjenesterne til at afdække sagen fuldstændigt. Og tjenesterne har lovet, at det kan de godt klare. Det kan blive en rigtig grim sag.

Model i bikini
I øvrigt har efteretningstjenesterne deres hyr med Donald Trump, som stadig afviser at læse de daglige informationer om sikkerhedstilstanden i verden. De frygter, at den kommende præsident vil lave fatale fejl, hvis han ikke er velinformeret om verdens tilstand. Men hvad skal de gøre? Vittige sjæle foreslår en løsning, hvor efterretningsrapporterne hver dag bliver læst højt for Trump af en model i bikini. Måske vejen frem?

Obama dropper omstridt olierørledning

Egentlig var olierørledningen Keystone XL en ret rutinepræget investering i infrastruktur. Over de seneste ti år er der i forvejen bygget en række olierørledninger i Keystone-systemet for at hente olie fra de canadiske oliesands-jorde ned til raffinadderierne nær Den Mexicanske Golf. Keystone XL svarer altså til at udbygge en motorvej fra seks til otte spor.

Men miljøaktivister valgte rørledningen som mærkesag, og de seneste år har Republikanere, erhvervslivet og demokrater valgt i oliestater stået på den ene side og talt om job og vækst. På den anden side stod miljøaktivister og flertallet af Demokraterne og talte om en grøn fremtid og dermed et nej til Keystone XL.

Det seneste år er olieprisen kollapset, og prisfaldet har undermineret dele af olieeventyret i området. Olieprisen skal være over 65 dollar for, at udbygningen er rentabel. Nu er olieprisen under 50 dollar.

Nej tak

Hvilken indflydelse den udvikling har haft på præsident Barack Obamas beslutning er ukendt, men i hvert fald meldte han for få dage siden ud, at han siger nej til Keystone XL. Fra Det Hvide Hus og præsidenten lød det:

- America is now a global leader when it comes to taking serious action to fight climate change. And, frankly, approving this project would have undercut that global leadership.

Fordel for miljøet? 

Om det så i længden er en fordel for miljøet er mere usikkert. Olien skal nu fortsat transporteres i kilometerlange godstog i stedet for gennem et fast rør med dertilfølgende risiko for ulykker på skinnerne og massiv olieforurening. 

Det canadiske selskab, der vil bygge olierørledningen, har da også forbeholdt sig retten til at søge på ny, hvis der i 2017 sidder en republikaner i Det Hvide Hus. Og så falder beslutningen ganske givet ud til anden side.

Keystone XL ville have haft kapacitet til at transportere 800.000 tønder olie om dagen. 

Læs bloggens tidligere indlæg om Keystone XL her og her. 

Obama farvede Det Hvide Hus regnbuefarvet

ÆGTESKABER: USA's Højesteret besluttede i denne uge, at ægteskaber mellem personer af samme køn skal være tilladt i alle amerikanske delstater. De 17 stater, der endnu ikke har tilladt det, skal altså rette ind.

Store dele af Det Republikanske Parti raser. En af samfundets søjler, ægteskabet mellem mand og kvinde, slår revner.

Den opbakning deles dog langtfra af alle amerikanere.

Ved valget i 2004 ville George W. Bush og hans kampagneleder Karl Rove trækker opmærksomheden væk fra den upopulære Irak-krig. Det gjorde de ved at slå på kampen mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber. De sørgede for, at en række vigtige svingstater holdt folkeafstemninger for eller imod ægteskaberne. De fleste steder blev der sagt nej, og de aktiverede nej-stemmer stemte samtidig for Republikanerne. George W. Bush blev genvalgt.

Holdningsskift
Siden har amerikanere rykket sig endog meget hurtigt. De nyeste meningsmålinger viser, at 63 procent af amerikanerne nu støtter ægteskab mellem homoseksuelle.

Republikanerne ved, at det er ved at være en tabt sag, men præsidentkandidaterne har stadig brug for de kristne stemmer ved primærvalgene. Deres salomoniske løsning bliver nok at erklære, de er imod ægteskaberne, men ikke vil pille ved Højesterets beslutning.

Tingene er lettere for Demokraterne. Præsident Barack Obama selv skiftede holdning i 2010 og blev en stærk forkæmper for homoseksuelle ægteskaber. Nu er der reel feststemning i partiet, og efter Højesterets afgørelse blev Det Hvide Hus derfor farvelagt:

Obama var fyldt med selvironi

- I 2008 var mit slogan Yes We Can. I 2013 var mit slogan Control+ Alt+Delete.

- Se det i øjnene, Fox, I vil savne mig, når jeg ikke længere er præsident. Det bliver hårdt at overbevise det amerikanske folk om, at Hillary Clinton er født i Kenya.

Sådan lød to af humor-højdepunkterne, da præsident Barack Obama i går gjorde tykt grin med sig selv og amerikansk politik ved den traditionsrige middag i Det Hvide Hus for pressen.

Første omgang handlede om den mislykkede lancering af hjemmesiderne til Obamas sundhedsreform, mens joke to rettede sig mod Hillary Clintons gode muligheder for at erobre det Hvide Hus i 2016.

Se hele omgangen her:

Obama - den enerådige præsident?

LEDELSESSTIL: Op til valget i 2008 var budskabet klart fra præsidentkandidat Barack Obama: Præsident George W. Bush var enerådig og diktatorisk. Det hele ville blive anderledes med Obama i spidsen:

- The biggest problems that we're facing right now have to do with George Bush trying to bring more and more power into the Executive Branch and not go through Congress at all, and that's what I intend to reverse when I'm president of the United States of America, sagde Obama i oktober 2008.

Efter fem års disharmoni i Washington D.C. har Obama smidt noderne med samarbejde ud og og satser på at skrive de politiske symfonier selv. Det var en del af budskabet i State of the Union-talen.

- I'm not going to wait, because there's too much to do. And America does not believe in standing still.

Obama har i den seneste tid udskudt dele af sundhedsreformen og også besluttet en forhøjelse af minimumslønnen uden at vende sagerne med Kongressen.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Jim Carney, afviser, at det skulle være et problem.

- The matter the president was discussing in his campaign in 2008 wasn't the number. It was the quality and the type of executive actions that he believed were not appropriate, lyder det fra Carney.

Obamas kritik af Bush i 2008 handlede om krigen mod terror, ikke de andre politiske emner, en præsident kan gøre noget ved, siger Carney.

Det giver republikanerne ikke meget for, og nu er det dem, som anklager præsidenten for at være enerådig og diktatorisk.


Endnu sværere med reformer
Den nye kurs gør det ikke nødvendigvis lettere at gennemføre store politiske reformer. Et af Obamas mål for resten af præsidentperioden er en indvandringsreform. I et radiointerview i fredags sagde han:

- I believe it will get done before my presidency is over. I’d like to get it done this year.

Han bad lytterne om at lægge pres på republikanerne:

- The main thing people can do right now is put pressure on Republicans who have refused so far to act. And I think sending a strong message to them that this is the right thing to do, it’s important to do, it’s the fair thing to do, and it will actually improve the economy and give people a chance.

Men Obamas ændrede ledelsesstil imponerer ikke republikanerne, som netop brugte hans nye tilgang som begrundelse for at afvise et samarbejde. En vedtaget indvandringsreform er langt væk:

- Now he’s running around the country telling everyone that he’s going to keep acting on his own. He’s talking about his phone and his pen and he’s feeding more distrust about whether he’s committed to the rule of law. There’s widespread doubt about whether this administration can be trusted to enforce the law. And it’s going to be difficult to move any immigration legislation until that changes, udtalte formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.

Obama går i offensiven med tale

STATE OF THE UNION: I morgen er det tid til den amerikanske præsidents helt store mulighed for at sætte dagsordenen for et nyt år: Nemlig State of the Union-talen.

Obama vil forsøge at lægge et frygteligt 2013 bag sig og har allerede erklæret 2014 et "Year of Action."

Ifølge Washington-kendere vil Obama især fokusere på den stigende ulighed i USA og kræve den periode, hvor arbejdsløse kan få understøttelse, forlænget. Læs mere om den sag her. 

Obama vil også bruge en del tid på at forsvare sin sundhedsreform, som mildest talt ikke havde en heldig start i 2013 pga. forklumrede websider og misinformation. Præsidenten vil pege på, at tre millioner amerikanere med succes har tegnet en sygeforsikring, og dermed ruller reformen fremad.

Andre indenrigspolitiske ting kan blive investeringer i infrastruktur og opbakning til en indvandringsreform.

På den udenrigspolitiske front vil Obama berøre konflikten i Syrien, et styrket Al-Qaeda i Irak og tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Afghanistan. Obama vil sandsynligvis også bede Kongressen om støtte til atomaftalen med Iran. Målet er at holde gang i den diplomatiske proces, som "høge" i Kongressen truer med at afspore med krav om skarpere sanktioner mod præstestyret i Teheran.

Substantiel tale
Mange afviser State of the Union som en omgang tom retorik. Det afviser Robert Lehrmann, der forsker ved American University og er tidligere taleskriver for daværende vicepræsident Al Gore.

Han peger på, at der siden 1965 har været gennemsnitligt 31 krav om konkret lovgivning i talerne. 40 procent af kravene er røget igennem Kongressen efterfølgende.

Den amerikanske forfatning kræver en orientering af kongressen fra præsidenten om hans politik og hans prioriteter. Intet siger dog, at det skal være en tale.

George Washington holdt den første tale i 1790, men fra 1801 til 1912 blev Kongressen orienteret skriftligt. Woodrow Wilson brød den tradition med en tale i 1913. Siden dengang har kun en præsident en enkelt gang orienteret Kongressen skriftligt: Det var præsident Jimmy Carter i 1981.

Det sker næppe igen lige foreløbig. I nutidens 24-timers nyhedscyklus og krav om video er der reelt ingen vej uden om en tale.

Ingen penge til arbejdsløse amerikanere

ARBEJDSLØSHED: I december udløb et særligt program, som gav 47 ugers ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. Nu vil præsident Barack Obama og Demokraterne forlænge understøttelsen yderligere. Det forklarede præsidenten i en tale efter hjemkomsent fra familiens årlige Hawaii-ferie:

- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.

Obama fortsatte:

- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.

Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.

En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.

Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.

North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.

I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.

Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.

Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.

Er alt så liv og glade dage i North Carolina?

Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.

Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.

Demokraterne nær et knock-out

Nytår: 2013 lovede godt for Demokraterne tilbage i januar: En genvalgt Barack Obama og et demokratisk Senat var klar til at trække USA mod venstre.

I oktober steg humøret endnu mere. Teparti-fløjen pressede det samlede republikanske parti til at lukke den amerikanske regering ned, da partierne ikke kunne blive enige om budgettet og gældsloftet. Resultatet var en politisk og PR-mæssig katastrofe for Republikanerne.

Smilet kom dog hurtigt tilbage hos Republikanerne - paradoksalt nok, da Barack Obamas store sejr fra sin første præsidentperiode endelig rullede ud i virkeligheden. Sundhedsreformen er indtil videre endt i et morads af fejl, statsligt roderi og millioner af amerikanere, der føler sig snydt og bedraget.


Tal
Resultatet viser sig i meningsmålingerne. I målinger af, hvilket parti amerikanerne foretrækker til Kongressen, fører Republikanerne nu med 49 procent mod 44 procent til Demokraterne.

36 procent af de republikanske vælgere siger, de er entusiastiske eller meget entuasiastiske over at skulle stemme til Kongressen. Det gælder kun 22 procent af Demokraterne. Entuasiasme-underskuddet kan blive dyrt i tætte senats-valgkampe til midtvejsvalget i november 2014.

Historie
Historien har flere eksempler på, at demokratiske præsidenter er gået længere, end vælgerne vil - og det er blevet straffet de følgende årtier!

I 1936 forsøgte præsident Franklin D. Roosevelt, opmuntret af valgsejr nummer to, at udvide antallet af dommere i Højesteret.Målet var at fjerne et konservativt flertal ved domstolen, som blokerede for nogle af Roosevelts reformer. Men Kongressen sagde nej, og ved midtvejsvalget i 1938 tabte venstreorienterede demokrater stort.

Først i 1964 var der igen demokratisk flertal i Kongressen efter Lyndon B. Johnsons storsejr over Barry Goldwater. Demokraterne fik 295 pladser i Repræsentanternes Hus og et massivt flertal i Senatet på 68 pladser ud af 100.

Opmuntret gik Johnson og Demokraterne i gang med at bygge "The Great Society." Velfærdsstaten blev rullet ud, og  love, regler, tilskud og afgifter blev kastet ned over amerikanerne.

Resultatet: Demokraterne tabte de næste fem ud ud seks præsidentvalg.

Meget kan ske endnu. I september og oktober var Republikanerne nede, men nu er Demokraterne slået ud. Hvem der er endelig knockoutet til midtvejsvalget i 2014 er stadig helt åbent.

Læs tidligere indlæg om den kuldsejlede sundhedsreform her og her. 

Godt nytår til alle læserne!

Obama kæmper for sundhedsreformen

SUNDHEDSREFORM: Da præsident Barack Obama blev genvalgt i 2012 med et demokratisk flertal i Senatet som glasur på kagen, var de fleste sikre: Obamas største bedrift fra første valgperiode, sundhedsreformen, ville overleve.

Nu er reformen ved at træde i kraft - og tættere på at dø end nogensinde.

Blandt problemerne er et brudt valgløfte lige så klokkerent som mange af S-R-SF-regeringens.

Ikke en eneste amerikaner vil blive tvunget væk fra en sygeforsikring, han er tilfreds med, lød det i 2009.

Nu er op mod syv millioner amerikanere nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her. 

Fælles front smuldrer
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.

Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.

Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.

Republikanerne er igen på vej i offensiven og forsøger at få lagt loven ned. Til præsidentens store bekymring sprang 39 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus med på idéen. Det demokratiske partis sammenhold om reformen slår revner, og Obama har været nødt til at rulle det tunge skyts ud og true med et præsidentielt veto, hvis et flertal i Kongressen stemmer for en ophævelse af loven.

Læs mere om, hvordan Obama forsøger at redde sundhedsreformen, her. 

Obama presser på for indvandringsreform

PRÆSIDENTPRES: I sidste uge vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform med stemmerne 68 mod 32. Der er altså et  bredt flertal tværs over de to partier for pakken.

Loven indeholder mere sikkerhed ved grænsen til Mexico i form af vagter og hegn. Mere kontroversielt blandt konservative amerikanere er en lettere vej til amnesti og statsborgerskab for illegale indvandrere.

Netop sidstnævnte er det, der kan få reformen til at vælte i Repræsentanternes Hus, som nu skal godkende pakken. Det har bloggen før skrevet om - se historierne her.

Konservative republikanere vil have skrappere sikkerhed ved grænsen, før de kan bakke op om amnesti-delen af reformen.

Formanden for Republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner, siger:

- I will not move a bill that does not have backing from a majority of the Republicans.

Bolden er hos Huset
Præsident Barack Obama forsøger nu at presse på for at redde situationen.

- I do urge the House to try and get this done before the August recess. There is more than enough time. This thing has been debated amply, and they have got a bunch of weeks to get it done. Now is the time.

Han fortsatte med specifikt at lægge pres på Boehner:

- The ball is in the House’s court. I have called both Speaker Boehner and [Democratic] Leader Pelosi and encouraged them to find a path to get this done, and the framework that the Senate has set up is a sound framework.

Det ser dog svært ud, og et kompromis kan blive at droppe drømmen om en samlet, forkromet reform. I stedet skal politikerne presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.

Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen.

Obamas politiske mål begravet i skandaler

POLITISK BEGRAVELSE: Præsident Barack Obama havde mange mål for sin sidste præsidentperiode, da den tog sin begyndelse i januar 2013.

En indvandringsreform skulle på plads og underskrives til efteråret. En stor aftale om budgettet var et mål, hvor balancen mellem indtægter og udgifter som minimum skulle balancere mere end i dag. Samtidig skulle sundhedsprogrammet Medicare sikres et sundere finansielt grundlag.

Nu ruller skandalerne - og Obamas politiske mål ruller ud over kanten og ned i en grav, som han selv og de politiske modstandere i fællesskab har gravet ud.

Præsidenten er svækket efter afsløringerne af skattevæsenet IRS' gøren og laden. ITS har specifikt gået efter at ramme højreorienterede teparti-grupper. På den udenrigspolitiske front svækker Benghazi-sagen i stigende grad Det Hvide Hus. Her omkom bl.a. den amerikanske ambassadør i Libyen efter et terrorangreb, hvor amerikanske myndigheder ifølge nogle kilder forkludrede sagerne.

Aflytninger
Værre endnu er dog afsløringerne af de omfattende aflytningsprogrammer, hvor amerikanske myndigheder har fået fingre i så godt som alle telefonopkald til og fra amerikanere, og hvor særligt nyhedsbureauer og medier har fået særlig statslig opmærksomhed. Det rammer en mand som Obama hårdt, der før præsidentvalget i 2008 netop proklamerede, at han ville genoprette borgerrettigheder og friheder, som var gået tabt under George W. Bush.

Nogle senatorer har støttet Obama, mens eksempelvis tidligere vicepræsident Al Gore på Twitter rettede et åbent angreb mod præsidenten:

- Is it just me, or is secret blanket surveillance obscenely outrageous, lød det på kvidre-tjenesten fra 2000-præsidentkandidaten.

Billed - og PR-mæssigt blev det ikke lettere af, at Obama i fredags havde et møde med den kinesiske præsident Xi Jinping - et land, som USA ofte og med rette har kritiseret for at knuse borgerne under statsmagten. Obama og Co. har en stor udfordring i at få debatten og arbejdet drejet væk fra skandalesporet og tilbage på et politisk spor.

Obama vil have asfalt og skinner

ASFALT OG SKINNER: Præsident Barack Obama er lige nu på rundtur i USA. Målet er asfalt, skinner og havne: USA's infrastruktur skal forbedres.

Der er allerede hældt mange milliarder dollars i veje og jernbaner, siden Obama fik sin første økonomiske hjælpepakke vedtaget ved sin tiltræden i 2009.

Siden dengang er der ifølge præsidenten blevet bygget over 500.000 km vej, 10.000 km jernbane og udskiftet eller repareret 20.000 broer.

En forening for amerikanske civilingeniører har netop givet den amerikanske infrastruktur den bedste karakter i 12 år. Karakteren kommer dog ikke i vejret fra et voldsomt imponerende niveau. Karakteren er gået fra D til D+ - efter danske forhold et stort 02-tal.

Derfor vil Obama hælde flere penge i infrastruktur. Det er en klassisk måde for stater at holde gang i økonomien på i kriseperioder, og i opsvinget nyder både private firmaer, borgerne og staten godt af de bedre forhold for trafikken.

Den nye plan for yderlige investeringer i infrastrukturen vil koste 21 milliarder dollars. Samtidig skal det være mere attraktivt for den private sektor at investere i motorveje. Præsidenten lover, at yderligere udgifter til infrastruktur ikke vil forværre underskuddet på USA's budget - men han kom ikke med nogle konkrete bud på, hvordan det skal lykkes.

Se en af talerne - denne er fra Miami, Florida:

Obama vil rykke USA mod venstre

Ideologi: I 2008 diskuterede mange, om Obama var centrum-politiker, centrum-venstre eller venstreorienteret.

Konsensus i den brede offentlighed havnede efterhånden på centrum-venstre, men den netop afholdte State of the Union-tale viser, at Obama drømmer om at rykke længere ud på venstrefløjen.

Således leverede han et hårdt angreb på begrebet "enhver er sin egen lykkes smed."

- There are communities in this country where no matter how hard you work, it is virtually impossible to get ahead.

Løsningen er regeringsindgreb, lød det fra præsidenten:

- And that's why we need to build new ladders of opportunity into the middle class for all who are willing to climb them.

Han turde ikke erklære det direkte, men talen var en krigserklæring mod ulighed - og minder i målene meget om Lyndon B. Johnsons krig mod fattigdom i 1960'erne.

Afslutte konservativ tidsalder
Obama drømmer om at sætte en demokratisk dagsorden, som Johnson gjorde dengang - og endegyldigt afslutte den konservative æra, USA har gennemlevet siden Ronald Reagans valgsejr i 1980.

Johnson lavede en række statslige indgreb: The Civil Rights Act, Medicaid, Medicare og Head Start. Samtidig gennemførte han omfattende programmer for byfornyelse og uddannelse.

Obama vil føre arven videre, men verden i dag er en helt anden - og det samme er præsidenterne.

Johnson elskede og var bragende dygtig til at få Kongressen til at gøre, som han ønskede. Obama finder det arbejde smagløst. Johnsons tiltag var populære, men i dag ser amerikanerne med mistro på staten. Og ikke mindst, så havde Johnson penge på kistebunden, mens Obama har ført USA til de største budgetunderskud nogensinde.

Obamas holder den traditionelle State of the Union-tale

Obama turde da heller ikke åbent hylde staten:

- It is not a bigger government we need, but a smarter government.

Men hvad kan nationerne overhovedet gøre i dag? Globalisering, som har betydet mange tabte industrijob i USA, er ikke noget, en amerikansk præsident umiddelbart kan ændre meget ved. Samtidig er Washington låst i skyttegravskrig mellem Republikanere og Demokrater. Obama ligner ikke en præsident, der som Johnson kan vride armen rundt på alle, så de til sidst arbejder sammen.

Obama drømmer om at sætte en varig arv, men forhindringerne er næsten uoverstigelige. Det Hvide Hus har brug for meget originale tanker, hvis Obama skal få virkeliggjort sine drømme.

Obama skyder lerduer

Våben: Hvordan sparker man bedre en debat om våbenkontrol i gang end ved selv at gå ud og skyde?

Om få dage kommer Obama og Demokraterne med deres udspil til strengere våbenkontrol - og hele sagen bliver således skudt i gang med en præsident og et gevær:

Obama skal finde ny forsvars- og udenrigsminister

TOPPOLITIKERE: Inden for få uger skal den genvalgte præsident Barack Obama besætte to absolutte topposter i sin regering.

Udenrigsminister Hillary Clinton stopper - ifølge nogen fordi hun vil geare op til at være kandidat i præsidentvalget 2016.

Obamas valg står mellem to kandidater: Senator John Kerry, Demokraternes præsidentkandidat i 2004, og Susan Rice, FN-ambassadør og mangeårig diplomat.

John Kerry vil elske at slutte sin politiske karriere som udenrigsminister. Samtidig vil han ikke have nogen problemer med at blive godkendt i Senatet.

Dog foretrækker Obama sandsynligvis Rice. De er fuldstændigt enige politisk og arbejder meget godt sammen. Samtidig vil et valg af Kerry betyde, at der skal være nyvalg til senatsposten i Massachussets. Her vil republikaneren Scott Brown, der snævert blev slået ved valget i november 2012, have en fin chance for at genvinde en plads i Senatet. Den risiko har Obama ikke lyst til at løbe.

Susan Rice er dog langtfra problemløs. Republikanerne har angrebet hende hårdt for nogle skarpe og klart forkerte udtalelser om angrebet på USA's konsulat i Benghazi, som kostede den amerikanske ambassadør livet i september.

Kvindelig forsvarsminister
Valgmulighederne er flere til jobbet som forsvarsminister. Den tidligere republikanske senator Chuck Hagel fra Nebraska, top-embedsmanden Michele Flournoy med en lang karriere i Pentagon bag sig, viceforsvarsminister Ashton Carter og igen senator John Kerry.

Kerry er langt mere interesseret i udenrigsministerjobbet end en karriere i Pentagon. Vælger præsidenten Chuck Hagel, får han en meget kompetent herre og viser tværpolitisk samarbejde.

Favorit er Michele Flournoy, som har et meget godt ry blandt både politikere og militærfolk. Vælger Obama Flournoy, falder endnu en bastion til kvinderne. Pentagon har aldrig før oplevet en kvindelig forsvarsminister.

Kommentatorer forventer, at kandidaterne er på plads et godt stykke tid, før Obamas anden præsidentperiode begynder 20. januar 2013.