LØSNINGER: Sidste efterår gik Detroit konkurs tynget af årtiers dårligt styre, høj pensionsgæld og en kollapset økonomi.
Nu er genopretningsplanen ved at være på plads - og den ser slet ikke så slem ud for byens nuværende og kommende pensionister, som mange frygtede - hvis man altså vel at mærke er betjent eller brandmand.
De fleste skal acceptere en nedgang i deres pensioner på fire procent. Det er dog stadig for meget, lyder det fra flere fagforeningsfolk.
"It's debilitating and unnecessary cuts to accrued pension benefits," lyder det fra Bruce Barbiaz, talsmand for grupperne.
Nægter de at lege med, bliver nedgangen i stedet på ti procent - med mindre de vinder ved domstolene og får ændret alle nedskæringer med uoverskuelige konsekvenser til følge for Detroit.
Andre ansatte får deres pensioner reduceret med 26 procent - eller 34, hvis de ikke er med på planen.
Obligations-taberne
De helt store tabere bliver ejerne af byens obligationer, for der er sat meget få penge af til at håndtere den gækd. Det sker dog ikke uden kamp for pensionskasser og andre, som ejer obligationer.
- While we understand that favoring pensioners and discriminating against bondholders and other creditors might be politically popular, we believe this is contrary to bankruptcy law and will result in costly litigation that will hamper the city’s emergence from bankruptcy,” lød det fra en af de pensionskasser, som har mange milliarder dollars i klemme.
Gennemfører byen sin plan, vil flere obligationsejere også trække Detroit i retten.
I stedet for at betale gæld af, vil Detroit nemlig investere i infrastruktur, sikkerhed og serviceydelser for at få gang i byen igen. Men pensionsselskaberne vil have gælden indfriet først.
Detroit har store planer, men meget tyder på, at det vil kræve årevis i retssale, før alt er på plads. Det er ikke gode tegn for en by, der har brug for et stabilt politisk og økonomisk miljø for at komme ovenpå igen.
Læs om Detroits vej til konkurs i en række artikler her.
Showing posts with label Detroit. Show all posts
Showing posts with label Detroit. Show all posts
12.10.13
Detroit-borgmester skal 28 år i fængsel
DETROIT: Som et symbol på den konkurs-ramte storby Detroits nedtur skal den tidligere borgmester Kwame Kilpatrick nu 28 år i fængsel. Sådan lød dommen torsdag eftermiddag ved en føderal domstol.
Kwame Kilpatrick blev valgt til borgmester i Detroit i 2001. Han var den yngste borgmester nogensinde med 31 år. I september 2008 trak han sig tilbage.
Forud var gået år med beskyldninger om korruption og vennetjenester.
Blandt andet blev Kilpatrick beskyldt for at hyre familie og venner i gode stillinger. 29 af hans venner og familie fik job i byen, og den indsats fik hurtigt tilnavnet "the friends and family plan." En organisation med Kilpatricks kone som eneste medarbejder fik 175.000 dollars i støtte. Kilpatrick hjalp andre bekendte med at slippe ud af retssager ved at lægge pres på anklagerne for at få dem til at droppe sagerne.
Sagen, der gav eks-borgmesteren 28 år bag tremmer, handler om snyd med kontrakter i Detroits vand- og spildevandselskab. Borgmesteren blev dømt for sammen med entrepenøren Bobby Ferguson at have bestukket og modtaget bestikkelse for 4,6 mio. dollars. Samtidig har de forsøgt at forhindre opklaringen af forbrydelsen, udøvet afpresning og lavet skattesvig.
For mange står dommen som symbolet på, at det er et sygt politisk system i Detroit, som har ført byen ud i årtiers nedgang og konkurs.
5.10.13
Detroit - seks årtiers march mod bankerot
DETROIT: For få måneder siden gik Detroit - symbolet på USA som industrimagt - bankerot.
Nu er byen under administration. Men vejen mod bankerotten har været lang og fyldt med både håb, fortvivlelse, gode idéer og rigtigt dårlige idéer.
Mediet Detroit News har lavet en historisk gennemgang over seks årtiers vandring mod bankerotten. Vi går fra 1950'ernes "Rise of the suburbs" over 1980'ernes "crack wars" til 00'ernes "Flash, then crash."
Læs artiklen her.
Nu er byen under administration. Men vejen mod bankerotten har været lang og fyldt med både håb, fortvivlelse, gode idéer og rigtigt dårlige idéer.
Mediet Detroit News har lavet en historisk gennemgang over seks årtiers vandring mod bankerotten. Vi går fra 1950'ernes "Rise of the suburbs" over 1980'ernes "crack wars" til 00'ernes "Flash, then crash."
Læs artiklen her.
4.8.13
Konkursadvokat sætter skik på Detroit
BANKEROT: Kevyn Orr er nu Detroits Cæsar: Konkursadvokaten har fuld magt over den konkursramte by, og byrådet er reduceret til at kunne "klage" over beslutninger.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
22.7.13
Detroit haster mod konkursen
BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
4.3.13
Detroit kører ud over afgrunden
RABUNDUS: Detroit - bilernes by - er på vej ud over den finansielle afgrund. Derfor vil guvernøren i delstaten Michigan, Rick Snyder, nu udpege en administrator, som skal sanere byens finanser.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
Subscribe to:
Posts (Atom)
