GENERATIONSTYVERI: De såkaldte "Millenials" - unge mellem 18 og 34 i USA - har det ikke let. De blev færdiguddannede i den største økonomiske nedtur siden Depressionen i 1930'erne. Samtidig uddannede de sig i nogle år, hvor udgifterne til en universitetsuddannelse steg mange gange mere end inflationen.
Resultatet er, at USA's bedst uddannede generation får den laveste løn, intet sparer op, ikke kan købe hus og udskyder ægteskab og børn.
Imens nyder babyboomerne godt af statens goder med et gedigent statsunderskud til følge, som de unge om nogle årtier skal betale.
Det er uretfærdigt, mener en af babyboomerne. Læs hans tanker i The New York Times.
Showing posts with label underskud. Show all posts
Showing posts with label underskud. Show all posts
20.10.13
Republikaner: Den galopperende gæld er den virkelige trussel
RØDE TAL: Som forventet nåede amerikanske politikere en aftale om at forhøje det såkaldte gældsloft. USA kan fortsat betale sine regninger, og verdensøkonomien er ikke på vej ind i et kamikazestyrt.
Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.
Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.
Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.
Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.
Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.
Læs Rand Pauls kommentar her.
Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."
Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.
Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.
Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.
Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.
Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.
Læs Rand Pauls kommentar her.
Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."
4.8.13
Konkursadvokat sætter skik på Detroit
BANKEROT: Kevyn Orr er nu Detroits Cæsar: Konkursadvokaten har fuld magt over den konkursramte by, og byrådet er reduceret til at kunne "klage" over beslutninger.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
22.7.13
Detroit haster mod konkursen
BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
3.6.13
Nedskæringer giver ingen dramatik - og økonomien buldrer
BESPARELSER: 1. marts 2013 begyndte en række automatiske besparelser i hele det amerikanske statsbudget fra forsvar til skolemad. I alt er der indtil barberet op mod fem procent af budgetterne.
En katastrofe, mente Demokraterne dengang. USA ville ryge tilbage i en økonomisk recession, og socialt ville nedskæringerne være brutale.
En god ting, mente Republikanerne. Det vil få den private sektor til at fylde mere og give vækst.
Indtil nu tyder mest på, at Republikanerne får ret. Arbejdsløsheden falder, økonomien vokser med sunde to procent, og overskuddene i virksomhederne er store.
Det hele bunder i ordet "sequester."
Tilbage i begyndelsen af 2012 aftalte de amerikanske politikere, at de skulle lave en plan for at nedbringe underskuddet på statens budget efter præsidentvalget. Hvis ikke de blev enige, ville en række automatiske besparelser begynde. Det hele fik navnet "sequester."
Ingen blodig fremtid
Tanken var, at politikerne ville være så rædselsslagne over grønthøstermetoden, at de ville nå et kompromis. Men det skete ikke, og nu ruller besparelserne altså, tilsyneladende uden at det går ud over den økonomiske vækst.
Det er vand på konservative økonomers mølle, mens Demokraterne er blevet underligt stille. I månederne op til marts råbte præsident Barack Obama op om den blodige fremtid efter 1. marts, men nu har præsidenten ikke brugt ordet sequester siden april.
Forsvaret er ikke fritaget for besparelser, og det var Demokraternes måde at forsøge at tvinge Republikanerne til kompromis. Men protesterne fra forsvaret har været små, og heller ikke områder med lukningstruede baser råber op i høj grad. Derimod er det gået værre for demokratiske kernevælgere, som må se uddannelsesprojekter lukke ned.
Besparelserne fortsætter, og der bliver skåret mere ind til benet, så måske går partierne til forhandlingsbordet om nogle måneder. Men paradoksalt skal Demokraterne lige med et håbe på mindre økonomisk vækst og dermed pres på Republikanerne, hvis det skal være realistisk at lande en aftale.
En katastrofe, mente Demokraterne dengang. USA ville ryge tilbage i en økonomisk recession, og socialt ville nedskæringerne være brutale.
En god ting, mente Republikanerne. Det vil få den private sektor til at fylde mere og give vækst.
Indtil nu tyder mest på, at Republikanerne får ret. Arbejdsløsheden falder, økonomien vokser med sunde to procent, og overskuddene i virksomhederne er store.
Det hele bunder i ordet "sequester."
Tilbage i begyndelsen af 2012 aftalte de amerikanske politikere, at de skulle lave en plan for at nedbringe underskuddet på statens budget efter præsidentvalget. Hvis ikke de blev enige, ville en række automatiske besparelser begynde. Det hele fik navnet "sequester."
Ingen blodig fremtid
Tanken var, at politikerne ville være så rædselsslagne over grønthøstermetoden, at de ville nå et kompromis. Men det skete ikke, og nu ruller besparelserne altså, tilsyneladende uden at det går ud over den økonomiske vækst.
Det er vand på konservative økonomers mølle, mens Demokraterne er blevet underligt stille. I månederne op til marts råbte præsident Barack Obama op om den blodige fremtid efter 1. marts, men nu har præsidenten ikke brugt ordet sequester siden april.
Forsvaret er ikke fritaget for besparelser, og det var Demokraternes måde at forsøge at tvinge Republikanerne til kompromis. Men protesterne fra forsvaret har været små, og heller ikke områder med lukningstruede baser råber op i høj grad. Derimod er det gået værre for demokratiske kernevælgere, som må se uddannelsesprojekter lukke ned.
Besparelserne fortsætter, og der bliver skåret mere ind til benet, så måske går partierne til forhandlingsbordet om nogle måneder. Men paradoksalt skal Demokraterne lige med et håbe på mindre økonomisk vækst og dermed pres på Republikanerne, hvis det skal være realistisk at lande en aftale.
4.3.13
Detroit kører ud over afgrunden
RABUNDUS: Detroit - bilernes by - er på vej ud over den finansielle afgrund. Derfor vil guvernøren i delstaten Michigan, Rick Snyder, nu udpege en administrator, som skal sanere byens finanser.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.
En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Læs flere eksempler her.
Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.
Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.
- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.
Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.
Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.
Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.
13.2.12
Blodrøde tal så langt øjet rækker i USA
UNDERSKUD: Sidste år røg USA's kreditvurdering første gang ned fra den guldrandede førsteplads, og der er intet, der tyder på, at USA igen kan hænge guldmedaljerne om halsen.
Tværtimod skal landet i de kommende årtier højst sandsynligt længere ned ad ranglisten. Slutresultatet for den amerikanske økonomi og verdensøkonomien kan blive uoverskueligt.
Præsident Barack Obamas budgetforslag for 2012 viser således at underskud på 1300 milliarder dollars.
Imponerende nok er der tale om en fremgang i forhold til kriseåret 2009, hvor USA brugte 1555 milliarder dollars mere, end staten fik ind i skatter og afgifter.
Ingen sorte tal i sigte
Over de kommende år ønsker Obama at hæve skatterne for de rigeste og lade George W. Bushs skattelettelser udløbe. Det betyder, at amerikanere med en indkomst på over 250.000 dollars skal af med flere pengesedler.
Samtidig skal der skæres i budgettet, hvor især sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid skal holde for. Over ti år vil Obama spare 360 milliarder dollars her.
Præsident vil dog også bruge ekstra penge. 350 milliarder dollars skal stimulere beskæftigelsen. Heri er inkluderet 50 milliarder til at vedligeholde infrastrukturen, 30 milliarder til at renovere 35.000 skoler og andre 30 milliarder til at ansætte flere lærere.
Selv hvis Obama kommer igennem med sine ønsker - hvad han næppe gør - er der milevidt til sorte tal på statsbudgettet. Underskuddet når ifølge forudsigelserne sit laveste niveau i 2018 med 575 milliarder dollars i røde tal. Det svarer til 2,7 procent af BNP.
Herefter begynder det store pensionsboom med medfølgende ekstra sundhedsudgifter. Frem til 2022 stiger underskuddet derfor igen til 704 milliarder dollars.
De som altid usikre forudsigelser afhænger tilmed af, at økonomien har det, som embedsmændene kalder "en sund vækst." Sorte tal på bundlinien, som der senest var under præsident Bill Clinton, er dermed meget langt væk for amerikanerne.
Enormt eksperiment
Reelt er der tale om et eksperiment i enorm størrelse, der kan få frygtindgydende betydning for verden. Vil Kina blive ved med at betale for amerikanernes overforbrug? Kan en stat reelt køre med underskud, så længe øjet rækker? Og hvis nej - hvad sker der så, hvis USA går bankerot? En krise af 1930'ernes størrelse er slet ikke usandsynlig.
Men Kina er også afhængig af USA og kan næppe se nogen interesse i at hive tæppet væk under USA og dermed sin egen eksportorienterede økonomi. Hvis underskuddene bliver holdt på et "nogenlunde niveau," kan landet måske fortsætte af den bane på ubestemt tid. Men det er en usikker vej. Det behøver man blot at kigge på den europæiske gældskrise for at konstatere.
Læs mere om budgetforslaget her.
Tværtimod skal landet i de kommende årtier højst sandsynligt længere ned ad ranglisten. Slutresultatet for den amerikanske økonomi og verdensøkonomien kan blive uoverskueligt.
Præsident Barack Obamas budgetforslag for 2012 viser således at underskud på 1300 milliarder dollars.
Imponerende nok er der tale om en fremgang i forhold til kriseåret 2009, hvor USA brugte 1555 milliarder dollars mere, end staten fik ind i skatter og afgifter.
Ingen sorte tal i sigte
Over de kommende år ønsker Obama at hæve skatterne for de rigeste og lade George W. Bushs skattelettelser udløbe. Det betyder, at amerikanere med en indkomst på over 250.000 dollars skal af med flere pengesedler.
Samtidig skal der skæres i budgettet, hvor især sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid skal holde for. Over ti år vil Obama spare 360 milliarder dollars her.
Præsident vil dog også bruge ekstra penge. 350 milliarder dollars skal stimulere beskæftigelsen. Heri er inkluderet 50 milliarder til at vedligeholde infrastrukturen, 30 milliarder til at renovere 35.000 skoler og andre 30 milliarder til at ansætte flere lærere.
Selv hvis Obama kommer igennem med sine ønsker - hvad han næppe gør - er der milevidt til sorte tal på statsbudgettet. Underskuddet når ifølge forudsigelserne sit laveste niveau i 2018 med 575 milliarder dollars i røde tal. Det svarer til 2,7 procent af BNP.
Herefter begynder det store pensionsboom med medfølgende ekstra sundhedsudgifter. Frem til 2022 stiger underskuddet derfor igen til 704 milliarder dollars.
De som altid usikre forudsigelser afhænger tilmed af, at økonomien har det, som embedsmændene kalder "en sund vækst." Sorte tal på bundlinien, som der senest var under præsident Bill Clinton, er dermed meget langt væk for amerikanerne.
Enormt eksperiment
Reelt er der tale om et eksperiment i enorm størrelse, der kan få frygtindgydende betydning for verden. Vil Kina blive ved med at betale for amerikanernes overforbrug? Kan en stat reelt køre med underskud, så længe øjet rækker? Og hvis nej - hvad sker der så, hvis USA går bankerot? En krise af 1930'ernes størrelse er slet ikke usandsynlig.
Men Kina er også afhængig af USA og kan næppe se nogen interesse i at hive tæppet væk under USA og dermed sin egen eksportorienterede økonomi. Hvis underskuddene bliver holdt på et "nogenlunde niveau," kan landet måske fortsætte af den bane på ubestemt tid. Men det er en usikker vej. Det behøver man blot at kigge på den europæiske gældskrise for at konstatere.
Læs mere om budgetforslaget her.
Subscribe to:
Posts (Atom)
