Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Cohn og Trump - et beskidt makkerpar

I disse tider med jurister og sære juridiske standpunkter i rigsretssagen, er det værd at notere, hvor Trump mon har lært sin strategi og sin gadekamps-attituder fra.

En mand har været langt mere mentor for præsidenten end farmand Fred Trump - nemlig Roy Cohn.

Den skånselsløse advokat Cohn var først ansat under senator Joseph McCartney, da han jagtede kommunister i USA i 1950'erne.

Siden blev Cohn - der mildest talt havde et flamboyant og alternativt privatliv - en mand, man gik til, hvis man i 1970'ernes beskidte New York skulle have nogle beskidte tricks sat i gang.

Derfor er det måske naturligt nok, at Cohn og Trump mødtes i 1973. Derfra gik to beskidte karrierer hånd i hånd.

Læs et genialt portræt af Cohn i Vanity Fair her. 

Trumps årsopgørelse bliver modstandernes julegave

Lige siden han lancerede sin præsidentvalgkamp, har Donald Trump gjort alt, hvad han kan for at holde sine årsopgørelser og skattepapirer hemmelige.

Indtil videre er det bemærkelsesværdigt nok lykkes. Juraen har holdt, og ingen har lækket papirerne, selvom flere banker - heriblandt skandaleramte og etisk udfordrede Deutsche Bank - har årsopgørelserne.

Hvad indeholder disse papirer? Er der store lån fra Rusland eller tyrkiske pengemænd? Har Trump lavet forretningsaftaler med udlandet, der skal effektueres efter tiden i Det Hvide Hus?

Ankara Trump Tower
Mange mener, at årsopgørelserne kommere til at forklare meget af Trumps politik. Kan Trump i 2021 bygge Tyrkiets højeste bygning i form af Ankara Trump Tower kan det forklare meget. Det kan det også, hvis han skylder flere milliarder til skumle russiske rigmænd.

Og nu får vi måske snart skattepapirerne at se. En appeldomstol i D.C. har erklæret, at papirerne skal offentliggøres med stemmerne 2-1. Stemmen imod, dommer Neomi Rao, er i øvrigt udpeget af Trump

Trump er rædselsslagen og vil føre det juridiske slag til Højesteret. Sagen kører altså videre, og derfor er papirerne fortsat ikke offentliggjort. Men spørgsmålet er, om Højesteret overhovedet vil tage sagen, når to domstole med så klare flertal har udtalt sig.

Bliver offentliggjort 
Trumps mål er som minimum at undgå offentliggørelse indtil efter næste præsidentvalg. Men juridisk ser det lige nu helt umuligt ud.

Sagen er kørt hurtigt gennem den ellers træge paragrafverden, og selv hvis den på en eller anden måde skulle blive bremset, er der rigeligt andre lignende sager på vej gennem retssystemet.

Årets julegave til medier, eksperter og måske rigsretssagen mod Trump kan sagtens blive skattepapirerne. Der må gemme sig mange landminer med al den indsats, Trump gør for at holde dem hemmelige.

Kampen om sundhedsreformen blusser op

I det halve år efter præsident Donald J. Trumps indsættelse havde Republikanerne travlt med at fjerne præsident Barack Obamas stolthed: Den største sundhedsreform i årtier, ACA, der blandt andet sikrede mange dækning, selvom de allerede havde sygdomme, og forsikringsselskaber derfor før afviste dem.

Det lykkedes ikke for Trump og Republikanerne. Den nu afdøde senator John McCain reddede ACA med sin stemme i Senatet. Det lykkedes dog Republikanerne at svække loven ved at fjerne kravet om, at du skulle betale skat, hvis du ikke tegnede forsikring. Partiet fjernede også støtte til annoncering om tilmelding og så videre. 

Så døde hele sagen hen og Trumps mange skandaler og Twitter-udmeldinger overtog medierne. 

Men nu er kampen om ACA blusset op igen. Texas-dommer Reed O'Connor har kendt hele ACA ulovlig i henhold til forfatningen. Afgørelsen bunder i netop det fjernede krav om betaling af skat. Højesteret godkendte i sin tid i en snæver afgørelse, at ACA var lovlig, fordi der var krav om skat, og det må den føderale regering godt kræve. 

Republikansk jubel

Uden skattekravet må den føderale regering ikke kræve, at borgere skal tegne forsikringer, mener altså dommer O'Connor, der er kendt for at afgøre særdeles konservativt. 

Trump jubler:

As I predicted all along, Obamacare has been struck down as an UNCONSTITUTIONAL disaster! Now Congress must pass a STRONG law that provides GREAT healthcare and protects pre-existing conditions. Mitch and Nancy, get it done!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 15. december 2018

Slaget er dog langt fra forbi.

Demokratiske jurister og delstater vil appellere, om nødvendigt igen hele vejen til Højesteret. Indtil da fungerer ACA stadig, men priserne for forsikringer vil stige på grund af usikkerheden. Det underminerer hele tanken bag ACA, får folk til at forlade systemet, hvilket sender prisen yderligere op og så videre. Den udvikling begejstrer Republikanerne.

Potent politisk våben

Demokraterne får dog også et potent politisk våben. Målinger ved midtvejsvalget viste, at sundhed og adgangen til lægebehandling uden at blive ruineret lå højt på amerikanernes ønskeliste. Særligt vigtigt for dem var adgang selv med eksisterende sygdomme. Det er en næsten lige så stor ændring i amerikanernes politiske holdning som skiftet i synet på homoseksuelle over de seneste to årtier. 

Den ændring kan tydeligt ses, når lobbyisterne udtaler sig.

- Today's decision is an unfortunate step backward for our health system that is contrary to overwhelming public sentiment, sagde Barbara McAneny, præsident for American Medical Association.

Fra Charles N. "Chip" Kahn III, præsident for Federation of American Hospitals, lød det:

- This ruling would have a devastating impact on the patients we serve and the nation's health-care system as a whole.

Nu kan Demokraterne virkelig erklære sig som partiet, der vil have et sundhedssysstem med adgang for alle. Republikanerne skal finde et meget klart svar på det og kunne lancere eget bud på et sundhedssystem, med mindre det skal koste dyrt ved valgene i 2020. Om det kan lykkes er mere usikkert. USA har ventet på et republikansk bud på en sundhedsreform lige siden Barack Obamas blev vedtaget i 2010. 

Ny føderal dommer har aldrig ført en retssag

En af de amerikanske præsidenters muligheder for at præge samfundet i længst tid er udpegningen af dommere til de føderale domstole. Dommerudnævnelserne er på livstid, og dermed kan en præsident indsætte dommere, der vil dømme efter præsidentens ideologiske overbevisning i årtier frem.

Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.

Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.

En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.

Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.

Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.

Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.

Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.