Florida gør det næsten umuligt for tidligere straffede at stemme

 Ikke alle amerikanske delstater tillader tidligere straffede personer at stemme. En af dem er Florida. I 2018 stemte vælgerne dog for at give dem stemmeretten tilbage. 

Det kunne Republikanerne ikke lide, for folk fra fængsler er som regel minoriteter og dermed demokrater, mener partiet. 

Partiet fik vedtaget, at ja, tidligere straffede får stemmeret - men først når de har betalt alle bøder og retssagsomkostninger. Ikke let for personer, der lige er kommet ud af fængsel og sikkert ikke har et job. 

En føderal dommer sagde så, den lov ikke duede, for man må ikke kræve skatter af amerikanere, for at de kan stemme.

Politisering af retssystemet

Nu har har en appeldomstol med stemmerne 6-4 afgjort, at kravet ikke er en skat, så Floridas republikanere har fået deres lov og jubler. 775.000 mulige demokratiske vælgere er strøget af listerne, og det øger klart Donald Trumps muligheder for at vinde i delstaten.

I øvrigt er fem af de dommere, der støttede Republikanernes lov, udpeget af Trump. Den sjette er udpeget af George W. Bush. De fire, der stemte imod, er demokratisk udpegede. 

Hvad det betyder for domstolene og tilliden til dem, at de reelt er blevet partipolitiske instrumenter, er en helt anden og stadig større udfordring for det amerikanske demokrati. 

Bølge af mord skyller ind over amerikanske byer

De første tre måneder af året i Las Vegas var tilsyneladende exceptionelt farlige: Mordraten var fordoblet i forhold til 2015.

Det samme gjaldt for 20 andre store, amerikanske byer som Chicago, Dallas, Jacksonville, Los Angeles og Memphis.

Tilbage i begyndelsen af 1990'erne var mordraterne i amerikanske byer skyhøje, og emnet stod højt på amerikanske vælgeres bevidsthed. Med New York-borgmesteren Rudy Giuliani i spidsen begyndte amerikansk politi at køre nultolerance-politikker. Det var ifølge flere undersøgelser en af de vigtigste grunde til massive fald i antallet af mord og generel nedgang i kriminaliteten.

Nultolerance?
Er kurven nu ved at knække, og skyldes det, at nultolerancen er på vej ud?

Det mener i hvert fald FBI-direktør James Comey. De mange videoer af nogle betjentes hårdhændede behandling af især sorte mistænkte kriminelle - og endda med nogle uberettigede nedskydninger imellem - fører til, at betjente nu er blevet bange for at konfrontere mistænkte. Det åbner døren for mere kriminalitet og sidste ende flere mord, mener Comey.

Men han blev ramt af hård kritik.

For det første, mener kritikerne, der tæller Det Hvide Hus og diverse kriminologer, havde flere byer et faldende antal mord i de målte måneder. Det er altså ingen generel tendens.

Tal og statistik
Samtidig er mordraten nu så lav, at enkeltstående opblomstringer slår stærkt igennem og får enkelte statistikker til at lyse op som Las Vegas' neonhav. Men når neonskiltene slukkes, står vi stadig reelt med et meget lille antal mord.

Uanset hvad, mener forskerne, skal der mere end tre måneders tal til at konkludere, at politiet er ved at miste grebet om kriminaliteten af frygt for videoer om overgreb. Og uanset hvad skal politiet naturligvis  ikke stå uden for loven og bare kunne behandle mistænkte som de vil, lyder det.

Kriminaliteten i USA stiger

POLITIVOLD: Gennem 2014 og 2015 har sager om politivold og alt for mange uretmæssige drab på borgere fra politiets hånd rystet USA. Civilsamfundet, retssystemet og politikerne er gået i modoffensiv.

Politiet er nu blevet noget mere tilbageholdende, men måske endda for forsigtig? Det mener i hvert fald Heather Mac Donald i The Wall Street Journal.

Politiet er i flere storbyer stoppet med at visitere folk og har skruet ned for indsatsen over for det, der blev kaldt "broken window"-kriminalitet. Her slår politiet hårdt ned på hærværk, tyverier og stofsalg i den lavere ende. Teorien er, at småkriminalitet fører til hårdere kriminalitet og hele kvarterers deroute.

Ifølge Mac Donald har særligt sorte og fattige områders lovlydige borgere nydt godt af strategien. I over 20 år er kriminaliteten faldet kraftigt over hele USA.

Det seneste år er kriminaliteten så eksploderet i flere kvarterer og byer. I St. Louis er bydelen Ferguson, hvor sagerne om politivold begyndte at rulle efter et politimord sidste år. Her er antallet af mord steget 47 procent, og antallet af røverier er steget med 82 procent siden november 2014.

Er grunden, at politiet har ændret kurs? Og er det virkelig nødvendigt at risikere politivold- og drab, hvis det sikrer samfundet mod grov kriminalitet og forsumpede byområder? Den debat tager Mac Donald og ikke mindst de mange kommentatorer til artiklen her.

Kuglerne flyver: Chicago i hiphop-bandekrig

CHIRAQ: Siden 1960'erne har banden Gangster Disciples været en pest for Chicagos "South Side"-kvarter. Og med hiphop-musik som baggrund er bandekrigene i Chicago de seneste år taget så meget til, at byen har fået det lidet flatterende tilnavn "Chiraq."

Hovedpersonerne i striden er Lil Jay, en rapstjerne på vej op. Hans disciple kæmper imod bandemedlemmer fra kvarteret Parkway Gardens. Her er loyaliteten hos banden Black Disciples, som musikalsk er repræsenteret af Keith "Chief Keef" Cozart - i stald hos Interscope Records, som bl.a. har så store navne som Dr. Dre og Eminem på kontrakt.

Konfilkten tog til i 2012, da den 18-årige rapper Joseph "Lil JoJo" Coleman blev skudt. Siden dengang har kuglerne fløjet frit i byen. Sidste weekend lød tabstallet på fem dræbte og 36 sårede!

Fusk med antallet af mord
Myndighederne forsøger at slå igen. Borgmester Rahm Emmanuel - tidligere stabschef for præsident Barack Obama - peger på, at antallet af mord holder sig på under halvdelen af de 943, der blev nået i rekordåret 1992. Men graver man i tallene, ser det ikke så positivt ud for krigen mod banderne. Faldet skyldes primært langt færre mord i hjemmene blandt familier. Antallet af bandemord er højere nu end i 1992.

Og måske er tallene ikke engang så "pæne."  I en omgang imponerende journalistisk research skrev Chicago Magazine tidligere på måneden, at mindst 18 mord i 2013 var blevet omdefineret til "dødsfald uden kriminel baggrund" eller andre statistiske fiksfakserier. Bystyret afviser dog enhver form for fusk med tallene.

Hvad der står klart er, at politiet har fået flere penge til at patruljere, men samtidig er der blevet skåret i den præventive indsats. Det har ifølge flere kilder ført til en stigning i antallet af mord. Gadearbejdere ærgrer sig især over, at et program ved navn "Ceasefire" har mistet offentligt støtte. I Ceasefire gik tidligere bandemedlemmer rundt i gaderne for at stoppe vold i opløbet og identificere dem med størst risiko for at havne i et skyderi.

Langt færre mord i New York
FBI's direktør James Comey bekræfter, at det er op ad bakke at bekæmpe banderne i Chicago. Bandestrukturen er mere sofistikeret og har et langt stærkere fundament end i eksempelvis New York - en by, som nu kun har en fjerdedel af det antal mord, Chicago må sluge.

Angiveligt er det også et problem, at mange bandeledere sidder i fængsel - for i gamle dage kunne stærke bandeledere sige "Nu skal der være fred." De mere fragmenterede bander med svagere ledere har ikke samme magt.  Derfor fortsætter 911-opkaldende med at vælte ind hos politiet.