Eliten i Vestens storbyer har oplevet en opvågning hårdere, end Dirch Passer fik i "Det støver-"filmene. Årtier med blomstrende boligpriser, kreative arbejdspladser og identitetspolitik er afløst af oprøret fra provinsen.
Således også i USA, og økonomisk er der ganske gode grunde til oprøret. Det mener i hvert fald Nicholas N. Eberstadt i Commentary Magazine.
Velstanden er ganske vist steget kraftigt, men der er tale om aktie- og boligbobler, der kun kommer få til gode. I forhold til tidligere kriser, har BNP ikke rettet sig. Antallet af folk i arbejdsstyrken er rekordlav. Og den gennemsnitlige levealder er begyndt at falde, mens misbrug af smertestillende piller og anden narko eksploderer i de stadig fattigere, deindustrialiserede byer. Læs den lidet opmuntrende artikel her.
Showing posts with label finanskrise. Show all posts
Showing posts with label finanskrise. Show all posts
10.12.10
Fagforeninger vinder, skatteyderne taber på General Motors
FINANSKRISE: Igennem flere år vaklede General Motors. Ingen ville købe firmaets biler, og det måtte samtidig betale dyre pensioner og lønninger til de arbejdere, der nød godt af den stærke fagforening UAW - United Auto Workers.
Finanskrisen væltede læsset, og GM blev reelt nationaliseret.
Nu er virksomheden tilbage på børsen og på vej over på private hænder.
Men skatteyderne har tabt enorme summer på eventyret, mens UAW er blevet forgyldt af hele forløbet og af de beslutninger, præsident Barack Obama og Demokraterne har taget. Sjovt nok har Demokraterne og Obama samtidig modtaget millionbeløb fra UAW i valgkampsstøtte.
Gary Jason udreder den noget ildelugtende sag her.
Finanskrisen væltede læsset, og GM blev reelt nationaliseret.
Nu er virksomheden tilbage på børsen og på vej over på private hænder.
Men skatteyderne har tabt enorme summer på eventyret, mens UAW er blevet forgyldt af hele forløbet og af de beslutninger, præsident Barack Obama og Demokraterne har taget. Sjovt nok har Demokraterne og Obama samtidig modtaget millionbeløb fra UAW i valgkampsstøtte.
Gary Jason udreder den noget ildelugtende sag her.
4.7.10
Ingen penge til begravelser i Illinois
BANKEROT: Bedemanden får ingen penge for sine begravelser af fattige - 1103 dollars per begravelse - af delstaten Illinois og overvejer derfor, om han overhovedet har råd til at blive ved.
Skolerne dræner deres swimmingpools for at undgå at betale for opvarmning af vandet, og statsansatte psykologer må selv ud og låne penge for at fortsætte deres arbejde.
Californien har længe stået på det yderste af en stejl klippe på randen af et finansielt sammenbrud, men nu er Illinois kommet løbende bagfra og har så godt som kastet sig ud fra klippen.
Delstatens underskud nærmer sig 12 milliarder dollars - halvdelen af det samlede budget.
Gælden eksploderer, og rentebetalingerne sluger mere og mere af det hårdt pressede budget.
Illinois - delstaten, som præsident Barack Obama repræsenterede i Senatet - har ikke været heldig med den politiske ledelse gennem den seneste tid. To af de sidste seks guvernører sidder i fængsel, og en tredje er på vej dertil - alle anklaget for forskellige former for korruption.
Delstatsparlamentet gør ikke meget for at rette op på miseren. Politikerne tog på sommerferie uden at gennemføre hverken skattestigninger eller nedskæringer. Ingen af delene tør de i et valgår.
I stedet fortsætter Illinois med at låne til stadig større renter, men kan alligevel ikke betale alle regninger. Delstatens store universitet, University of Illinois, fik sidste år 45 procent af deres lovede budget betalt af staten. Resten måtte universitetet selv ud at låne på baggrund af løfter fra staten om senere at betale for lånene.
Illinois problem er meget lig hele USA's. Befolkningen afskyer skat og er skarpt imod enhver skatteforhøjelser.
Samtidig er de velfærdsydelser, der bliver vedtaget, vældigt populære og så godt som umulige at rulle tilbage. Men der er ikke betalt for goderne.
Ifølge eksperter får Illinois - ligesom resten af USA - meget svært ved at komme ud af krisen uden både store offentlige nedskæringer og særligt betydlige forhøjelser af skatterne.
Skatterne kan måske nå europæiske niveauer - et niveau som udgifterne allerede er godt på vej til at tangere.
USA som en vesteuropæisk velfærdsstat med høje skatter - i mange amerikaneres øjne symbolet på dekadence, stagnation, afhængighed og undertrykkelse - kan blive en nødtvungen løsning for et folk, der i mange år har levet over evne.
Læs mere om problemerne i Illinois hos The New York Times her.
Læs her om delstaterne økonomiske krise.
Californiens problemer er beskrevet her.
Skolerne dræner deres swimmingpools for at undgå at betale for opvarmning af vandet, og statsansatte psykologer må selv ud og låne penge for at fortsætte deres arbejde.
Californien har længe stået på det yderste af en stejl klippe på randen af et finansielt sammenbrud, men nu er Illinois kommet løbende bagfra og har så godt som kastet sig ud fra klippen.
Delstatens underskud nærmer sig 12 milliarder dollars - halvdelen af det samlede budget.
Gælden eksploderer, og rentebetalingerne sluger mere og mere af det hårdt pressede budget.
Illinois - delstaten, som præsident Barack Obama repræsenterede i Senatet - har ikke været heldig med den politiske ledelse gennem den seneste tid. To af de sidste seks guvernører sidder i fængsel, og en tredje er på vej dertil - alle anklaget for forskellige former for korruption.
Delstatsparlamentet gør ikke meget for at rette op på miseren. Politikerne tog på sommerferie uden at gennemføre hverken skattestigninger eller nedskæringer. Ingen af delene tør de i et valgår.
I stedet fortsætter Illinois med at låne til stadig større renter, men kan alligevel ikke betale alle regninger. Delstatens store universitet, University of Illinois, fik sidste år 45 procent af deres lovede budget betalt af staten. Resten måtte universitetet selv ud at låne på baggrund af løfter fra staten om senere at betale for lånene.
Illinois problem er meget lig hele USA's. Befolkningen afskyer skat og er skarpt imod enhver skatteforhøjelser.
Samtidig er de velfærdsydelser, der bliver vedtaget, vældigt populære og så godt som umulige at rulle tilbage. Men der er ikke betalt for goderne.
Ifølge eksperter får Illinois - ligesom resten af USA - meget svært ved at komme ud af krisen uden både store offentlige nedskæringer og særligt betydlige forhøjelser af skatterne.
Skatterne kan måske nå europæiske niveauer - et niveau som udgifterne allerede er godt på vej til at tangere.
USA som en vesteuropæisk velfærdsstat med høje skatter - i mange amerikaneres øjne symbolet på dekadence, stagnation, afhængighed og undertrykkelse - kan blive en nødtvungen løsning for et folk, der i mange år har levet over evne.
Læs mere om problemerne i Illinois hos The New York Times her.
Læs her om delstaterne økonomiske krise.
Californiens problemer er beskrevet her.
11.10.09
Verdens ottendestørste økonomi er faretruende nær kollaps
Krise: Staten er verdens ottendestørste økonomi. Alligevel går folk fra hus og hjem, lærerne er gået på sultestrejke, arbejdsløsheden er den højeste i 70 år og årligt kæmper politikerne med gigantiske budgetunderskud.
Skulle staten krakke endegyldigt, vil det kunne knække de spæde skridt ud af finanskrisen, som verden har taget.
Staten er Californien, som er i den største økonomiske krise nogensinde. Politikeres og indbyggernes vilde vilje til at bruge penge – uden at vise tilsvarende vilje til at få modsvarende indtægter – og en husboble af enorme dimensioner har ført til krisen.
Arbejdsløsheden er nu nær 12 procent. I de første sommermåneder måtte staten udstede gældsbeviser til sine ansatte i stedet for løn, da der ganske simpelt ikke var nok rede penge i kassen.
I år manglede der 26 milliarder dollars for at få tingene til at gå op, da budgettet skulle forhandles.
Derfor måtte politikerne vedtage et budget med nedskæringer på 15 milliarder dollars ud af et oprindeligt budget på 102,5 milliarder dollars. 60.000 statsansatte bliver fyret, mens alle andre statsansatte skal tage tre dages ulønnede fridage hver måned.
Skulle staten krakke endegyldigt, vil det kunne knække de spæde skridt ud af finanskrisen, som verden har taget.
Staten er Californien, som er i den største økonomiske krise nogensinde. Politikeres og indbyggernes vilde vilje til at bruge penge – uden at vise tilsvarende vilje til at få modsvarende indtægter – og en husboble af enorme dimensioner har ført til krisen.
Arbejdsløsheden er nu nær 12 procent. I de første sommermåneder måtte staten udstede gældsbeviser til sine ansatte i stedet for løn, da der ganske simpelt ikke var nok rede penge i kassen.
I år manglede der 26 milliarder dollars for at få tingene til at gå op, da budgettet skulle forhandles.
Derfor måtte politikerne vedtage et budget med nedskæringer på 15 milliarder dollars ud af et oprindeligt budget på 102,5 milliarder dollars. 60.000 statsansatte bliver fyret, mens alle andre statsansatte skal tage tre dages ulønnede fridage hver måned.
Blå himmel og store drømme har længe været Californiens kendetegn - men kulsorte skyer truer delstaten. Foto: Freefoto.com
Denne nedskæring kom først efter voldsomme politiske kampe og skyttegravskrige i Californiens kongres.
Processen har været hård. En særlig paragraf i Californiens grundlov siger, at delstatens budget skal vedtages med 66 procent af stemmerne i kongressen.
Det betyder, at det demokratiske flertal ikke kan hæve skatterne, som de vil på grund af republikansk modstand. Samtidig kan Republikanerne ikke komme igennem med de store nedskæringer, de vil på grund af demokratisk modstand.
Resultatet blev i mange år stilstand.
Det gjorde det hele værre, og i år var der således ingen vej uden om store nedskæringer.
Blandt andet uddannelse blev hårdt ramt, hvor flere milliarder dollars blev skåret fra – hvilket også er sket andre år. Nogle mener, at det kan forklare, at i 1996 var 43 procent af statens 19-årige på universitetet - nu er det 30 procent.
Goder uden at ville betale
En af grundende til miseren er indbyggernes store lyst til at sende dyre lovforslag til folkeafstemning. Igennem flere årtier vedtog delstatens borgere for eksempel en del forslag, der bandt store udgifter til uddannelse, men samtidig forbød en høj ejendomsskat, som ellers er det, der betaler for uddannelsessystemet i mange amerikanske delstater.
Politikerne blev altså af borgerne tvunget til at lade pengene fosse ud – men forbudt af de selv samme borgere at få tilstrækkeligt med penge til at kunne betale for de mange ønsker.
Politikerne selv stillede også pakker på gavebordet. I 2003 var delstatens budget 76,3 milliarder dollars. I 2008 var budgettet 102,5 milliarder dollars.
En stigning på næsten 35 procent, som imidlertid kun blev modsvaret en befolkningsstigning og inflation på samlet 21,5 procent.
Pengene til at betale for de voldsomt stigende offentlige udgifter er der ganske simpelt ikke.
Resultatet blev den tyngende gæld, som delstaten nu må slås med.
Og så kom finanskrisen og knockoutede Californien med en grum uppercut.
Husprisernes kollaps
De californiske huspriser tordnede mod himlen i årene op til krisen – langt mere end de fleste andre steder i USA. Boligejerne lånte til motorcykler og svømmepøle.
Nu er huspriserne i enkelte dele af Californien faldet med op til 70 procent.
Tvangsauktionerne styrer nu boligmarkedet, og hjemløse flokkes om de transportable toiletter og brusebade, som lokale bystyrer har stillet op på parkeringspladser.
Californien i dag er langt fra den gyldne stat, som guldjægere i 1800-tallet og dotcom-entusiaster i starten af dette årtusinde myldrede til.
I de sidste par år har op imod en halv million indbyggere forladt delstaten, som måske står til at miste et kongresmedlem, når USA’s befolkning bliver talt op i 2010.
Den nu særdeles upopulære guvernør Arnold Schwarzenegger og de californiske politikere står over for en særdeles kritisk tid. Både forskere, kommentatorer og politikere vil da også gerne have ryddet op i den californiske grundlov, så udgiftskrævende forslag sendt til folkeafstemning ikke fremover kan binde politikerne på hænder og fødder.
Det endegyldige resultatet af den økonomiske krise i Californien er endnu ukendt. Men lige nu er den amerikanske drøm i hvert fald sat på standby i en stat, der ellers om nogen har symboliseret den.
Subscribe to:
Posts (Atom)
