Biden skal krones

I dag begynder det demokratiske konvent, hvor Joe Biden officielt skal kåres som Demokraternes præsidentkandiddat. 

Normalt ville et enormt messecenter, denne gang i Milwaukee, Wisconsin, være fyldt med demokrater med skumgummihænder, skilte fra hjemstaten og dalende balloner. 

Men det er næppe vejen frem, mens USA lider under coronakrisen - da slet ikke med en 77-årig præsidentkandidat i højrisikogruppen. 

Derfor er demokraternes konvent blevet digitalt og finder sted rundt om i landet og med taler leveret i pixels. Det bliver en nyskabende seance. 

Det er mange år siden, konventer var politisk spændende, og kandidaterne blev fundet i cigarrøgfyldte baglokaler. De seneste årtier har det været et fire dage lang politisk valgmøde, som medierne fandt mere og mere uinteressante at dække. De klassiske konventer kan sagtens være fortid fra nu af. 

Talerne

Taler er der dog nok af hos Demokraterne. Den sidstnævnte hver dag holder dagens hovedtale. Det er tale om enten en Biden eller en Obama, så partiet rækker ud over nostalgi for årene 2009-2017. 

Mandag

• Senator Bernie Sanders (I-VT)
• Senator Catherine Cortez Masto (D-NV)
• Guvernør Andrew Cuomo (D-NY)
• Guvernør Gretchen Whitmer (D-MI)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Jim Clyburn (D-SC) - manden der gav førstehjælp til Joe Bidens valg ved at sikre Biden sejren i primærvalget i South Carolina
• Medlem af Repræsentanternes Hus Bennie Thompson (D-MS)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Gwen Moore (D-WI)
• Tidligere guvernør John Kasich (R-OH) - den eneste republikanske taler på konventet og stærk "never-Trump" republikaner
• Senator Doug Jones (D-AL) - en tragisk skæbne venter ham i Alabama til november, hvor den i partiet populære mand vil tabe stort
• Senator Amy Klobuchar (DFL-MN)
• Tidligere first lady Michelle Obama

Tirsdag

• Tidligere justitsminister Sally Yates
• Senator og leder af Demokraterne i Senatet Chuck Schumer (D-NY)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat i 2004 John Kerry
• Medlem af Repræsentanternes Hus Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Lisa Blunt Rochester (D-DE)
• Tidligere præsident Bill Clinton
• Joe Bidens kone, Jill Biden

Onsdag

• Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi (D-CA)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat Hillary Clinton
• Senator Elizabeth Warren (D-MA)
• Guvernør Tony Evers (D-WI)
• Guvernør Michelle Lujan Grisham (D-NM)
• Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords (D-AZ)
• Senator og kommende vicepræsidentkandidat Kamala Harris (D-CA)
• Tidligere præsident Barack Obama

Torsdag

• Senator Cory Booker (D-NJ)
• Guvernør Gavin Newsom (D-CA)
• Borgmester Keisha Lance Bottoms (D-Atlanta)
• Tidligere borgmester Pete Buttigieg (D-South Bend)
• Tidligere borgmester Mike Bloomberg (D-New York City)
• Tidligere præsidentkandidat Andrew Yang
• Senator  Tammy Baldwin (D-WI)
• Senator  Tammy Duckworth (D-IL)
• Senator  Chris Coons (D-DE)
• Joe Biden - der skal levere sin vigtige tale, hvor han endelig får opfyldt sin livslange drøm om at være Demokraternes præsidentkandidat

Stjernestøv

Som det kan ses, er det en lang liste af enten tidligere præsidentkandidater, der skal tages hensyn til. Eller også er der notabiliteter fra svingstater, Demokraterne vil vinde. Eller også rulles voldsomt populære demokrater som Michelle Obama eller Bill Clinton ud for at kaste stjernestøv.

Fire nulevende demokratiske præsidentkandidater er ikke med. Jimmy Carter, Walter Mondale og Michael Dukakis er dog alle ældre og ret svagelige, så der er ingen overraskelse. Men uden coronakrise havde der nok været plads til Al Gore og hans klimavisioner. Det blev der  ikke i år. 

Moderat og midtsøgende

Fire af talerne er farvede personer, og 18 er kvinder. Det er ikke vores bedsteforældres konvent. Samtidig er der imponerende mange moderate demokrater og få venstreorienterede. Bidens strategi for valget tegner tydeligere og tydeligere: Det er den moderate, rolige og midtersøgende vej. Biden er overbevist om, det er det, amerikanerne ønsker efter fire års kaos med Trump.

Trump overvejer religiøs guvernør til vicepræsident-posten

Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, er fuld gang med at finde sin kandidat til posten som vicepræsident.

For et par uger siden meldte USA-perspektiv, at kandidaterne er guvernør Chris Christie fra New Jersey, tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, senator for Alabama Jeff Sessions og guvernør Mary Fallin fra Oklahoma.

But not so fast! 

I forgårs tog Trump Indianas guvernør Mike Pence ud til en runde golf på en af Trumps golfbaner i New Jersey. Ifølge flere kilder er formålet at vurdere, om Pence er manden til posten.

En kilde beskrev mødet som "pleasant."

Trumps kommunikationschef Jason Miller er ikke meget mere oplysende:

- Mr. Trump is meeting with a number of Republican leaders in the run-up to the convention in Cleveland, and he has a good relationship with Governor Pence.

Den religiøse
Hvorfor så Pence?

Han er seks gange valgt til Repræsentanternes Hus, før vælgerne i 2012 gav ham guvernørposten i Indiana. Pence er meget populær blandt religiøse vælgere, og her kan Trump med sin fortid med mange kvinder, væsentligt mindre kirkegang og kommentarer om sin datters bryster og ben utvivlsomt bruge assistance.

Pence er imod homoseksuelle i miltæret og såvel homoseksuelle ægteskaber som statsanerkendte partnerskaber.

I marts 2015 underskrev han lov "SB 101", der gav virksomheder ret til at diskriminere mod bøsser og lesbiske. Til nogen overraskelse for ham selv førte det til stor kritik fra erhvervslivet, som ikke viste den store interesse for den nye rettighed. Apples direktør Tim Cook fordømte loven, og virksomheder som Salesforce.com og Angie's aflyste ekspansioner i Indiana, og det førte til tab af tusindvis af job. Pence måtte hurtigt vedtage en ny lov, der svækkede SB 101.

På den finansielle front har han beskåret indkomstskatten med fem procentpoint og afskaffet arveafgiften.

Pence har erfaring fra både Washington og fra guvernørposten. Men han er en kontroversiel herre på grund af sine holdninger til homoseksuelle. Trump vil få stærkere støtte fra de religiøse. Men er det nok til at opveje, at unge og uafhængige vælgere fravælger ham? Og demokrater, der truer med at støtte Trump i stedet for Clinton, fordi de ikke kunne få Bernie Sanders, vil næppe være begejstret over korsfareren fra Indiana.

Hvem vil være Trumps vicepræsidentkandidat?

Svaret på spørgsmålet er: Ikke mange.

Trump styrtdykker lige nu i meningsmålingerne og ligger i borgerkrig med flere Republikanere. Drømmer en politiker om en fremtid hos Republikanerne, er vicepræsident for Trump ikke del af karriereplanen.

Hvem er så tilbage?

Ifølge kommentatorer er kandidaterne: Guvernør Chris Christie fra New Jersey, tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich, senator for Alabama Jeff Sessions og guvernør Mary Fallin fra Oklahoma.

Men det er svage kandidater.

Christies popularitet i New Jersey er 26 procent, og de republikanske primærvælgere gad ham ikke, da han selv var præsidentkandidat.

Gingrich var hovedkorsfareren mod Bill Clinton under Monica Lewinsky-skandalen i slut-halvfemserne. Mens Gingrich harcelerede mod Clinton, havde Gingrich selv travlt med en af flere affærer. Det vil Demokraterne næppe lade ham slippe udenom i en ny valgkamp.

Desuden er det efterhånden mange år siden, Gingrich var valgt til et embede. Er han for rusten? Og vil to gamle, sure og ikke mindst hvide mænd kunne trække tilstrækkeligt med sorte-, latino- og kvindelige vælgere?

Ingen kender Jeff Sessions uden for Alabama. Republikanerne vinder Alabama, om så de stiller med en hund som kandidat, så Sessions giver end ikke Trump en delstat.

Og så er der Mary Fallin. Det står ikke helt klart, om hun egentlig har lyst. Men uanset hvad - en ukendt kvindelig guvernør fra en stærkt republikansk stat med lille befolkning. Det er prøvet før uden større succes.

Truman - den uforberedte præsident

FORBEREDELSE: I dag står demokraten Harry S. Truman på mange lister over USA's bedste præsidenter.

Den umiddelbart ukarismatiske senator fra Missouri blev vicepræsident for den aldrende og svækkede Franklin D. Roosevelt ved valget i 1944. Men selvom den største krig i menneskehedens historie rasede, Stalin gjorde klar til at sætte sig på det halve Europa, en  borgerkrig igen blussede op i Kina og med en atomalder under opsejling, var der ikke megen forberedelse for Truman, da han 12. april blev præsident. Roosevelt var død af en hjerneblødning. Som Truman selv sagde, da han fik beskeden om, at han var præsident:

- I felt as though the moon and the stars and all the planets fell on me last night when I got the news. I have the most terribly responsible job any man ever had.

Trumans eneste baggrund, der var en anelse relevant som præsident, var en periode som formand for en senatskomité, som undersøgte hjemmeforsvaret. Der gik to uger som præsident, før krigsminister Henry Stimsom trak ham til side med beskeden:

- I think it is very important that I should have a talk with you as soon as possible on a highly secret matter.

Sådan fik Truman viden om atombomben. Få måneder senere skulle Truman træffe den frygtelige beslutning, om våbenet skulle bruges mod Japan. Alternativet var en landinvasion af østaten med måske hundredetusinde tabte amerikanske liv til følge.

I juli 1945 tog Truman til Potsdam for at diskutere Europas fremtid med Sovjetunionens leder Josef Stalin og den nye engelske premierminister Clement Attlee. Truman anede meget lidt om, hvad Roosevelt havde diskuteret med Churchill og Stalin ved Jalta-konferencen i februar 1945, udogver hvad han havde læst i medierne. Han mødte kun Roosevelt otte gange før han blev præsident, og der blev ikke gået i dybden med nogle emner. Roosevelt sad på flæsket.

- I was handicapped by lack of knowledge of both foreign and domestic affairs—due principally to Mr. Roosevelt’s inability to pass on responsibility, skrev Truman i sin dagbog.

Vicepræsidenter i skole
Truman klarede sig igennem med bravur, men kun fordi han viste sig at være en ualmindelig stærk personlighed og leder. Det var der ingen, der regnede med, da han fik vicepræsidentposten. Siden har amerikanske præsidenter ofte været mere fokuserede på at inddrage deres vicepræsident, så han var klar til at tage over, hvis noget skulle ske.

Det var dog ikke Truman, som lærte af erfaringen. Han valgte i 1948 den aldrende Kentucky-senator Alben Barkley som vicepræsident. Ikke noget inspirerende valg.

Men i 1953 tog den republikanske præsident Dwight D. Eisenhower over med Richard M. Nixon som vicepræsident. Selvom Eisenhower aldrig blev personligt begejstret for Nixon, lod han Nixon rejse til udlandet, vurderer ledere og komme med indspark. Det har de fleste præsidenter siden fulgt op på.

Det er dog langt fra altid, præsidenterne vælger en god kandidat til vicepræsident-posten. John McCain og Sarah Palin er det seneste eksempel på det. Nixon valgte selv den mildest talt inkompetente Spiro Agnew, som heldigvis blev afløst af Gerald Ford, kort før Nixon trak sig som præsident efter Watergate-skandalen. Også George H. W. Bush valgte en utraditionel og særdeles latterliggjort vicepræsident i Dan Quayle i 1988.

Ingen ved, om en vicepræsident bliver en succes eller ej, hvis han kastes ind i embedet. Der findes ingen "præsident-skole." Alt kommer an på, om personlighed, lederegenskaber og baggrund spiller sammen til en højere enhed. Men heldigvis bliver vicepræsidenterne i dag mere indraget, forberedt og udfordret end Truman, så de forhåbentlig med det samme kan spille med på det højeste niveau.

Romney kan få vicepræsident Biden

FORVIKLINGER: En præsident Romney med vicepræsident Biden?

Det kan blive resultatet, hvis valgmandsstemmerne fordeler sig helt lige i USA - 269-269. Muligheden er lille, men reel, for der er næsten hundredevis af måder, det kan ske på.

Er stillingen lige, skal Repræsentanternes Hus vælge præsidenten. Her vil Republikanerne højst sandsynligt have flertal. Romney bliver præsident.

Vicepræsidenten bliver derimod valgt af Senatet. Her tyder alt på, at Demokraterne vil have flertal, og dermed kan Senatet meget vel udpege Joe Biden til vicepræsident.

Resultatet vil altså være en Romney-Biden-regering.

Spørgsmålet er så, hvad Romney vil gøre. Vicepræsidenterne Gore, Cheney og Biden fik eller får mange opgaver af deres præsidenter. George H. W. Bush brød sig i sin tid ikke meget om Dan Quayle, og han sad og kedede sig på sit kontor i fire år.
 
Sandsynligvis vil Romney lukke Biden ude fra det politiske arbejde. De kan ikke udstå hinanden og har meget forskellige politiske opfattelser. Biden vil i tide og utide angribe Romneys politik. Det vil blive en særdeles dysfunktionel valgperiode.

Sket før
USA har tidligere haft de to poster besat af politikere fra forskellige partier - selvom opfattelsen af partier og partierne selv først var i fødselsfasen på det tidspunkt.

I 1796 blev føderalisten John Adams valgt til præsident, mens demokraten Thomas Jefferson blev vicepræsident. Dengang blev den kandidat, der fik næstflest stemmer i valgmandskollegiet, vicepræsident.

De to herrer kom meget dårligt ud af det med hinanden, og i 1800 udfordrede Jefferson Adams og vandt præsidentposten. Siden blev forfatningen ændret, så valgmandskollegiet skulle stemme separat for præsident- og vicepræsidentposten.

Ryan rykker for Romney

VICEPRÆSIDENT: Paul Ryan er Mitt Romneys vicepræsidentkandidat.

Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.

Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.

Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.

Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.

Paul Ryan er fra Wisconsin og hans kandidatur blev meget passende og utvivlsomt meget gennemtænkt præsenteret, efter at Romney havde set på slagskibet U.S.S. Wisconsin . Knap så gennemtænkt var det, at Romney kom til at introducere Ryan som "USA's næste præsident."

Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.

Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.

Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.

Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.

Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.

Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.

Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.

For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.

Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.

Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.

Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.

Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.

Republikanerne vil have Rice - Romney vil have Portman

VICEPRÆSIDENT: For lidt tid siden offentliggjorde mediekoncernen Fox News en meningsmåling om, hvilken vicepræsidentkandidat de republikanske vælgere foretrækker.

Condolezza Rice topper listen med 30 procents opbakning.  Hende bliver det imidlertid ikke. Hun går ind for fri abort og er således fuldstændig uspiselig for langt størstedelen af republikanerne. Hendes store opbakning må ganske simpelt skyldes, at de ikke ved det. Desuden bidrager hun ikke med at bringe hendes hjemstat i spil, Alabama. Den går sikkert til Romney alligevel.

Favoritten
Rob Portman og Tim Pawlenty er de mest sandsynlige kandidater til posten. De får imidlertid kun opbakning fra henholdsvis tre og to procent.

Begge de herrer er gamle, hvide og ret kedelige mænd. Dermed passer de perfekt til Romney, som foretrækker ikke at ryge ind i ubehagelige overraskelser.

Favoritten er Ohios senator Rob Portman. Han er en stille, men dygtig politiker. Mest afgørende er det, at han kommer fra Ohio og kan bidrage med de to-tre procent ekstra stemmer i delstaten, der gør, at Ohio vælger Romney frem for præsident Barack Obama. Uden Ohio vinder republikanerne ikke.

 Portmans store minus er, at han ledte budgetkontoret under præsident George W. Bush. Romney har næppe lyst til at minde USA om, hvem der havde magten, da finanskrisen begyndte
 - men Portman er i Romneys øjne et så godt valg, at han er villig til at leve med det.

Pawlenty er lige så populær hos Romney, men Minnesotas tidligere guvernør er ikke nogen blændende valgkriger, og Minnesota går uanset hvad til Demokraterne.

Den risikable
Floridas teparti-senator Marco Rubio får 19 procents opbakning i meningsmålingen. Han kan måske tippe Florida og dermed være lige så afgørende som Portman. Imidlertid er han et væsentligt mere risikabelt træk.  Han kan hurtigt gøre sig upopulær blandt svingvælgere med polemiske og hårde bemærkninger om modstandere. Han er cubansk-amerikaner, og den vigtige vælgergruppe af mexicansk afstamning lader sig ikke lokke af cubanske rødder.

Den modige
Et interessant navn på listen er Susana Martinez, guvernør i New Mexico og af latino-afstamning. Det vil være et modigt træk af Romney at vælge hende, og Obama vil blive bekymret. Demokraternes stigende andel af stemmer fra den hurtigt voksende latino-vælgergruppe vil vakle, og Republikanerne kan begynde at erobre denne afgørende gruppe tilbage, som partiet sidst vandt i 2004.

Valget i 2008 spænder dog ben for Martinez. Som kvindelig republikansk guvernør vil valget af hende uvilkårligt blive sammenlignet med John McCains valg af Sarah Palin. Martinez er en langt mere professionel politiker end Palin, men Republikanerne kan ikke holde til en lignende udpegelse blot en valgkamp senere uanset hvor kvalificeret, Martinez er.




Se meningsmålingen her.