Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Dom gør nærmest præsidenten enevældig

Mens coronakrisen ligger verden ned, skete en af de måske største politiske begivenheder i USA ubemærket for en måneds tid siden.

Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.

Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.

I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.

Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.

Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.

Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.

Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.

Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes. 

Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?

Nej.

Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen. 

Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."

USA's domstole rammes af mere politisering

Det er ikke kun Højesteret, der er ved at blive voldsomt politiseret med en klar venstre- og højrefløj blandt dommerne. Her har Republikanerne med nomineringen af Brett Kavanaugh cementeret en konservativ hældning hos Højesteretten i årtier frem.

Også i de domstole, der leder op til Højesteret - let groft skitseret USA's svar på by- og landsretter - er der skred i politiseringen.

Før har senatorer ved udpegelser til Circuit-domstolene - landsretterne - haft vetoret, når udpegelser gjaldt områder, som dækkede deres stater. Det sikrede, at Sydstaterne havde mere konservative dommere end New England. Dermed burde domstolene altså afspejle regionale forskelle og sikre sig lokal folkelig opbakning. Processen hed "blue slip." Blue slip har aldrig været nedfældet i lov, men er - for at blive i jurasproget - præcedens.

Sort, jøde, kvinde og lesbisk 
Nu er den præcedens fortid. Trump har nomineret tre særdeles konservative dommere til The 9th Circut, der blandt andet dækker Californien. Californiens to demokratiske senatorer Kamala Harris og Dianne Feinstein har protesteret voldsomt og ville bruge deres "blue slip." Men den blev ignoreret og genopstår dermed næppe fra de døde.

Det betyder festlige tider for Republikanerne lige nu, hvor partiet sidder tungt på magten. Men det kan også betyde, Alabama kan glæde sig til at få en kvindelig sort, lesbisk og jødisk dommer, når Demokraterne igen sidder på flæsket. Og respekten for et upartisk amerikansk retssystem har fået endnu et skud for boven.

Ny føderal dommer har aldrig ført en retssag

En af de amerikanske præsidenters muligheder for at præge samfundet i længst tid er udpegningen af dommere til de føderale domstole. Dommerudnævnelserne er på livstid, og dermed kan en præsident indsætte dommere, der vil dømme efter præsidentens ideologiske overbevisning i årtier frem.

Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.

Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.

En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.

Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.

Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.

Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.

Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.