Dumb as a rock

Bloggen kunne hurtigt fyldes ud med outrerede Trump-tweets, hvis det var ønsket. Alligevel er det værd at fremhæve fredagens udgydelser mod tidligere udenrigsminister Tillerson:

Mike Pompeo is doing a great job, I am very proud of him. His predecessor, Rex Tillerson, didn’t have the mental capacity needed. He was dumb as a rock and I couldn’t get rid of him fast enough. He was lazy as hell. Now it is a whole new ballgame, great spirit at State!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 7. december 2018

Præsidentielt? Nej, der er lang vej til classy dudes som Ronald Reagan, George H.W. Bush, Gerald Ford og Calvin Coolidge. Men bevares, i sprogbrug kan det da minde lidt om Lyndon B. Johnson og Richard Nixon.

Og så er det jo en interessant udtalelse fra en mand, der ifølge eget udsagn "kun hyrer de bedste folk." 

Trump lytter til sin nye udenrigsminister

Mange i Europa og på venstrefløjen begræd udenrigsminister Rex Tillersons afgang: En moderat og fornuftig stemme var tabt.

Men var den stemme så meget værd, når præsident Donald Trump ikke lyttede til den?

Det konservative magasin The Weekly Standard mener, at USA og verden med den nye udenrigsminister Mike Pompeo får en mand, Trump lytter til. Og det er meget mere værd.

Artiklen beskriver, hvordan Pompeo har formået at få både Trumps og CIA's tillid, og det er bestemt ikke let. 

Pompeo har forfremmet CIA-ansatte trods politisk modstand. Det har sikret loyalitet og opbakning til Pompeo internt.

I Det Hvide Hus har Pompeo formået at give Trump de meget korte og præcise briefinger, han ønsker sig. Og Pompeo er af Trump blevet opfordret til at komme med sine holdninger til den nationale sikkerhedspolitik. Hvor Tillerson bare afviste Trump, forsøger Pompeo at forme og tilpasse holdninger i samarbejde med præsidenten. Det bør Foggy Bottom, det amerikanske udenrigsministerium, og resten af verden være meget tilfredse med, mener magasinet.

The Weekly Standard kommer dog ikke meget ind på det politiske. Pompeo er en høg og står for en meget hårdere linje over for Iran og Nordkorea. The Weekly Standard mener utvivlsomt, det er den rette vej frem, men det er i hvert fald muligt at være uenig i den politiske strategi.

Tillerson er på vej frem

For bare en uge siden udkom det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel med en artikel om USA's udenrigsminister Rex Tillerson. "Der schweigende Minister" - den tavse minister - lød det i en kritisk bedømmelse om en mand uden indflydelse, frosset ude af præsident Donald Trump. Udenrigsministeriet skulle beskæres med en tredjedel, og Trumps svigersøn Jared Kushner var ved at overtage den amerikanske udenrigspolitik.

Artiklen er skrevet før USA's missilangreb på Syrien, og hvilken forskel den tid har gjort.

Magasinet Politico har i dag historien om Tillerson, som nu er Trumps nye favorit. 

Angiveligt har forsvarsminister James Mattis, sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og Tillerson samlet sig en en magtfuld trekant, som har vundet stor tillid hos Trump efter det succesrige syriske angreb.

Trump siger selv:

- Rex is doing an outstanding job. He’s got a great sense. Look, he ran ExxonMobil for many years and it was flawlessly run.We’re proud of him.

Angiveligt har Tillerson haft otte frokoster med Trump, siden han tiltrådte. Det slår næste-favoritten, finansminister Steve Mnuchin, med fem. Og Tillerson har haft stor inflydelse på Trumps tanker om Syrien, Rusland og Kina. Tillersons øgenavn fra tiden hos oliegiganten ExxonMobil, T-Rex, giver i stigende grad mening.

Tingene kan hurtigt ændre sig i Det Hvide Hus - se bare på rådgiver Steve Bannon, som falder fra stjernerne. Men lige nu er Tillerson i kridthuset, og det styrker de klassisk republikanske politikere mod Bannons og Co.'s nye nationalisme.

Loyalitet er alt i Trumps regering

Når Donald Trump i valgkampen blev kritiseret for ikke at vide nok om et emne, var standardsvaret:

- I'll hire terrific people to advise me.

Det er en afprøvet tilgang. Barack Obama hyrede eksempelvis sin største modstander, Hillary Clinton, som udenrigsminister. Men Trump har et ekstra krav til sine "terrific people". De skal have været absolut loyale over for ham både før, under og efter valgkampen.

Det opdagede udenrigsminister Rex Tillerson, da han ville hyre Elliot Abrams som viceudenrigsminister. Abrams er en erfaren 69-årig karrierediplomat, mens Tillerson ingen udenrigspolitisk erfaring har. Abrams har arbejdet for både George H. W. Bush og Ronald Reagan og er trofast republikaner.

Altså et glimrende match? Nej. Tillerson måtte ikke ansætte Abrams.

Grunden? Abrams havde kritiseret Trump under valgkampen.

Resultatet i dag er et udenrigsministerium i kaos. 

Seniorrådgiver fyret
I denne uge skete det samme for Ben Carson, der er minister for HUD (Department of Housing and Urban Development, der bedst kan beskrives som USA's boligministerium blandet med lidt socialpolitik).

Ben Carson udpegede den erfarne Shermichael Singleton som seniorrådgiver. Men efter et par dages ansættelse opdagede Carson, at Singleton ikke dukkede op til møderne mere.

Grunden? Shermichael Singleton var blevet fyret. Nogle af Trumps folk i Det Hvide Hus opdagede, Singleton havde skrevet en kritisk kommentar om Trump under valgkampen. Uden at spørge Carson lempede de ham ud.

Tendensen er klar: Vil du arbejde for Trumps regering, er total loyalitet en betingelse. Men efter en så bitter valgkamp betyder det, at der ikke er mange loyale folk at plukke af. Og de, der er, er ikke nødvendigvis de bedste. Det er måske grunden til, at Trumps regering i forhold til de foregående stadig mangler at besætte et utal af job. Måske der simpelthen ikke er nok loyale "terrific people?"