Republikanerne nyder godt af "gerrymandering"

I 2010 skyllede en republikansk flodbølge over USA. Vælgerne rasede over præsident Barack Obamas sundhedsreform, og opildnet af teparti-aktivister gennemførte Republikanerne en succesrig valgkamp med kamp mod en stærkt voksende stat i fokus.

Resultatet var republikansk flertal i Kongressen og ikke mindst en massiv mængde guvernørposter og flertal i de enkelte delstaters kongresser.

Samme år var fandt der en folketælling sted i USA, som det gør hvert 10. år. Folketællingen afgør, hvor mange repræsentanter hver enkelt delstat skal have i Kongressen, antal valgmænd, folketællingen er grundlag for utallige støtteordninger, statistikker og så videre.

Ikke mindre vigtigt er det, at efter hver folketælling kan delstaterne efter eget valg frit "tegne" de nye kongresdistrikter. Republikanerne udnyttede sammenfaldet af valgsucces og gentegning af distrikterne. Mange valgdistrikter fik meget sære udseender. Målet var simpelt: De fleste af modstandernes vælgere skulle samles i få valgdistrikter, hvor Demokraterne så ville vinde stort. Flertallet af valgdistrikter skulle have et lille, men sikkert republikansk flertal. Processen kaldes "gerrymandering", og målet er at få relativt flere medlemmer af Kongressen, end valgresultatet egentligt berettiger til.

Gerrymandering truet af Højesteret
Effekten har været omdiskuteret, men to nye rapporter forsøger at skabe overblik over sagen. Her er konklusionen klar: Der ville stadig være republikansk flertal i Repræsentanternes Hus selv uden gerrymandering, men flertallet ville kun være på 2-3 medlemmer mod 45 i dag. Republikanerne har vundet stort på gerrymandering.

Præsident Barack Obama og hans daværende justitsminister Eric Holder har gjort kampen mod gerrymandering til deres hovedprojekt efter præsidenttiden. Om den kamp lykkes, afhænger meget af midtvejsvalget i 2018, valget i 2020 og den medfølgende folketælling. Uden flertaller, ingen gerrymandering-ændringer - og kan Demokraterne modstå fristelsen til at "gerrymandere" til deres fordel, hvis det parti står med flertallene?

Dog kan det hele ændre sig, hvis Højesteret kender de meget grove tilfælde af gerrymandering for ulovlige. En sag og afgørelse her kan muligvis være på vej inden 2018.

Politikerne gør klar til at fuske med valgkredse

VALG: Mens det meste fokus retter sig mod valget til kongressen i november, skal der også vælges 36 guvernører. Det kan få stor betydning for sammensætningen af Repræsentanternes Hus i 2012.

I USA er det nemlig delstatens kongres og guvernøren i fællesskab, der enes om, hvordan valgdistrikterne skal se ud. I 2010 afsluttes den folketælling, der finder sted hvert 10. år i USA, antallet af delegerede til Repræsentanternes Hus bliver ændret tilsvarende, og nye distrikter skal altså tegnes.

Har Demokraterne så kontrol over både kongressen og guvernørposten i en delstat, så er det let at sammensætte valgkredse, der betyder, at flest muligt demokrater bliver valgt. Det har fået navnet "gerrymandering."

For Demokraterne vil det eksempelvis kunne betale sig at samle de republikansk-dominerede områder i to distrikter. Så kan Demokraterne nyde et lille, men sikkert flertal i de andre seks distrikter - i stedet for at have otte distrikter, hvor hvert parti har en vinderchance.

At kunne tegne kortet om, kræver dog at et parti kontrollerer både delstatskongressen og guvernørposten. Ellers må de to instanser gå på kompromis, og det ender som regel med flere distrikter, som begge partier kan vinde.

I en delstat som Alaska er der ikke meget at rafle om. Her er kun et valgdistrikt. Men i Florida med i øjeblikket 25 distrikter - og sikkert flere efter folketællingen - kan det blive afgørende for sammensætningen af Repræsentanternes Hus.

Læs mere om gerrymandering her.