For et halvt års tid siden havde bloggen et indlæg om, at nu forlod de evangeliske vælgere snart den mest u-kristne præsident siden den åbent deistiske Thomas Jefferson.
Men nej - forfatteren tager fejl. 82 % af de hvide, evangeliske vælgere vil stadig stemme på Donald J. Trump.
Vi må konkludere, præsidenten kunne tage en bibel, trampe på den i en mudderpøl og banke nogle ihjel med bogen på en åben gade, og de evangeliske ville stadig stå bag Trump. Det må også konkluderes, politik tilsyneladende trumfer religion hos disse vælgere, der ellers påstår Jesus' budskab om tilgivelse og mildhed står centralt.
Donald J. Trump fører også med 15 procentpoint blandt hvide katolske vælgere. Det vil sige disse vælgere foretrækker Trump frem for Joe Biden, der rent faktisk er en dybt troende katolik. Bevares, Biden støtter retten til abort, men det gjorde Trump nu også, indtil han igen blev republikaner kort før valget i 2012.
De hvide evangeliske vælgere er den helt sikre base for Trump, som han ikke må miste, hvis han skal genvælges. Bare uheldigt for ham, at der dog er lidt skred i sagerne. I april syntes 78 % af dem godt om hans embedsførelse. Nu er der 72 %. Men som sagt har han stadig 82 % af deres stemmer.
Showing posts with label evangeliske vælgere. Show all posts
Showing posts with label evangeliske vælgere. Show all posts
29.12.19
Er borgerkrigen hos evangeliske vælgere begyndt?
Evangeliet om fred, tilgivelse og fordragelighed har lydt i kirker over hele verden den seneste uge. Men i USA er de evangeliske vælgere mere splittede end nogensinde.
Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.
Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.
En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.
Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig? Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære.
Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:
"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.
The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."
Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:
"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.
To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"
Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.
Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"
Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere.
Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump.
Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere.
Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.
Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.
De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?
Siden 1980'erne og frem har de evangeliske vælgere strammet grebet om Det Republikanske Parti. Ingen republikaner kunne blive præsident uden at levere de budskaber, stemmer og dommere, de evangeliske vælgere ville have. Gruppen har præget USA i en religiøs konservativ retning kulminerende med valget i 2004, hvor George W. Bush blev genvalgt trods en upopulær Irak-krig ved at love kamp mod homoseksuelle ægteskaber. Dengang stemte ellers venstreorienterede Californien rent faktisk for et forbud ved en folkeafstemning.
Siden rykkede de sociale holdninger i USA sig kraftigt på meget kort tid. Der er klart flertal for homoseksuelle ægteskaber i USA. Støtten til transseksuelle og andre grupperinger vokser - omend støtten til deres nogle gange meget kraftige identitetspolitiske markeringer kan være en anden sag. Abort skiller stadig, men der er flertal i befolkningen for adgang til det.
En splittet religiøs bevægelse
Stadig flere yngre evangeliske vælgere føler sig ikke hjemme hos Republikanerne. De er religiøse, ja. Men de går mere op i tilgivelse og støtte til de fattige - nogle vil mene klassiske læresætninger fra profeterne i Mellemøsten. Forbud og forfølgelse af andres livsstil interesserer dem ikke. Et klart skisma mellem yngre og ældre religiøse vælgere er ved at åbne sig.
Og nu udfordrer præsident Donald J. Trump. Indtil nu har de evangeliske vælgere bakket op om Trump. Men hvorfor egentlig? Trump store begejstring for kvinder (og mere eller mindre ufrivillig berøring af dem fra Trumps side), fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Kort før jul skrev Christianity Today, et stort evangelisk medie, at Trump burde fjernes fra posten som præsident. Han havde forbrudt sig mod loven og Jesus' lære.
Den afgørende moral - eller mangel på samme
Hovedessensen er i to afsnit og handler om den rigsretssag, Senatet skal behandle i januar:
"But the facts in this instance are unambiguous: The president of the United States attempted to use his political power to coerce a foreign leader to harass and discredit one of the president’s political opponents. That is not only a violation of the Constitution; more importantly, it is profoundly immoral.
The reason many are not shocked about this is that this president has dumbed down the idea of morality in his administration. He has hired and fired a number of people who are now convicted criminals. He himself has admitted to immoral actions in business and his relationship with women, about which he remains proud. His Twitter feed alone—with its habitual string of mischaracterizations, lies, and slanders—is a near perfect example of a human being who is morally lost and confused."
Christianity Today sammenligner situationen med rigsretssagen mod Bill Clinton i 1998, hvor magasinet ligeledes opfordrede til at fjerne præsidenten på grund af hans manglende moral. Det samme gør sig gældende i dag, fortsætter klummen:
"Unfortunately, the words that we applied to Mr. Clinton 20 years ago apply almost perfectly to our current president. Whether Mr. Trump should be removed from office by the Senate or by popular vote next election—that is a matter of prudential judgment. That he should be removed, we believe, is not a matter of partisan loyalties but loyalty to the Creator of the Ten Commandments.
To the many evangelicals who continue to support Mr. Trump in spite of his blackened moral record, we might say this: Remember who you are and whom you serve. Consider how your justification of Mr. Trump influences your witness to your Lord and Savior. Consider what an unbelieving world will say if you continue to brush off Mr. Trump’s immoral words and behavior in the cause of political expediency. If we don’t reverse course now, will anyone take anything we say about justice and righteousness with any seriousness for decades to come? Can we say with a straight face that abortion is a great evil that cannot be tolerated and, with the same straight face, say that the bent and broken character of our nation’s leader doesn’t really matter in the end?"
Magasinet siger, klummen blev meget vel modtaget. Mediet mistede abonnenter, men fik tre nye for hver mistet abonnent.
Om Trump er abonnent er mere usikkert. Men imponeret var han ikke. Christianity Today blev udråbt til et "far-left magazine...which has been doing poorly."The fact is, no President has ever done what I have done for Evangelicals, or religion itself!"
Så var det på plads. Og kort efter erklærede 200 religiøse ledere, at klummen var dybt fejlagtig, og Trump var vejen frem for de religiøse vælgere.
Så trak en meget velanset redaktør sig fra et andet religiøst medie i protest mod dets omfavnelse af Trump.
Og en CNN- redaktør mener, det hele blot er begyndelsen på et stort opgør blandt de evangeliske vælgere.
Nederlag på kort sigt - vundet krigen på lang sigt
På kort sigt vil et sådant opgør svække Trump. Mister han blot få andele af disse vælgere, bliver det svært at gentage de snævre sejre i stater som Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
På lang sigt kan det betyde, at en ellers homogen og stærk vælgergruppe splittes og svækkes. Det vil alt andet lige gøre Republikanernes vej til valgsejre meget sværere.
Men på endnu længere sigt vil årtier med religiøs dominans fortsætte i USA. For særligt under Trump har de konservative religiøse vælgere fået lige de dommere indsat i det føderale retssystem, som de ønsker sig. Flere klassisk venstreorienterede dommerkredse er faldet til højrefløjen i denne valgperiode. De nye dommere er i 40'erne eller 50'erne og sidder på livstid. Fire-fem årtier frem i tiden vil de slå megen politik, venstrefløjen måske kan få gennem Kongressen og Det Hvide Hus, ned.
De evangeliske vælgere taber måske slagene lige nu. Men i to-tre generationer frem i tiden er krigen vundet. Mon sejren bliver det værd?
20.11.17
De evangeliske kristne følger Trump
At den kristne højrefløj hos Republikanerne støtter Trump er noget, der vil blive analyseret af historikere årtier frem. Trump store begejstring for kvinder, fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.
Hvad er forklaringen?
Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.
Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.
Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader.
Hvad er forklaringen?
Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.
Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.
Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader.
Subscribe to:
Posts (Atom)
