Ruth Bader Ginsburg er død - grimt slagsmål om ny dommer venter

Oktober-overraskelsen har længe været et begreb i amerikanske præsidentvalg. Her bliver alt kastet op i luften og nulstillet. FBI-chef James Comeys genåbning af email-sagen mod Hillary Clinton er det klare eksempel fra 2016, hvor en ellers sikker sejr gled Clinton af hænde. I 2000 blev George W. Bushs spirituskørsel afsløret få dage før valget.

September-overraskelse

I et vanvittigt 2020 skal der nok komme flere overraskelser før valget. Men vi har allerede fået en september-overraskelse - højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. 

En overraskelse er det egentlig ikke - bloggen her har mange gange skrevet om hendes helbredsproblemer. 

Tilbage i 2016 afviste Senatets leder Mitch McConnell at arbejde på at bekræfte Barack Obamas ellers moderate bud på en ny Højesteretsdommer, Merrick Garland, da en ledig plads skulle besættes efter den konservative Antonin Scalia. McConnell mente, at med under et år til valget skulle vælgerne have lov til at stemme, før en ny dommer blev indsat.

Demokraterne rasede og kaldte det udemokratisk. Flere højesteretsdommere er før blevet bekræftet i en præsidents sidste embedstid, og der har aldrig været tradition for at udskyde udnævnelser på grund af valg.

McConnells strategi lykkedes. Den stærkt konservative Neil Gorsuch fik pladsen, da Donald Trump vandt valget, og Republikanerne bevarede flertallet i Senatet. Senere har Republikanerne tilføjet Brett Kavanaugh til det konservative flertal. 

Nu kan flertallet cementeres i årtier frem med en ny, ung og stærkt konservativ dommer i stedet for det venstreorienterede feministiske ikon. Mitch McConnell har i hvert fald ingen planer om at vente, selvom der kun er lidt over 40 dage til valget. 

Vil det lykkes?

Der er næppe tvivl om, at Republikanerne vil gøre forsøget. Spørgsmålet er, om det kan lykkes. Vil moderate senatorer som Mitt Romney, Lisa Murkowski og Susan Collins risikerer deres egen karriere ved at stemme for en kontroversiel dommerkandidat så tæt på et valg?

Utvivlsomt ærgrer mange demokrater sig over, Ginsburg ikke fulgte en opfordring fra Barack Obama til at trække sig tilbage engang i løbet af Obamas anden præsidentperiode - og mon ikke også Ginsburg selv ærgrede sig på valgaftenen i 2016? 

Udvide Højesteret?

Nogle demokrater håber nu, at partiet efter en præsidentvalgsejr og flertal i Senatet udvider Højesteret til 11 eller 13 dommere og således etablerer et nyt venstreorienteret flertal i domstolen med en håndfuld nyudnævnte dommere. Men ramaskriget vil være massivt, og domstolene bliver en lige så dysfunktionel og splittet del af amerikansk demokrati som Kongressen. 

Kan republikken overleve en politiseret dømmende magt?

Demokratisk Alabama-senator står til udryddelse

Tilbage i 2017 var der ekstraordinært valg til Senatet i sydstaten Alabama: Den populære senator Jeff Sessions var udnævnt til justitsminister i Donald Trumps regering, og en ny senator skulle vælges.

Alle var sikre på, at den post tog Republikanerne. Alabama er en stærkt republikansk sydstat, der ikke havde sendt en demokrat til Senatet siden 1997.

Men til manges overraskelse vandt demokraten Doug Jones pladsen med 49,97 % af stemmerne mod 48,34 % til republikaneren Roy Moore.


Sexforbryder?
Hvordan kunne det ske?

Hovedforklaringen er, at beskyldninger føg mod Moore om, at han som halvung mand i 30'erne jagtede teenagepiger i diverse shoppingcentre i Alabama.  Prædikatet som sexforbryder - hvilket han i øvrigt væsentligt nok aldrig er dømt for - kostede ham valget.

Og i betragtning af, at beskyldningerne dengang blev set som troværdige,  kan man jo mildest talt godt undre sig over, at sejren ikke blev større end som så...

Moderat linje
Siden valget har Jones fulgt en moderat linje, og han samarbejder gerne med Republikanerne. Det er han nødt til for at bevare bare en lille chance for at genvinde posten, når der til november er valg til Senatet. Jones valgte dog at stemme for at fjerne Trump fra præsidentposten i rigsretssagen. Det vil koste ham dyrt i Alabama, hvor Trump er særdeles populær.

Sexforbryderen igen? 
Et genvalg ser da også umådeligt svært ud for Jones.

I det republikanske primærvalg siger meningsmålingerne lige nu, at tidligere senator Jeff Sessions - som Trump i mellemtiden har hældt ud som justitsminister - bliver udfordreren. I så fald vil Jones tabe 13 procentpoint ved valget.

Jones' eneste chance? At Roy Moore igen bliver modkandidaten. Men i det republikanske primærvalg står han til 5 %.

Alt tyder på, at Demokraterne må forberede sig på at miste en af deres få senatspladser i sydstaterne.

Anonym afstemning kan vælte Trump

En rigsretssag vil aldrig vælte Donald Trump. Det republikanske flertal i Senatet er hans Kinesiske Mur.

Sådan lyder den konventionelle visdom fra flere sider.

Men der kan være en vej frem, der får muren til at falde, som hvis mongolerne havde gennembrudt den.

Ifølge den tidligere republikanske fra Arizona, Jeff Flake, er 30-35 af hans tidligere kolleger klar til at stemme for at fjerne Trump - hvis altså afstemningen kan være anonym. Ellers frygter de Trumps stærke base, Twitter-konto og eventuelle Trump-venlige modkandidater i primærvalg for meget.

Selv hvis Flake overdriver antallet af Trump-uvenlige senatorer en del, er der stadig rigeligt til sammen med Demokraterne at nå de 2/3 af stemmerne, der skal til for at afsætte Trump.

Mange klassiske republikanere vil være tilfredse med at få en særdeles klassisk republikansk præsident i form af vicepræsident Mike Pence.

Ingen lynchning
Samtidig kan partiet sige, det som altid står for lov og orden i USA - uden at den enkelte republikanske senator bliver lynchet af Trump-vælgere i sin egen delstat.

Det er et simpelt flertal i Senatet, der skal beslutte sig for en anonym afstemning. Fire republikanske senatorer har allerede meldt deres pensionering og genopstiller ikke i 2020. De frygter altså ikke vælgerne. Stemmer de sammen med de 47 demokratiske senatorer, er flertallet hjemme.

Dette scenarie er bestemt mere sandsynligt end usandsynligt.

Jublende (vice)præsident
Hvis det ender med en anonym afstemning, er det smart nok Senatets såkaldte præsident, vicepræsident Mike Pence, der skal tælle stemmerne op.

Så kan han - måske med at jubelskrig - erklære Trump for afsat.

For få minutter efter kan højesteretspræsident John Roberts, der vil være til steder under en retssag og afstemning i Senatet, lade Pence aflægge præsidenteden.

O'Rourke kan slå Cruz i Texas

Normalt ville et senatsvalg i Texas ikke være interessant. Delstaten har været sikkert republikansk siden 1960'erne og er den største stat, der troligt leverer sine valgmandsstemmer til Republikanerne hvert præsidentvalg.

Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.


Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.

Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.

Republikansk ærgrelse 
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.

Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer. 

Romney stiller op til Senatet

Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.


Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.

I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed.  Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.

Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at  have været senator siden 1977.

Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.

Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?

Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.

Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:

- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."

Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk. 

Republikanerne vil af med filibusteren

De amerikanske politikere har ikke formået at lande et budget, og i fredags løb den føderale regering tør for penge - et såkaldt shutdown. 

Det gensidige blamegame kører i højeste gear, og Politico har indsamlet holdninger fra højre til venstre. 

I mellemtiden kræver flere republikanske politikere, at Senatet afskaffer den såkaldte filibuster-regel. 

Reglen betyder, at det ikke er nok med et simpelt flertal på 50 stemmer for at vedtage budgetter. Der skal et superflertal på 60 stemmer til. Det giver større magt til mindretalspartiet - lige nu Demokraterne - og derfor faldt Republikanernes budgetforslag i fredags. Demokraterne mener på deres side, Republikanerne ikke har gjort nok for at indgå de nødvendige kompromisser, især på indvandringsområdet.

Miseren har fået flere Republikanere til at efterlyse en afskaffelse af filibusteren, som minimum på budgetområdet. 

- There are really two ways that you can end this shutdown very, very quickly. Number one, the Democrats come to their senses. Number two, the Senate just says, ‘We’re going to change the rules, and we’re going to make the rules constitutional so that every American gets the representation of their senator that they thought they were getting.’ That is to say, each senator’s vote has the same value, as opposed to this rule, which dilutes the value of some votes, erklærer Andy Biggs fra Repræsenternes Hus.

Mark Sanford, ligeledes republikansk hardliner fra Repræsentanternes Hus, siger:

- Everybody pulls out their wish lists at these times. That would certainly be on the wish lists of many House Republicans.

Også moderate republikanere vil af med reglen. Luke Messer siger:

- It wasn’t in the Constitution. It’s a product of the last 100 years. Maybe sometime in the past it used to promote bipartisanship, but I think it’s become a tool of partisan gamesmanship and it puts the minority party in charge.

Chris Collins supplerer:

- My message to Mitch McConnell is very simple: get rid of the filibuster — on all legislation, absolutely. Let’s be done with that archaic nonsense rule once and for all.

Nej til ændringer 

Det er formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, der skal tage initiativ til lovændringen. Men han er imod:

- There’s no sentiment to change the legislative filibuster, sagde han i april sidste år. 

Hvorfor vil han ikke det? McConnell har været i Senatet i godt og vel 30 år med Republikanerne i både flertal og mindretal. Han ved, at en dag vil Republikanerne igen være  i mindretal. Og så vil det være rart med den mindretalsbeskyttelse, filibusteren giver partiet med færrest pladser i Senatet.

Dog er det ikke så stensikkert som Gibraltars klippe, at han holder fast i den holdning. Således fjernede han filibuster-muligheden ved juridiske udnævnelse for at presse den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch igennem. Om McConnell holder fast i sin modstand mod ændringer er usikkert, hvis hele det republikanske parti inklusiv præsidenten og lederne i Repræsentanternes Hus presser på.  

Vejen er åben for senator Romney

Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat i 2012, og præsident Donald Trump er ikke gode venner. Utallige spydigheder er sendt af sted og returneret. Trump opfatter Romney som en elitær establishment-republikaner, mens Romney ser Trump som en mand, der forråder den klassiske konservatisme og opfører sig umoralsk.

Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance. 

Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.

Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.

Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op.  For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.

Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.

Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.

Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.

PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.

Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet. 

Ny føderal dommer har aldrig ført en retssag

En af de amerikanske præsidenters muligheder for at præge samfundet i længst tid er udpegningen af dommere til de føderale domstole. Dommerudnævnelserne er på livstid, og dermed kan en præsident indsætte dommere, der vil dømme efter præsidentens ideologiske overbevisning i årtier frem.

Senatet skal godkende dommerne, og det benyttede Republikanerne sig af i præsident Barack Obamas sidste tid. Formand for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, brugte partiets flertal og godkendte stort set ingen dommere udpeget af Obama.

Da præsident Donald Trump blev indsat, manglede der således op mod 100 føderale dommere. Og nu er der kommet fut i sagerne, for med flertal i Senatet og en republikansk præsident er der store muligheder for Republikanerne i at få dommere, der falder i partiets smag.

En af de nyudpegede dommere er Brett Talley, der netop er godkendt af Senatet som føderal dommer i Alabama.

Problemet? 36-årige Talley har kun været advokat i tre år og har faktisk aldrig ført en retssag på egen hånd. Det har fået den amerikanske advokatforening til at erklære ham "ikke egnet" til jobbet.

Men godkendt er han altså. Hos Trump er han populær, fordi han på sin blog udnævner Hillary Clinton til "Hillary Rotten Clinton". Han tiljubler også jævnligt våbenlobbyen NRA.

Med ham får Trump og Republikanerne en stærkt konservativ dommer, der kan sidde 40-50 år frem.

Måske får Republikanerne ikke vedtaget officiel lovgivning i USA. Men domstolene har stor magt i landet, og i øjeblikket flyder det ind på de tomme pladser med konservative dommere, der vil præge USA de næste mange årtier, selv hvis Demokraterne fra 2020 sidder solidt på Kongressen og Det Hvide Hus. Det er et langtsigtet spil fra Republikanernes side, der sikrer en magtbase for det konservative USA fire-fem årtier frem.

Udrydningstruet art genopstiller til Senatet

Moderate republikanere er en art lige så truet af udrydning som næsehorn.

Derfor er det en god nyhed for dem med de politiske tilbøjeligheder, at den republikanske senator Susan Collins fra delstaten Maine erklærer at hun genopstiller i 2018.

Fra Collins senatskollega Shelley Moore Capito fra West Virginia lød det til Politico:

- Her staying obviously keeps an essential voice in our conference especially in areas where she's worked a lot, like health care, she's just got great leadership and great ideas. And as a fellow woman, a Republican woman in the Senate, this is a good thing.

Collins går altså ikke efter guvernørposten i Maine, hvor guvernør Paul LePage - også en republikaner i en ellers ret blå, demokratisk stat - ikke kan genopstille.

Han ville til gengæld gerne være gået efter Collins' job. De to hader hinanden, så Collins er sikkert ikke helt utilfreds med at spolere guvernørens politiske fremtidsdrømme. Dog ville Collins langtfra være sikker på at vinde guvernørposten i staten.

I stedet bliver hun altså nu i Senatet. Hun kan ikke altid lide jobbet, for hun er ikke ideolog og vil gerne lave brede aftaler og få lovgivning igennem. Det er ikke just den måde, Kongressen fungerer på i dag.

Sammen med senatorerne John McCain fra Arizona og Lisa Murkowski fra Alaska var hun blandt de republikanere, som blokerede for Republikanernes forsøg på sundhedsreform.

Fire senatorer går frivilligt

SENATET: I 2016 skal amerikanerne vælge 33 nye senatorer til Senatet. Udaf de nuværende magtfulde politikere regner analytikere med, at mindst fire frivilligt vil søge væk fra Capitol Hill.

Blandt de mest interessante er Barbara Boxer, erfaren demokratisk senator fra Californien på 74 år. Hun er en af de mest magtfulde senatorer, men hendes manglende pengeindsamling til de dyre californiske valgkampe tyder på, at hun ikke vil mere. Boxer har mindre end 150.000 dollars i sin valgkampskasse. I 2010 var der 3,6 mio. dollars. Demokraterne har en særdeles stærk udskiftningsbænk i Californien og vil med stor sandsynlighed holde senatsposten i partiet.

Marco Rubio er republikansk senator fra Florida og en stjerne på teparti-fløjen. Han overvejer at stille op til præsidentvalget i 2016, men gør han det, må han ifølge Floridas love ikke samtidig stille op til Senatet. Det kræver store overvejelser fra Rubios side, især efter tidligere Florida-guvernør Jeb Bush meldte sig som mulig præsidentkandidat. Bush er Rubios mentor, og vil Rubio gå op mod ham? Stiller Rubio op, vil Demokraterne gå hårdt efter senatsposten i svingstaten Florida.

Joe Manchin er demokrat og tidligere guvenør i West Virginia. Og det er måske et job, han vil tilbage til. I hvert fald er han dødtræt af det fastlåste politiske miljø i Kongressen.
- There is definitely that consideration. If I don't see the opportunities to really help my country and my state, and things just stay the same and we continue to hear the rhetoric, if it's the same-old same-old, it's not a place I'd desire to be. If there is an opportunity in West Virginia and the people would want me to come back home, I would definitely consider that move, sagde han til avisen The Register-Herald i november.
Trækker Manchin sig, får Demokraterne meget svært ved at beholde senatsposten i partiets rækker i det stærkt republikanske West Virginia.

Som et kuriosum trækker den republikanske senator David Vitter fra Louisiana sig sandsynligvis også fra sin post for at stille op som guvernør i delstaten, hvor den populære republikaner Bobby Jindal ikke må få flere valgperioder. Hvorfor er det kuriøst? Det er det, fordi Vitter er mest kendt for at have været en flittig kunde hos bordelmutteren "D.C. Madam." De mange katolske vælgere i Louisiana lader dog ikke til at have taget anstød af eskapaderne.

Senatet vedtager budget

BUDGET: En reel finanslov kan USA' Senat stadig ikke enes om. Men i går aftes lykkedes det dog USA's Senat at vedtage et budget på 1,1 trillioner dollars, som holder USA kørende frem til september 2015.

Samarbejde mellem partierne har der været langt imellem. Derfor er det særdeles bemærkelsesværdigt, at moderate demokrater og moderate republikanere gik sammen om at vedtage budgettet. Imens gik venstrefløjen hos Demokraterne og højrefløjen hos Republikanerne imod budgettet.

21 Demokrater stemte imod budgettet.

Den demokratiske modstand blev ledet af venstrefløjs-ikonet og den mulige præsidentkandidat senator Elizabeth Warren. Hos Republikanerne var det ligeledes en mulig præsidentkandidat, der ledte nej-fløjen: Ted Cruz fra Texas.

Warren gik i brechen for et nej, fordi budgettet indeholde en lempelse af Wall Street-reformen fra 2010. Cruz gik i offensiven, fordi budgettet ikke forhindrer præsident Barack Obama i at gennemføre en immigrationsreform baseret på præsidentielle dekreter.

24 republikanere stemte for budgettet.

Tiltrængt samarbejde
De kommende måneder vil vise, om resultatet bliver borgerkrig internt i partierne, eller om det er et signal til fornyet og ifølge vælgerne stærkt tiltrængt samarbejde mellem USA's to partier.

I Repræsentanternes Hus blev budgettet vedtaget med stemmerne 219-206. Præsident Barack Obama måtte ringe hidsigt til demokratiske medlemmer og vride armen om på dem for at forhindre et demokratisk oprør mod budgettet.

Budgettet indeholder blandt andet fem milliarder dollars til at finansiere krigen mod Islamisk Stat og 5,4 milliarder dollars til indsatsen mod ebola.

Et af de seneste års store stridspunkter, Obamas sundhedsreform, hverken mister eller får flere penge i det nye budget. Samtidig er der heller ingen penge til præsidenten uddannelsesprogram, højhastighedsjernbaner eller til IMF.

Demokrater ændre spillereglerne i Senatet

DEMOKRATI: I hele USA's historie har mindretallet i Senatet haft mulighed for at lave en "filibuster." Her holder en senator en tale i utallige timer (eller så længe han kan). Målet er at få udsat og måske afbrudt afstemningen om et lovforslag.

Demokraterne mener imidlertid, der har været alt for mange filibustre under præsident Barack Obamas regeringstid. Republikanerne er blevet fanatiske og stopper Senatet i at fungere, lyder det fra partiet.

Derfor har Demokraterne, som har flertal i Senatet, vedtaget at reducere antallet af stemmer, det kræver at afbryde en filibuster. I mange sager er grænsen nu på 51 stemmer - et simpelt flertal - mod 60 stemmer før. Mindretallets magt er blevet betydeligt begrænset.

Republikanerne siger, at Demokraterne ødelægger de demokratiske spilleregler i Senatet og betegner beslutningen som et kup, der vil forgifte forholdet mellem partierne og føre til endnu mere stilstand i Washington D.C.

Samtidig peger mange kommentatorer på, at Demokraterne kommer til at fortryde beslutningen, når partiet en dag er i mindretal i Senatet. Så er den afgørende mindretalsbeskyttelse væk på mange områder.

Her er en video om sagen, hvor de ledende senatorer kommer med deres udlægning af sagerne:

Republikanernes værste fjender er republikanere

BORGERKRIG: Det er ikke kun i Syrien, borgerkrigen raser. Det har den gjort i det republikanske parti siden 2008. 

Teparti-aktivister kræver en ren og ubesudlet konservativ dagsorden. Moderate republikanere kalder strategien for alt for højreorienteret til at kunne vinde valg.

I 2010 fik teparti-fløjen ret, og Republikanerne rykkede frem ved midtvejsvalget med en klart konservativ dagsorden. I 2012 var det så de moderate republikaneres tur til at få ret. Obama blev genvalgt, men særligt interessant var en række valg til senatet.

Teparti-kandidater vippede republikanske senatorer med årtiers tjeneste  i Senatet bag sig af pinden i primærvalg. Det gik eksempelvis ud over  Robert Benett og Richard Lugar. Men da teparti-kandidaterne skulle slå den demokratiske modstander, gik det galt. Selv i en stærkt republikansk stat som Indiana var teparti-kandidaten Richard Mourdock for højreorienteret. Demokraten Joe Donnelly vandt, og Demokraterne udbyggede flertallet i Senatet.

To sejre til hver side i to valgår betyder, at borgerkrigen ikke har fundet en vinder endnu - tværtimod. 

Deler  styrkerne

Den republikanske leder i Senatet er Mitch McConnell fra Kentucky. 

En leder i Senatet burde være sikker på sin plads og være en af partiets stærkeste kandidater. Men McConnell bliver udfordret fra højre i primærvalget af Matt Bevin, en karismatisk og velstående teparti-kandidat. 

Allerede nu - et år før valget og med mange måneder til primærvalget - har McConnell måtte bruge 700.000 dollars på reklamer. Værst af alt for ham: Han kan ikke rette alt reklameskytset mod den demokratiske modkandidat, Alison Grimes. Pengene skal deles og række til ammunition mod både Bevin og Grimes. En stor udfordring og en ydmygelse for McConnell.

Lindsey Graham fra South Carolina er en af senatets mest konservative stemmer i udenrigspolitikken .Det hjælper ham dog ikke - han er blevet udfordret af flere modstandere i primærvalget, og flere af dem beskriver ham som "en klon af Barack Obama."

Dilemma

Mitch McConnell, Lindsey Graham og John Cornyn fra Texas er ellers eksempler på senatorer, som har prøvet at rette så meget ind som muligt. De møder op hos konservative grupper og plejer netværket, hyrer rådgivere som førte teparti-kandidater til sejr i 2010, og tager - i modsætning til flere republikanere i 2010 og 2012 - højreorienterede modkandidater seriøst fra dag ét. 

Det har hjulpet Cornyn. Han har endnu ingen modstandere i primærvalget. Men McConnell og Graham hjalp det ikke. 

Dilemmaet er klart: At gå stærkt med højre i primærvalgene kan sikre, at man bliver republikanernes kandidat. Men det gør det samtidig meget svært at slå en moderat demokrat ved senatsvalget. Demokraterne gnider sig lige nu  i hænderne og ser frem til at tage flere senatspladser i ellers sikre republikanske stater i 2014. 

Senatorer med præsidentdrømme styrer Senatet

SENATET: En kliché i amerikansk politik siger, at når senatorer ser sig selv i spejlet, ser de en præsident.

Som mange andre klichéer har den meget sandhed i sig: Som eksempel forsøgte 28 senatorer i det Senat, som fandtes fra 1985-1986, at kapre præsidentposten.

Som regel er politikerne med de stærkeste præsidentdrømme også dem, som dominerer i Senatet. Det gælder nemlig om at få medieopmærksomhed og styrke positionen i partiet.

Hos Republikanerne er det lige nu let at se, hvem der leger med tanken om en præsidentpost.

Senator Marco Rubio fra Florida styrer indsatsen for en indvandringsreform og kaster sig snart ud i diskussionen om abortlovgivning.

Senator Rand Paul fra Kentucky har sat sig på dagsordenen om overvågning og retten til privatliv.

Samtidig var senator Ted Cruz  fra Texas den afgørende spiller i kampen om, hvorvidt Chuck Hagel kunne blive nomineret og valgt som præsident Barack Obamas forsvarsminister.

De tre senatorer har fokuseret skarpt på nationale dagsordener i stedet for snæver varetagelse af små målgruppers interesser i deres hjemstater. Dermed sikrer de sig en bid af den landsdækkende mediekage og profilerer sig over for de kernevælgere i partiet, som skal stemme på dem ved primærvalgene.

Succes
Senatorernes præsidentdrømme bliver bakket op af, at senatorer har været ret succesfulde ved de seneste præsidentvalg.

Tidligere var det guvernørerne og vicepræsidenterne, som sad med de bedste kort, og indtil 2008 var ingen senator gået direkte fra Senatet til Det Hvide Hus siden John F. Kennedy i 1960. Så lykkedes det for Barack Obama, i øvrigt i direkte kamp med senator John McCain i 2008.

Andre succeshistorier er nomineringen af senator Bob Dole for Republikanerne i 1996 og senator John Kerry for Demokraterne i 2004.

Senatet vil have rørledning

ENERGIPOLITIK: I sidste uge vedtog det amerikanske Senat et budget, og blandt de vedhæftede tilføjelser var en beslutning om at bygge den såkaldte "Keystone-rørledning." Rørledningen skal føre olie fra oliesand med store oliereserver i Canada til raffinaderierne i Texas.

Stemmerne i Senatet fordelte sig med 62 for og 37 imod. Alle Republikanere var for, mens flere Demokrater stemte imod.

Rørledningen er da også kontroversiel på miljøfløjen.

Først og fremmest mener grønne organisationer, at rørledningen vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Billig energi herfra vil begrænse væksten i vedvarende energi. Endelig mener miljøfolkene, at antallet af nye amerikanske job ved bygningen af rørledningen er blevet overdrevet af tilhængerne, og at meget af olien vil gå til eksport.

Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger til gengæld, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst  udnyttelsen af oliesandet.

Der er dog ikke grønt lys for rørledningen med afstemningen. Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har vedtaget en mere erhvervsvenlig version, og de to love bliver svære at forene. Endelig har præsident Barack Obama og Det Hvide Hus det sidste ord, fordi rørledningen krydser grænsen mellem Canada og USA.

Demokraterne sidder på Senatet

SENATET: Kampen om Det Hvide Hus får enorm opmærksomhed, men der er også 33 pladser i Senatet på spil.

Umiddelbart burde Republikanerne stå med de bedste kort. Demokraterne skal forsvare 21 pladser, mens Republikanerne forsvarer ti. Lige nu ser det dog ud til, at Demokraterne bevarer flertallet i Senatet.

Mange valg er reelt afgjort på forhånd. Demokraten Dianne Feinstein vinder sikkert i demokratiske Californien, og republikaneren John Barrasso vinder lige så ubesværet i republikanske Wyoming. Men flere steder er spændingen høj. Her er nogle af de mest spændende valg:

Maine
Maine kan bedst beskrives med det fine engelske ord "clusterfuck." Demokraterne ignorerer deres egen kandidat, Republikanerne støtter demokraten, og en uafhængig kandidat fører i meningsmålingerne,

Den meget populære republikaner Olympia Snowe trækker sig. Hun er moderat og var dødtræt af, at Washington D.C. er blevet så polariseret, at samarbejde på tværs af partierne ikke længere er muligt. Ved sidste valg fik hun 73 procent af stemmerne.

Maine er en sikker demokratisk stat, men Demokraternes håb om en let sejr blev afsporet, da Angus King erklærede, at han stillede op som uafhængig kandidat. King er tidligere guvernør i staten og meget populær. Han lagde sig straks i spidsen.

Han har ikke selv sagt noget, men meget tyder på, at han uden at være officiel demokrat vil støtte partiet i det kommende senat - ligesom socialisten Bernie Sanders, som er valgt i Vermont, gør. Derfor valgte det demokratiske partiapparat at smide penge og ressourcer efter King.

Det efterlod en bitter demokratisk kandidat, Cynthia Dill, uden opbakning. Men opbakningen kom - fra republikansk side. Republikanerne håber, at demokratiske vælgere bliver delt mellem Dill og King. Så kan den republikanske kandidat Charlie Summers smutte forbi dem begge og tage senatssædet. Derfor sender republikanske grupper penge til Dills valgkamp.

Lige nu er status, at King vinder pladsen, og der bliver to nominelt uafhængige i USA's næste Senat.

Seneste meningsmåling: Cynthia Dill (demokrat) 15 procent, Charlie Summers (republikaner) 32 procent, Angus King (uafhængig) 44 procent).

Massachussets 
 Den sidste overlevende af Kennedy-brødrene, Ted Kennedy, døde i 2009. Massachussets er en blå bastion, men republikaneren Scott Brown sikrede sig sædet ved et valg i 2010. Den demokratiske modkandidat førte en katastrofal valgkamp. Brown er den første republikanske senator i delstaten siden 1972.

Nu har Demokraterne fundet en stærk kandidat i Havard-professoren Elizabeth Warren, som fører svagt.

Valget er interessant, fordi det sætter en meget venstreorienteret demokrat op mod en moderat republikaner. Falder Brown, svækker det den efterhånden vaklende moderate del af Det Republikanske Parti yderligere.

Brown har i øvrigt angrebet Warren for, at hun i sin tid skrev, at hun var 1/32-del cherokee. Det gav hende angiveligt status som minoritet og dermed fordele i kampen for en god stilling på Havard-universitetet.

Seneste meningsmåling: Elizabeth Warren (demokrat) 48 procent, Scott Brown (republikaner) 45 procent.

Indiana 
I flere årtier var Dick Lugar valgt for Republikanerne i delstaten Indiana. Men ligesom Snowe i Maine var Lugar moderat, og moderate politikere har det svært i USA lige nu. Lugar blev fældet i primærvalget.

I stedet stiller Republikanerne med den meget højreorienterede teparti-politiker Richard Mourdock. Det giver lige med et demokraterne en chance for at vinde i den ellers stærkt republikanske stat.

Seneste meningsmåling: Joe Donnelly (demokrat) 45 procent, Richard Mourdock (republikaner) 42 procent.

Missouri
Republikanerne gik stærkt efter at slå demokraten Claire McCaskill af pinden i Missouri. Hun vandt med stort besvær i 2006, men var indtil for få uger siden et godt stykke bagefter den republikanske kandidat, Todd Akin.

Akin er socialt konservativ og mener, at enhver form for abort er mord - således også ved voldtægt. Ved et interview om aborter kom Akin rigtig galt af sted, da hans argument lød, at ved "reelle voldtægter" bliver kvinden ikke gravid. Derfor skulle alle former for abort forbydes. Republikanerne angreb ham og krævede, at han trak sig, så en ny kandidat kunne få chancen. Han nægtede. Nu får han ingen penge af den republikanske partimaskine, og McCaskill har taget føringen.

Seneste meningsmåling: Claire McCaskill (demokrat) 49 procent, Todd Akin (republikaner) 43 procent.

Wisconsin 
To populære politikere står over for hinanden i Wisconsin. Demokraten Tammy Baldwin kæmper mod eks-guvernør Tommy Thompson. Her er også tale om en venstreorienteret demokrat og en forholdsvis moderat republikaner.

Bliver Tammy Baldwin valgt, bliver hun i øvrigt det første åbent homoseksuelle medlem af Senatet.

Seneste meningsmåling: Tammy Baldwin (demokrat) 49 procent, Tommy Thompson (republikaner) 45 procent.

Montana
Ligesom moderate republikanere har det svært, har moderate Demokrater en lige så svær udfordring, når de er valgt i republikanske stater. Montana er et republikansk fort, og den demokratiske senator Jon Tester kæmper for sit politiske liv mod Denny Rehberg. Montana er et oplagt sted for Republikanerne at erobre et nyt sæde i Senatet, selvom Tester flere gange har lagt sig ud med sine demokratiske kolleger i Senatet for at virke mere højreorienteret.

Seneste meningsmåling: Denny Rehberg (republikaner) 48 procent, Jon Tester (demokrat) 45 procent.

Teparti-bevægelsen fejrer ny sejr

SENAT: Den amerikanske teparti-bevægelse har i nogen tid lagt i dvale, men viser nu igen tænder.

Efter 36 år som senator for Indiana sagde delstatens republikanske primærvælgere farvel og ikke særlig stor tak til Dick Lugar. I stedet blev den noget mere højreorienterede Richard Mourdock kandidat for Republikanerne. 60 procent stemte på Mourdock og 39 procent på Lugar.

Mourdock fik stærk støtte fra den højreorienterede teparti-bevægelse, som dermed igen viser styrke efter en periode med svækkelse.

I 2010 tabte flere af teparti-bevægelsens kandidater i eksempelvis New Jersey og Nevada. Det skyldtes blandt andet interne kampe og uenigheder.

Denne gang slog aktivisterne sig sammen og lagde en fælles kurs mere end et år før valget. Det svækkede Lugar afgørende.

Bevægelsen fortjener dog ikke hele æren for at fælde den erfarne 80-årige Lugar.

Særligt Lugars bopæl gav problemer.

Han blev valgt til senator første gang i 1976. Kort efter flyttede han til Washington D.C's forstæder i det nordlige Virginia, hvor han har boet siden.

Under valgkampen blev han hårdt angrebet for ikke længere at kende til Indiana og delstatens problemer. Hans modsvar var ineffektivt og kostede mange stemmer.

Samtidig valgte gruppen "Club for Growth" at kaste mange penge ind i reklame mod Lugar. Gruppen arbejder for lavere skatter.

Kombinationen af de tre ting var en giftig cocktail, som Lugar ikke kunne stå imod.

Blandt Dick Lugars største politiske sejre var aftalerne om at få styr på de mange atomvåben i Østblokken efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var en republikaner af den gamle skole, som gerne samarbejdede med Demokraterne.  Med Mourdock bliver voldgraven mellem de partier dybere, og samarbejde og kompromiser bliver mindre sandsynlige.

60-årige Mourdock skal kæmpe mod demokraten Joe Donnelly.

Lugar fik seks perioder i Senatet.

Lieberman stopper karrieren

SENATET: Senator Joe Lieberman - nok bedst kendt for at have været Al Gores kandidat til vicepræsidentposten i 2000 - offentliggjorde forleden, at han ikke vil genopstille ved valget til Senatet i 2012.

Han har været senator for Connecticut siden 1989 for Demokraterne.

I 2006 gjorde venstreorienterede demokratiske aktivister dog oprør mod Lieberman, der i udenrigspolitik er kendt som en høg, der støttede krigen i Irak.

Demokraterne valgte en anden kandidat, men Lieberman stillede op som uafhængig og vandt.

Ligesom det efterhånden er svært at finde moderate republikanere i Kongressen, viser Liebermans nedtur, at også Demokraterne bevæger sig væk fra midten. Amerikansk politik bliver således mere og mere polariseret i disse år.

Læs mere om Liebermans snarlige farvel til politik her.

To magtfulder kvinder kæmper om en stilling

CALIFORNIEN: Et af novembers spændende valg til Senatet finder sted i Californien.

Demokraten Barbara Boxer blev valgt som senator i 1992 og er blevet genvalgt tre gange siden.

Den populære politiker blev i 2004 genvalgt med et forspring på 20 procentpoint til modstanderen.

I år får Boxer dog en væsentlig stærkere modstander. Republikanerne nominerede Carly Fiorina med 56,4 procent af stemmerne ved et primærvalg 8. juni.

Fiorina har arbejdet sig op fra middelklassekår til den absolutte top i den amerikanske forretningsverden. Fra 1999 til 2005 var hun således chef for computerfirmaet Hewlett-Packard efter i sin tid at være begyndt i firmaet som receptionist.

Hun har tjent millioner af dollars i forretningsverdenen og kan derfor let finansiere sin valgkamp selv, hvilket er en af hovedgrundene til, at hun er en trussel for Boxer.

Boxer er dog stadig favoritten. Som chef afskedigede Fiorina 30.000 ansatte, og her kan Boxer effektivt ramme hende på et blødt punkt på i disse krisetider, hvor Californien er særligt hårdt ramt.

Situationen bliver ikke bedre for Fiorina set i lyset af, at Hewlett Packard i 2005 afskedigede hende - primært på grund af en halvering af aktieprisen under hendes ledelse samt en fejlslagen sammensmeltning med Compaq.

Samtidig er hun socialt konservativ og er blandt andet imod abort - noget der ikke vækker begejstring i det socialt liberale Californien.

Trods Fiorinas penge er Boxer derfor stadig favoritten. De seneste meningsmålinger viser da også, at demokraten fører med mellem fem og ni procentpoint over Fiorina.

Legendarisk 92-årig senator død

DØDSFALD: Fra Ku Klux Klan-medlem til anset medlem af USA's kongres og den længstsiddende politiker nogensinde i kongressen. Sidste side er skrevet i en utrolig politisk historie.

Mandag døde den demokratiske senator Robert Byrd fra West Virginia. Han blev 92 år.

Han har været senator for den kulrige, men fattige delstat West Virginia siden 1958 og blev genvalgt ni gange.

Hans historie er "Den amerikanske drøm classic." Som søn af en fattig kulminearbejde sled han sig gennem aftenskole, mens han altså også opnåede en høj position i Ku Klux Klan.

Senere har han - bogstaveligt talt - undskyldt tusindvis af gange for sine holdninger til racespørgsmål i 1950'erne og 1960'erne.

Byrds vigtigste fokusområde var uddannelse. Selv var han kendt for altid at have en udgave af USA's forfatning i lommen, mens han flittigt citerede Shakespeare.

Læs en glimrende nekrolog om en politiker med en meget lang historie her.