Hjemmesiden 270towin.com har lanceret en herlig nørdet gennemgang af alle 50 amerikanske delstater ved valget, deres valghistorie og hvorfor staterne stemmer, som de gør. Der er vidunderlig baggrund og god paratviden at hente i hele gennemgangen, der begynder med de mest sikre valgmandsstemmer - Washington D.C, hvor Demokraterne altid vinder med Saddam Husseinske stemmetal på over 90 % af stemmerne.
Herfra går vi til Wyoming og West Virginia - hvor Republikanerne står stærkest - og så videre og så videre. Alle stater er ikke klar med beskrivelse endnu. Kortet bliver jævnlig opdateret med én stat mere hver uge frem til valget i november.
Hop med i dag og tag to stater hver uge - så burde du kunne nå det.
https://www.270towin.com/news/2019/11/18/the-road-to-270-washington-dc_900.html
Showing posts with label valgmandskollegiet. Show all posts
Showing posts with label valgmandskollegiet. Show all posts
10.11.19
USA kan sende valgmandskollegiet på pension
I 2000 fik Al Gore 500.000 flere stemmer end George W. Bush, men tabte valget, da George W. Bush fik 271 valgmandsstemmer mod 266 til Gore efter de berygtede genoptællinger i Florida.
I 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Donald J. Trump, men tabte med 304 valgmandsstemmer til Trump mod 226 til sig selv. Trump hentede de overraskende valgmandsstemmer i Michigan med 0,2%, Pennsylvania med 0,7% og Wisconsin med 0,7%.
Hvorfor ikke afskaffe denne udemokratiske anormalitet, spørger mange? Tja - der er mange gode årsager til eksistensen af valgmandskollegiet.
Flest stemmer på landsplan vinder frem
Men National Popular Vote Bill vinder frem. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 196 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem.
Ved ugens delstatsvalg i Virginia sikrede Demokraterne sig flertal i Virginias kongres sammen med guvernørposten. Delstaten vil nu måske overveje at vedtage, den støtter op om National Popular Vote Bill.
En række andre delstater er på vej med lignende lovforslag. De tæller Minnesota, North Carolina, Pennsylvania, New Hampshire og Wisconsin.
Bliver lovene vedtaget i de stater plus Virginia er vi lige med et på 268 valgmandsstemmer og mangler altså kun to. Mon ikke den i stigende grad demokratiske delstat Nevada pludselig får lyst til at støtte op?
Helt nyt - og klassisk - præsidentvalg
I så fald kan republikanske småstater som Wyoming, North Dakota og Oklahoma råbe nok så meget op om, at de bliver overset i valg fremover. Valgmandskollegiet vil de facto være afskaffet - omend ikke de jure. Vi har hermed et helt klassisk præsidentvalg i USA, hvor sejrherren blot skal have én vælgers stemme mere end modkandidaten for at vinde og kan være dybt ligeglad med at vinde små, sære småstater. At føre valgkamp i New York, Los Angeles og Atlanta rækker så rigeligt.
Det bliver kedeligt for politiske nørder ikke at gætte på sammensætning af delstater mere. Men vil det være en gevinst eller tab for amerikansk demokrati, de enkelte delstater eller vælgerne? Det er ikke til at sige endnu.
I 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Donald J. Trump, men tabte med 304 valgmandsstemmer til Trump mod 226 til sig selv. Trump hentede de overraskende valgmandsstemmer i Michigan med 0,2%, Pennsylvania med 0,7% og Wisconsin med 0,7%.
Hvorfor ikke afskaffe denne udemokratiske anormalitet, spørger mange? Tja - der er mange gode årsager til eksistensen af valgmandskollegiet.
Flest stemmer på landsplan vinder frem
Men National Popular Vote Bill vinder frem. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 196 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem.
Ved ugens delstatsvalg i Virginia sikrede Demokraterne sig flertal i Virginias kongres sammen med guvernørposten. Delstaten vil nu måske overveje at vedtage, den støtter op om National Popular Vote Bill.
En række andre delstater er på vej med lignende lovforslag. De tæller Minnesota, North Carolina, Pennsylvania, New Hampshire og Wisconsin.
Bliver lovene vedtaget i de stater plus Virginia er vi lige med et på 268 valgmandsstemmer og mangler altså kun to. Mon ikke den i stigende grad demokratiske delstat Nevada pludselig får lyst til at støtte op?
Helt nyt - og klassisk - præsidentvalg
I så fald kan republikanske småstater som Wyoming, North Dakota og Oklahoma råbe nok så meget op om, at de bliver overset i valg fremover. Valgmandskollegiet vil de facto være afskaffet - omend ikke de jure. Vi har hermed et helt klassisk præsidentvalg i USA, hvor sejrherren blot skal have én vælgers stemme mere end modkandidaten for at vinde og kan være dybt ligeglad med at vinde små, sære småstater. At føre valgkamp i New York, Los Angeles og Atlanta rækker så rigeligt.
Det bliver kedeligt for politiske nørder ikke at gætte på sammensætning af delstater mere. Men vil det være en gevinst eller tab for amerikansk demokrati, de enkelte delstater eller vælgerne? Det er ikke til at sige endnu.
12.11.16
Valgmandskollegiet har historisk fundament
Mange, især skuffede Hillary Clinton-tilhængere, er gået til angreb på valgmandskollegiet. Det er udemokratisk at vælge Donald Trump, når nu Hillary Clinton har fået flere stemmer på landsplan, lyder det.
Men her er det afgørende at huske den historiske baggrund for valgmandskollegiet.
Da 13 delstater løsrev sig fra Storbritannien i 1776, var det ikke sikkert på forhånd, at delstaterne ville slutte sig sammen i en samlet nation. Og gjorde de ikke det, frygtede flere et "europæisk Amerika" med småstater og småkrige, der kunne udvikle sig til storkrige. Eller også ville stærke europæiske stater generobre nogle af de små delstater en efter en.
Derfor gjaldt det om at skabe en samlet føderal stat. Men hvordan? Delstaterne var stærke, og efter at have løsrevet sig fra London ønskede de ikke en ny stærk centralmagt. Og 8 ud af 13 delstater skulle ratificere den nye forfatning, før USA var en kendsgerning.
Løsningen blev meget stærke delstater, en i hvert fald dengang svag føderal stat og så ikke mindst valgmandskollegiet ved valgene, hvor hver delstat som minimum er sikret tre valgmandsstemmer: Nemlig delstatens to senatorer og så i vid udstrækning det samme antal valgmandsstemmer, som delstaten har medlemmer af Repræsentanternes Hus.
På den måde lykkedes det at få små stater som Rhode Island og Georgia til at ratificere forfatningen. De følte sig nu sikre på, at store stater som New York eller Virginia ikke kunne dominere dem.
Præsident for hele landet
I dag betyder valgmandskollegiet, at Wyoming har tre valgmandsstemmer, mens Californien har 55. Wyoming har 600.000 indbyggere, mens Californien har 39 millioner. Californien har klart flere valgmandsstemmer og dermed mere magt, men Wyoming er tilgodeset. Her skal der kun 200.000 stemmer til per valgmandsstemme. Californien kræver reelt 700.000.
Er det fair? Nej, ikke som udgangspunkt. Men det sikrer, at præsidentkandidaterne må tage hensyn til langt flere stater og dermed synspunkter i stedet for blot at føre valgkamp i befolkningstunge New York, Los Angeles, Chicago og Atlanta.
I øvrigt har Europa også denne hensyntagen til små stater. I Europa-Parlamentet er store lande som Tyskland og Frankrig reelt underrepræsenteret, mens eksempelvis Danmark og Malta har flere parlamentsmedlemmer, end befolkningsstørrelsen berettiger. Også her vil tyskerne kunne påstå, de ikke får den magt, de fortjener. Men ligesom North Dakota eller Vermont ville Danmark have svært ved at acceptere at blive marginaliseret af de store EU-lande i Europa-Parlamentet.
Skaberne af USA's forfatning og valgmandskollegiet frygtede også, at populister kunne vildlede folket, blive valgt og så etablere et diktatur. Valgmændene skulle dæmme op for det og om muligt stemme imod en kandidat. Den tanke blev dog født i tiden før politiske partier, og den funktion udfører valgmandskollegiet ikke mere i dagens stærkt polariserede partisystem, selvom nogle sikkert ville ønske det.
Meget svært at ændre
Er det muligt at afskaffe valgmandskollegiet? Ja, det er det - men det kræver en forfatningsændring, som 37 delstater skal bakke op om. Det er særdeles usandsynligt. Ligesom Rhode Island i 1776 ikke ville domineres af New York, vil Maine i dag næppe stemme for at blive domineret af Texas.
En række delstater har dog stemt for National Popular Vote Bill. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 165 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem. Den udvikling er mere sandsynlig end en forfatningsændring, men den er stadig næsten uopnåelig. Den kræver, at en række republikanske stater går sammen med demokratiske og vice versa. Og da kun den ene gruppe stater som regel er utilfredse med et valgresultat, mens den anden gruppe er jublende, er det meget svært at nå de 270.
Derfor beholder USA valgmandssystemet. Og det er der gode historiske grunde til.
Men her er det afgørende at huske den historiske baggrund for valgmandskollegiet.
Da 13 delstater løsrev sig fra Storbritannien i 1776, var det ikke sikkert på forhånd, at delstaterne ville slutte sig sammen i en samlet nation. Og gjorde de ikke det, frygtede flere et "europæisk Amerika" med småstater og småkrige, der kunne udvikle sig til storkrige. Eller også ville stærke europæiske stater generobre nogle af de små delstater en efter en.
Derfor gjaldt det om at skabe en samlet føderal stat. Men hvordan? Delstaterne var stærke, og efter at have løsrevet sig fra London ønskede de ikke en ny stærk centralmagt. Og 8 ud af 13 delstater skulle ratificere den nye forfatning, før USA var en kendsgerning.
Løsningen blev meget stærke delstater, en i hvert fald dengang svag føderal stat og så ikke mindst valgmandskollegiet ved valgene, hvor hver delstat som minimum er sikret tre valgmandsstemmer: Nemlig delstatens to senatorer og så i vid udstrækning det samme antal valgmandsstemmer, som delstaten har medlemmer af Repræsentanternes Hus.
På den måde lykkedes det at få små stater som Rhode Island og Georgia til at ratificere forfatningen. De følte sig nu sikre på, at store stater som New York eller Virginia ikke kunne dominere dem.
Præsident for hele landet
I dag betyder valgmandskollegiet, at Wyoming har tre valgmandsstemmer, mens Californien har 55. Wyoming har 600.000 indbyggere, mens Californien har 39 millioner. Californien har klart flere valgmandsstemmer og dermed mere magt, men Wyoming er tilgodeset. Her skal der kun 200.000 stemmer til per valgmandsstemme. Californien kræver reelt 700.000.
Er det fair? Nej, ikke som udgangspunkt. Men det sikrer, at præsidentkandidaterne må tage hensyn til langt flere stater og dermed synspunkter i stedet for blot at føre valgkamp i befolkningstunge New York, Los Angeles, Chicago og Atlanta.
I øvrigt har Europa også denne hensyntagen til små stater. I Europa-Parlamentet er store lande som Tyskland og Frankrig reelt underrepræsenteret, mens eksempelvis Danmark og Malta har flere parlamentsmedlemmer, end befolkningsstørrelsen berettiger. Også her vil tyskerne kunne påstå, de ikke får den magt, de fortjener. Men ligesom North Dakota eller Vermont ville Danmark have svært ved at acceptere at blive marginaliseret af de store EU-lande i Europa-Parlamentet.
Skaberne af USA's forfatning og valgmandskollegiet frygtede også, at populister kunne vildlede folket, blive valgt og så etablere et diktatur. Valgmændene skulle dæmme op for det og om muligt stemme imod en kandidat. Den tanke blev dog født i tiden før politiske partier, og den funktion udfører valgmandskollegiet ikke mere i dagens stærkt polariserede partisystem, selvom nogle sikkert ville ønske det.
Meget svært at ændre
Er det muligt at afskaffe valgmandskollegiet? Ja, det er det - men det kræver en forfatningsændring, som 37 delstater skal bakke op om. Det er særdeles usandsynligt. Ligesom Rhode Island i 1776 ikke ville domineres af New York, vil Maine i dag næppe stemme for at blive domineret af Texas.
En række delstater har dog stemt for National Popular Vote Bill. Staterne forpligter sig til at give deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan. I dag repræsenterer de delstater 165 valgmandsstemmer. Kommer flere delstater til, så tallet når de magiske 270, har vi reelt et nyt valgssystem. Den udvikling er mere sandsynlig end en forfatningsændring, men den er stadig næsten uopnåelig. Den kræver, at en række republikanske stater går sammen med demokratiske og vice versa. Og da kun den ene gruppe stater som regel er utilfredse med et valgresultat, mens den anden gruppe er jublende, er det meget svært at nå de 270.
Derfor beholder USA valgmandssystemet. Og det er der gode historiske grunde til.
29.10.16
538 personer vælger den næste præsident
De mange millioner amerikanske vælgere har rigeligt at tygge på, og overvejelserne er næppe blevet lettere, nu hvor Hillary Clintons email-skandale igen folder sig ud.
Men faktisk er det ikke den enkelte vælger, der i sidste ende vælger præsidenten. Det er derimod de i alt 538 valgmænd, hvoraf Clinton og Trump skal have 270 for at vinde.
Men hvem er disse valgmænd? De spænder fra en voldelig abortmodstander over den republikanske guvernør Chris Christies far og et 93-årigt barnebarn af slaver til en Texas-demokrat, der ville være valgmand for at hjælpe sin ven ud af fængslet.
I en fin infografik dykker Politico ned i disse menneskeskæbner. Læs artiklen her.
Men faktisk er det ikke den enkelte vælger, der i sidste ende vælger præsidenten. Det er derimod de i alt 538 valgmænd, hvoraf Clinton og Trump skal have 270 for at vinde.
Men hvem er disse valgmænd? De spænder fra en voldelig abortmodstander over den republikanske guvernør Chris Christies far og et 93-årigt barnebarn af slaver til en Texas-demokrat, der ville være valgmand for at hjælpe sin ven ud af fængslet.
I en fin infografik dykker Politico ned i disse menneskeskæbner. Læs artiklen her.
27.7.15
Fem stater får hele kærligheden
VALGSYSTEM: Hvordan vil Jeb Bush vinde præsidentvalget?
Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.
Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.
Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.
Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.
Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.
Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.
Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.
Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.
Nyt valgsystem
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere. Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.
I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,
Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.
Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.
Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.
Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.
Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.
Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.
Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.
Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.
Nyt valgsystem
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere. Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.
I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,
6.4.09
Obama ville også have vundet distriktsvalg
Måden, valg bliver afgjort på i USA, har fået mange slag. Valgmandskollegiet er udemokratisk og ignorerer de 49 % af vælgerne, der måske har stemt på den tabende kandidat i en stat, lyder det.
Ignorerer man helt den historiske baggrund for valgmandskollegiet og kigger på et af kritikernes forslag til et ”mere demokratisk valg, så har distriktsvalg længe været et forslag.
Her får præsidentkandidaterne en valgmandsstemme for hvert kongresdistrikt, de vinder. Argumentet er, at det vil give alle stemmer mere betydning – og nogle Republikanere tror, at systemet ville have sikret en sejr for John McCain.
Det sidste passer i hvert fald ikke. CQ Politics har endelig fået gennemført beregningerne, der viser, at Obama ville have vundet med 301-237 valgmandsstemmer mod de 365-173, som var resultatet i november.
Se resultatet her:
http://www.cqpolitics.com/cq-assets/cqmultimedia/pdfs/20090318district.pdf
En reform af valgmandssystemet har længe været overvejet, men dette giver i hvert fald ikke en krystalklar løsning for eventuelle reformatorer. Mere demokratisk eller ej? Det vil forskere, politikere og ikke mindst bloggere nok fortsat debattere i mange år. En reform er i hvert fald ikke lige rundt om hjørnet.
Ignorerer man helt den historiske baggrund for valgmandskollegiet og kigger på et af kritikernes forslag til et ”mere demokratisk valg, så har distriktsvalg længe været et forslag.
Her får præsidentkandidaterne en valgmandsstemme for hvert kongresdistrikt, de vinder. Argumentet er, at det vil give alle stemmer mere betydning – og nogle Republikanere tror, at systemet ville have sikret en sejr for John McCain.
Det sidste passer i hvert fald ikke. CQ Politics har endelig fået gennemført beregningerne, der viser, at Obama ville have vundet med 301-237 valgmandsstemmer mod de 365-173, som var resultatet i november.
Se resultatet her:
http://www.cqpolitics.com/cq-assets/cqmultimedia/pdfs/20090318district.pdf
En reform af valgmandssystemet har længe været overvejet, men dette giver i hvert fald ikke en krystalklar løsning for eventuelle reformatorer. Mere demokratisk eller ej? Det vil forskere, politikere og ikke mindst bloggere nok fortsat debattere i mange år. En reform er i hvert fald ikke lige rundt om hjørnet.
Subscribe to:
Posts (Atom)
