Showing posts with label frihandel. Show all posts
Showing posts with label frihandel. Show all posts

14.1.19

Mejerier til Trump: Giv cheddar til de fattige

Da Donald Trump erklærede handelskrig mod Kina, ville det blive en hurtig sejr uden lidelser for amerikanerne, lød det.

Men kineserne er et strategisk klogt folkefærd. I deres kommunistiske diktatur kan det godt gå, at industrier ramt af Trumps toldmure lider nogen tid. Hvor skal de kinesiske arbejdere gå hen og beklage sig?

Kinesere rammer landbruget
Men i USA sætter vælgerne krydser. Og ved at lægge told på særligt amerikanske landbrugsprodukter kan kineserne rammer Trumps kernevælgere, som han ikke kan undvære.

Som sagt, så gjort. Særligt sojabønne-produktionen er hårdt ramt, men også andre dele af landbruget vånder sig under kinesernes hævn-told.

Trump reagerede med en støttepakke til landbrugets på 1,2 milliarder dollars. Udover at være et klart tegn på, at republikanernes tidligere begejstring for frihandel forsvinder, så snart der er krisetegn og risiko for stemmetab, er pakken tilsyneladende ikke nok.

Cheddar til de fattige
I et brev til præsidenten skriver ADC, den amerikanske organisation for mejerier:

"Lige nu ligger der 1,4 mia. pund amerikansk cheddar og andre typer ost på lager i kølerum over hele USA. Med den nuværende mælkepris på et rekordlavt niveau er det nødvendigt, at dette overskudslager bliver elimineret for at skabe en ny start for branchen. Anslået 40 mio. amerikanere kæmper med sult. Overskudslageret af mejerivarer i form af ost vil være en fremragende kilde til næring for familier, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra."

Smart af organisationen, der kobler erhvervsstøtte med hjælp til fattige og sultne.

65 % fald i Kina-eksport
ADC fortsætter i brevet:

"Osteeksporten fra USA til Mexico er faldet med mere end 10 procent årligt, og leverancerne til Kina er faldet med næsten 65 procent årligt."

Trump har ikke reageret endnu, men med et fald de seneste år i mælkeprisen på cirka 40 procent, er der næppe tvivl om, at mange mælkebønder og ansatte i mejeribranchen vil overveje, om Trump og Republikanerne er det rette sted  at sætte krydset ved næste valg.

11.6.18

Trump kræver køb af kul

Præsident Donald J. Trump taler meget om "rent og smukt kul."

Hvad det helt nøjagtigt er, ved næppe en gang kulminearbejderne i West Virginia.

Men kulindustrien skal reddes. Og hvad gør en republikansk præsident så, når markedsøkonomi og teknologisk udvikling er begyndt at gøre vind- og solenergi billigere end kulkraft?

Han beslutter sig da for, at staten skal gribe ind.

Trump og Co. har fundet en obskur lov tilbage fra præsident Harry S. Trumans tid. Loven giver præsidenten mulighed for at nationalisere private virksomheder i tilfælde af krig eller kriser. Med loven i hånden vil præsidenten kræve, at energiselskaber skal købe energi skabt af kul eller atomkraft, selvom der er billigere alternativer. 

Hvilken krig eller krise der er tale om, står ikke klart. Ej heller, om det virkelig er republikansk økonomisk politik via staten at tvinge private virksomheder til at købe dyrere alternativer frem for at lade markedet bestemme.

Afgående republikansk senator Bob Corker er i hvert fald ikke imponeret og opfatter Trumps politik som "venezualansk socialisme."




Senatoren har som snart forhenværende ikke meget at miste, og han har erklæret, han nu vil forsøge at fratage Trump politisk råderum. 

Såvel handelspolitik og dermed meget lidt frihandelsvenlige toldkrige mod EU, Canada og Mexico skal væk fra præsidentens bord. Det samme skal retten til at kræve, at private kraftværker skal købe bestemte former for energikilder. Om det så lykkes i et parti, der i vid udstrækning følger Trump blindt, er det store spørgsmål. 

4.3.18

Trump erklærer handelskrig

Donald Trump vil smække toldafgifter på stål og andre produkter og er således ved at indlede den handelskrig, han længe har truet med.

Tilmed mener han, den vil gå let:





Hvad Trump ikke indser er, at har USA et handelsunderskud over for et land på 100 milliarder dollars, skyldes det, at det land har produkter, amerikanere meget gerne vil købe. Mon ikke de amerikanere bliver vrede, hvis de ikke længere kan få de varer til lav pris? 

Senator Ben Sasse er i hvert fald ikke tilfreds. Den klassiske republikaner siger:

- Kooky 18th century protectionism will jack up prices on American families—and will prompt retaliation from other countries.

EU er da også klar til at slå igen. Og produkterne, EU vil lægge told på, er ikke tilfældigt udvalgt. Det er Harley Davidson motorcykler fra det område, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, er valgt. Tolden skal også på bourbon. Den kommer især fra Kentucky, hvor senatformand Mitch McConnell er valgt. Og endelig skal den på appelsiner og juice. De kommer især fra Florida, en afgørende svingstat.

Canada, Sydkorea og Japan eksporterer meget stål til USA og importerer mange landbrugsprodukter. Mon ikke de vil svare igen med told på landbrugsprodukter? Og så vil de amerikanske bønder næppe være glade i de landbrugsstater, der ellers typisk støtter republikanerne. 

Kort og godt: Præsident Donald Trump er ved at gå ad en farlig og dyr vej. Sidst, USA virkelig prøvede protektionisme, var med Smoot-Hawley Tariff Act i 1930. Mange forskere mener, den lov forlængede den store depression i flere år. 

4.9.17

Trump vil opsige frihandelsaftale med Sydkorea

I en usikker verden er det altid godt med venner. Men i Europa er mange USA-allierede usikre på, hvor de har præsident Trump og USA.

Samme følelses sidder mange vestligt orienterede ledere  med i Asien. Her opsagde Donald Trump den gennem flere år forhandlede frihandelsaftale TPP, som ville have bundet mange lande tæt til USA og inddæmmet Kina.

Hvad så med Sydkorea? Det må da være en loyal allieret, som USA gerne vil pleje i disse urolige nordkoreanske tider.

Nej, åbenbart ikke. Donald Trump vil nemlig gerne trækker sig ud af frihandelsaftalen med Sydkorea, kendt som KORUS. 

Både den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, den økonomiske rådgiver Gary Cohn og forsvarsminister James Mattis kæmper imod. De mener, at det vil skade USA's økononomi at trækker sig ud, og samtidig underminerer USA forholdet til og økonomien hos en vital allieret, når Nordkoreas atomvåben og missilprogram skal håndteres.

Horrible deal
Donald Trump peger på, at USA sidste år eksporterede for 42,3 milliarder dollars til Sydkorea og importerede for 69,9 milliarder dollars. Altså et minus på 27,7 milliarder dollars.

- It’s a horrible deal. It was a Hillary Clinton disaster, a deal that should’ve never been made. It’s a one-way street, lød det fra Trump i et interview med The Washington Post i april.

Wendy Cutler, chefforhandleren for USA da aftalen blev forhandlet i årene 2007-2014, er mindre overbevist om det smarte i at trække sig ud nu. I The Hill skriver hun:

- If not handled carefully, the latest impasse could lead to renewed trade tension between the U.S. and Korea. It also takes place at a time, after exceedingly threatening North Korean missile tests, when the bilateral alliance could not be more important

Frihandelsaftalen giver Trump frie hænder til at trække USA ud af aftalen med seks måneders varsel.

9.4.17

Bankede Trump Kina på plads?

Et længe ventet topmøde mellem USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping er netop overstået. Trump konkluderer i vanlig retorisk stil om mødet:

- We have made tremendous progress in our relationship with China. We will be making additional progress. The relationship developed by President Xi and myself I think is outstanding. And I believe lots of very potentially bad problems will be going away.

Flere detaljer kom ikke på bordet, men Xi Jinping er ligeledes tilfreds:

- We have engaged in deeper understanding, and have built a trust, he said. I believe we will keep developing in a stable way to form friendly relations.

Trump bakker op:

- Well, I agree with you 100 percent.

Alle er altså glade - men hvad blev der egentlig opnået?

God mad og politisk status quo
I valgkampen hamrede Trump løs på Kina. Kina manipulerede med sin valuta, så amerikanske firmaer blev udkonkurreret, og amerikanske jobs gik tabt. Når Trump fik magten, ville Kina bliver banket på plads, og Xi Jinping fortjente i øvrigt ikke mere end en BigMac-menu, når han kom til USA.

Maden blev dog noget finere, da mødet fandt sted i det Trump-ejede ferieressort Mar-a-Lago i Florida.

Hvad angår det politiske, diskuterede lederne Nordkorea, kinesiske militærbaser i Det Sydkinesiske Hav og handel. Alt tyder på, at status quo fortsætter. Dermed kan Kina reelt set være mest tilfreds, for det betyder, at militærbaserne fortsætter med at vokse, handelsoverskuddet bevares, og Nordkoreas status som bufferstat cementeres.

Kina er ikke banket på plads endnu.

16.1.12

Obama opfordrer firmaer til at producere amerikansk

ØKONOMI: Mens Mitt Romney kæmper mod at blive stemplet med betegnelsen "gribbe-kapitalist" for hans fortid i venturefonden Bain Capital, har præsident Barack Obama kastet sig ind på den økonomiske arena med protektionistiske toner i stemmen.

Ikke et loppemarked
Ved sin ugentlige tale opfordrede han således amerikanske virksomheder til at "insource." I baggrunden af tv-billedet gemte der sig et par sokker, en hængelås og et stearinlys. Det hele begyndte med en joke om, at han altså ikke var i gang med et loppemarked ud for Det Hvide Hus.

- No, we’re not having a yard sale. These products may not appear to have much in common. But they’re united by three proud words: ‘Made in America.’ They’re manufactured by American workers, in American factories, and shipped to customers here and around the world.

Efter denne nationalistiske bandbulle lød opfordringen til amerikanske virksomheder, at nu skulle der insources, så den trængte amerikanske middelklasse igen kunne opleve fremgangen. Regeringen vil gøre sit, erklærede præsidenten.

- Ask yourself what you can do to bring more jobs back to the country that made your success possible. And I’ll make sure you’ve got a government that does everything in its power to help you succeed.

Præsidenten kom med de typiske, men sjældent gennemførte løfter, om at gøre statsadministrationen mere effektiv, billigere og med en langt bedre service. I sidste ende skulle det gerne give små og mellemstore virksomheder bedre muligheder for at låne og resultere i mindre bureaukrati.

NAFTA
Talen viser, at Demokraterne har bevæget sig langt væk fra de frihandelstanker, som dominerede i 1990'erne. Dengang tog præsident Bill Clinton kampen op mod fagforeningerne og fik eksempelvis vedtaget den store, nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA med Canada og Mexico.

En aftale som NAFTA er fuldstændig utænkelig i det nuværende politiske miljø, og klimaet for frihandel bliver næppe varmere, jo mere valgdagen i november nærmer sig.