Første udgave af den republikanske skattereform er vedtaget i begge Kongressens kamre. Nu skal et kompromis mellem hvert kammers udspil landes, og så skal Kongressen endeligt vedtage reformen. Republikanerne har travlt: Med demokraten Doug Jones' sejr i Alabama snævrer Republikanernes flertal i Senatet ind til en stemme fra januar. Det er næppe nok til at bære reformen igennem.
Men lige nu er der nok stemmer. Tvivlere som Bob Corker fra Tennessee og Marco Rubio fra Florida melder sig på ja-siden. Reformen bliver vedtaget, sandsynligvis inden jul.
Hvad er det politiske indhold? Det har CNN sammenfattet på bedste vis her.
På kort sigt afhænger meget af, hvad vælgerne mener. Hos Republikanerne støtter et lille flertal af vælgerne reformen. To tredjedele af de uafhængige er imod, mens kun en ud af 19 demokrater støtter op om planen. Langt de fleste er enige om, at reformen primært kommer velhavende til gode.
På lang sigt afhænger meget af, hvordan det kommer til at gå med økonomien. Går den stærkt fremad det kommende år? Så vil Trump og Republikanerne tage æren på baggrund af reformen.
Viser der sig masser af smuthuller i lovgivningen - som er skrevet meget hurtigt, i hemmelighed og endog med kuglepens-rettelser i margenen hist og her - vil Republikanerne få smæk.
Og på meget lang sigt vil reformen give USA et større statsunderskud på op imod 1.000 milliarder dollars. Nogle argumenterer for, at det svækker USA's mulighed for investering i infrastruktur og for at omstille samfundet til den digitale fremtid. Andre mener, at USA's nationale sikkerhed er truet på langt sigt, fordi der ikke bliver penge til forsvar og efterretningstjenester.
På højrefløjen argumenterer man derimod for, at skattelettelserne giver virksomhederne penge til at investere i job, forskning og udvikling, som vil sikre landets fremtid.
Hvem der har de rette svar, ved vi først om årtier. Men en ting ved vi: Donald Trump kan snart skrive under på sin første store og substantielle lovgivningsmæssige reform. Mon ikke det giver et jublende tweet eller to?
Showing posts with label skattereform. Show all posts
Showing posts with label skattereform. Show all posts
27.11.17
Forbes går imod Republikanernes skatteplan
Mediet Forbes er ikke just en venstrefløjsbastion. Bedst kan det nok beskrives som USA's svar på danske Børsen.
Derfor skulle man mene, at skattelettelser ville blive taget imod med kyshånd. Men nej - mediet mener, det republikanske forslag til skattereform vil være en katastrofe for USA.
Forbes skriver, det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Der er bestemt ikke brug for yderligere stimulering af privatforbruget i form af skattelettelser. Derimod vil reformen øge USA's gældsætning så meget, at regeringen intet har at sætte ind, når næste økonomiske nedtur kommer. Det er opskriften på økonomisk katastrofe.
Generelt stiger modstanden mod reformen. Et stort flertal af vælgere - 50 % - er imod. 34 procent støtter. Og i medierne er vinklerne som regel, at reformen giver de velhavende store skattelettelser, som middelklassen og fremtidens amerikanere skal betale for. Det sælger ikke.
Hvorfor presser Republikanerne så på? Det gør de, fordi donorerne vil have reformen. Det siger republikanske politikere åbent:
- My donors are basically saying, 'Get it done or don't ever call me again, siger kongresmedlem Chris Collins fra New York.
Fra South Carolina-senator Lindsey Graham lyder det:
- Financial contributions will stop if the GOP fails to deliver corporate tax cuts.
Vil det så lykkes? Det er bestemt ikke sikkert. Modstanden fra lobbyister, medier og vælgerne vokser dag for dag. Nu holder Kongressen Thanksgiving-ferie en hel uge. Bagefter har de kun cirka tre arbejdsuger tilbage inden juleferien. Lykkes det ikke, har Republikanerne ingen lovgivningsmæssige sejre at vise til midtvejsvalget i 2018. Hvem skulle vide, det var så hårdt at have det totale politiske flertal?
Derfor skulle man mene, at skattelettelser ville blive taget imod med kyshånd. Men nej - mediet mener, det republikanske forslag til skattereform vil være en katastrofe for USA.
Forbes skriver, det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Der er bestemt ikke brug for yderligere stimulering af privatforbruget i form af skattelettelser. Derimod vil reformen øge USA's gældsætning så meget, at regeringen intet har at sætte ind, når næste økonomiske nedtur kommer. Det er opskriften på økonomisk katastrofe.
Generelt stiger modstanden mod reformen. Et stort flertal af vælgere - 50 % - er imod. 34 procent støtter. Og i medierne er vinklerne som regel, at reformen giver de velhavende store skattelettelser, som middelklassen og fremtidens amerikanere skal betale for. Det sælger ikke.
Hvorfor presser Republikanerne så på? Det gør de, fordi donorerne vil have reformen. Det siger republikanske politikere åbent:
- My donors are basically saying, 'Get it done or don't ever call me again, siger kongresmedlem Chris Collins fra New York.
Fra South Carolina-senator Lindsey Graham lyder det:
- Financial contributions will stop if the GOP fails to deliver corporate tax cuts.
Vil det så lykkes? Det er bestemt ikke sikkert. Modstanden fra lobbyister, medier og vælgerne vokser dag for dag. Nu holder Kongressen Thanksgiving-ferie en hel uge. Bagefter har de kun cirka tre arbejdsuger tilbage inden juleferien. Lykkes det ikke, har Republikanerne ingen lovgivningsmæssige sejre at vise til midtvejsvalget i 2018. Hvem skulle vide, det var så hårdt at have det totale politiske flertal?
5.11.17
Fradrag er slagmarken i skattereform
Præsident Donald Trumps og Republikanernes forslag til skattereform indeholder masser af godbidder til erhvervslivet og de velhavende amerikanere.
Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.
Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!
Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.
Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?
Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.
Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.
De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.
Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.
Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.
Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!
Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.
Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?
Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.
Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.
De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.
Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.
23.10.17
Republikanerne nærmer sig skattereform
En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.
Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform.
Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:
- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.
Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:
- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.
Selskabsskat på 20 %
Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag.
Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning.
Subscribe to:
Posts (Atom)
