Pelosi på vej til at blive formand - igen

Repræsentanternes Hus skal have ny formand. Den nuværende, republikaneren Paul  Ryan, genopstillede ikke. Og så mistede Republikanerne i øvrigt også flertallet.

3. januar, når den nye kongres mødes for første gang, skal huset vælge ny formand. Og det kan meget vel blive en gammel kending - nemlig demokraten fra Californien, Nancy Pelosi, der var formand fra 2007 til 2011.

Erfaren dame
Hun er ikke just en vårhare med sine 78 år. Og mange demokrater, der vandt valg i konservative distrikter, lovede at stemme imod hende som formand. Republikanerne har i næsten to årtier fremstillet Pelosi som djævelen selv, der fremfører en verdensfjern vestkyst-venstreorienteret politik.  Derfor er hun en polariserende figur.

Kombinationen af at være umådeligt kontroversiel og ønsket om fornyelse i et parti præget af minoriteter betød, at flere vurderede, Pelosi ville blive stemt ned.

Pisk og gulerod
Men der er en grund til, hun i så mange år har holdt sig på den absolutte top i amerikansk politik. Hun ved, hvordan pisk og gulerod skal fordeles.

De venstreorienterede demokrater holdt således et møde, hvor Pelosi lovede dem magtfulde pladser i udvalg og forskellige lederstillinger i partiet. 

Det førte til følgende udtalelse fra lederen af de venstreorienterede, Pramila Jayapal:

"No one can really doubt Pelosi's progressive chops. And I do think, for the next two years, as we lead into 2020, and are coming off this big wave, we need someone who is smart and strategic and has done this."

Altså bliver det med massiv sandsynlighed Pelosi, der skal lede Demokraternes modstand mod præsident Donald Trump. Hun skal blot overbevise et par konservative demokrater, der kan vælge valgteknisk at stemme "til stede", men ikke "for." Så kan de tage hjem til deres konservative distrikter og sige, de ikke stemte for Pelosi, mens hun alligevel bliver valgt som formand.

Obama som formand? 
Et liden kuriosum: Der er faktisk ingen krav til, at formanden skal være medlem af Repræsentanternes Hus. I princippet kan Demokraterne vælge eksempelvis Barack Obama - der så lige med et er nummer tre i rækken til at arve præsidentembedet.

Paul Ryan trækker sig

I onsdags meldte formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, at han trækker sig. 

- You all know that I did not seek this job. I took it reluctantly. But I have given it all that I have and have no regrets having accepted this responsibility. This has been one of the two greatest honors of my life. But the truth is it’s easy to take over everything in your life, and you can’t just let that happen because there are other things in life that can be fleeting as well — namely your time as a husband and a dad, which is the other great honor of my life. And that’s why today I am announcing that this year will be my last one as a member of the House, sagde han ved en pressekonference.

Dermed er en glorværdig politisk karriere foreløbig forbi.

Ryan blev kendt i 2012, da Mitt Romney valgte ham som kandidat til posten som vicepræsident. Den højreorienterede Ryan skulle balancere Romneys mere midtsøgende linje og sikrer opbakning i de midtvestlige stater. Missionen mislykkedes: Præsident Barack Obama blev genvalgt.

I 2015 trak den midtersøgende formand, republikaneren John Boehner, sig. Ryan blev udpeget til posten. Tanken var, han kunne danne bro mellem den stærkt højreorienterede teparti-fløj og centrum-republikanerne. Ryan sagde ja, hvis han kunne få lov at være hos familien i weekenden.

Forpurrede præsidentambitioner 
Sidstnævnte lykkes heller ikke, og selvom posten nok er USA's næstmest magtfulde for en politiker, er Ryan træt. Han har fået sin store sejr, en skattereform. Men hvad venter forude? Et splittet  republikansk parti, der måske kommer i mindretal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget. Ikke flere lovgivningsmæssige sejre venter lige om hjørnet, da slet ikke med en præsident Trump, der skifter holdning dagligt. Det gad Ryan ikke. Han vil hjem til familien.

Ryan har utvivlsomt haft præsidentambitioner. Han sagde nej til at stille op i 2016, regnede med en Clinton-sejr og ville så stille op i 2020. Den plan forpurrede Trumps valgsejr. Men drømmen er måske ikke forbi:

- I have more thoughts on the future of the GOP. I'll share those thoughts later, lød det under pressekonferencen.

Med Ryan er 25 nuværende republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus på vej til at trække sig. CNN har undersøgt, hvem de, der trækker sig, er. En gruppe er de, der er kritiske over for Trump. De er på vej ud af politik. En anden gruppe er Trump-støtter, som går efter endnu højere poster. Derfor: Republikanerne er ved at blive et parti, der følger Donald Trump i en personkult. Om det er en god strategi på sigt med en 71-årig leder vil vise sig. 

Costello gider ikke mere

Ryan Costello er en 41-årig republikaner, der af to omgange har repræsenteret delstaten Pennsylvania i Repræsentanternes hus. Han er populær og burde sagtens kunne få en lang karriere som politiker.

Men det vil han ikke.

Til mediet Slate fortæller han, at han er dødtræt af, hvordan Donald Trump og hans tweets ødelægger hans drøm om rent faktisk at lave politisk arbejde.

- I wish more of my days were spent at press conferences talking about health care policy rather than talking about Stormy Daniels or whatever Trump said or tweeted. It’s the latter stuff that just wears on you.

Costello forklarer dilemmaet: Du kan ikke gøre alle glade i det skarpt politisk adskilte USA. Demokraterne hader Trump og dermed alle republikanere. Enhver kritik af præsidenten ophidser derimod Trumps mange støtter blandt republikanerne.

Du kan ikke gå på en moderat balancebom, for den findes ikke. Og dermed forsvinder moderate som Costello, og Demokraterne og Republikanerne graver hver deres skyttegrav dybere og dybere. Det brede politiske samarbejde er end ikke at ane i horisonten.

Dagen før valg: Politiker smadrer reporters briller

Jeg bærer selv briller og passer særdeles godt på dem. Derfor gør det ond i en brilleelskende mands hoved, når han hører, at briller bliver smadret af aggressive typer. Og det er netop, hvad der er sket i Montana dagen før en lokal valgdag.

Montana er en bomstærk republikansk bastion. Donald Trump vandt staten med 20 procentpoint.

Siden udpegede Trump delstatens eneste medlem af Repræsentanternes Hus, Ryan Zinke, til indenrigsminister. Derfor skulle der være nyvalg til Kongressen i Montana. Valget finder sted i dag, og her står republikaneren Greg Gianforte over for demokraten Rob Quist.

Quist klarer sig bedre end Hillary Clinton, men Gianforte førte alligevel med 6-7 procentpoint - indtil i går aftes.

Sigtet for vold
En journalist fra The Guardian, Ben Jacobs, spurgte ganske professionelt Gianforte om Trumps sundhedsreform. Gianfortes reaktion: Han kastede Jacobs ned på gulvet, gav ham flere knytnæveslag og smadrede Jacobs' briller. 

Kort efter erklærede Gianfortes valgkampsteam, at det skyldtes "aggressive behavior from a liberal journalist." Den købte ingen. Gianforte er nu sigtet for vold.

Kaan det nå at ændre valgresultatet? Måske. Men 250.000 vælgere har allerede stemt med brev, og her kan stemmerne ikke ændres. Meget afhænger af, hvor mange vælgere der dukker op i dag.

Det hele skriver sig ind i Gianfortes og Republikanernes foragt for medierne. Gianforte har tidligere truet journalister med vold og erklæret nyhedsmedierne for det amerikanske folks fjender.

Boehner kan lade lovgivningen flyde

DØDVANDE: Det er snart mange år siden, amerikanske politikere for alvor har vedtaget lovgivning om landets ømme og kontroversielle punkter. I mellemtiden fortsætter gælden med at vokse, og indvandringen giver udfordringer.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, blev i sidste uge så træt af dødvandet, at han trak sig fra den ellers meget magtfulde post.

Han er dødtræt af det såkaldte "Freedom Caucus," cirka 30 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som ser sig selv som teparti-aktivister og ikke vil indgå nogen kompromisser med Demokraterne.

Uden de 30 medlemmer kan Boehner ikke samle et republikansk flertal. Derfor strandede lovgivningen i Huset, mens Boehner og Freedom Caucus hadede hinanden mere og mere. De seneste måneder var der tale om at kuppe Boehner.

Penge og indvandring
Nu gik han selv, og måske tager han hævn ved rent faktisk at sætte gang i lovgivning, han og mange moderate Republikanere støtter.

Lige for ligger at sørge for, at den føderale regering rent faktisk har penge. Reelt løber den nemlig tør 1. oktober, hvis ikke Kongressen vedtager en ny enten kort- eller langvarig budgetlov. Måske vil Boehner og de moderate republikanere gå sammen med Demokraterne og vedtage den nødvendige lovgivning? Boehner ved, Republikanerne har mest at tabe ved at lade regeringen gå i stå 1. oktober, for skylden vil havne hos GOP.

Lige så afgørende er den indvandringsreform, som det foregående senat vedtog, men som aldrig kom igennem Repræsentanternes Hus. Boehner kan få den vedtaget med moderate republikanere og et samlet demokratisk parti. Dermed er Republikanerne pludselig med til at løse de store udfordringer med indvandring i USA frem for bare at sige nej. Valgmæssigt kan det sikre afgørende latinovælgere ved præsidentvalget i 2016.

Forræderi eller politik? 
Freedom Caucus vil dog gå amok, hvis Boehner drejer ad den vej, og Freedom Caucus vil sikkert forsøge at gennemtvinge en "Motion to Vacate the Chair", hvilket giver øjeblikkeligt nyvalg til posten som formand.  Men også her kan Boehner overleve med demokratisk støtte.

Alt afhænger af Boehner: Hvilken arv vil han efterlade og huskes for? Vil han gennemføre politik, men stå som forræder over for sit eget parti blandt mange republikanere? Eller vil han føre den ofte påtvungne rolle som hård oppositionsleder igennem helt til slut?

Senatet vedtager budget

BUDGET: En reel finanslov kan USA' Senat stadig ikke enes om. Men i går aftes lykkedes det dog USA's Senat at vedtage et budget på 1,1 trillioner dollars, som holder USA kørende frem til september 2015.

Samarbejde mellem partierne har der været langt imellem. Derfor er det særdeles bemærkelsesværdigt, at moderate demokrater og moderate republikanere gik sammen om at vedtage budgettet. Imens gik venstrefløjen hos Demokraterne og højrefløjen hos Republikanerne imod budgettet.

21 Demokrater stemte imod budgettet.

Den demokratiske modstand blev ledet af venstrefløjs-ikonet og den mulige præsidentkandidat senator Elizabeth Warren. Hos Republikanerne var det ligeledes en mulig præsidentkandidat, der ledte nej-fløjen: Ted Cruz fra Texas.

Warren gik i brechen for et nej, fordi budgettet indeholde en lempelse af Wall Street-reformen fra 2010. Cruz gik i offensiven, fordi budgettet ikke forhindrer præsident Barack Obama i at gennemføre en immigrationsreform baseret på præsidentielle dekreter.

24 republikanere stemte for budgettet.

Tiltrængt samarbejde
De kommende måneder vil vise, om resultatet bliver borgerkrig internt i partierne, eller om det er et signal til fornyet og ifølge vælgerne stærkt tiltrængt samarbejde mellem USA's to partier.

I Repræsentanternes Hus blev budgettet vedtaget med stemmerne 219-206. Præsident Barack Obama måtte ringe hidsigt til demokratiske medlemmer og vride armen om på dem for at forhindre et demokratisk oprør mod budgettet.

Budgettet indeholder blandt andet fem milliarder dollars til at finansiere krigen mod Islamisk Stat og 5,4 milliarder dollars til indsatsen mod ebola.

Et af de seneste års store stridspunkter, Obamas sundhedsreform, hverken mister eller får flere penge i det nye budget. Samtidig er der heller ingen penge til præsidenten uddannelsesprogram, højhastighedsjernbaner eller til IMF.

Indvandring splitter republikanerne

INDVANDRING: For få uger siden vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform.

Nu skal Repræsentanternes Hus tage stilling, men partiet med flertallet - Republikanerne - er dybt splittet.

Nogle ganske få republikanere er for reformen uden at stille spørgsmålstegn. Nogle få vil overhovedet ikke stemme for en lov, der indeholder ordene "omfattende" og "indvandring."

Lov-og orden republikanere er kun interesseret i sikkerhed ved grænsen. Erhvervsvenlige republikanere vil gerne have flere indvandrere og dermed billig arbejdskraft. Nogle religiøst-konservative republikanere ser indvandring som en humanitær hjælp. Andre fællesskabsorienterede ser kritisk på mere indvandring af frygt for løntrykkeri og manglende kulturel sammenhængskraft i USA.

Alt i alt er det en næsten umulig opgave at stable et flertal på benene for Senatets reform.

Den republikanske flertalsleder Eric Cantor foreslår en mulig vej ud af moradset: Flere penge til sikkerhed og hegn ved grænsen og så flere visaer til højtuddannede indvandrere. Samtidig kan børn af illegale indvandrere få statsborgerskab.

Stadig stor pukkel
Den pakke er konservative republikanere også klar til at sluge. Men det gavner ikke den store pukkel af illegale indvandrere, som allerede opholder sig i USA. Det problem er uløst, og rent strategisk vil den hurtigt voksende gruppe af latino-vælgere stadig se skævt til Republikanerne. 

I modsætning til Republikanerne er Demokraterne forenet i opbakning til reformen. Før var partiet ofte imod liberalisering af indvandringsreglerne, fordi fagforeningerne ikke ville have billig arbejdskraft ind i landet. Demokraterne har opgivet den holdning til fordel for en multi-kulti tilgang domineret af vælgerne i partiets nye højborge, de amerikanske storbyer.

Lov om landbrugsstøtte og madkuponer nedstemt: Indvandringsreform bliver næste offer

NEJ: Demokratiske og republikanske ledere var enige: En lov om landbrugsstøtte skulle glide igennem Repræsentanternes Hus, efter at Senatet havde nikket godkendende. Republikanernes leder i Huset, John Boehner, gik på talerstolen og støttede kompromiset.

Men det murrede hos den konservative fløj hos Republikanerne. Herfra lød det: 80 procent af loven handler slet ikke om landbrug, men om en betydelig udvidelse af madkupon-ordningen for fattige.

Lederskabets støtte var ikke nok - ideologisk overbevisning sejrede hos begge partier.

Den konservative fløj hos Republikanerne sagde nej, og 62 stemte imod loven. De fik støtte af en stor bunke demokrater, men af en helt anden årsag: Demokraterne mente, loven om madkuponer ikke gik langt nok.

Resultatet: Loven blev nedstemt. 

Fest

Konservative republikanere fester: De siger, det er sejr for økonomisk ansvarlighed, en sejr for skatteyderne og et nederlag for "business as usual" i Washington, hvor Republikanere og Demokrater i årtier reelt sammen har udvidet statsapparatet i USA.

Republikaneren Marlin Stutzman fra Indiana sagde i en pressemeddelelse:

- Hoosiers (indbyggere i delstaten Indiana, red.) sent me here to change the way Washington works and I’m pleased that my colleagues have joined me in rejecting the old path of business as usual. While it might have been called a ‘Farm Bill,’ the American people understand that it was anything but.

Nu retter sejrherrerne blikket mod indvandringsreformen, som senatorerne er ved at nå et kompromis om.

Bloggen har tidligere beskrevet, hvordan Republikanerne i Repræsentanternes Hus ville blive den mur, som stoppede reformen. Efterhånden er muren gået fra en gedigen murstensmur til armeret jernbeton. 

John Boehner har mistet politisk kapital og indflydelse med sin fejlslagne støtte til landbrugsstøtte-loven. Han har ikke kræfterne til at vride armene rundt på de konservative medlemmer af sit parti. Tværtimod forsøger han nu  at redde resterne af magten ved at gå imod indvandringsreformen og sammenligne den med Republikanernes hadeobjekt nummer et, præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Senatet og præsident Barack Obama forsøger at gøre reformen mere spiselig for de konservative: De har tilbudt en fordobling af antallet af grænsevagter og et nyt, næsten 1000 km langt hegn langs grænsen til Mexico.

Men det er ikke nok, svarer de konservative. Der skal langt mere til, hvis de skal være med til at give amnesti til 11 millioner illegale indvandrere.

Masser af små huller

Den eneste mulige løsning lige nu er, at drømmen om en samlet, forkromet reform bliver droppet. I stedet skal politikerne bore små huller i muren af armeret jernbeton og presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.

Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen. Spørgsmålet er, om de kan leve med det og sætter løsningen af landets problemer over medieoverskrifter og eget genvalg. I nutidens mediedemokrati er det langt fra en overvejelse, som er afgjort på forhånd. 

John Boehner har Washingtons værste job

LEDEREN: John Boehner er den republikanske formand for Repræsentanternes Hus. Han blev valgt første gang i 2010 og græd dengang af glæde og begejstring.

For få dage siden blev han genvalgt, og denne gang græd han også - men måske kun fordi, han ikke skulle i omvalg.

Boehner er en upopulær herre blandt sine egne, og han står over for en umulig opgave med sit delte parti.

I 2010 var både Boehner og partifællerne begejstrede. Republikanerne havde vundet stort ved midtvejsvalget, og i 2012 ville de generobre Det Hvide Hus og Senatet.

Men vælgerne ville det anderledes. Obama er stadig i Det Hvide Hus, Demokraterne har stadig flertal i Senatet, og der blev ædt af republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus.

Splittet parti
Samtidig står Boehner over for at skulle forene de ærkekonservative teparti-politikere med den mere pragmatiske konservative stil, som Boehner og andre står for.

Det mislykkedes spektakulært under de nyligt overståede forhandlinger om USA's økonomi.

Eric Cantor, den næstmest magtfulde republikaner i huset og del af teparti-fløjen, stemte imod kompromisforslaget og tog 150 af sine kolleger med. Boehner og 84 andre republikanere stemte sammen med Demokraterne. Formanden måtte dermed stemme mod flertallet af sine kolleger.

Alligevel blev han altså genvalgt som formand, mest fordi partiet ikke ville vise yderligere svaghedstegn.

Nye konservative medlemmer
Boehners balancegang bliver ikke nemmere i den nye kongres. Ved valget i 2012 forsvandt flere moderate republikanere og blev afløst af flere konservative, som ikke vil lave kompromiser med præsidenten. Ud af 233 republikanske politikere i huset er kun 15 fra valgdistrikter, som Obama vandt.

I sidste uge linkede bloggen til en artikel af Nate Silver, som skrev, at politikere i stærkt partiske distrikter ikke har nogen gulerod for at indgå kompromiser med modstanderne. Tværtimod. Så vil en mere partisk kandidat vælte dem i primærvalget. Udfordringen er altså nu primærvalget og ikke selve valget, som i meget partiske distrikter med sikkerhed bliver vundet af det parti, som dominerer distriktet.

Den politiske betydning viser sig nu, og det noget mere tydeligt hos Republikanerne end hos Demokraterne. Boehners genvalg er næsten mere en straf end en belønning.

Repræsentanternes Hus er et "House Divided"

DELING: Analytikeren og "statistikernes stjerne" Nate Silver har kastet sig ud i en række beregninger af, hvorfor Repræsentanternes Hus er så skarpt opdelt, og hvorfor hverken demokrater eller republikanere er klar til kompromis.

Ifølge Silver reagerer politikerne faktisk meget rationelt, for de har intet incitament til at samarbejde.

På grund af en række ændringer af valgdistrikternes grænser - i øvrigt ændringer besluttet af politikerne selv - er der efterhånden meget få reelle slagmarker tilbage til de 435 pladser i huset. Langt de fleste distrikter er enten sikkert demokratiske eller sikkert republikanske.

Og hvorfor skulle politikerne så gå på kompromis? Den store trussel er ikke selve valgene, men primærvalgene, hvor en mere "ren" kandidat kan vippe den siddende politikerne af pinden, hvis han har dristet sig til at være moderat og samarbejde med modstanderne.

Resultatet er en fastlåst kongres, som har svært ved at håndtere USA's problemer. Beviset på det kan ses ved de nuværende knudrede forhandlingerne om skattesatser og besparelser i USA i 2013. 

Se Silvers argumenter her.

Nancy Pelosi raser mod Obama

VREDE: Mens sommervarmen kvæler Danmark, er temperaturen på Nancy Pelosis temperament også godt oppe i det røde felt.

Formanden for Repræsentanternes Hus sidder i dag på et solidt flertal, men en republikansk bølge truer med at skylle Pelosi ned fra magtens tinder og sende Demokraterne i mindretal.

Alle medlemmer af kammeret er på valg i november, og her har Republikanerne ifølge flere iagttagere gode chancer for at få flertal.

I Senatet, hvor kun en tredjedel er på valg og hvoraf flertallet af dem er republikanere, vil Demokraterne flertal mindskes, men partiet vil med stor sandsynlighed stadig have over 60 pladser.

Demokraterne er nervøse over fremtiden i Repræsentanternes Hus, men præsident Barack Obama tager tingene roligt.

Det vækker vrede hos Pelosi, der gerne ser, at præsidenten gør mere for at bevare det demokratiske flertal - og hendes magtbastion.

Pelosi mener selv, at hun har større andel i de demokratiske sejre de sidste to år end præsidenten, blandt andet ved at tvinge en sundhedsreform igennem, efter at Obama næsten gav op. Hun kræver det at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus op i toppen af Obamas prioriteter og skummer ifølge nære medarbejdere af raseri over den ikke voldsomt engagerede præsident.

- She’s so frustrated with the president she could spit, fortæller en lobbyist tæt på Pelosi ifølge Newsweek.

Ryger flertallet, vil Pelosi sandsynligvis miste magten hos Demokraterne til sin nuværende løjtnant Steny Hoyer. Men selv hvis Demokraterne bevarer et beskedent flertal, er hendes magtbase som formand i fare. Den demokratiske politiker fra Californien må kæmpe uden stor opbakning fra præsidenten for sin magt de kommende måneder.

I morgen bliver det afgjort: Ja eller nej til sundhedsreformen

AFGØRELSEN: Det har taget Barack Obama og Demokraterne over et år, og flere gange er sundhedsreformen blevet erklæret for død og borte.

Men i denne weekend kommer afgørelsens time: I morgen stemmer Repræsentanternes Hus om, hvorvidt USA skal have den største reform af sundhedssystemet siden præsident Lyndon Johnsons Medicaid og Medicare i 1960'erne.

Dyr lov
Loven ser kort fortalt ud som følger: Yderligere 32 millioner amerikanere får sundhedsforsikring. Forsikringsselskaber må ikke længere nægte forsikring til kronisk syge og må heller ikke længere smide kunder ud, når de får en sygdom.

Fra 2014 skal alle amerikanere tegne en sundhedsforsikring - ellers vanker der en anseelig bøde. Familier, der tjener under 88.000 dollars om året, får statslig hjælp til at betale for deres sundhedsforsikring.

Samlet pris: 940 milliarder dollars.

Republikanerne og andre kritikere raser. Det allerede blodrøde amerikanske budget vil vise endnu større underskud og underminere den amerikanske økonomi - og dermed økonomien i store dele af verden.

Demokraterne afviser. Reformen er betalt via nedskæringer i Medicaid-programmet, via skatter på sundhedsforsikringer med såkaldte "luksusydelser" og via en ny skat på investeringer.

Ikke overraskende mener Republikanerne, at de nye skatter vil knuse den gryende vækst i USA - samtidig med en de facto nationalisering af sundhedsvæsenet. Her peger de kritisk på de europæiske statslige sundhedssystemer og erklærer, at adgang til en venteliste ikke er lig et godt sundhedsvæsen

100.000 telefonopkald i timen
Lobbyister, politikere og den almene borger er oppe i femte gear. Repræsanternes Hus modtager 100.000 opkald i timen fra borgere, der opfordrer deres repræsentant til at støtte eller siger nej til reformen.

Man må formode, at størstedelen af opkaldende opfordrer til at sige NEJ. En meningsmåling viser, at kun 38 procent af amerikanerne støtter sundhedsreformen, som den ser ud nu.

Nancy Pelosi, demokratisk formand for Repræsentanternes Hus, føler sig overbevist om, at hun har de nødvendige 216 stemmer til at vedtage reformen. Det stiller flere sig tvivlende over for. Mediekonceren The New York Times opgiver her, hvordan det i øjeblikket ser ud med at nå det magiske tal. Siden opdateres næsten hvert minut.

Debatten og den efterfølgende afstemning begynder i morgen søndag 18.00 centraleuropæisk tid.

Demokraterne vil vedtage sundhedsreform - uden afstemning

DRAMA: Nancy Pelosi og de demokratiske ledere i Repræsentanternes Hus er nu så bange for, at de ikke har de nødvendige 216 stemmer for sundhedsreformen, at de overvejer at få vedtaget sundhedsreformen uden eksplicit at stemme for den.

Det kan ske via nogle gedigne parlamentariske krumspring.

Læs i detaljer om den nye vending i forsøget på at vedtage sundhedsreformen her og her.

Republikanerne er ikke overraskende rasende over Demokraternes træk. Læs om deres holdning her.

Som nævnt i foregående indlæg kan du følge optællingen af stemmer for og imod sundhedsreformen her.

Sundhedsreformen er tilbage på sporet

COMEBACK: For et par måneder siden kæmpede Demokraterne for at holde sundhedsreform-toget på skinnerne.

Så fik Republikanerne placeret det sprængstof, som rev skinnerne i stykker. Republikaneren Scott Brown vandt senatsvalget i Massachussets, og med 41 pladser i Senatet kunne partiet nu blokere for sundhedsreformen med en "filibuster."

Pressen og bloggere var på vej ud for at se ulykkestedet, hvor de brændende rester af sundhedsreformen og indirekte Obamas magt som præsident ville blive stedt til hvile.

Men til de flestes overraskelse er det åbenbart lykkedes Demokraterne at skifte spor få meter før de forvredne skinner, og i øjeblikket buldrer toget frem igen. En vedtagelse af sundhedsreformen kan måske komme i næste uge.

Denne gang er det ikke Senatet, der er stopklodsen. Demokraterne har vedtaget en procedure, der gør, at det kun kræver 51 stemmer at vedtage reformen – republikanerne kan altså ikke gennemføre en filibuster.

Samtidig kan formand for Senatet Harry Reid tåle at miste ni demokrater. Hvis der står 50-50, vil vicepræsident Joe Biden således udgøre den afgørende stemme – og han vil naturligvis stemme for sundhedsreformen.

Toget er dog ikke i sikkerhed på stationen endnu. Nu afhænger alt af formand Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus. Hun skal have 216 folkevalgte bag sig. Republikanerne stemmer alle nej – så slaget står internt hos Demokraterne.

Hjemmesiden The Hill udfører i øjeblikket en næsten landskampsagtig form for journalistik: The Hill opremser her – næsten i live-tid – hvordan de enkelte medlemmer vil stemme, hvorfor de ændrer deres stemmer, og hvad stillingen er. Følg med her.

Nej til abort
Pelosis store problem er Bart Stupak fra Michigan, som sammen med 12 andre demokrater vil stemme nej, hvis ikke reformen indeholder en skarp kritik af aborter.

Den indrømmelse kan Pelosi ikke give, for så falder venstreorienterede demokrater fra.

Men Stupaks magt vakler. Pelosi angriber nejsigerne med al sin indflydelse – og den er stor. Angiveligt er to ud af de 12 medlemmer allerede blevet til ja-stemmer.

Afgørelsen vil med stor sandsynlighed komme i næste uge. Præsident Barack Obama har udskudt en rejse til Indonesien i tre dage for at kæmpe for reformens vedtagelse. Han forlader nu ikke USA før næste søndag og har dermed klart signaleret, at sundhedsreformen SKAL i hus nu.

Inden for en uge ved vi, om USA får den største sundhedsreform siden Lyndon B. Johnsons reformer med indførelsen af Medicare og Medicaid i 1960’erne. Reelt vil alle borgere i USA med Obamas reform få sygeforsikring – et politisk mål for mange præsidenter lige siden eks-præsident Theodore Roosevelt for første gang luftede tanken i 1912.

Dyr reform
Republikanerne kæmper med næb og kløer mod reformen. De ved, at bliver den først vedtaget, bliver den – lige som al anden offentlig velfærd – ufattelig svær at røre ved – også selvom sundhedsreformen vil øge USA’s i forvejen enorme statsunderskud med op til 900 milliarder dollars yderligere.

Sandheden er dog, at Republikanerne ikke kan gøre det store for at stoppe en voldsom udvidelse af den føderale statsmagt i USA. Alt afhænger af Nancy Pelosi, Barack Obama og de demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Den demokratiske strateg og kommentator Robert Shrum er ikke overraskende begejstret over udviklingen og udsigten til, at Obama får en enorm politisk sejr, kort efter alle ellers havde bortdømt ham. Læs hans vurdering her.

Borgerkrigen er brudt ud

Kamp: Der blev revet i håret, kradset i øjnene og blodet flød.

Mens Republikanerne let sikrede sig sejre i Virginia og New Jersey - og genskabte lidt af troen på succes internt i partiet - udviklede et ellers obskurt valg i kongresdistriktet NY-23 sig til en regulær skyttegravskrig - og desværre for Republikanerne var det ikke dem mod demokraterne.

Det var derimod en republikansk borgerkrig.

Det republikanske "establishment" nominerede Dede Scozzafava, en højreorienteret kandidat på det økonomiske område, mens hun er mere moderat omkring homoseksualitet og abort.

Republikanernes stærke højrefløj gjorde oprør.

Doug Hoffman blev nomineret, og pludselig havde demokraten Bill Owens en god chance i et ellers historisk stærkt republikanske distrikt.

Selv fra Empire State Building kan man ikke se hele vejen til New Yorks 23. kongresdistrikt - men det gemmer sig et sted derude i horisonten. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Newt Gingrich har længe været højrerepublikanernes stjerne, men han "kom til" at støtte Scozzafava, og fik en verbal skidtspand i hovedet af flere toppolitikere.

Højrefløjens darling Sarah Palin udtalte sin støtte til Hoffman og fik følgeskab af dignitarer som Michele Bachman, Rick Santorum, Tim Pawlenty og Fred Thompson.

Rædsel
Gingrich var rædselsslagen. Hellere have en trods alt fornuftig republikaner i kongressen end en demokrat, mener han, men ideologerne til højre ville have den rene vare.

Scozzafavas valgkamp kollapsede, og 31. oktober trak hun sig ud af valgkampen.

3. november vandt Bill Owens valget.

Omend det på kort sigt er et smerteligt og selvpåført nederlag, er Gingrich-fløjen godt tilfreds.

Målet for den fløj er at få flertal i kongressen - kandidaterne behøver ikke være krystalklare ideologer.

Det er meget lig den taktik, Demokraterne har brugt, hvor en anseelig del af deres kongresmedlemmer er forholdsvist konservative.

Gingrich-fløjen håber på, at den ideologiske højrefløj nu har lært, at det er en dårlig strategi at gå efter de rene varer. Kompromiser er nødvendige, ellers løber Demokraterne med det hele.

Var Hoffman løbet af med sejren, ville det have styrket Palin-fløjen gevaldigt, og det ville - alt andet lige- have svækket de republikanske chancer for at gøre indhug i demokraternes flertal i 2010.

Taktisk genistreg
Formand Michael Steele og mere moderate republikanere, som det mulige præsidentemne i 2012 Mitt Romney, får deres hyr med at samle partiet.

I mellemtiden kan Barack Obama og Demokraterne glæde sig over deres taktiske genistreg, som måske endda kan ende i en strategisk sejr. Det var nemlig Obama, som udpegede republikaneren John M. McHugh som ny "Secretary of the Army" og dermed nødvendiggjorde et nyvalg i distriktet.

Spreder splittelsen mellem moderate og mere ideologiske republikanere sig, kan Demokraterne med ro i sindet se frem til midtvejsvalget i 2010. Obama og stabschef Rahm Emanuel må gnide sig i hænderne i det ovale kontor...