VALGSYSTEM: Hvordan vil Jeb Bush vinde præsidentvalget?
Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.
Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.
Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.
Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.
Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.
Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.
Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.
Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.
Nyt valgsystem
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere. Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.
I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,
Showing posts with label præsidentvalg 2012. Show all posts
Showing posts with label præsidentvalg 2012. Show all posts
12.11.12
Romney og Republikanerne levede på fantasi-målinger
PRÆSIDENTVALG 2012: Granatchok.
Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.
Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.
Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske. De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.
Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.
Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.
Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.
Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."
Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.
Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?
Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.
Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab.
Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.
Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.
Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.
Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.
Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.
Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.
Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.
Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske. De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.
Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.
Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.
Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.
Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."
Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.
Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?
Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.
Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab.
Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.
Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.
Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.
Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.
Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.
10.11.12
Historier fra valgkampens strateger
Bag scenetæppet: Ugerne efter en valgkamp er fyldt med vurderinger, debatter - og ikke mindst spændende baggrundshistorier fra valgkampens centrale skuespillere i form af rådgiverne.
The New York Times har en fin reportage fra stemningen i begge lejre i månederne op til valget. Artiklen er tilmed helt uden ellers gængse "det er hende den anden rådgivers skyld, vi tabte-" citater. Læs artiklen her.
Den genvalgte præsident Barack Obama er ved at skrue sin regering sammen til valgperiode nummer to. Store kanoner som udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta trækker sig tilbage. Samtidig skal Obama balancere mellem at give poster til folk for loyal indsats, finde et par republikanere for at vise tværpolitisk samarbejde og rent faktisk finde kompetente folk til de forskellige ministerier.
Læs her, hvilke favoritter USA's talende klasse er nået frem til.
The New York Times har en fin reportage fra stemningen i begge lejre i månederne op til valget. Artiklen er tilmed helt uden ellers gængse "det er hende den anden rådgivers skyld, vi tabte-" citater. Læs artiklen her.
Den genvalgte præsident Barack Obama er ved at skrue sin regering sammen til valgperiode nummer to. Store kanoner som udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta trækker sig tilbage. Samtidig skal Obama balancere mellem at give poster til folk for loyal indsats, finde et par republikanere for at vise tværpolitisk samarbejde og rent faktisk finde kompetente folk til de forskellige ministerier.
Læs her, hvilke favoritter USA's talende klasse er nået frem til.
8.11.12
Republikanerne skal gå efter latinoerne
AFGØRELSEN: De hvide, protestantiske mænds magt i USA er endegyldigt fortid. En koalition af kvinder, latinoer og sorte bar præsident Barack Obama til sin anden valgperiode.
Sejren blev overraskende sikker. Alligevel ramte bloggen her ikke helt forkert med spådommene. Det værste fejlskud var en vurdering af Florida som hørende hjemme hos Romney. Men det blev en Obama-sejr i alle de afgørende svingstater bortset fra North Carolina. Romney hentede også Indiana tilbage til det republikanske parti.
Resultatet er faretruende for Republikanerne. I 2004 udgjorde hvide vælgere 77 procent af stemmerne. I 2008 var det 74 procent og i år 72 procent. I 2020 daler tallet til under 70 procent.
Mitt Romneys problem var, at 89 procent af hans stemmer kom fra hvide. Men den stadigt faldende befolkningsandel er ikke stærkt nok til at løfte republikanerne ind i Det Hvide Hus.
Republikanerne skal på jagt efter nye vælgere. Partiet er nødt til at lancere en holdning til indvandring, som ikke skræmmer latinovælgere væk.
Netop latinoerne er nemlig Republikanernes bedste mulighed for en offensiv. Sorte vælgere er trygt placeret hos Demokraterne. Imidlertid er mange latinoer forholdsvist socialt konservative, og mange har kæmpet sig op fra bunden og kan skrive under på Republikanernes budskab om, at enhver er sin egen lykkes smed.
Imidlertid har skrappe udtalelser og krav om at smide latinoer ud af landet, selvom de har job og børn i USA, jaget latinoerne væk fra Republikanerne.
Barack Obama lover i sin anden valgperiode igen at kaste sig over en reform på området. Her er muligheden for at være konstruktiv for Republikanerne. Ellers sætter Demokraterne sig endegyldigt på vælgergruppen.
Det er ikke kun hudfarven, der er en udfordring for Republikanerne. Unge vælgere mellem 18 og 29 mødte op i stort tal for anden gang i træk. 60 procent stemte på Barack Obama.
Hvis først de unge vælgere to gange har valgt demokratisk, er de svære at rokke. Her ligger endnu en stor udfordring for højrefløjen i USA.
Sejren blev overraskende sikker. Alligevel ramte bloggen her ikke helt forkert med spådommene. Det værste fejlskud var en vurdering af Florida som hørende hjemme hos Romney. Men det blev en Obama-sejr i alle de afgørende svingstater bortset fra North Carolina. Romney hentede også Indiana tilbage til det republikanske parti.
Resultatet er faretruende for Republikanerne. I 2004 udgjorde hvide vælgere 77 procent af stemmerne. I 2008 var det 74 procent og i år 72 procent. I 2020 daler tallet til under 70 procent.
Mitt Romneys problem var, at 89 procent af hans stemmer kom fra hvide. Men den stadigt faldende befolkningsandel er ikke stærkt nok til at løfte republikanerne ind i Det Hvide Hus.
Republikanerne skal på jagt efter nye vælgere. Partiet er nødt til at lancere en holdning til indvandring, som ikke skræmmer latinovælgere væk.
Netop latinoerne er nemlig Republikanernes bedste mulighed for en offensiv. Sorte vælgere er trygt placeret hos Demokraterne. Imidlertid er mange latinoer forholdsvist socialt konservative, og mange har kæmpet sig op fra bunden og kan skrive under på Republikanernes budskab om, at enhver er sin egen lykkes smed.
Romney gav en tale efter nederlaget. Han ønsker et tættere samarbejde mellem de to partier.
Imidlertid har skrappe udtalelser og krav om at smide latinoer ud af landet, selvom de har job og børn i USA, jaget latinoerne væk fra Republikanerne.
Barack Obama lover i sin anden valgperiode igen at kaste sig over en reform på området. Her er muligheden for at være konstruktiv for Republikanerne. Ellers sætter Demokraterne sig endegyldigt på vælgergruppen.
Det er ikke kun hudfarven, der er en udfordring for Republikanerne. Unge vælgere mellem 18 og 29 mødte op i stort tal for anden gang i træk. 60 procent stemte på Barack Obama.
Hvis først de unge vælgere to gange har valgt demokratisk, er de svære at rokke. Her ligger endnu en stor udfordring for højrefløjen i USA.
6.11.12
Barack Obama får fire år til
PRÆSIDENTVALG: Valgdag! Og dermed er det tid til at kaste sig ud i den evigt populære disciplin: Forudsig valgresultatet.
Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.
Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?
Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.
Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.
De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.
Ohio afgørende
Hvordan med de afgørende svingstater?
Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.
Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.
Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.
Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.
Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.
Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.
I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.
Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik
Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.
Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.
Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?
Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.
Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.
De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.
Ohio afgørende
Hvordan med de afgørende svingstater?
Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.
Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.
Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.
Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.
Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.
Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.
I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.
Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik
Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.
29.10.12
Orkan vælter valget
VEJR: Da en perfekt storm ramte USA i 1991, endte det med store skader og også filmen "The Perfect Storm," der fulgte en fiskerbåds desperate kamp mod elementerne.
Nu ramler en tropisk orkan igen ind i et uvejr fra Arktis, og resultatet er en vejrbryg, som i flere dage vil sende orkanagtige vinde og kaskader af vand ned over USA fra Virginia over Ohio og New York til hele New England.
Dermed sætter vejret dagsordenen i vigtige svingstater i stedet for politikere.
Republikaneren Mitt Romney aflyste et valgmøde i Virginia Beach i går. Stormen går ganske vist ikke i land før senere på ugen, men allerede nu rammer kraftige regnvejr Virginia. Romney får næppe 20.000 tilhørere, når regnen pisker ned over de stakkels fremmødte. I stedet tog Romney til Ohio.
Balancegang
Barack Obama skal balancere håndteringen af en krisesituation med den sidste, tilspidsede del af en valgkamp. Obama var i går i Florida, men bliver de kommende dage nødt til at bruge mere tid på stormen end valgkampen.
Det behøver dog ikke koste ham stemmer. Virker han som en kompetent leder med styr på sagerne, kan det hurtigt hive stemmer hjem. Omvendt skal han afgjort ikke håndtere situationen som George W. Bush gjorde, da orkanen Katrina ramte New Orleans og oversvømmende byen i 2005. Her fumlede myndighederne rundt, og resultatet var langt flere skader og en del flere døde, end der burde havde været.
I 2012 koster den kommende orkan opmærksomhed i medierne. Kameraerne bliver rettet mod væltede træer, ødelagte elkabler og stormløb på sygehuse i stedet for skattepolitik og abort.
Endelig bliver det ganske enkelt mere besværligt at stemme, for vejret vil naturligt nok afskrække mange fra at bevæge sig ud for at sætte et kryds. Strømafbrydelse kan betyde, at valgmaskiner ikke fungerer. Konsekvenserne er lige nu uoverskuelige.
En delt afgørelse
I øvrigt ser valgresultatet lige nu ud til at kunne blive som i 2000 - bare med omvendt fortegn.
Det vil sige, at Mitt Romney får flest stemmer, men Barack Obama vinder flest valgmandsstemmer og dermed præsidentposten.
Romneys opbakning i Sydstaterne er massiv, og det kan sikre et flertal af stemmerne på landsplan.
Imidlertid har Romney aldrig ført i antallet af valgmandsstemmer. Obama bevarer en snæver føring i de afgørende svingstater, og han er derfor favorit frem mod valgaftenen.
Bliver resultatet delt, vil Obama ikke have noget politisk mandat fra vælgerne. Med republikansk kontrol i Repræsentanternes Hus, betyder det, at det politiske system i USA vil være låst de næste fire år, og landets store politiske udfordringer bliver næppe løst. Det er dårligt nyt for amerikanerne og for resten af verden, som hurtigt kan blive trukket ned i en økonomisk depression, hvis den amerikanske økonomi knækker.
Nu ramler en tropisk orkan igen ind i et uvejr fra Arktis, og resultatet er en vejrbryg, som i flere dage vil sende orkanagtige vinde og kaskader af vand ned over USA fra Virginia over Ohio og New York til hele New England.
Dermed sætter vejret dagsordenen i vigtige svingstater i stedet for politikere.
Republikaneren Mitt Romney aflyste et valgmøde i Virginia Beach i går. Stormen går ganske vist ikke i land før senere på ugen, men allerede nu rammer kraftige regnvejr Virginia. Romney får næppe 20.000 tilhørere, når regnen pisker ned over de stakkels fremmødte. I stedet tog Romney til Ohio.
Balancegang
Barack Obama skal balancere håndteringen af en krisesituation med den sidste, tilspidsede del af en valgkamp. Obama var i går i Florida, men bliver de kommende dage nødt til at bruge mere tid på stormen end valgkampen.
Det behøver dog ikke koste ham stemmer. Virker han som en kompetent leder med styr på sagerne, kan det hurtigt hive stemmer hjem. Omvendt skal han afgjort ikke håndtere situationen som George W. Bush gjorde, da orkanen Katrina ramte New Orleans og oversvømmende byen i 2005. Her fumlede myndighederne rundt, og resultatet var langt flere skader og en del flere døde, end der burde havde været.
I 2012 koster den kommende orkan opmærksomhed i medierne. Kameraerne bliver rettet mod væltede træer, ødelagte elkabler og stormløb på sygehuse i stedet for skattepolitik og abort.
Endelig bliver det ganske enkelt mere besværligt at stemme, for vejret vil naturligt nok afskrække mange fra at bevæge sig ud for at sætte et kryds. Strømafbrydelse kan betyde, at valgmaskiner ikke fungerer. Konsekvenserne er lige nu uoverskuelige.
En delt afgørelse
I øvrigt ser valgresultatet lige nu ud til at kunne blive som i 2000 - bare med omvendt fortegn.
Det vil sige, at Mitt Romney får flest stemmer, men Barack Obama vinder flest valgmandsstemmer og dermed præsidentposten.
Romneys opbakning i Sydstaterne er massiv, og det kan sikre et flertal af stemmerne på landsplan.
Imidlertid har Romney aldrig ført i antallet af valgmandsstemmer. Obama bevarer en snæver føring i de afgørende svingstater, og han er derfor favorit frem mod valgaftenen.
Bliver resultatet delt, vil Obama ikke have noget politisk mandat fra vælgerne. Med republikansk kontrol i Repræsentanternes Hus, betyder det, at det politiske system i USA vil være låst de næste fire år, og landets store politiske udfordringer bliver næppe løst. Det er dårligt nyt for amerikanerne og for resten af verden, som hurtigt kan blive trukket ned i en økonomisk depression, hvis den amerikanske økonomi knækker.
22.10.12
Romney kan få vicepræsident Biden
FORVIKLINGER: En præsident Romney med vicepræsident Biden?
Det kan blive resultatet, hvis valgmandsstemmerne fordeler sig helt lige i USA - 269-269. Muligheden er lille, men reel, for der er næsten hundredevis af måder, det kan ske på.
Er stillingen lige, skal Repræsentanternes Hus vælge præsidenten. Her vil Republikanerne højst sandsynligt have flertal. Romney bliver præsident.
Vicepræsidenten bliver derimod valgt af Senatet. Her tyder alt på, at Demokraterne vil have flertal, og dermed kan Senatet meget vel udpege Joe Biden til vicepræsident.
Resultatet vil altså være en Romney-Biden-regering.
Spørgsmålet er så, hvad Romney vil gøre. Vicepræsidenterne Gore, Cheney og Biden fik eller får mange opgaver af deres præsidenter. George H. W. Bush brød sig i sin tid ikke meget om Dan Quayle, og han sad og kedede sig på sit kontor i fire år.
Sandsynligvis vil Romney lukke Biden ude fra det politiske arbejde. De kan ikke udstå hinanden og har meget forskellige politiske opfattelser. Biden vil i tide og utide angribe Romneys politik. Det vil blive en særdeles dysfunktionel valgperiode.
Sket før
USA har tidligere haft de to poster besat af politikere fra forskellige partier - selvom opfattelsen af partier og partierne selv først var i fødselsfasen på det tidspunkt.
I 1796 blev føderalisten John Adams valgt til præsident, mens demokraten Thomas Jefferson blev vicepræsident. Dengang blev den kandidat, der fik næstflest stemmer i valgmandskollegiet, vicepræsident.
De to herrer kom meget dårligt ud af det med hinanden, og i 1800 udfordrede Jefferson Adams og vandt præsidentposten. Siden blev forfatningen ændret, så valgmandskollegiet skulle stemme separat for præsident- og vicepræsidentposten.
Det kan blive resultatet, hvis valgmandsstemmerne fordeler sig helt lige i USA - 269-269. Muligheden er lille, men reel, for der er næsten hundredevis af måder, det kan ske på.
Er stillingen lige, skal Repræsentanternes Hus vælge præsidenten. Her vil Republikanerne højst sandsynligt have flertal. Romney bliver præsident.
Vicepræsidenten bliver derimod valgt af Senatet. Her tyder alt på, at Demokraterne vil have flertal, og dermed kan Senatet meget vel udpege Joe Biden til vicepræsident.
Resultatet vil altså være en Romney-Biden-regering.
Spørgsmålet er så, hvad Romney vil gøre. Vicepræsidenterne Gore, Cheney og Biden fik eller får mange opgaver af deres præsidenter. George H. W. Bush brød sig i sin tid ikke meget om Dan Quayle, og han sad og kedede sig på sit kontor i fire år.
Sandsynligvis vil Romney lukke Biden ude fra det politiske arbejde. De kan ikke udstå hinanden og har meget forskellige politiske opfattelser. Biden vil i tide og utide angribe Romneys politik. Det vil blive en særdeles dysfunktionel valgperiode.
Sket før
USA har tidligere haft de to poster besat af politikere fra forskellige partier - selvom opfattelsen af partier og partierne selv først var i fødselsfasen på det tidspunkt.
I 1796 blev føderalisten John Adams valgt til præsident, mens demokraten Thomas Jefferson blev vicepræsident. Dengang blev den kandidat, der fik næstflest stemmer i valgmandskollegiet, vicepræsident.
De to herrer kom meget dårligt ud af det med hinanden, og i 1800 udfordrede Jefferson Adams og vandt præsidentposten. Siden blev forfatningen ændret, så valgmandskollegiet skulle stemme separat for præsident- og vicepræsidentposten.
21.10.12
Obama giver Romney sygdom
PRÆSIDENTVALG: Præsident Barack Obama tilbragte fredagen i Virginia, og her gav han den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney en sygdom: "Romnesia."
Ifølge Obama gør sygdommen, at Romney hele tiden glemmer, hvad han mente for kort tid siden. Derfor kommer han konsekvent med nye og i øjeblikket mere moderate politiske holdninger. Det nyfødte ord har fået demokratiske politikere og skribenter til at fare til tasterne af begejstring.
Ellers er det nu mest Obama, der får hovedpine af Romney. Trods en absolut godkendt indsats af Obama i debat nummer to, er Romney ved at tage føringen i de fleste svingstater.
Romneys føring i Florida og North Carolina er efterhånden uden for den statiske usikkerhed. Samtidig har Romney taget en svag føring i Virginia, og haler ind på Obama i Iowa og Wisconsin.
New Hampshire er helt lige.
Lige i øjeblikket ser Romney ud til at tage Florida, Indiana, North Carolina og Virginia fra listen af de stater, som Obama vandt i 2008. Det er dog stadig ikke nok til at nå over de 270 valgmandsstemmer. Enten skal Romney vinde i mange flere svingsstater - eksempelvis Wisconsin, Iowa, New Hampshire, Colorado og Nevada. Eller også gælder det om at vende situationen i Ohio, hvor Obama har ført i hele valgkampen.
Romney og republikanerne er godt klar over, at Ohio er central. Både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan er ofte i staten. De mange rejser til staten og den første debatsejr har skubbet tingenes tilstand den rette vej for Romney. Mens Obama tit førte i delstaten med fem-ti procentpoint for en måned siden, er føringen nu mellem to og fire procent.
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 286 til Obama, 248 til Romney og fire, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Humor
I øvrigt kan en hurtig Google-billedsøgning under "binders full of women" sikre et søndagsgrin. Romney kom med sætningen under den anden debat, da han erklærede at han som guvernør i Massachussets havde ringbind fyldt med kvindelige kandidater til politiske poster. Den noget kluntede formulering gav straks arbejde for USA's komikere.
Præsidenten står også for humor, men mere på sine egne præmisser. Han besøgte comedy-talkshowet hos Jon Stewart forleden:
Ifølge Obama gør sygdommen, at Romney hele tiden glemmer, hvad han mente for kort tid siden. Derfor kommer han konsekvent med nye og i øjeblikket mere moderate politiske holdninger. Det nyfødte ord har fået demokratiske politikere og skribenter til at fare til tasterne af begejstring.
Ellers er det nu mest Obama, der får hovedpine af Romney. Trods en absolut godkendt indsats af Obama i debat nummer to, er Romney ved at tage føringen i de fleste svingstater.
Romneys føring i Florida og North Carolina er efterhånden uden for den statiske usikkerhed. Samtidig har Romney taget en svag føring i Virginia, og haler ind på Obama i Iowa og Wisconsin.
New Hampshire er helt lige.
Lige i øjeblikket ser Romney ud til at tage Florida, Indiana, North Carolina og Virginia fra listen af de stater, som Obama vandt i 2008. Det er dog stadig ikke nok til at nå over de 270 valgmandsstemmer. Enten skal Romney vinde i mange flere svingsstater - eksempelvis Wisconsin, Iowa, New Hampshire, Colorado og Nevada. Eller også gælder det om at vende situationen i Ohio, hvor Obama har ført i hele valgkampen.
Romney og republikanerne er godt klar over, at Ohio er central. Både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan er ofte i staten. De mange rejser til staten og den første debatsejr har skubbet tingenes tilstand den rette vej for Romney. Mens Obama tit førte i delstaten med fem-ti procentpoint for en måned siden, er føringen nu mellem to og fire procent.
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 286 til Obama, 248 til Romney og fire, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Humor
I øvrigt kan en hurtig Google-billedsøgning under "binders full of women" sikre et søndagsgrin. Romney kom med sætningen under den anden debat, da han erklærede at han som guvernør i Massachussets havde ringbind fyldt med kvindelige kandidater til politiske poster. Den noget kluntede formulering gav straks arbejde for USA's komikere.
Præsidenten står også for humor, men mere på sine egne præmisser. Han besøgte comedy-talkshowet hos Jon Stewart forleden:
15.10.12
Romney haler ind på Obama
FØRING: Præsidentdebatten 3. oktober ændrede billedet i det amerikanske præsidentvalg. Republikaneren Mitt Romney fører nu svagt i de nationale meningsmålinger, og endnu mere afgørende har han taget føringen i flere vigtige delstater.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.
Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.
Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.
Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.
Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.
Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.
Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.
Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.
I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.
Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.
Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.
En aggressiv og entusiastisk Biden spillede lige op med Paul Ryan og bremsede måske den republikanske bølge.
Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.
Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.
Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.
Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident. Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen.
9.10.12
Romney og Obama kæmper i de sociale medier
MEDIER: Valgkampens første tv-debat mellem Barack Obama og Mitt Romney ændrede dagsordenen i valgkampen og fik Republikanerne i offensiven.
De "gamle" medier har stadig klar magt, men mens valgkampen i 2008 var opvarmning i de sociale medier, er det politiske ræs på Facebook, Twitter og Instagram gået i femte gear i 2012.
Neteksperterne erkender dog, at det reelt ikke er til at sige, hvad kandidaterne får ud af at hælde deres liv og meninger ud i de sociale medier. Men som en af ekspertne siger, så ved vi bare, at det i hvert fald er rigtig skidt ikke at gøre det.
I bund og grund handler det stadig om at nå ud til så mange mennesker som muligt, og her rammer sociale medier som regel flere end et valgmøde på en skole eller fabrik i Ohio.
Således hiver Obama ofte op mod 70.000 "synes godt om"-klik hjem på Facebook. Romney nøjes med mere beskedne tal, tit under de 1000.
Billeder og videoklip er afgørende, og tonen er som regel mere frisk end i officielle taler og kommentarer. Samtidig er det ikke overraskende de unge, som politikerne håber at nå.
Læs mere i The New York Times her.
De "gamle" medier har stadig klar magt, men mens valgkampen i 2008 var opvarmning i de sociale medier, er det politiske ræs på Facebook, Twitter og Instagram gået i femte gear i 2012.
Neteksperterne erkender dog, at det reelt ikke er til at sige, hvad kandidaterne får ud af at hælde deres liv og meninger ud i de sociale medier. Men som en af ekspertne siger, så ved vi bare, at det i hvert fald er rigtig skidt ikke at gøre det.
I bund og grund handler det stadig om at nå ud til så mange mennesker som muligt, og her rammer sociale medier som regel flere end et valgmøde på en skole eller fabrik i Ohio.
Således hiver Obama ofte op mod 70.000 "synes godt om"-klik hjem på Facebook. Romney nøjes med mere beskedne tal, tit under de 1000.
Billeder og videoklip er afgørende, og tonen er som regel mere frisk end i officielle taler og kommentarer. Samtidig er det ikke overraskende de unge, som politikerne håber at nå.
Læs mere i The New York Times her.
17.9.12
Obama fører i otte ud af ni svingstater
PRÆSIDENTVALG 2012: Seks uger er der tilbage, inden amerikanerne vælger præsident for de næste fire år - og Obama ligger lunt i svinget. Han fører nemlig i otte ud af året ni svingstater.
Svingstaterne ved præsidentvalget 2012 ser lige nu ud til at blive Colorado, Florida, Iowa, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Virginia og Wisconsin. Her følger status lige nu i staterne.
Iowa: Obama - 47 procent. Romney - 45 procent.
Iowa har kun seks valgmandsstemmer, men Obama har givet delstaten stor opmærksomhed. Hans strateger har regnet ud, at præsidenten er sikker på 242 valgmandsstemmer fra blå delstater. Sejre i Colorado, New Mexico og Nevada giver præsidenten 262 valgmandsstemmer. Vinder Obama også Iowa og New Hampshire, kan han tåle at tabe Virginia, North Carolina, Florida og Ohio og alligevel vinde. Ingen kandidat har i længere tid haft en sikker føring i Iowa, som i år er en ægte svingstat. Romne satser på de religiøse stemmer. Hans vanlige budskab om dårlig økonomi virker nemlig næppe i Iowa, som har en i forhold til resten af landet lav arbejdsløshed på 5,3 procent.
Nevada: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I modsætning til Iowa har Nevada landets højeste arbejdsløshed. Nevada har både en stor portion latinoer, som er demokrater, og en stor portion mormoner, der er begejstrede for Romney. Valget her bliver afgjort af, hvem der er bedst til at holde gang i kernevælgerne. Samtidig kan det libertarianske partis kandidat måske trække en-to procent afgørende stemmer væk fra Romney.
New Hampshire: Obama - 45 procent. Romney - 40 procent.
I 2008 vandt Obama New Hampshire med ti procentpoint. Imidlertid var Romney guvernør i nabostaten Massachussets i fire år, og Romney er kendt og populær i New Hampshire. "Kønsgabet" vil dog være en udfordring for Romney. De demokratiske kandidater til guvernørposten og to af pladserne i Repræsentanternes Hus er kvinder. Det kan trække kvinder til valgstederne, og de feminine vælgere hælder i år stærkt mod Obama.
Colorado: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I 2008 var Colorado meget tæt indtil slutningen, hvor Obama trak fra. Romney har store håb til delstatens evangelisk kristne, men Obamas koalition af kvinder og latinoer ser stærkere ud. Obama har hele året haft en lille, men sikker føring.
Florida: Obama - 48 procent. Romney - 45 procent.
Romney skal vinde Florida. Han kan ikke nå over de magiske 270 valgmandsstemmer uden, men det kan Obama. Imidlertid har Obama ført i delstaten det meste af året trods Republikanernes beslutning om at holde konventet i Tampa. Obama håber på, at den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan skræmmer mange pensionister med hans planer om at privatisere sygesikringen for ældre, Medicare. Det afgørende bliver, hvor god hver side er til at få kernevælgerne af sted til valgstederne. Der er ikke mange tvivlende vælgere tilbage.
North Carolina: Romney - 50 procent. Obama - 47 procent.
North Carolina er den eneste af svingstaterne, hvor Romney er favorit. Obama vandt delstaten med sølle 14.000 stemmer i 2008. I år holdt Demokraterne deres konvent her, men alligevel fører Romney svagt. Det kan han især takke delstatens vestlige del for. Den er landlig, religiøs og stærkt konservativ. Obama satser på den såkaldte "forskningstrekant." Her har delstatsregeringen de seneste år lokket mange højtuddannede forskere og studerende til takket være skattefordele og andre politiske tiltag. Et stort flertal af dem er demokrater.
Ohio: Obama - 49 procent. Romney - 45 procent.
Titusinder af vælgere arbejder for underleverandører til de store bilfabrikker i nabostaten Michigan. Obama vil ikke lade dem glemme, hvem det var, der holdt liv i General Motors. Romney satser på kulminearbejdere og de landlige vælgere. Delstatens relativt stærke fagforeninger kan give Obama god støtte med frivillige kampagnemedarbejdere. Ingen republikaner er nogensinde blevet præsident uden en sejr i Ohio, så delstaten kan forvente mange besøg fra Romney/Ryan-kampagnen.
Virginia: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
Virginia bliver mere og mere demokratisk, for hvert år der går. Offentligt ansatte fra Washington D.C. strømmer ind i Virginias nordlige del, og den ellers sikre republikanske bastion ser også i år ud til at falde til Obamas valgmaskine. Samtidig lider Romney under, at Virginia-politikeren Virgil Goode stiller op for Forfatningspartiet. Han kan trække nogle procent meget tiltrængte vælgere væk fra Romney.
Wisconsin: Obama - 48 procent. Romney - 47 procent.
Wisconsin har ikke stemt republikansk siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984, men med den lokale politiker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat satser Republikanerne på at hive Wisconsins ti valgmandsstemmer over på Romneys side. Obama regner Wisconsin med i sine "sikre" 242 valgmandsstemmer, så falder Wisconsin, skal Obama og strategerne i gang med lommeregneren igen for finde alternative veje til de 270 valgmandsstemmer.
Alt i alt ligger Obama vældig lunt i svinget. Store sejrer i de kommende debatter er helt afgørende for Romney, hvis han skal vende billedet.
I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at traditionelle svingstater som New Mexico og Missouri ikke er med på listen. I år har Obama ført stort i New Mexico hele tiden, og det samme gør sig gældende for Romney i Missouri. De to stater har mistet deres status som svingstater.
Svingstaterne ved præsidentvalget 2012 ser lige nu ud til at blive Colorado, Florida, Iowa, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Virginia og Wisconsin. Her følger status lige nu i staterne.
Iowa: Obama - 47 procent. Romney - 45 procent.
Iowa har kun seks valgmandsstemmer, men Obama har givet delstaten stor opmærksomhed. Hans strateger har regnet ud, at præsidenten er sikker på 242 valgmandsstemmer fra blå delstater. Sejre i Colorado, New Mexico og Nevada giver præsidenten 262 valgmandsstemmer. Vinder Obama også Iowa og New Hampshire, kan han tåle at tabe Virginia, North Carolina, Florida og Ohio og alligevel vinde. Ingen kandidat har i længere tid haft en sikker føring i Iowa, som i år er en ægte svingstat. Romne satser på de religiøse stemmer. Hans vanlige budskab om dårlig økonomi virker nemlig næppe i Iowa, som har en i forhold til resten af landet lav arbejdsløshed på 5,3 procent.
Nevada: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I modsætning til Iowa har Nevada landets højeste arbejdsløshed. Nevada har både en stor portion latinoer, som er demokrater, og en stor portion mormoner, der er begejstrede for Romney. Valget her bliver afgjort af, hvem der er bedst til at holde gang i kernevælgerne. Samtidig kan det libertarianske partis kandidat måske trække en-to procent afgørende stemmer væk fra Romney.
New Hampshire: Obama - 45 procent. Romney - 40 procent.
I 2008 vandt Obama New Hampshire med ti procentpoint. Imidlertid var Romney guvernør i nabostaten Massachussets i fire år, og Romney er kendt og populær i New Hampshire. "Kønsgabet" vil dog være en udfordring for Romney. De demokratiske kandidater til guvernørposten og to af pladserne i Repræsentanternes Hus er kvinder. Det kan trække kvinder til valgstederne, og de feminine vælgere hælder i år stærkt mod Obama.
Colorado: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I 2008 var Colorado meget tæt indtil slutningen, hvor Obama trak fra. Romney har store håb til delstatens evangelisk kristne, men Obamas koalition af kvinder og latinoer ser stærkere ud. Obama har hele året haft en lille, men sikker føring.
Florida: Obama - 48 procent. Romney - 45 procent.
Romney skal vinde Florida. Han kan ikke nå over de magiske 270 valgmandsstemmer uden, men det kan Obama. Imidlertid har Obama ført i delstaten det meste af året trods Republikanernes beslutning om at holde konventet i Tampa. Obama håber på, at den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan skræmmer mange pensionister med hans planer om at privatisere sygesikringen for ældre, Medicare. Det afgørende bliver, hvor god hver side er til at få kernevælgerne af sted til valgstederne. Der er ikke mange tvivlende vælgere tilbage.
North Carolina: Romney - 50 procent. Obama - 47 procent.
North Carolina er den eneste af svingstaterne, hvor Romney er favorit. Obama vandt delstaten med sølle 14.000 stemmer i 2008. I år holdt Demokraterne deres konvent her, men alligevel fører Romney svagt. Det kan han især takke delstatens vestlige del for. Den er landlig, religiøs og stærkt konservativ. Obama satser på den såkaldte "forskningstrekant." Her har delstatsregeringen de seneste år lokket mange højtuddannede forskere og studerende til takket være skattefordele og andre politiske tiltag. Et stort flertal af dem er demokrater.
Ohio: Obama - 49 procent. Romney - 45 procent.
Titusinder af vælgere arbejder for underleverandører til de store bilfabrikker i nabostaten Michigan. Obama vil ikke lade dem glemme, hvem det var, der holdt liv i General Motors. Romney satser på kulminearbejdere og de landlige vælgere. Delstatens relativt stærke fagforeninger kan give Obama god støtte med frivillige kampagnemedarbejdere. Ingen republikaner er nogensinde blevet præsident uden en sejr i Ohio, så delstaten kan forvente mange besøg fra Romney/Ryan-kampagnen.
Virginia: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
Virginia bliver mere og mere demokratisk, for hvert år der går. Offentligt ansatte fra Washington D.C. strømmer ind i Virginias nordlige del, og den ellers sikre republikanske bastion ser også i år ud til at falde til Obamas valgmaskine. Samtidig lider Romney under, at Virginia-politikeren Virgil Goode stiller op for Forfatningspartiet. Han kan trække nogle procent meget tiltrængte vælgere væk fra Romney.
Wisconsin: Obama - 48 procent. Romney - 47 procent.
Wisconsin har ikke stemt republikansk siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984, men med den lokale politiker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat satser Republikanerne på at hive Wisconsins ti valgmandsstemmer over på Romneys side. Obama regner Wisconsin med i sine "sikre" 242 valgmandsstemmer, så falder Wisconsin, skal Obama og strategerne i gang med lommeregneren igen for finde alternative veje til de 270 valgmandsstemmer.
Alt i alt ligger Obama vældig lunt i svinget. Store sejrer i de kommende debatter er helt afgørende for Romney, hvis han skal vende billedet.
I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at traditionelle svingstater som New Mexico og Missouri ikke er med på listen. I år har Obama ført stort i New Mexico hele tiden, og det samme gør sig gældende for Romney i Missouri. De to stater har mistet deres status som svingstater.
10.9.12
Elendig økonomi gør Obama nervøs
ARBEJDSLØSHED: 96.000 nye arbejdspladser blev skabt i USA i august. Arbejdsløsheden faldt fra 8,3 til 8,1 procent, og det var 30. måned i træk med flere nye job.
Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.
Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.
Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.
Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.
19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.
Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.
Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.
Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.
1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.
Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.
Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.
Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.
Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.
Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.
Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.
Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.
Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.
19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.
Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.
Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.
Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.
1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.
Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.
Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.
Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.
Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.
2.9.12
Eastwood tabte - Romneys kone vandt
REPUBLIKANERNE: Romney blev nomineret, og talerne var talrige under Republikanernes netop overståede konvent. Så hvem vandt, og hvem tabte, da de store politiske kanoner fyrede granater af sted?
Taberne
Chris Christie: New Jerseys guvernør Chris Christie fik æren af at være hovedtaleren ved konventet. Det er en nøglerolle, der tidligere har ført politikere hele vejen til Det Hvide Hus på et senere tidspunkt. Barack Obama er det seneste bevis på det. Han holdt en meget berømmet hovedtale ved Demokraternes konvent i 2004, og i 2008 blev han valgt til præsident.
Sådan går det næppe for Chris Christie. Som hovedtaler gælder det om at skamrose partiets kandidat og rakke modstanderen ned. Christie talte i stedet - om sig selv! Han brugte ordene "mig" og "min" op mod 50 gange i første halvdel af talen, og Romney blev først nævnt i anden halvdel. Christie er populær blandt græsrødderne, men toplederne i partiet husker en sådan selviscenesættelse og manglende loyalitet over for Romney. Topledernes manglende støtte gør det sværere for en mulig præsidentkandidat Christie i 2016.
Clint Eastwood: I salen så det godt ud, men på tv var talen til "Obama" på den tomme stol en katastrofe, og den store skuespiller lignede en dement plejehjemsbeboer. Rygterne vil vide, at Romneys rådgivere under seancen krummede tæer, rystede på hovedet og spurgte dem selv, hvordan et så fint stunt kunne gå så galt.
Vinderne:
Rand Paul: Kan senatoren fra Kentucky arve sin fars, Ron Pauls, libertarianske tilhængere og samtidig undgå at irritere partilederne alt for meget, vil Rand Paul være en kommende republikansk stjerne.
Ann Romney: Mitt Romneys kone gjorde det umulige - hun gjorde Romney menneskelig. Det er afgørende, hvis han skal lukke "kønsgabet," hvor Obama har fat i mange flere kvinde end Romney.
Paul Ryan: Han gjorde det glimrende under talen, og burde være den republikanske "arving" ved de næste primærvalg. Dog har han fået ørerne i maskinen for reelt at lyve mod bedre vidende med flere punkter. Medierne opgav rollen som stenografer, og lavede reel kritisk journalistik på Ryans noget lette omgang med sandheden. Sagen kan give pletter.
Condoleezza Rice: Den tidligere udenrigsminister har næppe lyst til at være politiker, men hun er en klar stjerne på den republikanske himmel.
Reince Priebus: Den republikanske partiformand havde enorme problemer få dage før konventet: Ron Paul ville måske holde en for partiet ødelæggende tale, og orkanen Isaac nærmede sig. Alt blev klaret, og lige med undtagelse af Eastwoods uheldige optræden gik konventet som smurt. Priebus er en populær mand i den republikanske partimaskine.
Uafgjort:
Mitt Romney: Den vigtigste mand på konventet, præsidentkandidat Mitt Romney, gav en solid, men ikke spektakulær tale. Samtidig skete der ingen fejl fra hans side. Men det var ikke en tale, der elektrificerede landet. Romney kan slå Obama, men Obama er stadig favoritten. De kommende debatter er Romneys næste chance for at lave en hårdt tiltrængt "strike."
Taberne
Chris Christie: New Jerseys guvernør Chris Christie fik æren af at være hovedtaleren ved konventet. Det er en nøglerolle, der tidligere har ført politikere hele vejen til Det Hvide Hus på et senere tidspunkt. Barack Obama er det seneste bevis på det. Han holdt en meget berømmet hovedtale ved Demokraternes konvent i 2004, og i 2008 blev han valgt til præsident.
Sådan går det næppe for Chris Christie. Som hovedtaler gælder det om at skamrose partiets kandidat og rakke modstanderen ned. Christie talte i stedet - om sig selv! Han brugte ordene "mig" og "min" op mod 50 gange i første halvdel af talen, og Romney blev først nævnt i anden halvdel. Christie er populær blandt græsrødderne, men toplederne i partiet husker en sådan selviscenesættelse og manglende loyalitet over for Romney. Topledernes manglende støtte gør det sværere for en mulig præsidentkandidat Christie i 2016.
Clint Eastwood: I salen så det godt ud, men på tv var talen til "Obama" på den tomme stol en katastrofe, og den store skuespiller lignede en dement plejehjemsbeboer. Rygterne vil vide, at Romneys rådgivere under seancen krummede tæer, rystede på hovedet og spurgte dem selv, hvordan et så fint stunt kunne gå så galt.
Eastwoods store ry fik nogle skrammer.
Vinderne:
Rand Paul: Kan senatoren fra Kentucky arve sin fars, Ron Pauls, libertarianske tilhængere og samtidig undgå at irritere partilederne alt for meget, vil Rand Paul være en kommende republikansk stjerne.
Ann Romney: Mitt Romneys kone gjorde det umulige - hun gjorde Romney menneskelig. Det er afgørende, hvis han skal lukke "kønsgabet," hvor Obama har fat i mange flere kvinde end Romney.
Paul Ryan: Han gjorde det glimrende under talen, og burde være den republikanske "arving" ved de næste primærvalg. Dog har han fået ørerne i maskinen for reelt at lyve mod bedre vidende med flere punkter. Medierne opgav rollen som stenografer, og lavede reel kritisk journalistik på Ryans noget lette omgang med sandheden. Sagen kan give pletter.
Condoleezza Rice: Den tidligere udenrigsminister har næppe lyst til at være politiker, men hun er en klar stjerne på den republikanske himmel.
Reince Priebus: Den republikanske partiformand havde enorme problemer få dage før konventet: Ron Paul ville måske holde en for partiet ødelæggende tale, og orkanen Isaac nærmede sig. Alt blev klaret, og lige med undtagelse af Eastwoods uheldige optræden gik konventet som smurt. Priebus er en populær mand i den republikanske partimaskine.
Uafgjort:
Mitt Romney: Den vigtigste mand på konventet, præsidentkandidat Mitt Romney, gav en solid, men ikke spektakulær tale. Samtidig skete der ingen fejl fra hans side. Men det var ikke en tale, der elektrificerede landet. Romney kan slå Obama, men Obama er stadig favoritten. De kommende debatter er Romneys næste chance for at lave en hårdt tiltrængt "strike."
26.8.12
Isaac udsætter republikanernes konvent
REPUBLIKANERNE: Politik er en mægtig branche i USA og fyldt med magt og penge. Men mod tropiske orkaner må selv amerikansk politik give op.
Orkanen Isaac er på mod Florida og rammer byen Tampa i morgen og på tirsdag med kraftig vind og blæst.
Netop i morgen skulle det republikanske konvent ellers begynde i Tampa. Her skulle Republikanerne i en række nøje orkestrerede festligheder nominere Romney/Ryan under rigelig taletid til landet i medierne.
Nu udskyder partiet konventet til tirsdag efter et hurtigt formøde i morgen på grund af uvejret.
Mange betjente skal beskytte partikonventet, men dem er der brug for andre steder Floridas under orkanen for at sikre menneskeliv, holde styr på infrastrukturen og så videre. Det accepterer Republikanerne, som ikke har lyst til at stå på en scene under stor politibeskyttelse, mens bølger og vind hamrer ind på byer, der skriger efter betjente.
Måske det også passer Republikanerne godt. De store tv-stationer havde nægtet at dække konventet mandag aften, men det kan partiet være ligeglad med nu. Særligt vigtigt er det, at der nu er tv-dækning af Ann Romneys tale. Mitt Romneys kone skal vise humor og sin mands menneskelige side, og den tale vil partiet have ud til flest mulige.
Også den store politiske tale er vigtig, og den står New Jerseys guvernør Chris Christie for. Christie er en kommende stjerne i partiet, og han vil sandsynligvis komme med en skarp ideologisk tale, der kan vække græsrødderne.
USA's vicepræsident Joe Biden havde - til Republikanernes rasen - besluttet at holde valgmøder i Tampa mandag og valgmøder i andre dele af Florida de følgende dage. Republikanerne skummede af vrede, for traditionen er, at partierne lader hinandens konventer i fred. Det problem har stormen Isaac også løst, for Biden har valgt ikke at dukke op.
Hans besøg ville også trække betjente væk fra at håndtere den kraftige vind.
Det er stadig ikke helt klart, hvor på kysten Isaac rammer.
Orkanen Isaac er på mod Florida og rammer byen Tampa i morgen og på tirsdag med kraftig vind og blæst.
Netop i morgen skulle det republikanske konvent ellers begynde i Tampa. Her skulle Republikanerne i en række nøje orkestrerede festligheder nominere Romney/Ryan under rigelig taletid til landet i medierne.
Nu udskyder partiet konventet til tirsdag efter et hurtigt formøde i morgen på grund af uvejret.
Mange betjente skal beskytte partikonventet, men dem er der brug for andre steder Floridas under orkanen for at sikre menneskeliv, holde styr på infrastrukturen og så videre. Det accepterer Republikanerne, som ikke har lyst til at stå på en scene under stor politibeskyttelse, mens bølger og vind hamrer ind på byer, der skriger efter betjente.
Måske det også passer Republikanerne godt. De store tv-stationer havde nægtet at dække konventet mandag aften, men det kan partiet være ligeglad med nu. Særligt vigtigt er det, at der nu er tv-dækning af Ann Romneys tale. Mitt Romneys kone skal vise humor og sin mands menneskelige side, og den tale vil partiet have ud til flest mulige.
Den tropiske storm Isaac er netop ved at forlade den hårdt ramte ø Haiti og er nu på vej mod Florida.
Også den store politiske tale er vigtig, og den står New Jerseys guvernør Chris Christie for. Christie er en kommende stjerne i partiet, og han vil sandsynligvis komme med en skarp ideologisk tale, der kan vække græsrødderne.
USA's vicepræsident Joe Biden havde - til Republikanernes rasen - besluttet at holde valgmøder i Tampa mandag og valgmøder i andre dele af Florida de følgende dage. Republikanerne skummede af vrede, for traditionen er, at partierne lader hinandens konventer i fred. Det problem har stormen Isaac også løst, for Biden har valgt ikke at dukke op.
Hans besøg ville også trække betjente væk fra at håndtere den kraftige vind.
Det er stadig ikke helt klart, hvor på kysten Isaac rammer.
11.8.12
Ryan rykker for Romney
VICEPRÆSIDENT: Paul Ryan er Mitt Romneys vicepræsidentkandidat.
Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.
Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.
Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.
Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.
Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.
Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.
Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.
Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.
Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.
Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.
Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.
For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.
Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.
Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.
Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.
Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.
Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.
Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.
Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.
Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.
Paul Ryan er fra Wisconsin og hans kandidatur blev meget passende og utvivlsomt meget gennemtænkt præsenteret, efter at Romney havde set på slagskibet U.S.S. Wisconsin . Knap så gennemtænkt var det, at Romney kom til at introducere Ryan som "USA's næste præsident."
Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.
Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.
Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.
Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.
Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.
Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.
Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.
For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.
Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.
Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.
Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.
Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.
6.8.12
Republikanerne vil have Rice - Romney vil have Portman
VICEPRÆSIDENT: For lidt tid siden offentliggjorde mediekoncernen Fox News en meningsmåling om, hvilken vicepræsidentkandidat de republikanske vælgere foretrækker.
Condolezza Rice topper listen med 30 procents opbakning. Hende bliver det imidlertid ikke. Hun går ind for fri abort og er således fuldstændig uspiselig for langt størstedelen af republikanerne. Hendes store opbakning må ganske simpelt skyldes, at de ikke ved det. Desuden bidrager hun ikke med at bringe hendes hjemstat i spil, Alabama. Den går sikkert til Romney alligevel.
Favoritten
Rob Portman og Tim Pawlenty er de mest sandsynlige kandidater til posten. De får imidlertid kun opbakning fra henholdsvis tre og to procent.
Begge de herrer er gamle, hvide og ret kedelige mænd. Dermed passer de perfekt til Romney, som foretrækker ikke at ryge ind i ubehagelige overraskelser.
Favoritten er Ohios senator Rob Portman. Han er en stille, men dygtig politiker. Mest afgørende er det, at han kommer fra Ohio og kan bidrage med de to-tre procent ekstra stemmer i delstaten, der gør, at Ohio vælger Romney frem for præsident Barack Obama. Uden Ohio vinder republikanerne ikke.
Portmans store minus er, at han ledte budgetkontoret under præsident George W. Bush. Romney har næppe lyst til at minde USA om, hvem der havde magten, da finanskrisen begyndte
- men Portman er i Romneys øjne et så godt valg, at han er villig til at leve med det.
Pawlenty er lige så populær hos Romney, men Minnesotas tidligere guvernør er ikke nogen blændende valgkriger, og Minnesota går uanset hvad til Demokraterne.
Den risikable
Floridas teparti-senator Marco Rubio får 19 procents opbakning i meningsmålingen. Han kan måske tippe Florida og dermed være lige så afgørende som Portman. Imidlertid er han et væsentligt mere risikabelt træk. Han kan hurtigt gøre sig upopulær blandt svingvælgere med polemiske og hårde bemærkninger om modstandere. Han er cubansk-amerikaner, og den vigtige vælgergruppe af mexicansk afstamning lader sig ikke lokke af cubanske rødder.
Den modige
Et interessant navn på listen er Susana Martinez, guvernør i New Mexico og af latino-afstamning. Det vil være et modigt træk af Romney at vælge hende, og Obama vil blive bekymret. Demokraternes stigende andel af stemmer fra den hurtigt voksende latino-vælgergruppe vil vakle, og Republikanerne kan begynde at erobre denne afgørende gruppe tilbage, som partiet sidst vandt i 2004.
Valget i 2008 spænder dog ben for Martinez. Som kvindelig republikansk guvernør vil valget af hende uvilkårligt blive sammenlignet med John McCains valg af Sarah Palin. Martinez er en langt mere professionel politiker end Palin, men Republikanerne kan ikke holde til en lignende udpegelse blot en valgkamp senere uanset hvor kvalificeret, Martinez er.
Se meningsmålingen her.
Condolezza Rice topper listen med 30 procents opbakning. Hende bliver det imidlertid ikke. Hun går ind for fri abort og er således fuldstændig uspiselig for langt størstedelen af republikanerne. Hendes store opbakning må ganske simpelt skyldes, at de ikke ved det. Desuden bidrager hun ikke med at bringe hendes hjemstat i spil, Alabama. Den går sikkert til Romney alligevel.
Favoritten
Rob Portman og Tim Pawlenty er de mest sandsynlige kandidater til posten. De får imidlertid kun opbakning fra henholdsvis tre og to procent.
Begge de herrer er gamle, hvide og ret kedelige mænd. Dermed passer de perfekt til Romney, som foretrækker ikke at ryge ind i ubehagelige overraskelser.
Favoritten er Ohios senator Rob Portman. Han er en stille, men dygtig politiker. Mest afgørende er det, at han kommer fra Ohio og kan bidrage med de to-tre procent ekstra stemmer i delstaten, der gør, at Ohio vælger Romney frem for præsident Barack Obama. Uden Ohio vinder republikanerne ikke.
Portmans store minus er, at han ledte budgetkontoret under præsident George W. Bush. Romney har næppe lyst til at minde USA om, hvem der havde magten, da finanskrisen begyndte
- men Portman er i Romneys øjne et så godt valg, at han er villig til at leve med det.
Pawlenty er lige så populær hos Romney, men Minnesotas tidligere guvernør er ikke nogen blændende valgkriger, og Minnesota går uanset hvad til Demokraterne.
Den risikable
Floridas teparti-senator Marco Rubio får 19 procents opbakning i meningsmålingen. Han kan måske tippe Florida og dermed være lige så afgørende som Portman. Imidlertid er han et væsentligt mere risikabelt træk. Han kan hurtigt gøre sig upopulær blandt svingvælgere med polemiske og hårde bemærkninger om modstandere. Han er cubansk-amerikaner, og den vigtige vælgergruppe af mexicansk afstamning lader sig ikke lokke af cubanske rødder.
Den modige
Et interessant navn på listen er Susana Martinez, guvernør i New Mexico og af latino-afstamning. Det vil være et modigt træk af Romney at vælge hende, og Obama vil blive bekymret. Demokraternes stigende andel af stemmer fra den hurtigt voksende latino-vælgergruppe vil vakle, og Republikanerne kan begynde at erobre denne afgørende gruppe tilbage, som partiet sidst vandt i 2004.
Valget i 2008 spænder dog ben for Martinez. Som kvindelig republikansk guvernør vil valget af hende uvilkårligt blive sammenlignet med John McCains valg af Sarah Palin. Martinez er en langt mere professionel politiker end Palin, men Republikanerne kan ikke holde til en lignende udpegelse blot en valgkamp senere uanset hvor kvalificeret, Martinez er.
Se meningsmålingen her.
23.7.12
Romney rejser til udlandet
PRÆSIDENTVALG 2012: Traditionen byder, at præsidentkandidaten fra det udfordrende parti skal på en udlandsrejse og mødes med verdensledere for at slå sin store indsigt og betydelige netværk på den internationale scene fast.
Den tradition holder Mitt Romney i hævd. I denne uge besøger han Storbritannien, Israel og Polen.
Besøget i London bliver kombineret med en fundraiser, og i Polen besøger han skibsværftet i Gdansk sammen med Lech Walesa, der i 1980'erne spillede en afgørende rolle i at få fundamentet under det kommunistiske styre i Polen til at vakle.
Besøgene i Polen og Israel er valgt på grund af store vælgergruppe i USA. Romney har brug for et flertal af de katolske vælgere, og der er også mange med polske aner i USA. At turnere rundt i Polen vil måske kunne vække interesse hos disse vælgergrupper. Det samme gælder for jødiske vælgere med besøget i Israel.
Udenrigspolitisk kurs
Politisk skal Romney forsøge at markere en anden vej end Barack Obamas. I Israel vil han blive afkrævet svar på, om han kan støtte et israelsk luftangreb på iranske atomanlæg, og om Romney vil gå mere aktivt ind i den syriske borgerkrig.
Romney har leveret få konkrete svar i det udenrigspolitiske, så hans reaktioner bliver studeret nøje både i USA og rundt om i verden.
I modsætning til præsident Barack Obamas rundrejse før valget i 2008 besøger Romney ikke Afghanistan. Her har Romney ellers kritiseret Obamas beslutning om, at de amerikanske stridskræfter skal ud af Afghanistan senest i 2014. Romney afviser ikke en tilbagetrækning, men vil ikke lægge sig fast på en dato.
Imidlertid har Romney og kompagni vurderet, at krigen i Afghanistan er så upopulær i USA, at der ikke er noget at vinde ved at få bragt emnet i spil nu. Derfor får Kabul ikke besøg af den republikanske præsidentkandidat.
Begrænset effekt
Romneys rejse vil give nogle fine billeder og et par taler vil blive afspillet på amerikanske nyhedskanaler. Det er dog tvivlsomt, om det vil have nogen effekt på valgdagen i november.
I 2008 holdt Barack Obama tale for 200.000 jublende tyskere, og det gav en glimrende video til Youtube. Et par uger efter blev der dog ikke talt meget mere om det.
Romney får ikke hundredetusinder jublende europæere som kulisse, og han skal desuden konkurrere mod de Olympiske Lege om tv-tid. Traditionen med en udlandsrejse bliver holdt, men afgørende for valget er turen langtfra.
Den tradition holder Mitt Romney i hævd. I denne uge besøger han Storbritannien, Israel og Polen.
Besøget i London bliver kombineret med en fundraiser, og i Polen besøger han skibsværftet i Gdansk sammen med Lech Walesa, der i 1980'erne spillede en afgørende rolle i at få fundamentet under det kommunistiske styre i Polen til at vakle.
Besøgene i Polen og Israel er valgt på grund af store vælgergruppe i USA. Romney har brug for et flertal af de katolske vælgere, og der er også mange med polske aner i USA. At turnere rundt i Polen vil måske kunne vække interesse hos disse vælgergrupper. Det samme gælder for jødiske vælgere med besøget i Israel.
Udenrigspolitisk kurs
Politisk skal Romney forsøge at markere en anden vej end Barack Obamas. I Israel vil han blive afkrævet svar på, om han kan støtte et israelsk luftangreb på iranske atomanlæg, og om Romney vil gå mere aktivt ind i den syriske borgerkrig.
Romney har leveret få konkrete svar i det udenrigspolitiske, så hans reaktioner bliver studeret nøje både i USA og rundt om i verden.
I modsætning til præsident Barack Obamas rundrejse før valget i 2008 besøger Romney ikke Afghanistan. Her har Romney ellers kritiseret Obamas beslutning om, at de amerikanske stridskræfter skal ud af Afghanistan senest i 2014. Romney afviser ikke en tilbagetrækning, men vil ikke lægge sig fast på en dato.
Imidlertid har Romney og kompagni vurderet, at krigen i Afghanistan er så upopulær i USA, at der ikke er noget at vinde ved at få bragt emnet i spil nu. Derfor får Kabul ikke besøg af den republikanske præsidentkandidat.
Begrænset effekt
Romneys rejse vil give nogle fine billeder og et par taler vil blive afspillet på amerikanske nyhedskanaler. Det er dog tvivlsomt, om det vil have nogen effekt på valgdagen i november.
Obama blev tiljublet i Berlin i 2008, men afgørende for udfaldet af kampen mod John McCain var udlandsrejsen ikke.
I 2008 holdt Barack Obama tale for 200.000 jublende tyskere, og det gav en glimrende video til Youtube. Et par uger efter blev der dog ikke talt meget mere om det.
Romney får ikke hundredetusinder jublende europæere som kulisse, og han skal desuden konkurrere mod de Olympiske Lege om tv-tid. Traditionen med en udlandsrejse bliver holdt, men afgørende for valget er turen langtfra.
16.7.12
Spekulationer om Condoleezza Rice som Romneys vicepræsident fortsætter
PRÆSIDENTVALG 2012: Amerikanske medier bobler i øjeblikket med historier om, at den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney vil vælge Condoleezza Rice som sin kandidat til posten som vicepræsident.
Rice var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister under George W. Bush. Som kvinde, sort og fra sydstaterne vil hun balancere den republikanske stemmeseddel fint - men spekulationerne vil næppe udmønte sig i et Romney-Rice-parløb.
For det første vil hun overskygge Romney og straks begynde en debat om, at Rice var med til at sparke gang i krigen i Irak. Den debat kan republikanerne ikke vinde.
Endelig, og mest afgørende, går Rice ind for fri abort. Det gjorde Romney også i sin tid, men han har nu ændret holdning. Romney har imidlertid svært ved at kapre de konservative stemmer, og at tage en aborttilhænger ind på den næsthøjeste stilling vil ikke være en vindersag for Romney. Rice kunne være en mulighed, hvis hun var imod abort, men på grund af sin holdning her får hun ikke nomineringen.
Rice var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister under George W. Bush. Som kvinde, sort og fra sydstaterne vil hun balancere den republikanske stemmeseddel fint - men spekulationerne vil næppe udmønte sig i et Romney-Rice-parløb.
For det første vil hun overskygge Romney og straks begynde en debat om, at Rice var med til at sparke gang i krigen i Irak. Den debat kan republikanerne ikke vinde.
Endelig, og mest afgørende, går Rice ind for fri abort. Det gjorde Romney også i sin tid, men han har nu ændret holdning. Romney har imidlertid svært ved at kapre de konservative stemmer, og at tage en aborttilhænger ind på den næsthøjeste stilling vil ikke være en vindersag for Romney. Rice kunne være en mulighed, hvis hun var imod abort, men på grund af sin holdning her får hun ikke nomineringen.
9.7.12
Politikers raserianfald koster vicepræsident-nominering
PRÆSIDENTVALG: I disse dage overvejer den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney nøje, hvem der som kandidat til posten som vicepræsident skal være hans vigtigste allierede i kampen mod præsident Barack Obama. En ting er nu sikkert - det bliver ikke New Jerseys populære guvernør Chris Christie.
Således lykkedes det Christie at få et raserianfald midt ude på gaden, og det vækker næppe begejstring hos kontrol-freaken Romney.
Se den vrede Christie for fuld udblæsning her.
Således lykkedes det Christie at få et raserianfald midt ude på gaden, og det vækker næppe begejstring hos kontrol-freaken Romney.
Se den vrede Christie for fuld udblæsning her.
29.6.12
Sundhedsreformen lever
DOM: Med dommerstemmerne fem mod fire afgjorde USA's Højesteret i går, at præsident Barack Obamas sundhedsreform ikke strider mod forfatningen.
Mange var ellers overbeviste om, at reformen ville falde, fordi den indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers vanker der en bøde.
Højesteret delte sig ideologisk. De fire venstreorienterede dommere stemte for, at reformen er juridisk i orden. De fire konservative stemte imod.
Dermed stod retspræsident John Roberts med den afgørende stemme. Han er klart konservativ, men stemte med den venstreorienterede del af retten i går.
Rigtige side af historien
Flere retseksperter mener, han ikke gjorde det af juridisk og personlig overbevisning. Derimod var det for at komme på den rigtige side af historien.
Roberts er overbevist om, at USA får universel sundhedsforsikring, og han ville ikke stå som manden, der blokerede vejen mod det.
Måske har han haft retspræsident Roger Taney i tankerne. Op mod den amerikanske borgerkrig afgjorde Taney, at slaver var privat ejendom. Dermed skulle myndighederne hjælpe med at fange dem igen, hvis de stak af fra deres ejere. Den afgørelse har ikke just givet Taney et glorværdigt eftermæle og statuer rundt omkring på juridiske fakulteter.
Roberts' tanker har sikkert også kredset om at sikre Højesterets omdømme og vise USA, at dommernes personlige ideologi ikke er afgørende.
Svært at dræbe reform
Hvilke politiske betydninger er der så?
For Barack Obama er der naturligvis tale om en stor sejr. Sundhedsreformen er hans store indenrigspolitiske bedrift i sin første periode, og Demokraterne jublede da også.
For Republikanerne og Mitt Romney kan afgørelsen give energi og støtte fra den del af den republikanske højrefløj, som er lunken over for Romney. Romney greb muligheden i går og sagde:
- What the court did not do on its last day in session, I will do on my first day if elected president of the United States. And that is, I will act to repeal Obamacare.
Djævlen ligger dog som altid i detaljen. Romney "will act," hvilket langtfra er nogen klar erklæring om, at reformen forsvinder på dag et med præsident Romney. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er Kongressen, som vedtager lovene. Det eneste, Romney kan gøre, er at bede Kongressen om at ophæve loven.
Har Demokraterne flertal i bare et kammer, vil det ikke ske. Og selv med et republikansk flertal, vil Demokraterne blokere et sådan tiltag med en "filibuster." Republikanerne skal have over 60 pladser i Senatet for at undgå det, og det er meget usandsynligt.
Økonomi i centrum
Den mest sandsynlige udgang på det hele bliver, at Romney af og til angriber sundhedsreformen - men hovedfokus bliver på arbejdspladser og økonomi. Det er her, Obama er sårbar. I næste uge kommer de amerikanske myndigheder med jobopgørelsen for juni, og så vil dommen glide i baggrunden.
Mange var ellers overbeviste om, at reformen ville falde, fordi den indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers vanker der en bøde.
Højesteret delte sig ideologisk. De fire venstreorienterede dommere stemte for, at reformen er juridisk i orden. De fire konservative stemte imod.
Dermed stod retspræsident John Roberts med den afgørende stemme. Han er klart konservativ, men stemte med den venstreorienterede del af retten i går.
Rigtige side af historien
Flere retseksperter mener, han ikke gjorde det af juridisk og personlig overbevisning. Derimod var det for at komme på den rigtige side af historien.
Roberts er overbevist om, at USA får universel sundhedsforsikring, og han ville ikke stå som manden, der blokerede vejen mod det.
Måske har han haft retspræsident Roger Taney i tankerne. Op mod den amerikanske borgerkrig afgjorde Taney, at slaver var privat ejendom. Dermed skulle myndighederne hjælpe med at fange dem igen, hvis de stak af fra deres ejere. Den afgørelse har ikke just givet Taney et glorværdigt eftermæle og statuer rundt omkring på juridiske fakulteter.
Roberts' tanker har sikkert også kredset om at sikre Højesterets omdømme og vise USA, at dommernes personlige ideologi ikke er afgørende.
Svært at dræbe reform
Hvilke politiske betydninger er der så?
For Barack Obama er der naturligvis tale om en stor sejr. Sundhedsreformen er hans store indenrigspolitiske bedrift i sin første periode, og Demokraterne jublede da også.
For Republikanerne og Mitt Romney kan afgørelsen give energi og støtte fra den del af den republikanske højrefløj, som er lunken over for Romney. Romney greb muligheden i går og sagde:
- What the court did not do on its last day in session, I will do on my first day if elected president of the United States. And that is, I will act to repeal Obamacare.
Djævlen ligger dog som altid i detaljen. Romney "will act," hvilket langtfra er nogen klar erklæring om, at reformen forsvinder på dag et med præsident Romney. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er Kongressen, som vedtager lovene. Det eneste, Romney kan gøre, er at bede Kongressen om at ophæve loven.
Det gik mildest talt galt for tv-stationen CNN i går. I et minuts tid meldte mediet, at Højesteret fandt en afgørende del af sundhedsreformen ulovlig. Men det gjorde Højesteret altså ikke - tværtimod.
Har Demokraterne flertal i bare et kammer, vil det ikke ske. Og selv med et republikansk flertal, vil Demokraterne blokere et sådan tiltag med en "filibuster." Republikanerne skal have over 60 pladser i Senatet for at undgå det, og det er meget usandsynligt.
Økonomi i centrum
Den mest sandsynlige udgang på det hele bliver, at Romney af og til angriber sundhedsreformen - men hovedfokus bliver på arbejdspladser og økonomi. Det er her, Obama er sårbar. I næste uge kommer de amerikanske myndigheder med jobopgørelsen for juni, og så vil dommen glide i baggrunden.
Subscribe to:
Posts (Atom)
