Primærvalg i USA er som maratonløb. Bruger du for mange kræfter i begyndelsen, kan du få en flot placering i meningsmålingerne. Men hvad nytter det, hvis alle forsøger at spænde ben for dig, så du, kort før,
de første krydser sættes, snubler og kommer over målstregen som nummer fire?
Først førte Joe Biden sikkert. Fører gør han stadig - men noget mere usikkert. Alle rettede skytset mod ham. Og en kort overgang var Elizabeth Warren foran i nogle meningsmålinger.
Så fik hun mediernes søgelys mod sig og kritik for sine - vil nogle mene - for venstreorienterede politiske idéer om gratis sygehusvæsen og uddannelse.
Warren vaklede. Og Pete Buttigieg med sin stærke private historie - krigsveteran, borgmester i byen South Bend i den ellers stærkt republikanske delstat Indiana og gift med en mand - har overtaget rollen som hovedudfordrer til Joe Biden.
Vridemaskinen
Nu er det så hans tur til at blive vredet rundt.
Han står svagt blandt sorte vælgere. Det blev ikke bedre, da han for nylig erklærede, at han havde sympati for sorte, fordi som en homoseksuel mand forstår Buttigieg diskrimination. I øvrigt klarede sorte børn sig dårligt i skolen, fordi de mangler gode rollemodeller.
Det førte til en artikel i The Root med den smukke titel "Pete Buttigieg Is a Lying MF."
Ifølge magasinet Politico går det ikke meget bedre med latinoerne.
Buttigieg ser lige nu ud til at klare sig vældig godt i de særdeles hvide stater Iowa og New Hampshire.
Men ryger han ned i bunden i de mere blandede Nevada og South Carolina, vil mange tvivle på, om han klarer sig godt på Supertirsdagen, hvor stater som North Carolina, Texas og Californien stemmer.
Hård udvælgelse
Alt i alt er det hårdt at ligge nummer ét, når der stadig er over en måned til de første afgørelser i Iowa og New Hampshire.
Der er dog også gode ting at sige om det hårde spotlys mod de førende kandidater. Alt andet lige bør det føre til, at skandaler og svagheder afsløres nu, og så kan de demokratiske primærvælgere nå at skifte hest og dermed stå med den stærkest mulige kandidat til at slå Donald Trump i 2020.
Showing posts with label Elizabeth Warren. Show all posts
Showing posts with label Elizabeth Warren. Show all posts
9.9.19
Følger Warren Roosevelts spilleregler?
Fattigdommen steg. Alkoholisme og stoffer var en svøbe. Hjemløsheden var stor. Hadet til ikke-hvide migranter massiv.
2016 i USA - eller 1932 i selvsamme land?
Begge svar kan være ganske korrekte. Og derfor skal det måske være Franklin D. Roosevelts tilgang til politiske valgkampe, Demokraterne skal følge?
Roosevelt vandt i 1932 præsidentembedet over Herbert Hoover med 57,4 % af stemmerne - den indtil da hidtil største valgsejr for en demokrat.
Han var ikke bange for detaljerede politiske planer, der fortalte, han ville lave meget om, og det ville komme til at koste. Men gevinsterne ville være større end omkostningerne.
Demokrati-laboratorier
Socialisme-anklagerne flød mod Roosevelt. Men den tidligere guvernør i New York understregede, hans tilgang var pragmatisk og baseret på de ting, der var forsøgt med succes og virkede lokalt. Han kaldte de amerikanske delstater for "Laboratories of Democracy" - et begreb der måske inspirerede det "Arsenal of Democracy," han udråbte USA til i 1940.
Warrens strategi
Senator Elizabeth Warren er nok den demokratiske præsidentkandidat, der mest forsøger samme strategi. Hun har utallige meget detaljerede planer for alt fra handelspolitik over Big Tech til såkaldt "ultra-millionærskat."
Virker Roosevelt strategi også i 2019?
Måske
Warren ligger udmærket til i meningsmålingerne i det demokratiske primærvalg. Men hun mangler er Roosevelts praktiske erfaring som udøvende guvernør. Det dysfynktionelle amerikanske senat giver ikke mange pluspoint her.
2016 i USA - eller 1932 i selvsamme land?
Begge svar kan være ganske korrekte. Og derfor skal det måske være Franklin D. Roosevelts tilgang til politiske valgkampe, Demokraterne skal følge?
Roosevelt vandt i 1932 præsidentembedet over Herbert Hoover med 57,4 % af stemmerne - den indtil da hidtil største valgsejr for en demokrat.
Han var ikke bange for detaljerede politiske planer, der fortalte, han ville lave meget om, og det ville komme til at koste. Men gevinsterne ville være større end omkostningerne.
Demokrati-laboratorier
Socialisme-anklagerne flød mod Roosevelt. Men den tidligere guvernør i New York understregede, hans tilgang var pragmatisk og baseret på de ting, der var forsøgt med succes og virkede lokalt. Han kaldte de amerikanske delstater for "Laboratories of Democracy" - et begreb der måske inspirerede det "Arsenal of Democracy," han udråbte USA til i 1940.
Warrens strategi
Senator Elizabeth Warren er nok den demokratiske præsidentkandidat, der mest forsøger samme strategi. Hun har utallige meget detaljerede planer for alt fra handelspolitik over Big Tech til såkaldt "ultra-millionærskat."
Virker Roosevelt strategi også i 2019?
Måske
Warren ligger udmærket til i meningsmålingerne i det demokratiske primærvalg. Men hun mangler er Roosevelts praktiske erfaring som udøvende guvernør. Det dysfynktionelle amerikanske senat giver ikke mange pluspoint her.
31.12.17
Kirsten Gillibrand vil have magten
Mange taler om Elizabeth Warren, den stærkt venstreorienterede demokratiske senator fra Massachussets, som demokraternes spidskandidat til præsidentvalget i 2020.
Det er værd at huske, at i 1990 havde ingen hørt om Bill Clinton, og i 2006 mente mange, at Barack Obama ville være en god præsidentkandidat i 2020 eller 2024.
Budskabet: Meget kan ske endnu.
Allerede nu er det dog værd at bemærke, at Warren ikke kommer sovende til en nominering.
En klar udfordrer vil sandsynligvis blive senator Kirsten Gillibrand fra delstaten New York.
Hun blev valgt som senator i 2009, og før det var hun medlem af Repræsentanternes Hus fra New Yorks konservative 20. distrikt. Positivt vinklet er hun en pragmatisk politiker. Negativt vinklet er hun "flip-flopper."
Da hun blev valgt i sit konservative valgdistrikt, var hun officielt en konservativ "blue dog"-demokrat. Hun stemte sammen med våbenlobbyen, var imod fribyer for immigranter og havde ingen større begejstring for minimumslønninger. Samtidig arbejdede hun som advokat for tobaksfirmaet Phillip Morris og modtog en del donationer fra ansatte i firmaet.
Så blev hun senator, og imens drejede partiet Demokraterne mere og mere mod venstre. I 2008 kaldte 33 procent af demokraterne sig for venstreorienterede. I 2015 var det 42 procent.
Hælder mod venstre
Så Gillibrand begyndte selv at hælde mere mod venstre. I dag er hun det eneste medlem af Senatet, som stemte imod alle præsident Donald Trumps udnævnelser. Hun græd under et interview, hvor hun talte om sin tidligere støtte til våbenlobbyen. Hun er den 7.-mest venstreorienterede demokratiske senator. Hun støtter et fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og er bannerfører for MeToo-kampagnen. Gillibrand havde i sin tid ugentlige squash-aftaler med den demokratiske senator Al Franken, som hjalp hende en del i Gillibrands tidligere karriere. Da han blev anklaget for sexchikane, opfordrede hun ham med det samme til at træde tilbage.
Hun har også sagt, at Bill Clinton burde have trukket sig i 1990'erne for sin opførsel over for kvinder. Det fik en stærk Clinton-støtte fra 1990'erne, Philippe Reins, til at tweete:
- Over 20 yr you took the Clintons’ endorsements, money, and seat. Hypocrite. Interesting strategy for 2020 primaries. Best of luck.”
Gillibrand er ikke ideolog. Hun er pragmatiker og politiker, der har et mål i sigte: Det Hvide Hus og magten. Hun er klar til at være bannerfører for dagens hotteste ideologi for at nå dertil. Lige nu er det MeToo og et fuldt skattebetalt sundhedssystem. Som en vigtig detalje er hun 17 år yngre end Elizabeth Warren og kan dermed ærligt sige: Demokraterne har brug for en ny generation. Om hun så ærligt og med succes kan stå på mål for sine skiftende politiske holdninger, må vi vente med at se, til hun er særdeles sandsynlig kandidat til primærvalgene i 2020.
Det er værd at huske, at i 1990 havde ingen hørt om Bill Clinton, og i 2006 mente mange, at Barack Obama ville være en god præsidentkandidat i 2020 eller 2024.
Budskabet: Meget kan ske endnu.
Allerede nu er det dog værd at bemærke, at Warren ikke kommer sovende til en nominering.
En klar udfordrer vil sandsynligvis blive senator Kirsten Gillibrand fra delstaten New York.
Hun blev valgt som senator i 2009, og før det var hun medlem af Repræsentanternes Hus fra New Yorks konservative 20. distrikt. Positivt vinklet er hun en pragmatisk politiker. Negativt vinklet er hun "flip-flopper."
Da hun blev valgt i sit konservative valgdistrikt, var hun officielt en konservativ "blue dog"-demokrat. Hun stemte sammen med våbenlobbyen, var imod fribyer for immigranter og havde ingen større begejstring for minimumslønninger. Samtidig arbejdede hun som advokat for tobaksfirmaet Phillip Morris og modtog en del donationer fra ansatte i firmaet.
Så blev hun senator, og imens drejede partiet Demokraterne mere og mere mod venstre. I 2008 kaldte 33 procent af demokraterne sig for venstreorienterede. I 2015 var det 42 procent.
Hælder mod venstre
Så Gillibrand begyndte selv at hælde mere mod venstre. I dag er hun det eneste medlem af Senatet, som stemte imod alle præsident Donald Trumps udnævnelser. Hun græd under et interview, hvor hun talte om sin tidligere støtte til våbenlobbyen. Hun er den 7.-mest venstreorienterede demokratiske senator. Hun støtter et fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og er bannerfører for MeToo-kampagnen. Gillibrand havde i sin tid ugentlige squash-aftaler med den demokratiske senator Al Franken, som hjalp hende en del i Gillibrands tidligere karriere. Da han blev anklaget for sexchikane, opfordrede hun ham med det samme til at træde tilbage.
Hun har også sagt, at Bill Clinton burde have trukket sig i 1990'erne for sin opførsel over for kvinder. Det fik en stærk Clinton-støtte fra 1990'erne, Philippe Reins, til at tweete:
- Over 20 yr you took the Clintons’ endorsements, money, and seat. Hypocrite. Interesting strategy for 2020 primaries. Best of luck.”
Gillibrand er ikke ideolog. Hun er pragmatiker og politiker, der har et mål i sigte: Det Hvide Hus og magten. Hun er klar til at være bannerfører for dagens hotteste ideologi for at nå dertil. Lige nu er det MeToo og et fuldt skattebetalt sundhedssystem. Som en vigtig detalje er hun 17 år yngre end Elizabeth Warren og kan dermed ærligt sige: Demokraterne har brug for en ny generation. Om hun så ærligt og med succes kan stå på mål for sine skiftende politiske holdninger, må vi vente med at se, til hun er særdeles sandsynlig kandidat til primærvalgene i 2020.
Subscribe to:
Posts (Atom)
