FAGLIG KAMP: Kampene mellem fagforeninger for statsansatte og republikanske guvernører i flere amerikanske stater bliver mere og mere forbitret og brutal, og skyttegravene bliver for hver dag gravet dybere.
I går udbyggede guvernør Scott Walker fra Wisconsin så sine skanser med et forsvarsskrift. Læs det her. Samtidig vedtog delstatskongressen endelig loven, og Republikanerne kan derfor placere en sejrsfane på fagforeningernes bastioner.
Bloggen har tidligere skrevet flere indlæg om krigen. Læs dem her og her.
Showing posts with label offentlig sektor. Show all posts
Showing posts with label offentlig sektor. Show all posts
13.12.10
Stater med lav skat klarer sig bedst
ARBEJDSLØSHED: USA’s delstater er ved at knække over i to.
På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.
I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.
Hvor går det så bedst?
Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.
I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.
I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.
USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:
1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.
2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.
3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.
4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.
5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.
Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.
Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.
På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.
I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.
Hvor går det så bedst?
Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.
I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.
I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.
Guvernør Christie er gået i krig mod fagforeningerne i New Jersey.
USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:
1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.
2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.
3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.
4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.
5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.
Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.
Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.
10.3.10
Halvdelen af amerikanerne lever af det offentlige
SOCIALISME: I Danmark er det som bekendt langt over halvdelen af befolkningen, der lever af det offentlige. Enten er de offentligt ansatte eller også modtager de overførsler i en eller anden form.
Det får den offentlige sektor til at vokse og vokse, da der altid vil være flere, der stemmer for flere udgifter end imod. De fleste lever jo af det offentlige og får derfor de ekstra udgifter "gratis."
Den offentlige sektor i Danmark er da også i år større end nogensinde før og udgør i år 28,3 procent af BNP.
Situationen i USA er faktisk ikke så meget anderledes end i den hjemlige andedam. Den amerikanske udgave af beskæftigelsesfradraget - Earned Income Tax Credit - er efter tiltag fra Obama blevet så høj, at halvdelen af husstandene ikke skal betale nogen som helst indkomstskat - og en god portion får endda penge fra skattevæsenet.
Tæller man de offentligt ansatte med her, er der også i USA ved at være et flertal af skattenydere frem for skatteydere.
Samtidig er progressiviteten i det amerikanske skattesystem meget højt. De amerikanere, der tjener de 20 procent højeste indkomster, betaler således 91 procent af alle indkomstskatter i USA.
Hvorvidt en sådan situation er holdbar i længere tid i USA - eller i Danmark, for den sags skyld - er i bedste fald usikkert. Men i hvert fald kan liberale ikke længere holde USA frem som et mønstersamfund, mens socialister ikke kan bruge landet som et skræmmebillede. USA ligner år for år mere og mere et typisk vesteuropæisk socialdemokrati.
Læs mere her.
Det får den offentlige sektor til at vokse og vokse, da der altid vil være flere, der stemmer for flere udgifter end imod. De fleste lever jo af det offentlige og får derfor de ekstra udgifter "gratis."
Den offentlige sektor i Danmark er da også i år større end nogensinde før og udgør i år 28,3 procent af BNP.
Situationen i USA er faktisk ikke så meget anderledes end i den hjemlige andedam. Den amerikanske udgave af beskæftigelsesfradraget - Earned Income Tax Credit - er efter tiltag fra Obama blevet så høj, at halvdelen af husstandene ikke skal betale nogen som helst indkomstskat - og en god portion får endda penge fra skattevæsenet.
Tæller man de offentligt ansatte med her, er der også i USA ved at være et flertal af skattenydere frem for skatteydere.
Samtidig er progressiviteten i det amerikanske skattesystem meget højt. De amerikanere, der tjener de 20 procent højeste indkomster, betaler således 91 procent af alle indkomstskatter i USA.
Hvorvidt en sådan situation er holdbar i længere tid i USA - eller i Danmark, for den sags skyld - er i bedste fald usikkert. Men i hvert fald kan liberale ikke længere holde USA frem som et mønstersamfund, mens socialister ikke kan bruge landet som et skræmmebillede. USA ligner år for år mere og mere et typisk vesteuropæisk socialdemokrati.
Læs mere her.
27.1.10
Finanskrisen sparker delstaternes økonomier i sænk
Røde tal: At den amerikanske stat har et gigantunderskud, som kineserne – indtil videre – har valgt at finansiere er en kendt sag.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
