BUDGET: Præsident Barack Obama, Demokraterne i Senatet og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er stadig langt fra en aftale om et budget for resten af året.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
Showing posts with label Harry Reid. Show all posts
Showing posts with label Harry Reid. Show all posts
18.7.10
Bjørnemor vil baske Reid
SLAG FRA HØJRE: ”Mama grizzlies” kalder Sarah Palin de kvindelig teparti-aktivister, og det er netop sådan en bjørnemor, der skal op imod den magtfulde formand for Senatet Harry Reid ved midtvejsvalget til november.
Den demokratiske senator Reid er vældig upopulær i Nevada, men Demokraterne håber på, at Republikanernes valg af den ærkekonservative Sharron Angle skræmmer så mange midtervælgere væk, at Reid bevarer magten.
Men hvem er denne Angle? Den 60-årige bedstemor for ti børnebørn har hele sit liv bekæmpet statsmagten.
Da hendes søn i 1983 blev beordret til at gå et år om i folkeskolen, ville hun tage ham i hjemmeskole. Det nægtede staten og domstolene. Sharron Angle etablerede straks en de jure enmandsskole for sit barn. Kort tid efter havde skolen 24 elever.
To år efter stod hun i spidsen for flere hundrede forældre, da en protestbevægelse fik politikerne i delstaten til at give omfattende ret til hjemmeskole. Staten har nu en af USA’s stærkeste traditioner for hjemmeskoler.
I 1998 blev hun valgt til delstatens kongres og blev hurtigt berømt – eller berygtet – for konsekvent at stemme nej til enhver skatteforhøjelse eller ny udgift.
I 2003 stemte hun nej til en stor forhøjelse af momsen, og guvernøren kunne ikke vedtage forslaget, der krævede to tredjedeles flertal. Guvernøren fik Nevadas højesteret til alligevel at vedtage skatteforhøjelsen.
To år efter blev fem af domstolens syv dommere så stemt ud efter en folkelig bevægelse ledet af Angle førte kampagne mod dem.
Hun har politiske synspunkter, der bedst kan beskrives som noget excentriske. Hun vil forbyde flour i drikkevand og vil give massage til fanger for at få dem rehabiliteret.
Samtidig håber Demokraterne at kunne tage midtervælgerne fra hende, da hun går ind for privatisering af pensionssystemet og at afskaffe undervisningsministeriet.
At hun tilhører højrefløjen hos Republikanerne er der næppe tvivl om, og præsident Barack Obama har kaldt hende ”ekstrem, selv for en republikaner.”
Men hun har entusiastiske tilhængere, der gerne donerer penge. Sammen med Sarah Palin og Rand Paul er hun blevet de facto leder af teparti-bevægelsen. Nu venter det politiske etablissement spændt på, om teparti-aktivisterne kan sejre i andet end primærvalg – eller om de har skudt sig selv i foden ved at vælge meget højreorienterede kandidater, der skræmmer vælgerne og sikrer demokratisk flertal i Kongressen.
Meningsmålingerne siger i øjeblikket 44 procent til Harry Reid og 37 procent til Sharron Angle.
Den demokratiske senator Reid er vældig upopulær i Nevada, men Demokraterne håber på, at Republikanernes valg af den ærkekonservative Sharron Angle skræmmer så mange midtervælgere væk, at Reid bevarer magten.
Men hvem er denne Angle? Den 60-årige bedstemor for ti børnebørn har hele sit liv bekæmpet statsmagten.
Da hendes søn i 1983 blev beordret til at gå et år om i folkeskolen, ville hun tage ham i hjemmeskole. Det nægtede staten og domstolene. Sharron Angle etablerede straks en de jure enmandsskole for sit barn. Kort tid efter havde skolen 24 elever.
Som det sig hør og bør har Sharron Angle kastet sig ud i reklame-kampen.
To år efter stod hun i spidsen for flere hundrede forældre, da en protestbevægelse fik politikerne i delstaten til at give omfattende ret til hjemmeskole. Staten har nu en af USA’s stærkeste traditioner for hjemmeskoler.
I 1998 blev hun valgt til delstatens kongres og blev hurtigt berømt – eller berygtet – for konsekvent at stemme nej til enhver skatteforhøjelse eller ny udgift.
I 2003 stemte hun nej til en stor forhøjelse af momsen, og guvernøren kunne ikke vedtage forslaget, der krævede to tredjedeles flertal. Guvernøren fik Nevadas højesteret til alligevel at vedtage skatteforhøjelsen.
To år efter blev fem af domstolens syv dommere så stemt ud efter en folkelig bevægelse ledet af Angle førte kampagne mod dem.
Hun har politiske synspunkter, der bedst kan beskrives som noget excentriske. Hun vil forbyde flour i drikkevand og vil give massage til fanger for at få dem rehabiliteret.
Samtidig håber Demokraterne at kunne tage midtervælgerne fra hende, da hun går ind for privatisering af pensionssystemet og at afskaffe undervisningsministeriet.
At hun tilhører højrefløjen hos Republikanerne er der næppe tvivl om, og præsident Barack Obama har kaldt hende ”ekstrem, selv for en republikaner.”
Men hun har entusiastiske tilhængere, der gerne donerer penge. Sammen med Sarah Palin og Rand Paul er hun blevet de facto leder af teparti-bevægelsen. Nu venter det politiske etablissement spændt på, om teparti-aktivisterne kan sejre i andet end primærvalg – eller om de har skudt sig selv i foden ved at vælge meget højreorienterede kandidater, der skræmmer vælgerne og sikrer demokratisk flertal i Kongressen.
Meningsmålingerne siger i øjeblikket 44 procent til Harry Reid og 37 procent til Sharron Angle.
3.3.10
Kampen for en af verdens mest magtfulde poster er skudt i gang
MAGT: I det Herrens år 2010 er posten som formand for USA’s senat med pæn sandsynlighed verdens tredjemest magtfulde embede lige efter den amerikanske præsidentpost og lederen af Kina.
Alligevel er den nuværende formand ,Harry Reid, ikke populær hos vælgerne i hjemstaten Nevada.
Republikanerne er naturligvis heller ikke glade for Reid og jubler over udsigten til at kunne sparke ham ud af Senatet i november.
Imidlertid kan Republikanerne hurtigt komme til at savne Reid. Demokraten har anlagt en mild ledelsesstil, hvor også et republikansk parti med 41 pladser kan have en vis indflydelse.
Selv hvis partiet erobrer en håndfuld senatsposter til november – hvad meget i øjeblikket tyder på – kan Republikanerne hurtigt kommer til at lide under en ny formand.
Den nye formand skal findes blandt Demokraternes nuværende nummer to og tre i Senatet – det vil sige enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York.
Begge er noget mere venstreorienterede end Reid med Durbin som den længst til venstre. Republikanerne bør dog nok frygte Schumer mere, idet han er kendt for sin særdeles aggressive stil, og han vil udfordre Republikanerne meget mere, end de er blevet under Harry Reid.
Hvem skal være formand for Senatet, hvis vælgerne i november giver Harry Reid sparket? Med posten følger enorm magt.
Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Men hvem står så med de bedste kort i kampen om formandsposten?
To muligheder
Ved første øjekast Durbin, simpelthen på grund af ancienniteten. Men politiske nørder – blogforfatteren inklusiv – ved naturligvis bedre.
I to omgange var Chuck Schumer formand for DSCC – Democratic Senatorial Campaign Committee. Der er den organisation, der står bag de demokratiske kandidater til Senatet. Her bliver kandidater fundet, truet, hjulpet, får penge, valgkampsstrategier bliver lagt og så videre.
Schumer var en bragende succes og ledte DSCC i de demokratiske jubelår 2006 og 2008.
14 senatorer skylder til en vis grad Schumer deres sæde i Senatet, og også Kirsten Gillibrand kan takke Schumer for, at guvernør David Paterson udnævnte hende til at overtage Hillary Clintons post i Senatet.
Der vil nok være 50-55 demokratiske medlemmer af Senatet i 2011. Det betyder, at for at vinde posten som formand skal enten Schumer eller Durbin samle 25-28 stemmer bag sig.
Gaver med bagtanker
Kræver Schumer, at de 15 senatorer siger tak for hjælpen, skal han kun samle 10 stemmer yderligere – inklusiv sin egen. En overkommelig opgave for så dygtig en strateg.
Schumer og Durbin er i øjeblikket i fuld gang med at købe loyalitet ved at donere penge til kollegaernes valgkampe Schumer har indtil videre doneret 210.000 dollars, mens Durbin har hældt 110.000 dollars ud i milde gaver.
Læs mere om den interne kamp om magten i Det Demokratiske parti her.
Alligevel er den nuværende formand ,Harry Reid, ikke populær hos vælgerne i hjemstaten Nevada.
Republikanerne er naturligvis heller ikke glade for Reid og jubler over udsigten til at kunne sparke ham ud af Senatet i november.
Imidlertid kan Republikanerne hurtigt komme til at savne Reid. Demokraten har anlagt en mild ledelsesstil, hvor også et republikansk parti med 41 pladser kan have en vis indflydelse.
Selv hvis partiet erobrer en håndfuld senatsposter til november – hvad meget i øjeblikket tyder på – kan Republikanerne hurtigt kommer til at lide under en ny formand.
Den nye formand skal findes blandt Demokraternes nuværende nummer to og tre i Senatet – det vil sige enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York.
Begge er noget mere venstreorienterede end Reid med Durbin som den længst til venstre. Republikanerne bør dog nok frygte Schumer mere, idet han er kendt for sin særdeles aggressive stil, og han vil udfordre Republikanerne meget mere, end de er blevet under Harry Reid.
Hvem skal være formand for Senatet, hvis vælgerne i november giver Harry Reid sparket? Med posten følger enorm magt.
Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Men hvem står så med de bedste kort i kampen om formandsposten?
To muligheder
Ved første øjekast Durbin, simpelthen på grund af ancienniteten. Men politiske nørder – blogforfatteren inklusiv – ved naturligvis bedre.
I to omgange var Chuck Schumer formand for DSCC – Democratic Senatorial Campaign Committee. Der er den organisation, der står bag de demokratiske kandidater til Senatet. Her bliver kandidater fundet, truet, hjulpet, får penge, valgkampsstrategier bliver lagt og så videre.
Schumer var en bragende succes og ledte DSCC i de demokratiske jubelår 2006 og 2008.
14 senatorer skylder til en vis grad Schumer deres sæde i Senatet, og også Kirsten Gillibrand kan takke Schumer for, at guvernør David Paterson udnævnte hende til at overtage Hillary Clintons post i Senatet.
Der vil nok være 50-55 demokratiske medlemmer af Senatet i 2011. Det betyder, at for at vinde posten som formand skal enten Schumer eller Durbin samle 25-28 stemmer bag sig.
Gaver med bagtanker
Kræver Schumer, at de 15 senatorer siger tak for hjælpen, skal han kun samle 10 stemmer yderligere – inklusiv sin egen. En overkommelig opgave for så dygtig en strateg.
Schumer og Durbin er i øjeblikket i fuld gang med at købe loyalitet ved at donere penge til kollegaernes valgkampe Schumer har indtil videre doneret 210.000 dollars, mens Durbin har hældt 110.000 dollars ud i milde gaver.
Læs mere om den interne kamp om magten i Det Demokratiske parti her.
6.12.09
Skeptiske demokrater afpresser Reid
Sundhedsreform: Før han blev præsident var Lyndon B. Johnson gennem flere år flertalsleder i Senatet - og en særdeles hårdhændet en af slagsen.
Ville han have noget gennemført, fik han det det gjort. Det var så sikker som et amen i en kirke i Alabama. Det skete ved en blanding af trusler om fratagelse af magtfulde poster, løfter om politisk fryns og enkelte gange noget nær fysisk pression af medlemmerne.
Den fysisk store Johnson var kendt for sine noget hårdhændede omfavnelser af sine kolleger i Senatet, hvis de ikke makkede ret.
Et kollektivt lettelsens suk undslap derfor Senatet, da Johnson i 1961 blev vicepræsident i John F. Kennedys administration.
Den nuværende flertalsleder Harry Reid er langt fra nogen Lyndon Johnson.
Den flinke leder
Reidsatser ganske simpelt på at være flink og håbe på, at senatsmedlemmerne betaler for hans venlighed med loyalitet.
Sådan spiller det politiske klaver dog sjældent, og i øjeblikket er det demokratiske flertal godt i gang med at presse diverse krævende løfter ud af Reid, hvis de skal stemme for sundhedsreformen.
Reid har valgt ikke at gøre brug af en speciel procedure, der ville betyde, at kun 50 stemmer kræves for at vedtage lovgivning.
I stedet skal 60 medlemmer af Senatet støtte lovgivning, hvis ikke en filibuster vil kunne agere stopklods.
Det demokratiske flertal er netop 60, og dermed har hvert enkelt medlem nu en enorm magt til at klemme goder ud af Reid.
Abort
Den konservative demokrat Ben Nelson fra Nebraska har presset Reid til at inkludere en tilføjelse til loven, der sætter en del begrænsninger for adgangen til abort.
Det støder flere mere liberale medlemmer af Senatet, som truer med at blokere for at lovforslag med en sådan tilføjelse.
De to konservative sydstatssenatorer Mary Landrieu og Blanche Lincoln siger til gengæld, at de ikke kan stemme for den nuværende lov, der også indeholder en offentlig sygesikring.
Reids strategi som flink mand er nær ved at vælte læsset på målstregen for Barack Obama og Demokraterne, der ellers er tættere end nogensinde på en omfattende drejning af sundhedssystemet mod mere stat og mindre privat.
De næste par dage bliver afgørende. Læs mere om det spegede forhandlingsforløb her.
22.11.09
Skønhedsdronning puster nyt liv i partiet
Fremgang: Partiet havde langt fra det bedste rygte. Organisatorisk var der ikke styr på meget, og meget af tiden gik med at kritiserende hinanden frem for modparten.
Ind fra højre kom så Sue Lowden, Miss New Jersey i 1973 og nummer to i den efterfølgende Miss America-skønhedskonkurrence. Hun blev ny formand for Republikanerne i Nevada.
Efter skønhedsdronning-karrieren havde Lowden en karriere som journalist, og blev hurtigt anerkendt som en dygtig en af slagsen.
I 1992 stillede hun op til delstats-senatet i Nevada for Republikanerne i et demokratisk-domineret distrikt og slog den daværende flertalsleder Jack Vergiels.
I senatet blev hun kendt som en trofast og dedikeret højreorienteret stemme.
24. april 2007 blev hun så formand for Republikanerne i Nevada og fik hurtigt styr på partiet.
På det tidspunkt var Republikanerne ellers ved at komme i problemer og led under den demokratiske bølge, der snart skyllede ind over Nevada.
Den kunne Lowden ene kvinde ikke gøre meget for at stoppe, og delstatens flertal gik til Barack Obama i 2008, ligesom de to senatorer er demokrater.
Modoffensiv
Men et trods alt revitaliseret republikansk parti - og meget af den revitalisering skyldes Sue Lowden - er nu klar til at slå tilbage.
Harry Reid, demokraterne magtfulde flertalsleder i Senatet, er i knibe i sin hjemstat.
Det har både Sue Lowden og Danny Tarkanian opdaget.
De kæmper nu mod hinanden i et republikansk primærvalg for at kunne gå op imod Reid til midtvejsvalget i 2010.
Både Lowden og Tarkanian slår Reid med op imod 5-10 procent af stemmerne i meningsmålinger.
Lowden har netop trukket sig som formand for Republikanerne i Nevada for at hellige sig valgkampen til Senatet.
Mulig kvindelig stjerne
Hvis hun kan gentage succesen fra 1992 og slå en demokratisk flertalsleder, er der næppe tvivl om, at hun kan erobre en rolle som partiets ledende kvinde.
Det vil passe mange pragmatiske republikanere godt, for så må Sarah Palin i hvert fald delvist give slip på den rolle. Palin er vildt populær blandt den højreorienterede base – men vil blive sparket eftertrykkeligt ned i en valgkamp af Barack Obama og midtervælgerne ved præsidentvalget i 2012.
Læs mere om Reids problemer her.
Læs mere om Sue Lowden her.
Ind fra højre kom så Sue Lowden, Miss New Jersey i 1973 og nummer to i den efterfølgende Miss America-skønhedskonkurrence. Hun blev ny formand for Republikanerne i Nevada.
Efter skønhedsdronning-karrieren havde Lowden en karriere som journalist, og blev hurtigt anerkendt som en dygtig en af slagsen.
I 1992 stillede hun op til delstats-senatet i Nevada for Republikanerne i et demokratisk-domineret distrikt og slog den daværende flertalsleder Jack Vergiels.
I denne video taler Lowden for første gang åbenlyst om sine ambitioner.
I senatet blev hun kendt som en trofast og dedikeret højreorienteret stemme.
24. april 2007 blev hun så formand for Republikanerne i Nevada og fik hurtigt styr på partiet.
På det tidspunkt var Republikanerne ellers ved at komme i problemer og led under den demokratiske bølge, der snart skyllede ind over Nevada.
Den kunne Lowden ene kvinde ikke gøre meget for at stoppe, og delstatens flertal gik til Barack Obama i 2008, ligesom de to senatorer er demokrater.
Modoffensiv
Men et trods alt revitaliseret republikansk parti - og meget af den revitalisering skyldes Sue Lowden - er nu klar til at slå tilbage.
Harry Reid, demokraterne magtfulde flertalsleder i Senatet, er i knibe i sin hjemstat.
Det har både Sue Lowden og Danny Tarkanian opdaget.
De kæmper nu mod hinanden i et republikansk primærvalg for at kunne gå op imod Reid til midtvejsvalget i 2010.
Både Lowden og Tarkanian slår Reid med op imod 5-10 procent af stemmerne i meningsmålinger.
Lowden har netop trukket sig som formand for Republikanerne i Nevada for at hellige sig valgkampen til Senatet.
Mulig kvindelig stjerne
Hvis hun kan gentage succesen fra 1992 og slå en demokratisk flertalsleder, er der næppe tvivl om, at hun kan erobre en rolle som partiets ledende kvinde.
Det vil passe mange pragmatiske republikanere godt, for så må Sarah Palin i hvert fald delvist give slip på den rolle. Palin er vildt populær blandt den højreorienterede base – men vil blive sparket eftertrykkeligt ned i en valgkamp af Barack Obama og midtervælgerne ved præsidentvalget i 2012.
Læs mere om Reids problemer her.
Læs mere om Sue Lowden her.
25.10.09
Tronen vakler under en af verdens mest magtfulde mænd
Usikker: Han er en af USA's - og dermed verdens - mest magtfulde mænd. Det betyder også, at han vil kunne sikre sin hjemstat Nevada store frynsegoder.
Alligevel er Harry Reid - flertalsleder i Senatet - ifølge meningsmålingerne i store problemer forud for det kommende midtvejsvalg i 2010.
Han er bagud 43 procent mod 49 procent til Danny Tarkanian, republikaner og søn af en meget populær basketball-træner i Nevada.
Mod Sue Lowden, formand for Republikanerne i delstaten, står Reid kun til 39 procent mod 49 procent til Lowden.
Nevada har USA's næsthøjeste arbejdsløshed, som nu har nået 13,2 procent af delstatens indbyggere.
Det er en del af forklaringen på Harry Reids fald fra tronen.
En anden er den, at stater i og lige omkring Rocky Mountains har libertarianske traditioner - og sundhedsreformen ligner for mange vælgere et stort, statsligt monster, som vil sluge enhver frihed til at vælge egen læge og selv sammensætte sin sygesikring.
Et nederlag for Senatets flertalsleder vil være et prestigetab af episke dimensioner, både for Reid, men bestemt også for hans parteigenossen.
Nederlaget ætsede, Republikanerne tog flertallet i Senatet, og Demokraternes ydmygelse var komplet.
Uanset hvad mister Demokraterne næppe flertallet i Senatet, i 2010 men prestigetabet vil være betydeligt og kan få indflydelse på præsident Barack Obamas magtbase og dermed hans muligheder for at gennemføre lovgivning.
Republikanerne skal dog ikke glæde sig for tidligt. Sejrens sødme vil umiddelbart smage som det mest lækre kvalitetssukker fra tropiske plantager, men den kan hurtigt ende med at smage som rådne sukkerrør.
Harry Reid vil nemlig blive afløst af enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York. Begge er langt mere partipolitiske og venstreorienterede end Reid, og de vil gøre mere for at smække døren i foran Republikanerne og gennemtromle demokratiske reformer med udgangspunkt i en klassisk venstrefløjstænkning.
I så fald vil Republikanerne have vundet et senatssæde - men alligevel tabt magt og indflydelse. Men så igen - som parti har Republikanerne intet andet valg end at gå efter at banke Reid tilbage til Las Vegas.
Alligevel er Harry Reid - flertalsleder i Senatet - ifølge meningsmålingerne i store problemer forud for det kommende midtvejsvalg i 2010.
Han er bagud 43 procent mod 49 procent til Danny Tarkanian, republikaner og søn af en meget populær basketball-træner i Nevada.
Mod Sue Lowden, formand for Republikanerne i delstaten, står Reid kun til 39 procent mod 49 procent til Lowden.
Nevada har USA's næsthøjeste arbejdsløshed, som nu har nået 13,2 procent af delstatens indbyggere.
Det er en del af forklaringen på Harry Reids fald fra tronen.
En anden er den, at stater i og lige omkring Rocky Mountains har libertarianske traditioner - og sundhedsreformen ligner for mange vælgere et stort, statsligt monster, som vil sluge enhver frihed til at vælge egen læge og selv sammensætte sin sygesikring.
Et nederlag for Senatets flertalsleder vil være et prestigetab af episke dimensioner, både for Reid, men bestemt også for hans parteigenossen.
Den negative reklamekampagne mod Harry Reid er skudt i gang. Republikanerne har bragt deres tungeste artilleri i stilling: Ronald Reagan
Fortilfælde findes. I 2004 tabte Tom Daschle, demokrat og dengang Senatets flertalsleder, valget i South Dakota til John Thune - med 4508 stemmer.
Nederlaget ætsede, Republikanerne tog flertallet i Senatet, og Demokraternes ydmygelse var komplet.
Uanset hvad mister Demokraterne næppe flertallet i Senatet, i 2010 men prestigetabet vil være betydeligt og kan få indflydelse på præsident Barack Obamas magtbase og dermed hans muligheder for at gennemføre lovgivning.
Republikanerne skal dog ikke glæde sig for tidligt. Sejrens sødme vil umiddelbart smage som det mest lækre kvalitetssukker fra tropiske plantager, men den kan hurtigt ende med at smage som rådne sukkerrør.
Harry Reid vil nemlig blive afløst af enten Dick Durbin fra Illinois eller Chuck Schumer fra New York. Begge er langt mere partipolitiske og venstreorienterede end Reid, og de vil gøre mere for at smække døren i foran Republikanerne og gennemtromle demokratiske reformer med udgangspunkt i en klassisk venstrefløjstænkning.
I så fald vil Republikanerne have vundet et senatssæde - men alligevel tabt magt og indflydelse. Men så igen - som parti har Republikanerne intet andet valg end at gå efter at banke Reid tilbage til Las Vegas.
Subscribe to:
Posts (Atom)
