USA's udenrigsminister Mike Pompeo er en høg, der gerne ser Iran bombet.
USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ultrahøj, der gerne ser Iran invaderet, måske hånd i hånd med Israel.
USA's præsident Donald J. Trump er ikke interesseret i sådan et eventyr. Og udover de tilfældigheder i international politik og mange krigsskibe samlet i et smalt Hormuz-stræde, der måske kan give gnisten til en konflikt, så gentager USA ikke Irak-invasionen fra 2003 i Iran lige om lidt.
Således har Trump over for bekendte og venner beklaget sig voldsomt over især John Boltons opførsel.
På Twitter er han åben over for dialog:
"Different opinions are expressed and I make a decisive and final decision - it is a very simple process. All sides, views, and policies are covered. I'm sure that Iran will want to talk soon."
Sammen med handelskrige og told er isolationisme reelt de eneste politiske holdninger, Trump uden ændringer har fastholdt igennem årtier, hvor han ellers er skiftet fra at være demokrat til republikaner til demokrat og tilbage til republikaner igen. Han ser ingen gevinster ved at amerikansk angreb på Iran, der blot vil koste statskassen utallige milliarder og koste amerikanske liv til ingen nytte.
Showing posts with label Iran. Show all posts
Showing posts with label Iran. Show all posts
5.4.15
Tænketank kritiserer Iran-aftale
DIPLOMATI: Den iranske udenrigsminister Javad Zarif vendte forleden hjem til tiljublende menneskemasser i Teheran. Iranerne ser atomaftalen fra Schweiz som en stor sejr.
Samme budskab lyder fra præsident Barack Obama i USA.
Men de kan vel ikke begge have ret?
Nej, mener tænketanken The Foundation for Defence of Democracies. Den er blandt andet ledet af en tidligere Iran-agent fra CIA, Marc Gerecht.
Tænketankens argument er, at udenrigsminister Zarif er en loyal følger af Irans mål om at svække og ramme USA og Israel i særdeleshed og Vesten i almindelighed. Det samme er den nuværende angiveligt reformvenlige præsident Hasan Rouhani, der tilbage i 2003 skrev dette i en akademisk analyse:
"The fundamental principle in Iran’s relations with America—our entire focus—is national strength. Strength in politics, culture, economics, and defense—especially in the field of advanced technology— is the basis for the preservation and overall development of the System, and will force the enemy to surrender.”
Budskabet fra tænketanken lyder, at Obama ikke har forstået iranernes tankegang. Obama overlader kontrollen af, om Iran afruster den militære del af atomprogrammet, til FN. Det er FN for svagt til, og USA har for lidt indflydelse i organisationen.
Endnu værre er det, at flere sanktioner over den kommende tid forsvinder, og USA har ifølge tænketanken meget ringe muligheder for at genindføre dem, hvis iranerne ikke makker ret. Rusland vil blokere, og Frankrig, der ellers har været en stærk støtte i indsatsen for at forhindre en iransk atombombe, kan ikke længere holde EU samlet, når europæiske virksomheder vælter ind på det iranske marked.
Specielle bomber
Så er der kun den militære trussel tilbage, og den tvivler tænketanken på, at USA under Obama har viljen til.
Sidstnævnte er det dog tilladt at tvivle på. Det er næppe tilfældigt, at USA kort efter gennembruddet i forhandlingerne offentliggjorde detaljer om specialbyggede bomber, der kan trænge ned gennem dybe klipper og ramme de iranske atomanlæg, der er placeret under jorden, Det er et signal om, at Iran ikke har frit lejde efter aftalen.
Samme budskab lyder fra præsident Barack Obama i USA.
Men de kan vel ikke begge have ret?
Nej, mener tænketanken The Foundation for Defence of Democracies. Den er blandt andet ledet af en tidligere Iran-agent fra CIA, Marc Gerecht.
Tænketankens argument er, at udenrigsminister Zarif er en loyal følger af Irans mål om at svække og ramme USA og Israel i særdeleshed og Vesten i almindelighed. Det samme er den nuværende angiveligt reformvenlige præsident Hasan Rouhani, der tilbage i 2003 skrev dette i en akademisk analyse:
"The fundamental principle in Iran’s relations with America—our entire focus—is national strength. Strength in politics, culture, economics, and defense—especially in the field of advanced technology— is the basis for the preservation and overall development of the System, and will force the enemy to surrender.”
Budskabet fra tænketanken lyder, at Obama ikke har forstået iranernes tankegang. Obama overlader kontrollen af, om Iran afruster den militære del af atomprogrammet, til FN. Det er FN for svagt til, og USA har for lidt indflydelse i organisationen.
Endnu værre er det, at flere sanktioner over den kommende tid forsvinder, og USA har ifølge tænketanken meget ringe muligheder for at genindføre dem, hvis iranerne ikke makker ret. Rusland vil blokere, og Frankrig, der ellers har været en stærk støtte i indsatsen for at forhindre en iransk atombombe, kan ikke længere holde EU samlet, når europæiske virksomheder vælter ind på det iranske marked.
Specielle bomber
Så er der kun den militære trussel tilbage, og den tvivler tænketanken på, at USA under Obama har viljen til.
Sidstnævnte er det dog tilladt at tvivle på. Det er næppe tilfældigt, at USA kort efter gennembruddet i forhandlingerne offentliggjorde detaljer om specialbyggede bomber, der kan trænge ned gennem dybe klipper og ramme de iranske atomanlæg, der er placeret under jorden, Det er et signal om, at Iran ikke har frit lejde efter aftalen.
Subscribe to:
Posts (Atom)
