Står byerne for fald?

Byerne er blevet demokraternes bastion, og også i resten af verden står de venstreorienterede stærkt i byerne, mens den konservative reaktion kommer fra landet. Splittelsen er massiv.

Men måske coronapandemien vil sprede befolkningen ud?

Med hjemmearbejde vil bykernerne skrumpe, for folk skal ikke længere ind på kontorerne. Der er ikke brug for restauranter til frokosterne eller hoteller til de forretningsrejsende. Flere vil blive freelancere og selvstændige, for hvorfor være ansat, når du alligevel aldrig ser kollegerne og har alt kontorudstyr derhjemme? 

Udviklingen kan styrke Demokraterne, fordi deres stærkt koncentrerede vælgere i byerne vil flytte til mindre byer med lavere huslejer. Flere stater bliver dermed svingstater. Der er sådan set ikke tale om en ny udvikling, men blot en accelering af en allerede igangværende udvikling, mener forfatteren.  

Eller - måske vil det slet ingen ting ændre. Forfatteren tager sine forbehold og siger, at udviklingen mod større byer og flere udgifter til services og fornøjelser er megatrends, der har eksisteret i århundreder, pandemier eller ej. 

Nu passer jobtallene

I 76 måneder i træk er antallet af job vokset i USA. Dermed er landet inde i den tredjelængste økonomiske optur i nyere tid.

Det imponerede dog ikke præsident Trump tilbage under valgkampen. Hver gang USA's Arbejdsministerium præsenterede tallene, fik de stemplet "falske." Det var Barack Obama, der manipulerede, lød det.

- Don’t believe these phony numbers. The 5 percent figure is one of the biggest hoaxes in American modern politics, erklærede kandidat Trump tilbage i august 2016.

I går kom så tallene for februar, den første hele måned under præsident Trumps lederskab. Og sørme om ikke tallene nu passer. Som pressetalsmand Sean Spicer sagde:

- He said to quote him very clearly: ‘They may have been phony in the past, but it’s very real now.

Dermed er det, du kan kalde for den første originale fake news - afvisningen af jobtallene - nu returneret til at være "real and fair news." En i sandhed forundelig udvikling.

Fareed Zakaria: USA's hvide er "doomed"

Fareed Zakaria er en af USA's mest berømte journalister og kommentatorer.

I en noget kontroversiel kronik i The Washington Post skriver han, at USA's hensygnende hvide middelklasse vender sig mod Donald Trump for at genvinde fordums glans og styrke. Men det er en udsigtsløs kamp, mener han:

The United States is going through a great power shift. Working-class whites don’t think of themselves as an elite group. But, in a sense, they have been, certainly compared with blacks, Hispanics, Native Americans and most immigrants. They were central to America’s economy, its society, indeed its very identity. They are not anymore. Donald Trump has promised that he will change this and make them win again. But he can’t. No one can. And deep down, they know it.

Kommentarsporet er det mest interessante ved kronikken, for som flere påpeger, har Zakaria ignoreret det vigtigste: Nemlig det faktum, at den rivende teknologiske udvikling betyder færre og færre job på grund af øget automatisering, og det underminerer reelt den samfundsorden, der har eksisteret i hele verden siden den industrielle revolution. Hvordan håndterer vi den udfordring?

Læs kronikken og kommentarerne her. 

Ingen penge til arbejdsløse amerikanere

ARBEJDSLØSHED: I december udløb et særligt program, som gav 47 ugers ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. Nu vil præsident Barack Obama og Demokraterne forlænge understøttelsen yderligere. Det forklarede præsidenten i en tale efter hjemkomsent fra familiens årlige Hawaii-ferie:

- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.

Obama fortsatte:

- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.

Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.

En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.

Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.

North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.

I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.

Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.

Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.

Er alt så liv og glade dage i North Carolina?

Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.

Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.

Amerikanerne arbejder deltid - mod deres vilje

ARBEJDSLØSHED:  Den gode nyhed: Marts 2013 var den 30. måned i træk med jobvækst i USA.

Den dårlige nyhed: Mange af de nye arbejdspladser er dårligt lønnede og usikre deltidsstillinger.

7,6 mio. amerikanere ønsker at skifte deres deltidsjob ud med et på fuld tid, men kan ikke finde stillingerne. Tæller man de ufrivilligt deltidsansatte med i arbejdsløshedskøen, er den reelle amerikanske arbejdsløshed nærmere 13,8 procent end de officielle 7,6 procent.

Samtidig er stillingerne som regel dårligere betalt og med færre goder end de job, folk kom fra. Siden væksten i økonomien vendte tilbage for fire år siden, har langt de fleste af de nye job været lavtbetalte arbejdspladser i servicesektoren som butiksarbejde, restaurant osv. Et ud af 13 amerikanske job er nu i restauranter og køkkener. 19,1 procent af amerikanerne arbejder deltid med 16,9 procent før krisen-

Derfor er de amerikanske husstandes indkomster stagneret siden 2008, og de har endda været svagt faldende det seneste kvartal. 

Situationen vil næppe bedre sig de kommende år. I 2014 træder en del af præsident Barack Obamas sundhedsreform i kraft. Reformen betyder, at virksomheder med over 50 fuldtidsansatte skal betale sundhedsforsikring for de ansatte. Ellers vanker der sanktioner. Her har flere virksomheder meldt ud, at de vil forsøge at holde sig under de 50 fuldtidsjob og satse mere på deltidsansatte for at undgå reglerne.