ÆGTESKABER: USA's Højesteret besluttede i denne uge, at ægteskaber mellem personer af samme køn skal være tilladt i alle amerikanske delstater. De 17 stater, der endnu ikke har tilladt det, skal altså rette ind.
Store dele af Det Republikanske Parti raser. En af samfundets søjler, ægteskabet mellem mand og kvinde, slår revner.
Den opbakning deles dog langtfra af alle amerikanere.
Ved valget i 2004 ville George W. Bush og hans kampagneleder Karl Rove trækker opmærksomheden væk fra den upopulære Irak-krig. Det gjorde de ved at slå på kampen mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber. De sørgede for, at en række vigtige svingstater holdt folkeafstemninger for eller imod ægteskaberne. De fleste steder blev der sagt nej, og de aktiverede nej-stemmer stemte samtidig for Republikanerne. George W. Bush blev genvalgt.
Holdningsskift
Siden har amerikanere rykket sig endog meget hurtigt. De nyeste meningsmålinger viser, at 63 procent af amerikanerne nu støtter ægteskab mellem homoseksuelle.
Republikanerne ved, at det er ved at være en tabt sag, men præsidentkandidaterne har stadig brug for de kristne stemmer ved primærvalgene. Deres salomoniske løsning bliver nok at erklære, de er imod ægteskaberne, men ikke vil pille ved Højesterets beslutning.
Tingene er lettere for Demokraterne. Præsident Barack Obama selv skiftede holdning i 2010 og blev en stærk forkæmper for homoseksuelle ægteskaber. Nu er der reel feststemning i partiet, og efter Højesterets afgørelse blev Det Hvide Hus derfor farvelagt:
Showing posts with label homoseksuelle. Show all posts
Showing posts with label homoseksuelle. Show all posts
28.2.10
Dick Cheney kæmper for de homoseksuelle
HOMOSEKSUALITET: Tidligere vicepræsident Dick Cheney har ganske givet lagt sig ud med den gamle garde i det republikanske parti, da han tidligere på måneden erklærede sin støtte til, at homoseksuelle åbent kan gøre tjeneste i det amerikanske militær.
USA’s væbnede styrker har siden Bill Clintons tid som præsident håndteret homoseksuelle med politikken ”don’t ask, don’t tell.” Politikken forbyder homoseksuelle at fortælle om deres seksualitet, men forbyder samtidig overordnede at udspørge dem om den. At der er homoseksuelle i USA’s hær, flåde og luftvåben – og i øvrigt ganske sikkert altid har været det – er der næppe tvivl om. Men tale om det kan man altså ikke.
Der var voldsom debat om politikken, da Dick Cheney var forsvarsminister under præsident George H. W. Bush. Dengang støttede Cheney da også loven.
Cheney har aldrig været nogen stor tilhænger af det republikanske partis sociale standpunkter omkring abort, homoseksuelle og religionens betydning – og har i øvrigt selv en lesbisk datter.
Derfor kan det næppe overraske stort, at han til ABC News udtalte følgende:
- When the Chiefs come forward and say, ‘We think we can do it,' then that strikes me that it's time to reconsider the policy. Twenty years ago the military was a strong advocate of Don't Ask Don't Tell when I was the Secretary of Defense. I think things have changed significantly since then.
Unge er ligeglade
Støtten til at ophæve “don’t ask, don’t tell” er steget betydeligt i den amerikanske befolkning siden starten af 1990erne, og her rammer Cheney målskiven præcist, da han forklarer, hvorfor det er sket:
- It's partly a generational question, sagde han til ABC News.
De unge vælgere i USA har ingen større interesse i de gamle kulturkampe om abort, homoseksuelle og ægteskab, som Republikanerne levede højt på i slutningen af det sidste årtusinde. Viser de endelig interesse for spørgsmålene, er det store flertals holdninger ikke længere konservative. Her er det den gamle, hvide garde, der stadig holder kulturkampens fane højt.
Gennembrud i år?
Måske kommer der allerede lovændringer i løbet af 2010. I sin tale til nationen lovede Barack Obama, at Kongressen ville afskaffe loven. Det vil enten ske i løbet af i år, eller måske sammen med vedtagelsen af militærets budgetter for 2011. Spørgsmålet er så, om de gamle kulturkrigere på højrefløjen har magten til at vinde opgøret endnu engang - endsige magten til at overhovedet at tage opgøret igen.
Læs Wikipedias artikel om "don’t ask, don’t tell" her.
USA’s væbnede styrker har siden Bill Clintons tid som præsident håndteret homoseksuelle med politikken ”don’t ask, don’t tell.” Politikken forbyder homoseksuelle at fortælle om deres seksualitet, men forbyder samtidig overordnede at udspørge dem om den. At der er homoseksuelle i USA’s hær, flåde og luftvåben – og i øvrigt ganske sikkert altid har været det – er der næppe tvivl om. Men tale om det kan man altså ikke.
Der var voldsom debat om politikken, da Dick Cheney var forsvarsminister under præsident George H. W. Bush. Dengang støttede Cheney da også loven.
Cheney har aldrig været nogen stor tilhænger af det republikanske partis sociale standpunkter omkring abort, homoseksuelle og religionens betydning – og har i øvrigt selv en lesbisk datter.
Derfor kan det næppe overraske stort, at han til ABC News udtalte følgende:
- When the Chiefs come forward and say, ‘We think we can do it,' then that strikes me that it's time to reconsider the policy. Twenty years ago the military was a strong advocate of Don't Ask Don't Tell when I was the Secretary of Defense. I think things have changed significantly since then.
Unge er ligeglade
Støtten til at ophæve “don’t ask, don’t tell” er steget betydeligt i den amerikanske befolkning siden starten af 1990erne, og her rammer Cheney målskiven præcist, da han forklarer, hvorfor det er sket:
- It's partly a generational question, sagde han til ABC News.
De unge vælgere i USA har ingen større interesse i de gamle kulturkampe om abort, homoseksuelle og ægteskab, som Republikanerne levede højt på i slutningen af det sidste årtusinde. Viser de endelig interesse for spørgsmålene, er det store flertals holdninger ikke længere konservative. Her er det den gamle, hvide garde, der stadig holder kulturkampens fane højt.
Gennembrud i år?
Måske kommer der allerede lovændringer i løbet af 2010. I sin tale til nationen lovede Barack Obama, at Kongressen ville afskaffe loven. Det vil enten ske i løbet af i år, eller måske sammen med vedtagelsen af militærets budgetter for 2011. Spørgsmålet er så, om de gamle kulturkrigere på højrefløjen har magten til at vinde opgøret endnu engang - endsige magten til at overhovedet at tage opgøret igen.
Læs Wikipedias artikel om "don’t ask, don’t tell" her.
18.11.09
Politikere tillader homoseksuelle ægteskaber - borgerne forbyder dem
Folkeafstemning: Politikerne i delstaten Maine må erkende, at de tilsyneladende er ude af trit med deres vælgere.
Politikerne vedtog ellers i maj, at homoseksuelle skulle kunne gifte sig.
Modstandere lancerede straks en folkeafstemning om lovforslaget, og for nylig 53 procent så for igen at forbyde homoseksuelle at gifte sig, mens 47 procent ville bevare tilladelsen.
Det er noget af en bét for venstreorienterede, som ellers følte sig sikre i Maine - en blå stat i den tradionelt venstreorienterede New England-region.
Læs mere om sagen hos Bangor Daily News her.
Politikerne vedtog ellers i maj, at homoseksuelle skulle kunne gifte sig.
Modstandere lancerede straks en folkeafstemning om lovforslaget, og for nylig 53 procent så for igen at forbyde homoseksuelle at gifte sig, mens 47 procent ville bevare tilladelsen.
Det er noget af en bét for venstreorienterede, som ellers følte sig sikre i Maine - en blå stat i den tradionelt venstreorienterede New England-region.
Læs mere om sagen hos Bangor Daily News her.
Subscribe to:
Posts (Atom)
