EMBEDSFOLK: Med 72 procent af stemmerne valgte new yorkerne demokraten Bill de Blasio til ny borgmester. Nu er han ved at sætte sit hold af embedsfolk - noget, der tit siger meget om de kommende års styre.
The New York Times har kigget på to af de vigtigste udnævnelser.
Anthony Shorris er blevet viceborgmester med ansvar for dag-til-dag styringen af byen. Avisen roser udnævnelsen. Shorris er en erfaren mand, som har udført sine tidligere job perfekt.
William Bratton er blevet ansvarlig for politistyrken NYPD - en vigtig, men svær post. Bratton skal balancere mellem politiets ønsker, borgernes krav om sikkerhed og borgerrettighedgruppers kamp for retssikkerhed.
Han havde samme post under borgmester Rudy Giuliani, hvor kriminaliteten styrtdykkede. De seneste år har Bratton haft en lignende stilling i Los Angeles, og også her klarede han opgaven udmærket. The New York Times giver derfor borgmesteren medvind med hans udnævnelser indtil videre.
Læs artiklen her.
Showing posts with label New York. Show all posts
Showing posts with label New York. Show all posts
17.9.10
Teparti-kandidater snyder toprepublikanere - og bloggen
OVERRASKELSER: Fra Nevada over Colorado til Alaska og Delaware vinder teparti-kandidater over kandidater fra det republikanske establishment - som regel til stor overraskelse for de republikanske ledere.
Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.
I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.
Men sådan gik det ikke.
Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.
Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.
Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.
Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.
Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.
I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.
Men sådan gik det ikke.
Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.
Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.
Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.
Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.
13.9.10
New Yorks Kennedy-familie er på vej mod toppen
ERFARING: Massachussets har et politisk dynasti i den navnkundige Kennedy-familie, mens Texas har leveret Bush-dynastiet.
Det vil New York naturligvis ikke stå tilbage over for, og delstaten har tidligere leveret den stenrige og republikanske politikerfamilie Rockefeller.
Demokraterne i den blå stat sætter nu deres lid til Cuomo-familien.
I 1980’erne og frem til 1994 var Mario Cuomo en særdeles populær guvernør i delstaten.
I 1984 gav han en rost tale ved det demokratiske konvent, og mange mente, at han ville stille op til et præsidentvalg.
Lod fly vente
I 1992 var han så tæt på, at han lod et fly vente på landingsbanen, mens han overvejede, om han skulle flyve til primærvalg i New Hampshire.
Han valgte at sige nej, da han mente, at George H. W. Bush efter sejren i den første golfkrig var usårlig. Og så vandt Bill Clinton som bekendt valget…
Nu står Mario Cuomos søn, Andrew, til at overtage stafetten.
Den 52-årige nuværende justitsminister i New York er således storfavorit til at vinde guvernørvalget over republikaneren Rick Lazio, der i 2000 var Hillary Rodham Clintons modstander ved senatsvalget.
Delstaten New York - her Times Square - skal have ny guvernør, og det bliver i familien. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Andrew Cuomo er vokset op i Queens, og har i sin politiske karriere fokuseret på boligmangel og hjemløshed. I 80’erne arbejdede han med området i New York, og fra 1997 til 2001 var han minister i Department of Housing and Urban Development under Bill Clinton.
I meningsmålinger står Andrew Cuomo til mellem 50 og 60 procent af stemmerne mod 20-30 procent til Rick Lazio. Valget er så godt som afgjort på forhånd.
Sexskandaler
Det er heldigt for Demokraterne, der ellers stod til at tabe guvernørposten i delstaten New York efter en række skandaler.
Først måtte guvernør Elliot Spitzer trække sig, da han blev indblandet i sager om sexkøb.
Dernæst lykkedes det hans afløser, den blinde David Paterson, at gøre sig vældig upopulær med en autoritær ledelsesstil – samtidig med at både han og konen begge blev afsløret i at have affærer.
Meningsmålinger viser, at Lazio ville have haft gode muligheder for at slå Paterson.
Nu ligger vejen i stedet åben for, at Andrew Cuomo måske en dag kan nå det, faren aldrig nåede: Det Hvide Hus. Hvis han bliver valgt i år, kan han i 2016 stille op til præsidentvalg med seks års erfaring som guvernør, ministererfaring og embedsmandserfaring – ikke en dårlig baggrund for en ambitiøs politiker.
Bloggen afslutter hermed en gennemgang af nogle af de mere spændende guvernørvalg til november. Her er de tidligere dele af serien:
Michigan.
Florida.
Californien.
Texas.
Det vil New York naturligvis ikke stå tilbage over for, og delstaten har tidligere leveret den stenrige og republikanske politikerfamilie Rockefeller.
Demokraterne i den blå stat sætter nu deres lid til Cuomo-familien.
I 1980’erne og frem til 1994 var Mario Cuomo en særdeles populær guvernør i delstaten.
I 1984 gav han en rost tale ved det demokratiske konvent, og mange mente, at han ville stille op til et præsidentvalg.
Lod fly vente
I 1992 var han så tæt på, at han lod et fly vente på landingsbanen, mens han overvejede, om han skulle flyve til primærvalg i New Hampshire.
Han valgte at sige nej, da han mente, at George H. W. Bush efter sejren i den første golfkrig var usårlig. Og så vandt Bill Clinton som bekendt valget…
Nu står Mario Cuomos søn, Andrew, til at overtage stafetten.
Den 52-årige nuværende justitsminister i New York er således storfavorit til at vinde guvernørvalget over republikaneren Rick Lazio, der i 2000 var Hillary Rodham Clintons modstander ved senatsvalget.
Delstaten New York - her Times Square - skal have ny guvernør, og det bliver i familien. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Andrew Cuomo er vokset op i Queens, og har i sin politiske karriere fokuseret på boligmangel og hjemløshed. I 80’erne arbejdede han med området i New York, og fra 1997 til 2001 var han minister i Department of Housing and Urban Development under Bill Clinton.
I meningsmålinger står Andrew Cuomo til mellem 50 og 60 procent af stemmerne mod 20-30 procent til Rick Lazio. Valget er så godt som afgjort på forhånd.
Sexskandaler
Det er heldigt for Demokraterne, der ellers stod til at tabe guvernørposten i delstaten New York efter en række skandaler.
Først måtte guvernør Elliot Spitzer trække sig, da han blev indblandet i sager om sexkøb.
Dernæst lykkedes det hans afløser, den blinde David Paterson, at gøre sig vældig upopulær med en autoritær ledelsesstil – samtidig med at både han og konen begge blev afsløret i at have affærer.
Meningsmålinger viser, at Lazio ville have haft gode muligheder for at slå Paterson.
Nu ligger vejen i stedet åben for, at Andrew Cuomo måske en dag kan nå det, faren aldrig nåede: Det Hvide Hus. Hvis han bliver valgt i år, kan han i 2016 stille op til præsidentvalg med seks års erfaring som guvernør, ministererfaring og embedsmandserfaring – ikke en dårlig baggrund for en ambitiøs politiker.
Bloggen afslutter hermed en gennemgang af nogle af de mere spændende guvernørvalg til november. Her er de tidligere dele af serien:
Michigan.
Florida.
Californien.
Texas.
7.3.10
New York vil sparke guvernøren ud
SKANDALER: Det har ikke været let at være guvernør i staten New York i denne valgperiode.
Først røg Elliot Spitzer, som måtte forlade guvernørboligen efter at have brugte store summer på luksusludere – hvilket i øvrigt førte til en vis berømmelse for en af pigerne, Ashley Dupré.
Hun er nu sanger og skribent af sexklummer i avisen New York Post.
David Paterson, viceguvernøren, trådte til. I de første måneder var pressen mest interesseret i det faktum, at Paterson var nationens første blinde guvernør – og den første sorte guvernør i New York.
To grumme sager
Men til journalisters og bloggeres tilfredshed er der nu en stor gryderet fyldt med skandaleguf at fylde spalter, tv-programmer og internetsider med.
I januar blev Paterson beskyldt for at have snydt med en kontrakt, da retten til at drive et casino med 4500 spillemaskiner blev uddelt. Firmaet Aqueduct Race Track Entertainment Group (AEG) vandt licensen.
Problemet er, at AEG afgav det dårligste bud, men fik lov til at rette det til det bedste.
Beskyldningerne mod Paterson går på, at en storinvestor i AEG truede med at støtte Mario Cuomo ved guvernørvalget i 2010 frem for Paterson, hvis ikke AEG vandt retten til at drive casinoet.
Samtidig købte rapperen Jay-Z syv procent af AEG, og det gik godt i tråd med Patersons krav om, at vinderen af licensen skulle føre en ”Affirmative Action-” politik.
Siden er beskyldningerne haglet ned over Paterson, som angiveligt skulle have et tæt forhold til Jay-Z.
Paterson afviser beskyldningerne.
Det gik dog hurtigt fra skidt til værre for guvernøren.
Vidner ændrede udtalelser
I februar i år skulle Paterson således have fået en række vidner til at ændre deres udtalelser, efter at en nær medarbejder var blevet anklaget for hustruvold. Angiveligt talte Paterson med den voldsramte kvinde, dagen før hun droppede sagen. Også her afviser Paterson anklagerne.
Men nu afviser befolkningen så Paterson. Kun 21 procent synes således, at han gør et godt stykke arbejde. 42 procent ønsker, at han trækker sig tilbage med det samme.
Det har han indtil videre sagt, at det vil han ikke. Men til gengæld har han også erkendt, at den politiske karriere ligger i ruiner. Beskyldninger om affærer og stofmisbrug gør langt fra situationen lysere.
26. februar gjorde Paterson det klart, at han ikke vil stille op til guvernørvalget senere i år. Spørgsmålet er nu snarere, om han overhovedet er guvernør, når valgdagen oprinder.
Først røg Elliot Spitzer, som måtte forlade guvernørboligen efter at have brugte store summer på luksusludere – hvilket i øvrigt førte til en vis berømmelse for en af pigerne, Ashley Dupré.
Hun er nu sanger og skribent af sexklummer i avisen New York Post.
David Paterson, viceguvernøren, trådte til. I de første måneder var pressen mest interesseret i det faktum, at Paterson var nationens første blinde guvernør – og den første sorte guvernør i New York.
To grumme sager
Men til journalisters og bloggeres tilfredshed er der nu en stor gryderet fyldt med skandaleguf at fylde spalter, tv-programmer og internetsider med.
I januar blev Paterson beskyldt for at have snydt med en kontrakt, da retten til at drive et casino med 4500 spillemaskiner blev uddelt. Firmaet Aqueduct Race Track Entertainment Group (AEG) vandt licensen.
Problemet er, at AEG afgav det dårligste bud, men fik lov til at rette det til det bedste.
Beskyldningerne mod Paterson går på, at en storinvestor i AEG truede med at støtte Mario Cuomo ved guvernørvalget i 2010 frem for Paterson, hvis ikke AEG vandt retten til at drive casinoet.
Samtidig købte rapperen Jay-Z syv procent af AEG, og det gik godt i tråd med Patersons krav om, at vinderen af licensen skulle føre en ”Affirmative Action-” politik.
Siden er beskyldningerne haglet ned over Paterson, som angiveligt skulle have et tæt forhold til Jay-Z.
Paterson afviser beskyldningerne.
Det gik dog hurtigt fra skidt til værre for guvernøren.
Vidner ændrede udtalelser
I februar i år skulle Paterson således have fået en række vidner til at ændre deres udtalelser, efter at en nær medarbejder var blevet anklaget for hustruvold. Angiveligt talte Paterson med den voldsramte kvinde, dagen før hun droppede sagen. Også her afviser Paterson anklagerne.
Men nu afviser befolkningen så Paterson. Kun 21 procent synes således, at han gør et godt stykke arbejde. 42 procent ønsker, at han trækker sig tilbage med det samme.
Det har han indtil videre sagt, at det vil han ikke. Men til gengæld har han også erkendt, at den politiske karriere ligger i ruiner. Beskyldninger om affærer og stofmisbrug gør langt fra situationen lysere.
26. februar gjorde Paterson det klart, at han ikke vil stille op til guvernørvalget senere i år. Spørgsmålet er nu snarere, om han overhovedet er guvernør, når valgdagen oprinder.
27.1.10
Finanskrisen sparker delstaternes økonomier i sænk
Røde tal: At den amerikanske stat har et gigantunderskud, som kineserne – indtil videre – har valgt at finansiere er en kendt sag.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
8.11.09
Borgerkrigen er brudt ud
Kamp: Der blev revet i håret, kradset i øjnene og blodet flød.
Mens Republikanerne let sikrede sig sejre i Virginia og New Jersey - og genskabte lidt af troen på succes internt i partiet - udviklede et ellers obskurt valg i kongresdistriktet NY-23 sig til en regulær skyttegravskrig - og desværre for Republikanerne var det ikke dem mod demokraterne.
Det var derimod en republikansk borgerkrig.
Det republikanske "establishment" nominerede Dede Scozzafava, en højreorienteret kandidat på det økonomiske område, mens hun er mere moderat omkring homoseksualitet og abort.
Republikanernes stærke højrefløj gjorde oprør.
Doug Hoffman blev nomineret, og pludselig havde demokraten Bill Owens en god chance i et ellers historisk stærkt republikanske distrikt.
Selv fra Empire State Building kan man ikke se hele vejen til New Yorks 23. kongresdistrikt - men det gemmer sig et sted derude i horisonten. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com
Newt Gingrich har længe været højrerepublikanernes stjerne, men han "kom til" at støtte Scozzafava, og fik en verbal skidtspand i hovedet af flere toppolitikere.
Højrefløjens darling Sarah Palin udtalte sin støtte til Hoffman og fik følgeskab af dignitarer som Michele Bachman, Rick Santorum, Tim Pawlenty og Fred Thompson.
Rædsel
Gingrich var rædselsslagen. Hellere have en trods alt fornuftig republikaner i kongressen end en demokrat, mener han, men ideologerne til højre ville have den rene vare.
Scozzafavas valgkamp kollapsede, og 31. oktober trak hun sig ud af valgkampen.
3. november vandt Bill Owens valget.
Omend det på kort sigt er et smerteligt og selvpåført nederlag, er Gingrich-fløjen godt tilfreds.
Målet for den fløj er at få flertal i kongressen - kandidaterne behøver ikke være krystalklare ideologer.
Det er meget lig den taktik, Demokraterne har brugt, hvor en anseelig del af deres kongresmedlemmer er forholdsvist konservative.
Gingrich-fløjen håber på, at den ideologiske højrefløj nu har lært, at det er en dårlig strategi at gå efter de rene varer. Kompromiser er nødvendige, ellers løber Demokraterne med det hele.
Var Hoffman løbet af med sejren, ville det have styrket Palin-fløjen gevaldigt, og det ville - alt andet lige- have svækket de republikanske chancer for at gøre indhug i demokraternes flertal i 2010.
Taktisk genistreg
Formand Michael Steele og mere moderate republikanere, som det mulige præsidentemne i 2012 Mitt Romney, får deres hyr med at samle partiet.
I mellemtiden kan Barack Obama og Demokraterne glæde sig over deres taktiske genistreg, som måske endda kan ende i en strategisk sejr. Det var nemlig Obama, som udpegede republikaneren John M. McHugh som ny "Secretary of the Army" og dermed nødvendiggjorde et nyvalg i distriktet.
Spreder splittelsen mellem moderate og mere ideologiske republikanere sig, kan Demokraterne med ro i sindet se frem til midtvejsvalget i 2010. Obama og stabschef Rahm Emanuel må gnide sig i hænderne i det ovale kontor...
Mens Republikanerne let sikrede sig sejre i Virginia og New Jersey - og genskabte lidt af troen på succes internt i partiet - udviklede et ellers obskurt valg i kongresdistriktet NY-23 sig til en regulær skyttegravskrig - og desværre for Republikanerne var det ikke dem mod demokraterne.
Det var derimod en republikansk borgerkrig.
Det republikanske "establishment" nominerede Dede Scozzafava, en højreorienteret kandidat på det økonomiske område, mens hun er mere moderat omkring homoseksualitet og abort.
Republikanernes stærke højrefløj gjorde oprør.
Doug Hoffman blev nomineret, og pludselig havde demokraten Bill Owens en god chance i et ellers historisk stærkt republikanske distrikt.
Selv fra Empire State Building kan man ikke se hele vejen til New Yorks 23. kongresdistrikt - men det gemmer sig et sted derude i horisonten. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com
Newt Gingrich har længe været højrerepublikanernes stjerne, men han "kom til" at støtte Scozzafava, og fik en verbal skidtspand i hovedet af flere toppolitikere.
Højrefløjens darling Sarah Palin udtalte sin støtte til Hoffman og fik følgeskab af dignitarer som Michele Bachman, Rick Santorum, Tim Pawlenty og Fred Thompson.
Rædsel
Gingrich var rædselsslagen. Hellere have en trods alt fornuftig republikaner i kongressen end en demokrat, mener han, men ideologerne til højre ville have den rene vare.
Scozzafavas valgkamp kollapsede, og 31. oktober trak hun sig ud af valgkampen.
3. november vandt Bill Owens valget.
Omend det på kort sigt er et smerteligt og selvpåført nederlag, er Gingrich-fløjen godt tilfreds.
Målet for den fløj er at få flertal i kongressen - kandidaterne behøver ikke være krystalklare ideologer.
Det er meget lig den taktik, Demokraterne har brugt, hvor en anseelig del af deres kongresmedlemmer er forholdsvist konservative.
Gingrich-fløjen håber på, at den ideologiske højrefløj nu har lært, at det er en dårlig strategi at gå efter de rene varer. Kompromiser er nødvendige, ellers løber Demokraterne med det hele.
Var Hoffman løbet af med sejren, ville det have styrket Palin-fløjen gevaldigt, og det ville - alt andet lige- have svækket de republikanske chancer for at gøre indhug i demokraternes flertal i 2010.
Taktisk genistreg
Formand Michael Steele og mere moderate republikanere, som det mulige præsidentemne i 2012 Mitt Romney, får deres hyr med at samle partiet.
I mellemtiden kan Barack Obama og Demokraterne glæde sig over deres taktiske genistreg, som måske endda kan ende i en strategisk sejr. Det var nemlig Obama, som udpegede republikaneren John M. McHugh som ny "Secretary of the Army" og dermed nødvendiggjorde et nyvalg i distriktet.
Spreder splittelsen mellem moderate og mere ideologiske republikanere sig, kan Demokraterne med ro i sindet se frem til midtvejsvalget i 2010. Obama og stabschef Rahm Emanuel må gnide sig i hænderne i det ovale kontor...
18.7.09
Guvernør Paterson ender som en døgnflue
David Paterson fik sit livs største chance, da guvernør Elliot Spitzer blev afsløret i at betale dyre domme for luksus-escortpiger.
Viceguvernør Paterson blev ny leder af staten New York, og forhåbningerne til den i øvrigt blinde politiker var høje.
Siden er hans popularitet raslet ned. Årsagerne er flere.
Underskud
En er han uden megen kontrol over, men han får skylden alligevel. Finanskrisen har også ramt staten New York, og budgettet er ved at kollapse. På fire år kan underskuddet nå 47 milliarder dollars.
Skylden ligger dog ikke så meget på finanskrisen som på delstatens politikers vilde stigninger i budgettet over de sidste 15 år. Her er budgettet steget med 4,9 procent om året – et godt stykke over inflationen på 2,7 procent i samme periode.
Nu sidder Paterson med aben og får skylden. Løsningen er enten budgetnedskæringer, skattestigninger eller mere sandsynligt begge dele – og i sidste ende får Paterson sparket af vælgerne.
En anden grund er hans mislykkede udnævnelse af Kirsten Gillibrand til ny senator. Stærke demokratiske kræfter i byen New York raser over udnævnelsen og mener, Gillibrand er for konservativ.
Gillibrand var tidligere kongresmedlem for et republikansk-hældende distrikt i den nordlige del af staten, hvor hun støttede retten til at have våben.
Men siden udnævnelsen til senator har hun bevæget sig mod venstre. Det hjælper ikke Paterson, som også lagde sig ud med Kennedy-familien, der blev ydmyget, fordi Caroline Kennedy blev blandet ind i striden om Hillary Clintons åbne plads i Senatet.
Endelig er det nylige sammenbrud i delstaten New Yorks forsamling en giftpille for Paterson. Demokrater og Republikanere står efter en række politiske studehandler 31-31 mod hinanden, og intet bliver gennemført.
Ny Cuomo
Det benytter den voldsomt populære justitsminister i delstaten, Andrew Cuomo, til sin fordel.
Cuomo er søn af Mario Cuomo, der var guvernør i delstaten fra 1983-1994. Han var voldsomt populær og blev flere gange anset for Demokraternes bedste bud ved et præsidentvalg.
Andrew Cuomo lagde sig forleden ud med Paterson (læs om det her) og det anses for et tydeligt bevis på, at Patersons tid rinder ud. Han vil ikke have nogen chance for at slå Cuomo i et primærvalg.
Paterson kan kun håbe på, at Cuomo af en eller anden grund ikke stiller op. Men gør han det, vil Paterson nok ikke engang forsøge at slå ham. Så handler det bare om at undgå ydmygelsen og trække sig tilbage med æren i behold.
Viceguvernør Paterson blev ny leder af staten New York, og forhåbningerne til den i øvrigt blinde politiker var høje.
Siden er hans popularitet raslet ned. Årsagerne er flere.
Underskud
En er han uden megen kontrol over, men han får skylden alligevel. Finanskrisen har også ramt staten New York, og budgettet er ved at kollapse. På fire år kan underskuddet nå 47 milliarder dollars.
Skylden ligger dog ikke så meget på finanskrisen som på delstatens politikers vilde stigninger i budgettet over de sidste 15 år. Her er budgettet steget med 4,9 procent om året – et godt stykke over inflationen på 2,7 procent i samme periode.
Nu sidder Paterson med aben og får skylden. Løsningen er enten budgetnedskæringer, skattestigninger eller mere sandsynligt begge dele – og i sidste ende får Paterson sparket af vælgerne.
En anden grund er hans mislykkede udnævnelse af Kirsten Gillibrand til ny senator. Stærke demokratiske kræfter i byen New York raser over udnævnelsen og mener, Gillibrand er for konservativ.
Gillibrand var tidligere kongresmedlem for et republikansk-hældende distrikt i den nordlige del af staten, hvor hun støttede retten til at have våben.
Men siden udnævnelsen til senator har hun bevæget sig mod venstre. Det hjælper ikke Paterson, som også lagde sig ud med Kennedy-familien, der blev ydmyget, fordi Caroline Kennedy blev blandet ind i striden om Hillary Clintons åbne plads i Senatet.
Endelig er det nylige sammenbrud i delstaten New Yorks forsamling en giftpille for Paterson. Demokrater og Republikanere står efter en række politiske studehandler 31-31 mod hinanden, og intet bliver gennemført.
Ny Cuomo
Det benytter den voldsomt populære justitsminister i delstaten, Andrew Cuomo, til sin fordel.
Cuomo er søn af Mario Cuomo, der var guvernør i delstaten fra 1983-1994. Han var voldsomt populær og blev flere gange anset for Demokraternes bedste bud ved et præsidentvalg.
Andrew Cuomo lagde sig forleden ud med Paterson (læs om det her) og det anses for et tydeligt bevis på, at Patersons tid rinder ud. Han vil ikke have nogen chance for at slå Cuomo i et primærvalg.
Paterson kan kun håbe på, at Cuomo af en eller anden grund ikke stiller op. Men gør han det, vil Paterson nok ikke engang forsøge at slå ham. Så handler det bare om at undgå ydmygelsen og trække sig tilbage med æren i behold.
25.4.09
Republikanerne får endnu et kæbestød
Nu skulle det hele vende. Det troede Republikanerne. De håbede det. Og mange bad sikkert om det.
For tre uger siden var der valg i New Yorks 20. kongresdistrikt. Vælgerne skulle finde en afløse for Kirsten Gillibrand, som guvernør Paterson udnævnte til senator.
Demokraterne stillede med en ukendt forretningsmand, Scott Murphy.
Republikanerne stillede med Jim Tedisco. Han er leder af Republikanerne i delstatens forsamling, han har været aktiv i politik i over 30 år og er kendt af så godt som alle i distriktet.
Samtidig er der 70.000 flere registrerede republikanere i distriktet end demokrater.
Nederlag
Alligevel tabte Tedisco – med 399 stemmer. Resultatet kom på plads efter flere omtællinger.
Resultatet er et slag i hovedet på Republikanerne og vil demoralisere partiet yderligere.
Valget skulle vise, at amerikanerne vendte sig fra det, Republikanerne kalder Obamas socialistiske politik med massiv statsudvidelse.
Men det tætte nederlag i det ellers republikanske distrikt viser, at Republikanerne stadig har en stenet og snoet vej foran dem. Partiets strateger skal gå endnu mere i tænkeboks, end de allerede er.
Usikker fremtid
Fremtiden ser ikke meget bedre ud. Præsident Obama spytter det ene politiske forslag ud efter det andet. Nu gælder det sundhedsreform.
Obama og Demokraterne vil så godt som indføre skatteyderbetalt sundhedspleje. Republikanerne vil kæmpe for at bevare markedet i systemet.
Men strategien ligger allerede i ruiner. Flere Republikanerne i Kongressen forhandler med Obama om reformen, mens andre blankt afviser enhver handel. Ikke just en forenet front.
Men måske er der en fremtid for Jim Tedisco. Han fremstår i hvert fald ikke som en sur taber, efter han i dag erkendte sit valgnederlag. Måske kan han vippe Murphy af pinden i 2010 – hvis ellers Republikanerne stiger i amerikanernes agtelse.
Læs artikel i avisen Times Union om valget her.
For tre uger siden var der valg i New Yorks 20. kongresdistrikt. Vælgerne skulle finde en afløse for Kirsten Gillibrand, som guvernør Paterson udnævnte til senator.
Demokraterne stillede med en ukendt forretningsmand, Scott Murphy.
Republikanerne stillede med Jim Tedisco. Han er leder af Republikanerne i delstatens forsamling, han har været aktiv i politik i over 30 år og er kendt af så godt som alle i distriktet.
Samtidig er der 70.000 flere registrerede republikanere i distriktet end demokrater.
Nederlag
Alligevel tabte Tedisco – med 399 stemmer. Resultatet kom på plads efter flere omtællinger.
Resultatet er et slag i hovedet på Republikanerne og vil demoralisere partiet yderligere.
Valget skulle vise, at amerikanerne vendte sig fra det, Republikanerne kalder Obamas socialistiske politik med massiv statsudvidelse.
Men det tætte nederlag i det ellers republikanske distrikt viser, at Republikanerne stadig har en stenet og snoet vej foran dem. Partiets strateger skal gå endnu mere i tænkeboks, end de allerede er.
Usikker fremtid
Fremtiden ser ikke meget bedre ud. Præsident Obama spytter det ene politiske forslag ud efter det andet. Nu gælder det sundhedsreform.
Obama og Demokraterne vil så godt som indføre skatteyderbetalt sundhedspleje. Republikanerne vil kæmpe for at bevare markedet i systemet.
Men strategien ligger allerede i ruiner. Flere Republikanerne i Kongressen forhandler med Obama om reformen, mens andre blankt afviser enhver handel. Ikke just en forenet front.
Men måske er der en fremtid for Jim Tedisco. Han fremstår i hvert fald ikke som en sur taber, efter han i dag erkendte sit valgnederlag. Måske kan han vippe Murphy af pinden i 2010 – hvis ellers Republikanerne stiger i amerikanernes agtelse.
Læs artikel i avisen Times Union om valget her.
11.4.09
David Patersons timeglas rinder ud
Staten New Yorks guvernør, David Paterson, kom ikke just til magten på en problemfri måde.
Hans forgænger, Elliot Spitzer, måtte træde tilbage, da de viste sig, at han havde brugt sin fritid på at besøge escortpiger i det helt dyre lag.
Således blev David Paterson guvernør over den folkerige delstat, og i øvrigt den kun anden blinde guvernør nogensinde.
Heller ikke administrationen af magten har været problemfri, og alt tyder på, at Paterson kun kommer til at nyde guvernørboligen indtil valget i 2010.
Kun 28 procent af new yorkerne synes, at han gør et godt arbejde. Og kun 22 procent synes, han fortjener endnu en periode. Det viser en undersøgelse af Quinnipiac University.
Over halvdelen af vælgerne mener, han bør sige med det samme, at han ikke genopstiller. 60 procent mener, han gør et dårligt arbejde - den højesteprocentsats nogensinde for en New York-guvernør.
Både nedskæringer og skattestigninger
Patersons problemer begyndte, da han dagen efter sin tiltræden afslørede, at såvel han som hans kone har haft affærer. Det gav ridser i lakken,omend affære-problematikken ikke er helt så stor en sag i New York som den ville være i Mississippi.
Patersons problemer begyndte, da han dagen efter sin tiltræden afslørede, at såvel han som hans kone har haft affærer. Det gav ridser i lakken,omend affære-problematikken ikke er helt så stor en sag i New York som den ville være i Mississippi.
Værre blev det, da finanskrisen slog bunden ud på delstatens budget. Pengene til arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale tiltag udgør et bundløst hold.
Paterson har derfor været nødt til at skære over en milliard dollars af budgettet til skoler.
Den ene milliard rækker dog ikke til meget, for politikerne skulle finde 4,6 milliarder dollars.
Det endte med en række voldsomme skattestigninger - i alt 137 af slagsen, blandt andet skat på frisørbesøg og pay-per-view film.
Forslagene koster en gennemsnitlig New York-familie op imod 4000 dollars om året.
Med sociale nedskæringer lagde Paterson sig ud med Demokraterne.
Med skattestigninger lagde han sig ud med Republikanerne.
Et ægte lose-lose scenario - nødvendige prioriteringer eller ej.
Udpegningen af en ny senator efter Hillary CLinton gik også ganske galt. Paterson lagde sig ud med Kennedy-familien og dens politiske støtter - og udpegede i stedet den højreorienterede demokrat Kirsten Gillibrand. Det huede ikke det stærke demokratiske etablissement i selve millionbyen.
Gammel kending på banen
Andrew Cuomo vil måske udfordre Paterson i det demokratiske primærvalg. Cuomo er et navn, der klinger godt i new yorkernes ører. Hans far, Mario Cuomo, var guvernør i staten fra 1983 til 1994 og ganske populær.
Andrew Cuomo vil måske udfordre Paterson i det demokratiske primærvalg. Cuomo er et navn, der klinger godt i new yorkernes ører. Hans far, Mario Cuomo, var guvernør i staten fra 1983 til 1994 og ganske populær.
Ifølge mange var Mario Cuomo præsidentmateriale, og han var da også favorit til nomineringen i både 1988 og 1992.
Ingen af gangene stillede han dog op - i 1992 blandt andet, fordi George Bush senior havde stor opbakning efter Golfkrigen.
Han viste sig dog ikke usårlig, og derfor rykkede opkomlingen Bill Clinton forbi den politiske veteran fra New York og tog Det Hvide Hus.
Søn Andrew Cuomo er justitsminister i New York, og ville ifølge meningsmålinger slå Paterson i et primærvalg med 53 procent mod 32 til Paterson.
Cuomo, eller Paterson hvis han kommer fra baghjul, skal måske op imod en gammel kending, tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani.
Den tidligere omtalte meningsmåling viser dog, at Giuliani ville tabe 36-53 til Cuomo ved et valg. Flere sådanne meningsmålinger skal nok skræmme republikaneren væk fra at prøve.
Læs meningsmålingen her.
Læs mere om David Paterson her.
Patersons officielle side er her.
Subscribe to:
Posts (Atom)
