Rand Paul brander sig som Washington-outsideren

Anti-kandidaten: Umiddelbart er der ikke meget outsider over Rand Paul. Faren Ron Paul har to gange forsøgt sig i de republikanske primærvalg, var det libertarianske partis præsidentkandidat i 1988 og har siddet i Repræsentanternes Hus i tre omgange for Republikanerne i 1976-1977, 1979-1985 og 1997-2013.

Rand Paul selv er senator fra delstaten Kentucky siden 2010. Paul-familien har Washington i blodet.

Men sådan ser Rand Paul ikke sig selv. Han er outsideren og den jævne amerikaners repræsentant i hovedstaden.

- For example, if you asked people anywhere in America whether or not we should send money to countries that hate us, burn our flag, persecute Christians or put Christians in jail for interfaith marriage or blasphemy, not one American will say we should do that. But I had a vote in committee up here, where I introduced an amendment that read, ‘Any country that puts to death Christians by law or imprisons them for life for those things shouldn't get any of our money,' and it got only two votes. So really, what happens up here is not only disconnected from the rest of the country, it is completely the opposite of what would be common sense, udtalte han til Triblive.

Anti-anti-anti
Flere politiske forskere hæfter endda mærkatet anti-anti-anti-kandidaten på ham.

Flere vælgere kan lide, at hans isolationisme i udenrigspolitikken adskiller ham markant fra en neokonservativt præget præsident som George W. Bush. Der er heller ikke andre mulige republikanske præsidentkandidater, der er udpræget isolationistske.

Samtidig adskiller Rand Pauls økonomiske politik, der har et tydeligt libertariansk præg, sig fra de fleste kandidater. Særligt kampen mod USA's massivt stigende gæld er vigtig for Paul.

- If I run for president, it is for the same reason that I ran for the Senate — because I am worried about the direction of the country The debt grows by $1 million a minute, and it appears no one in Congress has the wherewithal to actually cut spending, reduce the size of government and really to get our economy growing.

Paul skiller sig også ud, når det kommer til den traditionelle "tough on crime-"linje, som de konservative republikanere typisk forfølger. Paul mener, det amerikanske justitssystem har alvorlige problemer, og at hælde flere og flere borgere i fængsel er ikke løsningen.

- It is important that everybody believes that our justice system is just — whether you are white, black, brown, rich or poor — that all people are treated the same. Twenty years ago, we had 300,000 people in prison in the United States. Now we have 2½ million people in jails. If you look at the percentages, three out of four people for nonviolent drug crimes are black or brown, but if you survey people who are using illegal drugs ... it is really way more white people are using drugs than black people.

Han fortsætter til Triblive:

- The system needs to be reformed because people who are poor, or who have less representation, and people who live in communities that have more police activity get arrested more often. I don't say that there is any purposeful racism, but there has been an inadvertent racial outcome to it.

Svært i South Carolina
Det forventes, at Rand Paul melder officielt ud, at han stiller op som præsidentkandidat i løbet af foråret. Allerede nu er han dog i fuld gang med at gøde jorden i de tidlige primærvalgsstater Iowa, New Hampshire og South Carolina. Sidstnævnte bliver hans største udfordring. Delstatens mange soldater, stærke militærengagement og hundredetusindvis af veteraner siger ikke HUA til Pauls isolationistiske udenrigspolitik.

Republikaner: Den galopperende gæld er den virkelige trussel

RØDE TAL: Som forventet nåede amerikanske politikere en aftale om at forhøje det såkaldte gældsloft. USA kan fortsat betale sine regninger, og verdensøkonomien er ikke på vej ind i et kamikazestyrt.

Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.

Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.

Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.

Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.

Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.

Læs Rand Pauls kommentar her. 

Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."

Rand Paul kaster endnu en pengebombe

PENGEBOMBE: Den republikanske senatskandidat i Kentucky Rand Paul forsøger i disse timer endnu engang at gennemføre en såkaldt "money bomb."



Her gælder det om inden for et fastsat tidsrum at få så mange penge i kampagnekassen som muligt.



Støttet af ivrige te-parti aktivister lykkedes det på et døgn i august 2009 Rand Paul og co. at fundraise 433.509 dollars til hans valgkamp – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Rand Paul beder om penge.

På Rand Pauls hjemmeside kan du se, hvordan det er gået med denne omgang "money bomb."

Ayn Rands discipel kæmper i Kentucky

LIBERAL: Ron Paul er en legendarisk skikkelse blandt de libertarianske vælgere i USA og er både elsket og hadet af det republikanske parti, han i mange år har været valgt for i Repræsentanternes Hus.

Flere gange har han stillet op til præsidentvalget, i 2008 med pæn succes i primærvalget.

Nu er det sønnen, der er i fokus.

I Kentucky var den republikanske senator Jim Bunning klart i fare for at tabe valget. Bunning, der tidligere var en af USA’s bedste inden for baseball, kom med jævnt upopulære og enkelte direkte sære citater – blandt andet udfordrede han en avisredaktør til en armlægningskonkurrence, efter at avisen havde kritiseret Bunning.

John Cornyn, senator fra Texas, leder National Republican Senatorial Committee, som koordinerer republikanernes senatsvalgkamp. Han pressede Bunning til at trække sig. Nu skulle partiet have en sikker vinder i en meget republikansk stat.

Ayn Rand-fan
Men ud fra intet kom så Rand Paul og vandt primærvalget. Ron Pauls søn, der er opkaldt efter den i liberale kredse meget populære forfatter Ayn Rand, sikrede sig 58 procent af stemmerne.

Dermed er han del af den republikanske teparti-bølge, der har skyllet centrum-højre kandidater ud og erstattet dem med væsentligt mere højreorienterede kandidater. Det samme er sket fra Colorado over Nevada til Florida.

Den 47-årige øjenlæge er lige som sin far stærkt imod abort, men repræsenterer ellers en forholdsvis moderat social konservatisme kombineret med klassisk liberal politik: Uddannelsesministeriet skal sendes til skafottet, hjælpepakkerne skal væk og Patriot Act skal afskaffes for at nævne nogle få punkter.

I front
Rand Paul har teparti-aktivisterne i ryggen, og på en dag i august sidste år lykkedes det dem at fundraise 433.509 dollars til kampagnen – en ny rekord på 24 timer i Kentucky.

Den republikanske kandidat fører da også med cirka ti procentpoint i meningsmålingerne i forhold til sin demokratiske modkandidat Jack Conway. I Kentucky ser det altså ikke ud til at skade republikanerne, at de er gået mod højre i primærvalget.

På landsplan er bekymringen dog stigende, som kommentator Eugene Robinson skriver her.

Græsrødderne vandt – favoritterne tabte

PRIMÆRVALG: I denne uge faldt afgørelsen i en række primærvalg rundt om i USA.

Kampen stod om, hvem der skulle kæmpe om senatspladserne til november, og der var blodtud til de ledende politikere hos både Demokraterne og Republikanerne.

Som omtalt tidligere var Arlen Specter i store problemer i primærvalget mod admiral Joe Sestak i Pennsylvania.

Specter havde støtte fra det demokratiske establishment, og præsident Barack Obama var på besøg i Pennsylvanias kornmarker for at støtte Specter.

Det hjalp ikke det store. 54 procent af stemmerne i det demokratiske primærvalg gik til Sestak og de resterende 46 procent til Specter.

Græsrødderne og den demokratiske venstrefløj støttede Sestak, da de ikke fandt den noget partihoppende Specter troværdig.

Muligvis er de demokratiske ledere dog også godt tilfredse. Specter har altid været en besværlig mand for Republikanerne i Senatet, og nu slipper Demokraterne af med et problembarn. Den 80-årige Specter, der tilmed har været alvorligt syg af kræft, kan altså nu snart se frem til pensionisttilværelsen.

Libertariansk sejr
I Kentucky vandt Rand Paul, søn af det libertarianske USA’s bannerfører Ron Paul, nomineringen som Republikanernes senatskandidat over Trey Grayson. Procenterne: 59 procent til Paul, 35 procent til Grayson.

Det er en bet for Republikanerne, der åbent støttede Grayson. Rand Paul er voldsomt populær hos den liberalistiske fløj hos Republikanerne, men får sværere ved at skabe støtte blandt de socialt konservative, som står stærkt i Kentucky.

Samtidig er det Rand Pauls første valgkamp nogensinde, og risikoen for, at han kommer til at sige noget kontroversielt eller uigennemtænkt, er derfor større end ved den erfarne Grayson.

Rand Paul, der er opkaldt efter fader Ron Pauls store idol Ayn Rand, kan måske se frem til at blive en ny lederfigur hos libertarianerne, når Ron Paul ikke orker mere.

Ron Paul har været præsidentkandidat hos Republikanerne flere gange, og sidste gang – med internettet i ryggen – var han tæt på at være den bedste fundraiser blandt republikanerne takket være de entusiastiske støtter.

Den libertarianske vælgerskare i USA er anslået til at være mellem 10 og 20 procent af vælgerne, så der er noget at bygge en bevægelse på for Paul-familien.