Trumps årsopgørelse bliver modstandernes julegave

Lige siden han lancerede sin præsidentvalgkamp, har Donald Trump gjort alt, hvad han kan for at holde sine årsopgørelser og skattepapirer hemmelige.

Indtil videre er det bemærkelsesværdigt nok lykkes. Juraen har holdt, og ingen har lækket papirerne, selvom flere banker - heriblandt skandaleramte og etisk udfordrede Deutsche Bank - har årsopgørelserne.

Hvad indeholder disse papirer? Er der store lån fra Rusland eller tyrkiske pengemænd? Har Trump lavet forretningsaftaler med udlandet, der skal effektueres efter tiden i Det Hvide Hus?

Ankara Trump Tower
Mange mener, at årsopgørelserne kommere til at forklare meget af Trumps politik. Kan Trump i 2021 bygge Tyrkiets højeste bygning i form af Ankara Trump Tower kan det forklare meget. Det kan det også, hvis han skylder flere milliarder til skumle russiske rigmænd.

Og nu får vi måske snart skattepapirerne at se. En appeldomstol i D.C. har erklæret, at papirerne skal offentliggøres med stemmerne 2-1. Stemmen imod, dommer Neomi Rao, er i øvrigt udpeget af Trump

Trump er rædselsslagen og vil føre det juridiske slag til Højesteret. Sagen kører altså videre, og derfor er papirerne fortsat ikke offentliggjort. Men spørgsmålet er, om Højesteret overhovedet vil tage sagen, når to domstole med så klare flertal har udtalt sig.

Bliver offentliggjort 
Trumps mål er som minimum at undgå offentliggørelse indtil efter næste præsidentvalg. Men juridisk ser det lige nu helt umuligt ud.

Sagen er kørt hurtigt gennem den ellers træge paragrafverden, og selv hvis den på en eller anden måde skulle blive bremset, er der rigeligt andre lignende sager på vej gennem retssystemet.

Årets julegave til medier, eksperter og måske rigsretssagen mod Trump kan sagtens blive skattepapirerne. Der må gemme sig mange landminer med al den indsats, Trump gør for at holde dem hemmelige.

Fradrag er slagmarken i skattereform

Præsident Donald Trumps og Republikanernes forslag til skattereform indeholder masser af godbidder til erhvervslivet og de velhavende amerikanere. 

Men Republikanerne ønsker, at ændringerne skal være permanente, og på grund af diverse procedureregler i Kongressen kræver det en udgiftsneutral skattereform. Det betyder, at Republikanerne foruden en del nedskæringer på det føderale budget vil fjerne flere fradrag for at finansiere reformen. Det fører til kraftig modstand fra de interessegrupper, der nyder godt af de fradrag. Og vi taler ikke om småpenge. Over de kommende ti år skal Republikanerne finder 1.500 milliarder dollars.

Et umiddelbart smart træk af Republikanerne er at fjerne fradraget for delstatsskatter. Det går især ud over indbyggerne i demokratiske stater med høje indkomstskatter. som New York, Illinois, New Jersey og Californien. De stater vil aldrig stemme på en republikansk præsident, så det er rent win-win for Republikanerne, ikke? Nej, viser det sig. Alene de fire nævnte stater har 35 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. Stemmer de ja til reformen, skal de forklare deres vælgere, hvorfor de har givet dem en skatteforhøjelse. Stemmer de nej, skal de forklare deres vælgere, hvorfor Republikanerne med flertal overalt intet kan få gennemført. Lose-lose!

Fradrag for sundhedsudgifter og boligudgifter ud over 500.000 dollars forsvinder. Det har fået USA's udgave af Ældresagen og Dansk Byggeri til at erklære krig mod skattereformen.

Reformen ændrer også i børnefradrag, således at par uden børn står til skattelettelser, par med to børn skal af med mere i skat og par med fem eller flere børn skal af med meget mere i skat. Demokraterne er gået i offensiven her: Er det ellers erklærede traditionelle familieparti Republikanerne virkelig for, at børnerige familier skal betale mere i skat?

Fradraget for skilsmissebidrag, fradraget for studielån og fradraget for velgørenhed forsvinder også. Dermed har kirker, velgørenhedsorganisationer og uddannelssektoren også grund til at blokere skattereformen. Og så er det alle de skilte personer, der næppe er glade for at miste fradraget. De tæller utvivlsomt også kongresmedlemmer.

Tre nej-stemmer i Senatet
Vil det alligevel lykkes at få vedtaget reformen trods pres fra alle stakeholderne? Her er det værd at rette blikket mod Senatet. Republikanerne kan kun tåle at miste tre stemmer. Rand Paul fra Kentucky, den libertarianske fundamentalist, har allerede sagt, han stemmer nej.

De efterhånden åbne Trump-fjender John McCain fra Arizona, Bob Corker fra Tennessee og Jeff Flake fra Arizona vil ikke øge underskuddet. Og ingen af dem stiller op til midtvejsvalget i 2018, og de kan derfor ikke presses af partiet. Deres holdning bliver afgørende.

Moderate som Alaskas Lisa Murkowski og Maines Susan Collins vil ikke skære for meget i de føderale budgetter, mens teparti-fløjen som Ted Cruz fra Texas, Mike Lee fra Utah og Tom Cotton fra Arkansas går den modsatte vej. Det kan blive op ad bakke at sikre sig, der kun bliver tre nej-sigere.

Republikanerne nærmer sig skattereform

En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.

Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform. 

Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:

- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.

Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:

- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.  

Selskabsskat på 20 %

Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag. 

Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning. 

Onlinebutikker skal betale skat

MOMS: Normalt udløser politiske debatter om skattestigninger slag af episke dimensioner i Kongressen og i de amerikanske medier. Denne gang spiller anti-skatteorganisationer deres vanlige rolle, men republikanske politikere spiller ikke med.

Det drejer sig om moms - nærmere bestemt moms ved køb i onlinebutikker.

Momsen i USA går til de enkelte delstater og er som regel mellem fire og syv procent. Momsen er troligt indsamlet og betalt af butikker på gader og stræder igennem flere årtier.

Ifølge reglerne skal alle butikker betale, uanset om de er placeret på Broadway eller World Wide Web. Men  onlinebutikker har reelt sluppet uden om at betale moms, fordi det var for teknisk  besværligt med de forskellige delstaters systemer.

Fair
Derfor er en lovpakke på vej gennem Kongressen, som pålægger onlinebutikker at sørge for momsindbetalinger. Til gengæld lover delstaterne at stå for det rent tekniske ved at levere et program, som kan ordne sagerne forholdsvis automatisk. Bureaukratiet burde holde sig på et minimum.

Mest centralt er ønsket om en fair og retfærdig fordeling af skattebyrden. De fysiske butikker beklager sig over unfair konkurrence, og det er den bold, Republikanerne griber og løber videre med. Politikerne kan reelt ikke finde noget godt argument mod at få onlinebutikker til at betale en skat, de i virkeligheden altid burde have betalt.

Forventningen er, at moms for onlinebutikker vil betyde øgede skatteindtægter for 24 milliarder dollars for delstaterne.

Republikanerne i borgerkrig om skatten

BORGERKRIG: Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner var overbevist om, at han var på vej til at nå et kompromis internt i det republikanske parti. Med kompromiset ville han kunne gå til præsident Barack Obama, nå en aftale om at undgå den såkaldte "financial cliff" til nytår og vise samarbejde tværs over partiskellene.

Aftalen indebar, at Republikanerne accepterede skattestigninger for alle, som tjener over en million dollars om året. De moderate i partiet var klar, men så spændte den stadigt stærke teparti-bevægelse ben. Boehner måtte bide et svidende nederlag i sig.

Lincolns skat
Det er langt fra første gang, at Republikanerne ender i en næsten religiøs intern krig om skat og i særlig grad indkomstskat.

Præsident Abraham Lincoln var republikaner og manden, som indførte indkomstskat i USA. Pengene skulle finansiere nordstaternes hære i den amerikanske borgerkrig. Skatten blev indført i 1861 på indkomster over 800 dollars og var på massive tre procent.

Men også dengang var partiet delt. Republikaneren Thaddeus Stevens sad som formand for finanskomitéen i Republikanernes Hus. Han erklærede, at det var "en underlig måde at straffe mænd på, bare fordi de var velhavende."

I 1913 kom så USA's 16. tilføjelse til forfatningen, som specifikt tillod en indkomstskat. Forslaget blev stillet af republikaneren Nelson W. Aldrich, som var senator og formand for finansudvalget. Tilføjelsen mødte stærk modstand fra en anden republikansk senator, Henry Cabot Lodge. Det var "konfiskering af ejendom under dække af en skat" og "plyndring af en bestemt klasse."

Afklapsning
Uenigheden i partiet fortsatte de næste mange årtier, men siden valget af Ronald Reagan i 1980 har Republikanerne sluttet stort set enstemmigt op om nej til skattestigninger. En af grundende til præsident George H.W. Bushs valgnederlag i 1992 var da også republikansk skuffelse over, at han havde accepteret skattestigninger.

Nu er det så Boehners tur til at smage partiets vrede, og spørgsmålet er, om han har autoriteten til at fortsætte som leder efter afklapsningen.

I mellemtiden er udfordringen ikke blevet mindre for at nå en aftale, men arbejdet fortsætter på højtryk i Kongressen og Det Hvide Hus - så snart altså gaver, julesange og fed julemad er overstået. Selv politikerne tager et par dages julefred, før lovkanonerne igen brager.

Hvad vil Obama de næste fire år?

POLITIK: Den genvalgte præsident Barack Obama har fire centrale politiske målsætninger for hans anden valgperiode.

Underskud og job: USA's budgetunderskud skal ned, for de nuværende blodrøde tal er ikke holdbare. Først på dagsordenen er derfor reduktion af underskuddet. Grunden til, at det står i front, er den såkaldte "financial cliff", som USA når 1. januar 2013. Her træder en række automatiske besparelser og skattestigninger i kraft, fordi Kongressen ikke formåede at lave en aftale om at reducere underskuddet i 2011.

Den samlede effekt på USA's BNP er fem procent. Det er muligvis et så stort chok for den amerikanske økonomi, at der kommer en krise nummer to.

Obama vil afbøde chokket ved at beholde skattestigningerne for de rige - dvs. dem, der tjener over 250.000 dollars om året. For resten skal skattestigninger væk. Samtidig skal en række besparelser enten udskydes, begrænses eller helt væk.

Obama er i gang med forhandlinger med republikanere og demokrater i Kongressen. På valgdagen mente seks ud af ti vælgere, at der må skattestigninger til. Obama kan således påstå, at han har et politisk mandat.

Republikanerne er imidlertid i chok-tilstand efter valgnederlaget, og teparti-fløjen har så stor magt i det svækkede parti, at det næppe er muligt at få republikansk støtte til skattestigninger. Og den skal til - Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus.

En mulighed er at lade skattestigningerne træde i kraft 1. januar som planlagt. Det har ingen større effekt, da skatten først skal betales senere.

Så kan Obama og Kongressen nemlig sige, at de har leveret en reel skattelettelse, når de eksempelvis 4. januar 2013 sænker skatten igen for alle under de 250.000 dollars. Republikanerne kan således påstå, de ikke har stemt for skattestigninger for dem, der tjener over 250.000 dollars - og begge partier kan mene, de har leveret skattelettelser.

Skattesystemet: USA's skattelovgivning er om muligt endnu mere kompliceret end den danske. Det vælter med ret høje skattesatser, men til gengæld en regnskov af fradragsmuligheder. Det betyder reelt, at kun større virksomheder og folk med råd til revisorer får en retfærdig behandling af skattevæsenet.

Skattelovene har ikke nydt godt af en regelforenkling siden Ronald Reagan i 1986. Her er det muligt at skabe en aftale på tværs af partierne.

Immigration: Indvandring bliver et hedt emne de kommende år. Latinoer stemte i stort tal på Obama i forventning om, at han giver amnesti til de 12 millioner illegale indvandrere, som har levet mange år i USA.

Det vil Obama også gerne, for det kan låse latinoerne fast som demokratiske vælgere. Da de er den hurtigst voksende vælgergruppe, er strategien forståelig.

Republikanerne vil stå i et dilemma. Teparti-fløjen vil ikke være med til at "legalisere illegal indvandring." Men blokerer Republikanerne, vil latinoerne blive hos Obama, og det bliver en næsten umulig opgave at få en republikaner i Det Hvide Hus fremover.

Republikanerne er dog ikke i kridthuset selv med en positiv indstilling. Det kræver blot nogle få uger med Obama, der flyver landet rundt og sætter dagsordenen på området, og så ejer præsidenten temaet. Bliver en reform vedtaget med republikanske stemmer, vil Obama alligevel få meget af æren.

Olie: Energipolitik og ikke mindst olie kommer til at stå i centrum for demokraten Obamas kommende fire år. USA's udvinding af olie og gas er ved at eksplodere takket være nye udvindingsmetoder og felter.  Alle amerikanske præsidenter siden Nixon har drømt om at være fri for olieimport fra lande som Venezuela, Irak, Saudi-Arabien osv. Måske kan det lykkes denne gang?

Derudover betyder den anden valgperiode, at hans vartegn sundhedsreformen overlever, og at han kan få afsluttet krigen i Afghanistan. Iran er en stor hovedpine, som kan ødelægge hele anden præsidentperiode. Hvordan bliver Iran stoppet i at få atomvåben. Skal der krig til? Er diplomati nok? Hvad sker der, hvis Iran pludselig står med atomvåben?

Også Kinas opblomstring og Europas hensygnen skal håndteres. Endelig er der alle de uventede begivenheder, som ligger og venter og tilbyder både gevinster og fælder.

Stater med lav skat klarer sig bedst

ARBEJDSLØSHED: USA’s delstater er ved at knække over i to.

På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.

I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.

Hvor går det så bedst?

Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.

I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.

I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.

Guvernør Christie er gået i krig mod fagforeningerne i New Jersey.

USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:

1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.

2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.

3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.

4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.

5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.

Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.

Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.

Skat forhindrer julefred i Washington

SKATTELETTELSER: Der bliver ingen fællesdans rundt om juletræet med republikanere og demokrater hånd i hånd. Republikanerne – i højt humør efter det sejrrige midtvejsvalg – har med det samme udfordret Barack Obama og Demokraterne.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.

Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.

Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.

Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.

Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.

Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.

På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.

Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.

Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.

Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.

Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.

Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:

- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.

Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.

Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.

Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.

Finanskrisen sparker delstaternes økonomier i sænk

Røde tal: At den amerikanske stat har et gigantunderskud, som kineserne – indtil videre – har valgt at finansiere er en kendt sag.

Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.

Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.

I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.

Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.

Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.

Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.

Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.

Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.

Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.

Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.

Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.

Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.

Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.