RØDE TAL: Som forventet nåede amerikanske politikere en aftale om at forhøje det såkaldte gældsloft. USA kan fortsat betale sine regninger, og verdensøkonomien er ikke på vej ind i et kamikazestyrt.
Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.
Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.
Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.
Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.
Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.
Læs Rand Pauls kommentar her.
Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."
Showing posts with label gæld. Show all posts
Showing posts with label gæld. Show all posts
7.1.11
Skatter op, service ned - USA's delstater vakler
OVERFORBRUG: USA's delstater har brygget en giftig cocktail sammen, og flere vakler nu under et mismatch mellem udgifter og indtægter.
I de gode år frem til 2008 steg de offentlige udgifter betydeligt mere end indtægterne hos borgerne i mange stater.
Efter 2008 røg skatteindtægterne så ned, mens udgifterne steg yderligere - nu til arbejdsløshedsunderstøttelse. Stærke fagforeninger for de offentligt ansatte øger byrden, særligt i demokratiske stater - som tidligere omtalt her på bloggen.
Læs her en gennemgang af delstaternes truende fremtid, og hvordan de mørke skyer kan drives væk.
I de gode år frem til 2008 steg de offentlige udgifter betydeligt mere end indtægterne hos borgerne i mange stater.
Efter 2008 røg skatteindtægterne så ned, mens udgifterne steg yderligere - nu til arbejdsløshedsunderstøttelse. Stærke fagforeninger for de offentligt ansatte øger byrden, særligt i demokratiske stater - som tidligere omtalt her på bloggen.
Læs her en gennemgang af delstaternes truende fremtid, og hvordan de mørke skyer kan drives væk.
27.1.10
Finanskrisen sparker delstaternes økonomier i sænk
Røde tal: At den amerikanske stat har et gigantunderskud, som kineserne – indtil videre – har valgt at finansiere er en kendt sag.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.
Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.
I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.
Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.
Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.
Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.
Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.
Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.
Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.
Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.
Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.
Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.
Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
