Arbejdsløsheds-mareridt - grafer nærmest eksploderer

At coronakrisen udover en sundhedskrise også er den måske største økonomiske krise i moderne historie - endda større end både finanskrisen og den store depression - fik vi syn for sagn for i dag.

Antallet af amerikanere, der søger understøttelse, steg til 3,3 millioner i denne uge. Det er langt den største stigning på så kort tid nogensinde og ser helt vildt ud på en graf. Selv finanskrisen ligner blot et lille hop grafisk.

A record 3.3 million Americans file for unemployment benefits as the coronavirus takes a toll on the economy: https://t.co/zsUx5YVqZG pic.twitter.com/gI6aehLFBF

— USA TODAY Graphics (@usatgraphics) March 27, 2020

Det økonomiske efterspil kan meget vel blive så dyrt, vi simpelthen ikke kan forstå det nu. Og på kort sigt er det da også sundhedskrisen, det gælder.

Her har Donald Trump fået meget kritik for at fyre dele af det amerikanske antivirus-beredskab. Angiveligt med det argument, at han som forretningsmand ikke vil betale folk, der ikke laver noget.

På et pressemøde afviste han, det forholdt sig sådan. Men desværre for ham kunne journalister hurtigt grave forholdsvis friske videoklip fra februar 2020 frem, hvor han faktisk er stolt af nedskæringerne.

Industrijob forsvandt - nu forsvinder butiksarbejdspladserne

I valgkampen var det industriarbejdspladserne, præsident Donald Trump lovede at hente tilbage til USA. Og der er da ganske rigtigt også forsvundet mange millioner af dem, selvom mange argumenterer for, det mere skyldes automation end frihandel.

Mange af de industriansatte fik job i forretninger og butikslivet. Men nu skyller en jobdræbende disruptionbølge indover de små og mindre byers forretningsliv, hvor onlinehandelen dræber de små butikker. Imens er det kun de store byer, der får marketing- og lagerjobs af Amazon og de andre onlinegiganter.

Altså: Endnu engang lider "Small-town America". Læs historien her. 

Nu passer jobtallene

I 76 måneder i træk er antallet af job vokset i USA. Dermed er landet inde i den tredjelængste økonomiske optur i nyere tid.

Det imponerede dog ikke præsident Trump tilbage under valgkampen. Hver gang USA's Arbejdsministerium præsenterede tallene, fik de stemplet "falske." Det var Barack Obama, der manipulerede, lød det.

- Don’t believe these phony numbers. The 5 percent figure is one of the biggest hoaxes in American modern politics, erklærede kandidat Trump tilbage i august 2016.

I går kom så tallene for februar, den første hele måned under præsident Trumps lederskab. Og sørme om ikke tallene nu passer. Som pressetalsmand Sean Spicer sagde:

- He said to quote him very clearly: ‘They may have been phony in the past, but it’s very real now.

Dermed er det, du kan kalde for den første originale fake news - afvisningen af jobtallene - nu returneret til at være "real and fair news." En i sandhed forundelig udvikling.

Ingen penge til arbejdsløse amerikanere

ARBEJDSLØSHED: I december udløb et særligt program, som gav 47 ugers ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. Nu vil præsident Barack Obama og Demokraterne forlænge understøttelsen yderligere. Det forklarede præsidenten i en tale efter hjemkomsent fra familiens årlige Hawaii-ferie:

- The program helped parents trying to feed children while they looked for work. And denying families that security is just plain cruel. We’re a better country than that. We don’t abandon our fellow Americans when times get tough; we keep the faith with them until they start that new job.

Obama fortsatte:

- Instead of punishing families who can least afford it, Republicans should make it their New Year’s resolution to do the right thing and restore this vital economic security for their constituents right now.

Men Republikanerne er ikke nødvendigvis klar til at udstede et nytårsforsæt om længere tid på arbejdsløshedsunderstøttelse.

En gruppe under formand i Repræsentanternes Hus John Boehner er åben over for en pakke, så længe pengene bliver fundet et andet sted på budgettet. Nye udgifter skal ikke lægges oveni det nuværende budget.

Andre republikanere er mere ideologisk imod at forlænge understøttelsen med argumentet om, at det underminerer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fratager folk det personlige ansvar.

North Carolina: Nye job - men til lav løn
Her peger republikanerne på erfaringerne fra delstaten North Carolina.

I juli 2013 blev North Carolina den første delstat, som helt stoppede med at uddele den forlængede arbejdsløshedsunderstøttelse.

Fra 1. juli til 30. november steg antallet af folk med job i staten med 39.000. I halvåret forinden var der ikke sket nogen vækst.

Det tog to år for arbejdsløshedsprocenten at komme fra 10,3 procent i juli 2011 til 8,8 procent i juli 2013. Frem til november 2013 faldt arbejdsløsheden så langt hurtigere til 7,4 procent. I samme periode forlod ca. 26 procent færre arbejdsstyrken.

Er alt så liv og glade dage i North Carolina?

Svaret er nej. Fra delstaten er meldingerne, at de job, som er blevet skabt, har lavere løn og generelt dårligere forhold end dem, folk kom fra. I håb om at få noget bedre har en del fortsat med at søge job på arbejdsløshesunderstøttelsen. Men da den forsvandt, blev man tvunget til at tage et lavtlønsjob.

Og det er, mener nogle Republikanere, simpelthen nødvendigt at anerkende, at det amerikanske arbejdsmarked efter finanskrisen har ændret sig fundamentalt. Det må de arbejdsløse tage bestik af og indrette sig efter i hele landet, ligesom de har gjort i North Carolina.

Amerikanerne arbejder deltid - mod deres vilje

ARBEJDSLØSHED:  Den gode nyhed: Marts 2013 var den 30. måned i træk med jobvækst i USA.

Den dårlige nyhed: Mange af de nye arbejdspladser er dårligt lønnede og usikre deltidsstillinger.

7,6 mio. amerikanere ønsker at skifte deres deltidsjob ud med et på fuld tid, men kan ikke finde stillingerne. Tæller man de ufrivilligt deltidsansatte med i arbejdsløshedskøen, er den reelle amerikanske arbejdsløshed nærmere 13,8 procent end de officielle 7,6 procent.

Samtidig er stillingerne som regel dårligere betalt og med færre goder end de job, folk kom fra. Siden væksten i økonomien vendte tilbage for fire år siden, har langt de fleste af de nye job været lavtbetalte arbejdspladser i servicesektoren som butiksarbejde, restaurant osv. Et ud af 13 amerikanske job er nu i restauranter og køkkener. 19,1 procent af amerikanerne arbejder deltid med 16,9 procent før krisen-

Derfor er de amerikanske husstandes indkomster stagneret siden 2008, og de har endda været svagt faldende det seneste kvartal. 

Situationen vil næppe bedre sig de kommende år. I 2014 træder en del af præsident Barack Obamas sundhedsreform i kraft. Reformen betyder, at virksomheder med over 50 fuldtidsansatte skal betale sundhedsforsikring for de ansatte. Ellers vanker der sanktioner. Her har flere virksomheder meldt ud, at de vil forsøge at holde sig under de 50 fuldtidsjob og satse mere på deltidsansatte for at undgå reglerne. 

Elendig økonomi gør Obama nervøs

ARBEJDSLØSHED: 96.000 nye arbejdspladser blev skabt i USA i august. Arbejdsløsheden faldt fra 8,3 til 8,1 procent, og det var 30. måned i træk med flere nye job.

Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.

Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.

Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.

Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.

19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.

Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.

Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.

Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.

1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.

Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.

Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.

Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.

Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.

Igen flere arbejdspladser i USA

ARBEJDSLØSHED: Amerikanske økonomer og politikere var positivt overraskede, da jobtallene for oktober blev offentliggjort i fredags.

88.000 nye stillinger blev der skabt, og det betyder, at arbejdsløsheden er på ni procent. Der er en langt bedre jobskabelse end i sommermånederne, hvor der blev oprettet 20.000 jobs hver måned.

Der er dog stadig lang vej mod de glade dage før finanskrisen, hvor arbejdsløsheden ramte det laveste niveau med 4,6 procent uden en månedlig løncheck.

Jobskabelsen holder lige trit med de mange nyuddannede og andre, der kommer ind på arbejdsmarkedet i løbet af en given måned. Imidlertid er der ikke meget tilovers til at få de 14 millioner arbejdsløse tilbage i job.

Følger man en ren lineær udvikling, skal USA helt frem til 2023, før arbejdsløsheden igen er 4,6 procent. Den nedslående statistik holder også, selvom mange babyboomere går på pension de kommende ti år.

Det er den private sektor, der trækker læsset. Her er der skabt 1,34 millioner nye arbejdspladser i 2011. Den offentlige sektor spænder derimod livremmen ind. Her er der sket et fald på 267.000 arbejdspladser, når dybt forgældede delstater og den føderale regering forsøger at få de tårnhøje underskud ned.

Det største fald i antal arbejdspladser er da også sket i en enkelt, stor offentlig virksomhed: U.S. Postal Service, USA's svar på Post Danmark. U.S. Postal Service får et underskud på op imod ti milliarder dollars i regnskabsåret 2009/2010, og selskabet overvejer at fyre yderligere 120.000 ansatte.

Læs mere om den kriseramte postgigant her og her.

Høj arbejdsløshed i USA vil aldrig forsvinde

ARBEJDSLØSHED: USA's høje arbejdsløshedsprocent på 9,1 procent - og næsten 17 procent hvis man tæller deltidsansatte med, der gerne vil arbejde fuldtid,- vil aldrig mere ryge under syv procent.

Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.

"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.

Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.

Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.

En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.

Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.

Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.

Flest minusser for USA's arbejdsløse

ØKONOMI: Ved første øjekast var det slet ikke en dårlig rapport om arbejdsmarkedet, der fredag blev offentliggjort.

Der blev skabt 103.000 nye job, og med gældskrise i Europa og USA og efterveerne af Japans jordskælv var det slet ikke så dårligt, mente flere økonomer.

Det betyder, at arbejdsløshedsprocenten holder sig på 9,1 procent.

Under motorhjelmen er den amerikanske jobskabelsesmotor dog stadig særdeles rusten. Der skal skabes 125.000 stillinger om måneden blot for at holde trit med befolkningsvæksten - og selv hvis der blev skabt lige præcis det tal, ville de 14 millioner amerikanere, der allerede er arbejdsløse, ikke nyde godt af væksten.

Samtidig er der stadig flere deltidsansatte, der ønsker fuldtidsjobs. Det tal er røget fra 8,8 millioner amerikanere til 9,3 millioner på en måned.

Tæller man de mennesker med i statistikken og tilføjer dem, der helt har opgivet at finde et job og er faldet ud af arbejdsstyrken, mener statistikere, at arbejdsløsheden reelt er 16,5 procent. Der er en betydelig stigning i forhold til maj, hvor tallet var 15,8 procent.

Alt i alt betyder det, at den politiske scene frem mod præsidentvalget i vid udstrækning kommer til at handle om kampen for skabelse af job. Barack Obama har præsenteret sin plan, mens republikanerne endnu ikke har en samlet bunke idéer.

Her er Obamas plan.

Her vurderer økonomer dens holdbarhed og effekt.

Krigstid i jobland

ARBEJDSMARKED: Fremtidens krige og kampen om at have indflydelse i verden bliver ikke længere udkæmpet med hangarskibe, missiler, fly, tanks og artilleri.

Derimod handler det om infrastruktur, uddannelse, innovation og - JOBS!

Det mener i hvert fald Gallup-direktør Jim Clifton i sin nye bog "The Coming Jobs War." Han erklærer, at 3. verdenskrig bliver en "all-out global war for good jobs." Et godt job er ifølge Clifton et lønmodtagerjob med en god løncheck og over 30 timers arbejde om ugen.

Her mener han, at USA er på vej til at tabe krigen og indflydelsen. Vinderen udråbes ikke superoriginalt til at være Kina.

Kina investerer ni procent af landets BNP i infrastruktur, mens USA kun når tre procent. Her er Kina altså i allerhøjeste grad i overhalingsbanen.

30 procent af USA's gymnasieelever dropper ud af skolen og afslutter aldrig uddannelsen. Det er et lige så gevaldigt problem i "jobkrigen" mod Kina.

Alt i alt skal USA ændre meget for at rette op på den lurende katastrofe: Eksporten skal sparkes i vejret, og der skal fut på uddannelser og infrastruktur.

Det er alt sammen lettere sagt end gjort, men Clifton mener, at landet vil komme et langt stykke, hvis landets ledere ved alle beslutninger inddrager et mål om at få skabt flere af de såkaldte "gode jobs."

Læs mere om bogen her.

Arbejdsløsheden stiger overraskende

GUMPETUNG: Den amerikanske økonomi hoster og harker stadigvæk og overrasker negativt. Således meldte flere sig arbejdsløse i sidste uge end ventet - 424.000 gik den tunge gang mod arbejdsløshedskontoret i stedet for de forventede 404.000.

Forklaringen skal ifølge flere økonomer findes hos offentlige instanser, der fyrer løs i et desperat forsøg på et begrænse både det føderale og de lokale delstaters underskud.

Læs mere her.

Arbejdsløsheden i USA er permanent

JOBKØ: Ryger du først ud af det amerikanske arbejdsmarked, er vejen tilbage længere end nogensinde før i amerikansk historie.

I en artikel i The Atlantic undrer Derek Thompson sig over, hvorfor medierne i vid udstrækning har drejet søgelyset fra arbejdsløshed mod statens underskud. Antallet af artikler om arbejdsløshed er faldet med 70 procent siden sidste sommer.

Men problemet er langt fra løst, påpeger Thompson. Arbejdsløsheden er stadig på ni procent. Og hvad værre er: Det er ufatteligt svært at finde et arbejde igen.

Via statistikker viser han, at under tidligere nedgangsperioder var arbejdsløshedsperioden som regel under fem uger, inden et nyt job var i hus. I denne omgang har over halvdelen af de arbejdsløse stået i kø på jobcentrene i over 27 uger.

Se de skræmmende statistikker her.

Aftale om nedskæringer nærmer sig

BUDGET: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden besparelser i årets føderale budget på 61 milliarder dollars.

Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.

Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.

Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.

Faldende arbejdsløshed og faldende lønninger

ARBEJDSPLADSER: Glæden var stor blandt politikerne og amerikanerne generelt, da der forleden kom nye tal om arbejdsløsheden i USA.

Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.

220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.

Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.

Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.

Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.

Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.

Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.

Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.

Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.

Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.

Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.

Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.

Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:

- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.

Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.

15 millioner jobs forsvandt sporløst

ØKONOMI: Ingen kan rigtig svare på, hvad der er sket. Hvis alt var gået, som det plejede og som alle økonomiske teorier sagde, skulle der i de fede år i 00’erne være skabt 22 millioner jobs i USA.

I stedet blev der skabt syv millioner nye arbejdspladser – og de er nu så godt som forsvundet efter finanskrisen.

Fra 1960’erne og frem blev der ellers i hvert årti skabt mellem 17 og 21 millioner nye jobs per årti.

En glimrende artikel i NationalJournal prøver at finde løsningen på mysteriet – men hverken virksomhedsledere, fagforeningsbosser eller forskere aner deres levende råd.

Bekymrende er det – for måske er det slut med jobfesten for altid, mener nogle.

Forklaringer
Der er forsøg på at banke forklaringer op. Amerikanske virksomheder havde større overskud end nogensinde før i 00’erne, og økonomien voksede – men enten røg pengene til aktionærerne eller til investeringer i udlandet. USA’s arbejdere nødt ikke godt af væksten, argumenteres der for – og artiklen påviser, at amerikanske firmaers investering i nye maskiner og folk ikke er set på et lavere niveau i over 40 år.

Artiklen argumenterer for, at den lave arbejdsløshed frem til 2008 i virkeligheden skjulte den begyndende jobkrise. Kvinders indtog på arbejdsmarkedet stoppede i sluthalvfemserne, og dermed kunne det til at begynde med ikke mærkes, at økonomien ikke skabte flere jobs.

Uddannelse er et andet muligt argument. Den generation, der snart bevæger sig ud på det amerikanske arbejdsmarked, er for første gang ikke bedre uddannet end de ældre generationer.

Samtidig forsvinder de jobs, der krævede en vis teknisk uddannelse som call-centre, bogholderi og samlebåndarbejde. Nu er der enten kun ufaglært arbejde som viceværter og kasseassistenter tilbage, mens højtuddannede ingeniører og andre universitetsuddannede er de eneste, der kan konkurrere i globaliseringen.

Således knækker det amerikanske arbejdsmarked i to – en lavprestige-del og en højprestige-del. Der er ikke noget arbejde tilbage i midten.

Sydeuropæisk arbejdsmarked
Frygten er en konstant høj arbejdsløshed, sådan som det ses i sydeuropæiske lande. Dem, der har arbejde, tør ikke skifte, og dem, der står uden for, kan ikke komme ind på grund af et mere og mere stift arbejdsmarked.

Løsninger har artiklen bud på.

Lettelser i virksomhedsskatten lyder svaret fra liberale økonomer, der påpeger, at USA har en af den vestlige verdens højeste satser for virksomhedsskat.

Krav om at amerikanske virksomheder satser på amerikanske investeringer, lyder det fra fagforeninger. De påpeger, at selv hvis Apple producerede en iPad i USA i stedet for Kina, ville der stadig være op imod 50 procent fortjeneste per styk.

Mere uddannelse og offentlig støtte til omskoling lyder buddet fra økonomiske forskere.

Men hvilken løsning, der er den bedste, er svær at afgøre, før en meget klog hjerne regner ud, hvorfor de 15 millioner jobs aldrig blev skabt i 00’erne.