Showing posts with label økonomi. Show all posts
Showing posts with label økonomi. Show all posts

9.8.20

Står byerne for fald?

Byerne er blevet demokraternes bastion, og også i resten af verden står de venstreorienterede stærkt i byerne, mens den konservative reaktion kommer fra landet. Splittelsen er massiv.

Men måske coronapandemien vil sprede befolkningen ud?

Med hjemmearbejde vil bykernerne skrumpe, for folk skal ikke længere ind på kontorerne. Der er ikke brug for restauranter til frokosterne eller hoteller til de forretningsrejsende. Flere vil blive freelancere og selvstændige, for hvorfor være ansat, når du alligevel aldrig ser kollegerne og har alt kontorudstyr derhjemme? 

Udviklingen kan styrke Demokraterne, fordi deres stærkt koncentrerede vælgere i byerne vil flytte til mindre byer med lavere huslejer. Flere stater bliver dermed svingstater. Der er sådan set ikke tale om en ny udvikling, men blot en accelering af en allerede igangværende udvikling, mener forfatteren.  

Eller - måske vil det slet ingen ting ændre. Forfatteren tager sine forbehold og siger, at udviklingen mod større byer og flere udgifter til services og fornøjelser er megatrends, der har eksisteret i århundreder, pandemier eller ej. 

13.7.20

Demokraterne samler sig bag Biden

I 2016 vandt Donald J. Trump delstaterne Michigan med 10.704 stemmer og Wisconsin med 22.177 stemmer. I de samme delstater fik den grønne kandidat Jill Stein 51.463 stemmer i Michigan og 31.006 stemmer i Wisconsin. Havde Hillary Clinton fået bare en del af de stemmer, havde hun vundet de to stater

Mange af Steins stemmer var utilfredse Bernie Sanders-stemmer, der nægtede at stemme på Hillary Clinton. Enten fordi de afskyede hende, eller mere sandsynligt at de følte sig snydt og ikke ville støtte establishment-kandidaten Clinton.

Vil den samme mængde protestvælgere spænde ben for Joe Biden i 2020? Mange frygter det, men frygten er overdrevet.

Uanset hvem demokratiske vælgere stemte på i primærvalget, støtter de i massiv grad Biden. 87 % af Sanders' vælgere har eksempelvis valgt at støtte Biden. 4 % er underligt nok gået til Donald Trump, mens 8 % vil støtte en tredje kandidat. I øvrigt har tidligere højtplacerede dele af Sanders' valgstab netop meddelt, de vil lave en super PAC, der skal få Sanders' latinostøtter til at bakke op om Biden.

Build back better

Med de venstreorienterede vælgere bag sig, er Bidens nuværende strategi med at bevæge sig svagt mod centrum det rette valg. Han forsøger at få nogle af de arbejdervælgere tilbage, der forlod partiet i 2016.

Det sker med en økonomisk plan,  der blandt andet lover regeringsordrer på 400 milliarder dollars til amerikanske produkter, og kravene til, hvornår et produkt er "Made in America" skal strammes op. Biden udtrykte støtte til fagforeninger og lover, at ikke alle Trumps nye toldsatser bare skal afskaffes fra dag ét. Der er også godbidder til de venstreorienterede. 300 milliarder dollars skal investeres i klimateknologi, bioteknologi og kunstig intelligens.

At pakken så har fået det skrækkelige navn "Build Back Better" er en helt anden ting...men der er da alliteration.


28.3.20

Arbejdsløsheds-mareridt - grafer nærmest eksploderer

At coronakrisen udover en sundhedskrise også er den måske største økonomiske krise i moderne historie - endda større end både finanskrisen og den store depression - fik vi syn for sagn for i dag.

Antallet af amerikanere, der søger understøttelse, steg til 3,3 millioner i denne uge. Det er langt den største stigning på så kort tid nogensinde og ser helt vildt ud på en graf. Selv finanskrisen ligner blot et lille hop grafisk.




Det økonomiske efterspil kan meget vel blive så dyrt, vi simpelthen ikke kan forstå det nu. Og på kort sigt er det da også sundhedskrisen, det gælder.

Her har Donald Trump fået meget kritik for at fyre dele af det amerikanske antivirus-beredskab. Angiveligt med det argument, at han som forretningsmand ikke vil betale folk, der ikke laver noget.

På et pressemøde afviste han, det forholdt sig sådan. Men desværre for ham kunne journalister hurtigt grave forholdsvis friske videoklip fra februar 2020 frem, hvor han faktisk er stolt af nedskæringerne.

27.1.19

Nyhedsørkener spreder sig

Det er ikke kun Sahara, der æder sig sydpå gennem Afrika med ødelæggende økologiske og menneskelige konsekvenser til følge. 

Også i USA spreder ørkener sig - nyhedsørkener. 

En undersøgelse fra  School of Media and Journalism på University of North Carolina viser, at der er 1.300 nyhedsørkener i USA. Her lider 3,2 millioner mennesker under ikke at have en lokal avis. Det er især fattigere områder i Sydstaterne, der ikke har lokal nyhedsdækning.

Universitetet har lavet et interaktivt kort over ørkenerne. Det finder du her.  


Ingen vagtsomme øjne
Her er tale om områder, hvor lokale politikere, erhvervsfolk, myndigheder og kriminelle kan agere uden vagtsomme øjne fra et stærkt lokalt printmedie. 

Som forskerne siger: 

"The stakes are high. Our sense of community and our trust in democracy at all levels suffer when journalism is lost or diminished. In an age of fake news and divisive politics, the fate of communities across the country — and of grassroots democracy itself — is linked to the vitality of local journalism."

Andre steder har efter massive nedskæringer kun et skelet af en lokalavis tilbage. De imponerer ikke med deres dækning. Journalist-fagforeningen erklærer:

"The quality, quantity and scope of their editorial content is significantly diminished. Routine government meetings are not covered, for example, leaving citizens with little information about proposed tax hikes, local candidates for office or important policy issues that must be decided."

Udryddelse
Avis-nedturen er fortsat under det, der er en af de længste opsvingsperioder i amerikansk økonomisk historie. Det undgår ikke opmærksomheden hos LION, der er erhvervsorganisationen for onlineudgivere:

"The last recession was brutal for newspapers and local news. The next one could be an extinction-level event."


7.1.19

Rentekrigen

Donald Trump er ejendomsspekulant og har hele sit liv elsket lave renter, når han stiftede gæld i bygninger.

Som præsident elsker han lave renter, fordi de holder økonomien i femte gear. Der skal den blive, mener Trump - også selvom det kan føre til overophedning og efterfølgende brutal nedsmeltning. Den nedsmeltning skal bare ske, når Trumps præsidentperiode er forbi.

Den fløjte spiller centralbankchef Jerome Powell - som Trump selv udpegede i 2017 til en fire-årig periode - ikke efter. Han hæver kontinuerligt USA's rente til nu 2,25 procent. Samtidig er opkøbsprogrammet for obligationer fortid.

Noget at stå imod med
Mange konventionelle økonomer er utvivlsomt tilfredse med Powells renteforhøjelser og tilbagekøb af Himalaya-høje bjerge af obligationer.

Vi er i det, der er den næstlængste opsvingsperiode i USA's historie. Også i Europa går det fornuftigt. Men mens Europa stadig hænger fast i minusrenter og obligationsopkøb, er USA's centralbank altså ved at hæve renten og tilbagekøbe obligationer.

Det kan vise sig særdeles værdifuldt, når den næste nedtur kommer. For hvilke våben har politikerne ellers at sætte ind mod de dårlige tider? Lave renter eller endog minusrenter er allerede en kendsgerning. Obligationsopkøbene ruller endnu flere steder. Og staternes gældsposter er generelt massive.

Verdenshistoriens største økonomiske eksperiment
Europa har intet at skyde med ved næste nedtur, og vi er reelt i et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter. USA har nu om ikke et voldsomt kraftigt arsenal så dog igen både et par procentpoints rente og nye obligationsopkøb at sætte ind takket være Powells tiltag.

Træk dig 
Trump er dog bestemt ikke tilfreds og er begyndt at offentliggøre tanker om, at Powell bør trække sig.

Det erklærer Powell lige så offentligt, at det vil han ikke gøre.

Den udmelding kunne investorerne godt lide. Men et tegn på sikre økonomiske retningspile at køre efter giver den nys udbrudte krig mellem Trump og hans egen centralbankchef ikke.

23.4.18

Amerikas nedtur i billeder

Meget er der blevet talt om den økonomiske nedtur i USA's rustbæltestater, som sendte Donald Trump ind over målstregen til Det Hvide Hus.

Men hvordan ser den nedtur egentlig ud? Det har fotograf Mark Power nogle smukke bud på i Financial Times.

3.2.18

Er nedturen begyndt?


102 måneder. Så lang tid har den nuværende økonomiske optur varet i USA. Det er den tredjelængste optur nogenside. Kan den blive ved?

Al historie peger på, at nedture følger efter opture. Og måske er punktet nu nået. I går faldt det amerikanske aktieindeks Dow Jones med 666 point. Det er det største point-fald siden 2008.

Flere eksperter peger på, at det overophedede aktiemarked har brug for en afkøling, og efter en korrektion på afmålte 5-10 procent vil vi fortsætte i det gængse, gode gænge.

Andre mener, uroen i USA om Nunes-memoet gør, at tiltroen til de amerikanske institutioner vakler. Det gør aktiemarkedet nervøst.

Endelig er der dem, som mener, at nu kommer den økonomiske nedtur efter 102 måneders fest. Og av, den kommer til at gøre ondt på virksomheder og den enkelte, snart arbejdsløse borger rundt om i USA og på sigt i verden. For går den amerikanske økonomi ned, følger verden med.

For præsident Donald Trump kan det hurtigt give politiske hovedpiner. Han har knyttet sin succes til økonomien og især Dow Jones-indekset i utallige tweets. Han vil eje opturen. Men så kommer han også til at eje rutsjeturen ned igen. Og det kan blive dyrt på popularitetsskalaen for en præsident, der i forvejen ikke ligefrem ligger højt på listen.

Værre endnu kan det blive for Donald Trump - og verden - hvis vi ender i en decideret økonomisk recession. Lige siden finanskrisen har centralbankerne holdt renten nær eller endda under 0, og massive støtteopkøb af statsobligationer har sendt tusinder af milliarder ud i det finansielle system. De dybt forgældede stater og centralbankerne har ingen våben tilbage at skyde med. Vi er i ukendt farvand, og det er ganske rigtigt, når nogle betegner nulrente-samfundet som et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter med ukendt udgang.

9.10.17

Trump slagter Obama-bekendtgørelser

Det er nu 11 måneder siden, Donald Trump vand præsidentvalget, og siden januar har Republikanerne siddet tungt på magten med flertal i begge Kongressens kamre. Men ingen love er blevet vedtaget.

Derfor må Trump fortsætte med at plukke i Obamas bekendtgørelser og omgøre dem, som det er hans lovmæssige ret.

For en uge siden gjaldt det Obamas bekendtgørelse om, at arbejdsgivere i sundhedsforsikringer skal betale for medarbejders prævention. Det er nu fortid.

På miljøområdet er Team Trump ved at ophæve Obamas bekendtgørelser om bilers brændstofeffektivitet og forureningsregler for fabrikker.

Skal sparke gang i økonomien
Og endelig gælder det nu finansområdet. Trump og finansminister Steven Mnuchin vil fjerne flere bekendtgørelser.

En tvinger virksomheder til at offentliggøre forskellen mellem direktørers og menigt ansattes løn. En anden handler om at gå på børsen, hvor firmaer i dag ikke må "dyppe tåen i vandet" med særligt udvalgte investorer. Endelig er der forbud for private firmaer mod at hente mere end en million dollars via crowdfunding. Alle skal de væk.

- The U.S. has experienced slow economic growth for far too long. Changing the rules will harness American ingenuity and allow small businesses to grow, siger Mnuchin.

Nu voksede amerikansk økonomi godt nok med mellem tre og fem procent i syv af præsident Barack Obamas otte år som præsident, men der skal jo argumenter til.

Hvorfor fjernede Trump i øvrigt ikke bare alle Obamas bekendtgørelser i den første uge af sin præsidentperiode? Angiveligt fordi Trump faktisk lyttede til politiske strateger. Var alle ændringer gennemført i den første tid, ville der jo ikke være nogen sejre nu, og så ville det hele se endnu mere inaktivt og fiasko-ramt ud. Derfor har han gemt en del muligheder for at fjerne og ændre bekendtgørelser over længere tid.

9.7.17

Industrijob forsvandt - nu forsvinder butiksarbejdspladserne

I valgkampen var det industriarbejdspladserne, præsident Donald Trump lovede at hente tilbage til USA. Og der er da ganske rigtigt også forsvundet mange millioner af dem, selvom mange argumenterer for, det mere skyldes automation end frihandel.

Mange af de industriansatte fik job i forretninger og butikslivet. Men nu skyller en jobdræbende disruptionbølge indover de små og mindre byers forretningsliv, hvor onlinehandelen dræber de små butikker. Imens er det kun de store byer, der får marketing- og lagerjobs af Amazon og de andre onlinegiganter.

Altså: Endnu engang lider "Small-town America". Læs historien her. 

13.5.17

Den hemmelige skam - et liv på den økonomiske afgrund

Mens Donald Trump i øjeblikket er godt i gang med at skabe forfatningsmæssig krise i USA med fyringen af FBI-chef James Comey, er det nogle gange godt at minde sig selv om en af hovedårsagerne til, at Trump faktisk vandt valget. Og en afgørende årsag var, at rigtig mange amerikanere lever økonomisk lige ved afgrunden.

Blandt USA's middeklasse vil knap halvdelen have svært ved at finde 400 dollars - lige over 2.500 kroner - hvis der dukker en uforudset udgift op i privatøkonomien lige fra værkstedsregninger over ny vaskemaskine til lægeregninger. En middelklasseamerikaner fortæller i denne artikel, hvordan det er konstant at være i fare for økonomisk ruin.

Den uafbrudte økonomiske usikkerhed hos vælgere, der føler sig oversete og marginaliserede, er forklaringen bag mange nylige valgresultater i Vesten. Men sjældent har det været beskrevet så godt og detaljeret ud fra en enkelt mands oplevelser  som i artiklen i The Atlantic.

4.3.17

Det elendige 21. århundrede

Eliten i Vestens storbyer har oplevet en opvågning hårdere, end Dirch Passer fik i "Det støver-"filmene. Årtier med blomstrende boligpriser, kreative arbejdspladser og identitetspolitik er afløst af oprøret fra provinsen.

Således også i USA, og økonomisk er der ganske gode grunde til oprøret. Det mener i hvert fald Nicholas N. Eberstadt i Commentary Magazine.

Velstanden er ganske vist steget kraftigt, men der er tale om aktie- og boligbobler, der kun kommer få til gode. I forhold til tidligere kriser, har BNP ikke rettet sig. Antallet af folk i arbejdsstyrken er rekordlav. Og den gennemsnitlige levealder er begyndt at falde, mens misbrug af smertestillende piller og anden narko eksploderer i de stadig fattigere, deindustrialiserede byer. Læs den lidet opmuntrende artikel her. 


19.9.16

Den døende by Springfield - nu med håb

Byen Springfield i Ohio er symbolet på den slags områder, Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump sætter sin lid til: Fattig, massive tab af arbejdspladser, håbløshed, forfald.

Men der er faktisk også håb i byen. Det skriver Christian Science Monitor i en fin beskrivelse af en kriseramt by i USA's rustbælte.

Læs artiklen her.

1.5.16

Middelklassen vakler

Mange forklarer den republikanske præsidentkandidat Donald Trumps store succes med middelklassens nedtur i USA: Lønnerne stagnerer, usikkerheden er massiv, og arbejdspladserne forsvinder.

Ofte fortælles de historier med udgangspunkt i den klassiske industriarbejder. Men akademikere er også udfordrede.

Magasinet The Atlantic har en særdeles god feature, hvor en skribent fortæller om sin kamp for at forblive i middelklassen.

Læs den her. 

20.10.13

Republikaner: Den galopperende gæld er den virkelige trussel

RØDE TAL: Som forventet nåede amerikanske politikere en aftale om at forhøje det såkaldte gældsloft. USA kan fortsat betale sine regninger, og verdensøkonomien er ikke på vej ind i et kamikazestyrt.

Men USA's gæld galopperer videre i vild vækst. Her er det virkelige problem, skriver den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky i en kommentar i avisen The Washington Times.

Hvert minut stiger gælden med en million dollars. Som senator nægtede Obama at hæve gældsloftet i 2006. Siden dengang er gældsloftets størrelse næsten tredoblet.

Ifølge Paul er det nødvendigt at få gælden under kontrol. Den underminerer USA's magtposition, efterlader en enorm regning til USA's unge og truer økonomiens stabilitet.

Løsninger
Løsninger er der angiveligt flere af. Paul ønsker en tilføjelse til forfatningen, der siger, at statens budget skal balancere. Der må ikke være underskud. Tanken om en tilføjelse til forfatningen har været diskuteret i amerikansk politiet i årtier. Flere delstater har allerede indført den, men at få vedtaget en ændring på føderalt plan bliver svært i det stærkt polariserede Washington D.C.

Et alternativ er "Penny-planen." Her skal den føderale regering hvert år skære en procent af de samlede føderale udgifter seks år i træk. Det skulle føre til balance i regnskabet. Men også den bliver svær at få gennem en delt kongres.

Læs Rand Pauls kommentar her. 

Rand Paul er søn af Ron Paul, mangeårigt medlem af Repræsentanternes Hus fra Texas og flere gange præsidentkandidat for Republikanerne med et særdeles libertariansk tilsnit. Sønnen er da også opkaldt efter forfatteren Ayn Rand, som skrev det liberale kampmanifest "Atlas Shrugged."

4.8.13

Konkursadvokat sætter skik på Detroit

BANKEROT: Kevyn Orr er nu Detroits Cæsar: Konkursadvokaten har fuld magt over den konkursramte by, og byrådet er reduceret til at kunne "klage" over beslutninger.

Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.

Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.

Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen. 

Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.

Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.

Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.

Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.

Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.

22.7.13

Detroit haster mod konkursen

BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden. 

Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs. 

Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.

Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.

Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.

Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.

Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.


Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.

Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.

Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.

Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne  at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.

Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning. 

Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren.  Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars. 

4.3.13

Detroit kører ud over afgrunden

RABUNDUS: Detroit - bilernes by - er på vej ud over den finansielle afgrund. Derfor vil guvernøren i delstaten Michigan, Rick Snyder, nu udpege en administrator, som skal sanere byens finanser.

Et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet, siger modstanderne.

En måde at få ryddet op i en by, hvor demokratiet for længst er sat ud af spillet, siger tilhængerne.

Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.

Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.

Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte, og i de senere uger er medierne kommet med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.

Hestesko
Således har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.

Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.

Læs flere eksempler her.

Tilhængerne af guvernørens tiltag siger, at fagforeningerne for længst har kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op.

Guvernør Rick Snyders løsning er at udpege en krise-administrator af byen.Vedkommende skal have vidtgående magt til at afblæse aftaler med fagforeningerne, skære i de offentlige udgifter, sammenlægge afdelinger, sælge offentlig ejendom osv.

- Der er næppe nogen anden by i USA med tilsvarende store problemer. Detroits udfordringer er for grundlæggende, for langvarige og og for store til at blive løst af byen selv, erklærede Snyder ved et pressemøde.

Etnisk slagside
I byen raser flere og siger, at  det er et reelt kup, diktatur og tilsidesættelse af demokratiet. Kritikken får ofte en etnisk slagside: Detroit har et sort befolkningsflertal, mens resten af Michigan har overvægt af hvide amerikanere. Fra Detroit lyder budskabet, at nu ruller hvide politikere igen henover den sorte befolkning.

Den mest afbalancerede reaktion kommer fra borgmester Dave Bing, som siger, han vil se nærmere på Snyders forslag og gerne arbejde tæt sammen med delstaten.

Snyder træffer en endelig afgørelse i denne uge.

23.12.12

Republikanerne i borgerkrig om skatten

BORGERKRIG: Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner var overbevist om, at han var på vej til at nå et kompromis internt i det republikanske parti. Med kompromiset ville han kunne gå til præsident Barack Obama, nå en aftale om at undgå den såkaldte "financial cliff" til nytår og vise samarbejde tværs over partiskellene.

Aftalen indebar, at Republikanerne accepterede skattestigninger for alle, som tjener over en million dollars om året. De moderate i partiet var klar, men så spændte den stadigt stærke teparti-bevægelse ben. Boehner måtte bide et svidende nederlag i sig.

Lincolns skat
Det er langt fra første gang, at Republikanerne ender i en næsten religiøs intern krig om skat og i særlig grad indkomstskat.

Præsident Abraham Lincoln var republikaner og manden, som indførte indkomstskat i USA. Pengene skulle finansiere nordstaternes hære i den amerikanske borgerkrig. Skatten blev indført i 1861 på indkomster over 800 dollars og var på massive tre procent.

Men også dengang var partiet delt. Republikaneren Thaddeus Stevens sad som formand for finanskomitéen i Republikanernes Hus. Han erklærede, at det var "en underlig måde at straffe mænd på, bare fordi de var velhavende."

I 1913 kom så USA's 16. tilføjelse til forfatningen, som specifikt tillod en indkomstskat. Forslaget blev stillet af republikaneren Nelson W. Aldrich, som var senator og formand for finansudvalget. Tilføjelsen mødte stærk modstand fra en anden republikansk senator, Henry Cabot Lodge. Det var "konfiskering af ejendom under dække af en skat" og "plyndring af en bestemt klasse."

Afklapsning
Uenigheden i partiet fortsatte de næste mange årtier, men siden valget af Ronald Reagan i 1980 har Republikanerne sluttet stort set enstemmigt op om nej til skattestigninger. En af grundende til præsident George H.W. Bushs valgnederlag i 1992 var da også republikansk skuffelse over, at han havde accepteret skattestigninger.

Nu er det så Boehners tur til at smage partiets vrede, og spørgsmålet er, om han har autoriteten til at fortsætte som leder efter afklapsningen.

I mellemtiden er udfordringen ikke blevet mindre for at nå en aftale, men arbejdet fortsætter på højtryk i Kongressen og Det Hvide Hus - så snart altså gaver, julesange og fed julemad er overstået. Selv politikerne tager et par dages julefred, før lovkanonerne igen brager.

10.12.12

Studielån tynger amerikanerne

DYRE LÅN: I 2008 var det alt for store og dyre huslån til alt for fattige amerikanere, der fik økonomien til at vælte og finanskrisen til at bølge ud over verden.

Nu kan det blive studielånenes tur til at sprede økonomiske chokbølger.

Studielånenes størrelse har nået 956 milliarder dollars. Samtidig har 11 procent af låntagerne det sidste kvartal været bagud med betalingerne. Det er flere end på den almindelige kreditkort-gæld.

Da huslånene i oktober 2007 begyndte at få finanskrisen til at vise sit ansigt, var 16 procent af låntagerne bagud med betalingen.

Samtidig er studiegælden langt sværere at komme af med selv efter en personlig konkurs i forhold til billån eller kreditkortlån.

Staten som långiver
Hvorfor er gælden blevet så høj?

Ligesom med de halvstatslige kreditinstitutter Fannie Mae og Freddy Mac under finanskrisen, har den amerikanske regering oversvømmet markedet med billige studielån til personer, der næppe kan betale tilbage.

I 2011-2012 stod staten bag 93 procent af alle studielån. I 2010 blev der lånt 133 milliarder dollars ud. I 2011 steg det med 17 procent til 157 milliarder dollars.

Imidlertid fortsætter universiteterne med at skrue priserne for uddannelserne op. Forældre og unge - og staten - er villige til at betale, hvad det skal være for at få gang i uni-uddannelserne. De stadigt flere lån sætter fut under markedet.


Unge flytter hjem
Imidlertid skelner staten ikke mellem lån til læge- eller ingeniørstudier og antropologi- eller eskimologistudier. Dermed er der ingen balance mellem investeringer og afkast.


Markedet kan ikke bære ubalancen. Stadig flere unge må efter studierne melde sig i arbejdsløshedskøen eller tage job i grillbarer og ved kassen i supermarkeder. Antallet af unge, som flytter hjem til forældrene og udskyder at stifte familie, stiger voldsomt.

Spørgsmålet er, om en ny lånekrise er på vej - og om, hvorvidt det er et realistisk og værdifuldt mål, at så mange som muligt skal på universitetet.

Den gennemsnitlige personlige gæld på studielån var lige over 23.000 dollars i 2011.

18.11.12

Hvad vil Obama de næste fire år?

POLITIK: Den genvalgte præsident Barack Obama har fire centrale politiske målsætninger for hans anden valgperiode.

Underskud og job: USA's budgetunderskud skal ned, for de nuværende blodrøde tal er ikke holdbare. Først på dagsordenen er derfor reduktion af underskuddet. Grunden til, at det står i front, er den såkaldte "financial cliff", som USA når 1. januar 2013. Her træder en række automatiske besparelser og skattestigninger i kraft, fordi Kongressen ikke formåede at lave en aftale om at reducere underskuddet i 2011.

Den samlede effekt på USA's BNP er fem procent. Det er muligvis et så stort chok for den amerikanske økonomi, at der kommer en krise nummer to.

Obama vil afbøde chokket ved at beholde skattestigningerne for de rige - dvs. dem, der tjener over 250.000 dollars om året. For resten skal skattestigninger væk. Samtidig skal en række besparelser enten udskydes, begrænses eller helt væk.

Obama er i gang med forhandlinger med republikanere og demokrater i Kongressen. På valgdagen mente seks ud af ti vælgere, at der må skattestigninger til. Obama kan således påstå, at han har et politisk mandat.

Republikanerne er imidlertid i chok-tilstand efter valgnederlaget, og teparti-fløjen har så stor magt i det svækkede parti, at det næppe er muligt at få republikansk støtte til skattestigninger. Og den skal til - Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus.

En mulighed er at lade skattestigningerne træde i kraft 1. januar som planlagt. Det har ingen større effekt, da skatten først skal betales senere.

Så kan Obama og Kongressen nemlig sige, at de har leveret en reel skattelettelse, når de eksempelvis 4. januar 2013 sænker skatten igen for alle under de 250.000 dollars. Republikanerne kan således påstå, de ikke har stemt for skattestigninger for dem, der tjener over 250.000 dollars - og begge partier kan mene, de har leveret skattelettelser.

Skattesystemet: USA's skattelovgivning er om muligt endnu mere kompliceret end den danske. Det vælter med ret høje skattesatser, men til gengæld en regnskov af fradragsmuligheder. Det betyder reelt, at kun større virksomheder og folk med råd til revisorer får en retfærdig behandling af skattevæsenet.

Skattelovene har ikke nydt godt af en regelforenkling siden Ronald Reagan i 1986. Her er det muligt at skabe en aftale på tværs af partierne.

Immigration: Indvandring bliver et hedt emne de kommende år. Latinoer stemte i stort tal på Obama i forventning om, at han giver amnesti til de 12 millioner illegale indvandrere, som har levet mange år i USA.

Det vil Obama også gerne, for det kan låse latinoerne fast som demokratiske vælgere. Da de er den hurtigst voksende vælgergruppe, er strategien forståelig.

Republikanerne vil stå i et dilemma. Teparti-fløjen vil ikke være med til at "legalisere illegal indvandring." Men blokerer Republikanerne, vil latinoerne blive hos Obama, og det bliver en næsten umulig opgave at få en republikaner i Det Hvide Hus fremover.

Republikanerne er dog ikke i kridthuset selv med en positiv indstilling. Det kræver blot nogle få uger med Obama, der flyver landet rundt og sætter dagsordenen på området, og så ejer præsidenten temaet. Bliver en reform vedtaget med republikanske stemmer, vil Obama alligevel få meget af æren.

Olie: Energipolitik og ikke mindst olie kommer til at stå i centrum for demokraten Obamas kommende fire år. USA's udvinding af olie og gas er ved at eksplodere takket være nye udvindingsmetoder og felter.  Alle amerikanske præsidenter siden Nixon har drømt om at være fri for olieimport fra lande som Venezuela, Irak, Saudi-Arabien osv. Måske kan det lykkes denne gang?

Derudover betyder den anden valgperiode, at hans vartegn sundhedsreformen overlever, og at han kan få afsluttet krigen i Afghanistan. Iran er en stor hovedpine, som kan ødelægge hele anden præsidentperiode. Hvordan bliver Iran stoppet i at få atomvåben. Skal der krig til? Er diplomati nok? Hvad sker der, hvis Iran pludselig står med atomvåben?

Også Kinas opblomstring og Europas hensygnen skal håndteres. Endelig er der alle de uventede begivenheder, som ligger og venter og tilbyder både gevinster og fælder.