Showing posts with label folketælling. Show all posts
Showing posts with label folketælling. Show all posts

27.12.15

Hvordan tæller man en person?

Hvad er en person egentlig i det amerikanske valgsystem? Er det alle mennesker, der bor i en stat - inklusiv illegale indvandrere, børn og kriminelle? Eller er det kun mennesker med ret til at stemme?

Den opgave skal Højesteret nu forsøge at løse i sagen Evenwel v. Abbott, også kendt under navnet "en person, en stemme."

Den politiske betydning i sagen er, at hvis børn, amerikanere i fængsel og illegale indvandrere ikke tæller med i befolkningstallet, så flytter det repræsentativ magt væk fra de store byer (hvor disse grupper som regel er) og ud på landet, hvor Republikanerne er.

Cementere flertal
Republikanerne kan altså bruge en sejr i sagen til at cementere partiets flertal i Repræsentanternes Hus og dermed fortsætte med at blokere de fleste tiltag fra en demokratisk præsident.

Højesteret er i vid udstrækning delt lige over med fire venstreorienterede dommere og fire højreorienterede. Den afgørende stemme bliver som så ofte før den moderate dommer Anthony Kennedy, som ifølge nogle kommentatorer hælder mod ikke at ville tælle børn, fængslede og illegale indvandrere med i folketallet. Det vil føre til republikansk jubel.

Dommen i sagen forventes i begyndelsen af 2016.

Læs en juridisk gennemgang af sagen her.

23.12.10

Og det skete i de dage...

FOLKETÆLLING: Ligesom i juleevangeliet har USA netop afsluttet en folketælling efter den gamle metode - gå fra dør til dør og banke på.

Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.

Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.

De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.

Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.

Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:

Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).

Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:

New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).

Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.