Biden vandt valget - men identitetspolitikken faldt

Det gik bedre i mine forudsigelser i år end i 2016 - se dem fra 2020 her.  Kun Florida og North Carolina - samt en enkelt valgmandsstemme i Maine - gik skævt for undertegnede. 

North Carolina blev som ventet meget tæt, og kun den overraskende sikre sejr til Trump i Florida overraskede mig betydeligt.

Ganske sikker sejr

Joe Biden er valgt som præsident i USA med i øvrigt stort set omvendt fortegn i valgmandsstemmer som i 2016. Og derfor er det også helt forkert, når mange nu siger, at valget var tæt, og Demokraterne skal selvransage. Nej, de skal ej. Det er meget, meget svært at vælte en siddende præsident. Kun fire præsidenter har oplevet det de seneste hundrede år, den seneste George H. W. Bush i 1992. 

Indrømmet - marginalerne i staterne er ikke store. Georgia, som Joe Biden ser ud til at vinde med 10.000 stemmer som den første demokrat siden 1992, og Arizona og Wisconsin med 20.000 stemmer, er tætte. Men igen - i 2000 vandt George W. Bush Florida med 537 stemmer, og Al Gore vandt samme år New Mexico med 366 stemmer. Det kan ske. Men når man ser i den nationale stemmeafgivning er sejren klar med 50,6 % af stemmerne til Joe Biden og 47,7 % til Trump. Behageligt nok for tilhængere af demokrati var fremmødet det højeste i procentandel af vælgere siden 1900.

Republikansk senat

Men nej, jordskredssejr er det heller ikke. Særligt at Republikanerne ser ud til at bevare flertallet i Senatet - vi skal godt nok lige igennem to vanvittige senatsvalg i Georgia til januar for at være elt sikker på det - er en bét for Demokraterner. Forbliver republikaneren Mitch McConnell formand, og vil han blokere alt lige fra ministre over dommere til lovforslag fra Biden?

Trump fik mange minoritetsstemmer

Samtidig er mange demokrater i chok over minoriteters stemmeafgivning.

26 % af Trumps stemmer kommer fra en eller anden for for hudfarvemæssig minoritet. Det er den højeste andel for en republikaner siden 1960. Trumps støtte hos sorte kvinde steg fra 4 % til 8 % og blandt sorte mænd fra 13 % til 18 %. Hos homoseksuelle steg støtten fra 14 til 28 %. Og hvide kvinder, der måske ellers skal frygte at blive grebet i fissen, gav 55 % af deres stemmer til Trump. 

Valget beviser, at ja, amerikanerne er trætte af Trumps barnlige bølleadfærd. Men tallene herover viser, amerikanerne ikke er klar til at omfavne identitetspolitikken. For mange vælgere er det altså ikke hudfarve eller køn, der er afgørende i livet. Det er økonomien, privatlivet og måske ens grundlæggende livsfilosofi og ideologi. 

Økonomi frem for identitetspolitik

Josh Hawley, ung republikansk senator fra Missouri, bliver bredt set som af partiets kommende stjerner og mulig præsidentkandidat i 2024. Hans tyggen på tallene gav en klar konklusion:

We are a working class party now. That’s the future

— Josh Hawley (@HawleyMO) November 4, 2020

Demokraterne skal passe på de kommende år. Formår de ikke at tale ind i de økonomiske bekymringer hos mindretallene, kan de altså ikke føle sig sikker på sorte arbejderstemmer eller kvindelige latinoer. Wokeness, konstante anklager om racisme og sexisme samt cancel culture fungerer ikke uden for New York og San Francisco. 

Det - indrømmet særdeles - højreorienterede medie Free Beacon morer sig i alt fald meget over identitetspolitikeres rasen over det, de anser som svigt fra folk, der stemmer forkert, fordi de ikke stemmer efter deres hudfarve eller køn. 

Republikanerne kommer dog heller ikke sovende til fremtidige sejre. Hvis de vil bevare og udbygge stemmetallene blandt arbejderklassen af alle farver, så skal politikken tilpasses, så det ikke bare er McConnells virksomhedsdonorer, der får deres dagsorden igennem. Hvordan sikrer Republikanerne den balance? 

Trumps tid er nu forbi, omend de kommende måneder før 20. januar godt kan blive både slidsomme og hårde for det amerikanske demokrati. Og det er muligt at tage væddemål på, om Trump mon stikker af til Rusland eller Saudi-Arabien med Air Force One om formiddagen. 

Men Republikanerne og Trumps politik om økonomisk nationalisme er bestemt ikke et uddøende politisk dyr, og Demokraterne er ikke sikre på demografisk dominans i USA, simpelthen fordi der bliver færre hvide. 

Biden vinder valget

 

I 2016 gik det grueligt galt for spåkone-forfatteren her. Ligesom så mange andre overså jeg fuldstændig Hillary Clintons kollaps i rustbæltet. Men det er værd at notere sig, at meningsmålingerne dengang faktisk ramte ret godt både nationalt og i de fleste stater - bortset fra rustbæltet. Og grunden til det var, at der ikke blev foretaget målinger, fordi alle regnede staterne for sikre. Ingen forudså det kollaps, FBI-chef James Comeys afsløring af "flere e-mails" førte til. I morgen vil mange sige "hvordan kunne I overse dette?", når valgets overraskelse er kendt. Name of the game and benefit of hindsight.  

Nå - fejlen blev indrømmet og beklaget. Og jeg kan da glæde mig over, at jeg fik ret i forudsigelsen her om den nye, stærkt konservative Højesteret. Knap så meget fik jeg ret i, at Republikanerne ville bevare flertallet i Kongressen frem mod 2020, men Senats-flertallet har dog givet partiet sin Højesteret.

Det er tid til at lade sig enten hylde eller ydmyge igen. Her er buddet på valgresultatet 2020:

Click the map to create your own at 270toWin.com

Lad os tage svingstaterne.

Rustbæltet vender tilbage til Demokraterne. Joe Biden er den perfekte kandidat til at vinde dem tilbage. En afbalanceret, værdig, centrumorienteret hvid gentleman er lige, hvad vælgerne ønsker her. Michigan og Wisconsin vender tilbage med et brag. Pennsylvania lidt mindre sikkert, men den bliver blå igen. Det er tydeligt, det er den eneste stat, Biden er lidt bekymret over. Mens Donald Trump er faret fra stat til stat, er Biden igen og igen vendt tilbage til Pennsylvania. The Keystone State er simpelthen nøglestenen ved dette valg.

Trump beholder sandsynligvis Iowa og Ohio. Det er de mest Trump-venlige stater i området. Ohio er blevet en konservativ stat, mens landbruget i landvælgerne står stærkt i Iowa. Men ender det med jordsskredssejr for Biden, kan han godt tage disse stater med som unødvendige, men fine juveler i kronen. 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for Texas. Igennem flere valg har det lydt at nu taber Republikanerne Texas. Men nej, det sker ikke endnu. Måske om 10-15 år. Og så vil det blive ufatteligt svært for Republikanerne at vinde præsidentvalg.

Det sikre republikanske syden står for fald - men North Carolina og Georgia er der, jeg er mest i tvivl. De kan gå begge veje og det bliver på marginalerne. North Carolina har mistet en del universitetsstuderende i år pga corona og hjemsendte studerende, men alligevel viser de seneste 15 målinger snæver Biden-føring. Tager alle 15 målinger fejl? Næppe.  Derfor skifter delstaten side, og Biden og hans store popularitet hos sorte vælgere sikrer sig Georgia til Demokraterne for første gang siden Bill Clinton i 1992. Og nå ja, så skal Biden nok få en valgmandsstemme med sig fra Nebraska, der deler stemmerne ud per kongresdistrikt. 

Florida bliver en smuk gevinst for Biden. Delstatens store ældre befolkningsgruppe svigter Trump. 

Nogle har talt om New Hampshire, Maine, New Mexico og Nevada som svingstater, men det sker ikke. De er sikkert demokratiske, og New England er et demokratisk fort. Der kommer intet rødt ind over den nordlige voldgrav.

Anbefalingen herfra er at gå i seng ved 20-21-tiden. Så stå op ved 3-tiden og se valg. Med årets utallige brevstemmer sker der intet dramatisk før deromkring. Og uanset hvad kan det sagtens forventes, at vi først får resultatet om flere dage på grund af brevstemmerne. 

Vi kan også ende med, at Trump på baggrund af mange republikanske stemmer på valgdagen vil forsøge at erklære sig som vinder og så stoppe optællingen af brevstemmer via retssystemet. Men den strategi vil næppe lykkes trods flertallet i Højesteret. Valgene afholdes af delstaterne og amterne, og her sidder mange valgte med samfundssind fra begge partier, der vil afvikle valgene og tælle stemmerne, som de bør.

God og spændende valgdag/nat/uge. 

Joe Bidens føring er støbt i beton

For en uge siden stod der ifølge electoral-vote.com  356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde. For to uger siden var resultatet 356-164. 

Dags dato viser optællingen 378-144 til Joe Biden. 16 valgmandsstemmer står som uafgjorte.

Kort og godt: Joe Bidens betydelige forspring er cementeret og rykker sig ikke rigtigt - faktisk kun lidt yderligere fremad. 

Den blå mur er genopbygget

Vigtigst af alt for Biden er, at Den Blå Mur, som faldt i 2016, er blevet genopbygget og er stærk - sandsynligvis endda stærkere end såvel The Wall i Game of Thrones og Den Kinesiske Mur, der begge blev gennembrudt.

I Wisconsin fører Biden med syv procentpoint. I Michigan med ni procentpoint. I Pennsylvania med syv procentpoint. Og i Minnesota - den eneste blå mur-stat, Clinton formåede at fastholde i 2016 med et procentpoints forspring - fører Biden ligeledes med ni procentpoint. Alle delstater er reelt uden for statistisk usikkerhed, og de stater alene vil sikre Biden sejren.

Samtidig er han endda i så god stand, at han fører med nogenlunde stabile tre procentpoint i Florida. I North Carolina, Arizona og Iowa er der svag, men statistisk usikker føring til demokraten. Og så fører Biden endda i Iowa og...Texas! Begge steder går meningsmålingerne dog til først den ene, så den anden kandidat. Det samme gælder dog træls nok for præsident Trump også i Ohio. Han kan ikke undvære nogen af de stater. 

Meget høj stemmeprocent 

57,4 millioner stemmer er allerede afgivet og kan altså ikke ændres, uanset hvad der sker. Så hvis de er afgivet på basis af, hvordan meningsmålingerne lige nu ser ud, er det en klar Biden-fordel.

Allerede nu er der afgivet så mange stemmer, at det svarer til 41,7 % af det samlede antal kryds, der blev sat i 2016. Alt tyder på, at valgdeltagelsen i USA bliver rekordhøj. Det er noget af et sundhedstegn for et demokrati, som flere og flere ellers stiller spørgsmålstegn ved. 

Hvilket parti skal Republikanerne være efter Trump?

En uge er gået, og meget lidt har rykket sig i antal valgmandsstemmer og meningsmålingerne. Imens afgives millioner af stemmer hver dag, så sker der overraskelser, får de mindre og mindre betydning. Donald Trumps problemer er overvældende. 

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde.  I sidste uge var resultatet 356-164. Den eneste forskel er, at Ohio er kommet usikkert tilbage i folden hos Trump. 

Den blå mur er genopstået. Delstaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin ser ud til at være sikkert tilbage hos Demokraterne. Arizona ser ud til at være 11 nye sikre valgmandsstemmer for Demokraterne. I Iowa, North Carolina, Georgia og Florida fører Biden svagt. Trump fører i ingen - ingen -af svingstaterne.

Republikanerne efter Trump?

I krogene er Republikanerne i gang med at diskutere, hvad der skal ske med partiet efter Trump-æraen. Skal Donald Trump Jr. eller Ivanka Trump overtage og føre kulten videre? Eller skal partiet med ledere som John Kasich tilbage til Bush- og Reagan-æraen med klassisk konservatisme og vilje til kompromis?

Krass Sasse-kritik

Senator Ben Sasse - også en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024 - er i hvert fald ikke i tvivl.

Senatoren, der er på valg i år for Nebraska, har taget bladet fra munden og skarpt kritiseret præsidenten i et digitalt town hall med 14.000 deltagere. 

Sasse beskylder Trump for at støtte diktatorer og white supremacists, ødelægge forholdet til allierede, smadre det føderale budget, behandle kvinder elendigt og håndtere pandemien som en PR-sag - blandt megen anden kritik. 

Præsidenten er ikke overraskende meget lidt begejstret.

The least effective of our 53 Republican Senators, and a person who truly doesn’t have what it takes to be great, is Little Ben Sasse of Nebraska, a State which I have gladly done so much to help. @SenSasse was as nice as a RINO can be until he recently won the Republican....

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 17, 2020

Genvalgt skal Sasse nok blive i den stærkt republikanske delstat. Men at en siddende senator, der er på valg, nu tør kritisere den kultlignende anfører for partiet viser, at meget få efterhånden tror på en Trump-sejr. Nu gælder det om at vinde kampen om, hvilket republikansk parti der skal genopbygges på den anden side.

Valget er i gang - men resultatet kommer næppe på valgdagen

Det vælter ind med den ene oktober-overraskelser efter den anden: Trumps skattepapirer bliver offentliggjort, og i debatten gør Trump et aggressivt og ret miserabelt indtryk - og generelt var debatten ikke noget lysende eksempel på demokratiets styrker. Men alt det er nu glemt, efter præsident Donald J. Trump blev indlagt med covid-19. Sådan kan man også begrave (!) dårlige historier.

Valget er i gang

Men uanset hvor store kommende overraskelser bliver, får de mindre og mindre betydning for valgets resultat. For to millioner amerikanere har allerede brevstemt, og for hver dag bliver det stadig flere stemmer, der således er låst og på plads, uanset hvad der sker. 

I Virginia har 482.674 allerede brevstemt fulgt af Wisconsin med 395.082 stemmer og North Carolina med 304.809. Vælgere i 26 delstater har bedt om 66.351.696 brevstemmer, og i 15 delstater har anmodninger om brevstemmer allerede nu overskredet det samlede antal brevstemmer i de delstater ved valgdagen i 2016. 

61 % af amerikanerne siger, de gerne vil stemme før valgdagen i år mod 41 % i 2016. Pandemien ændrer valgvanerne. 

Delstaterne Florida, Iowa, Maryland, North Carolina, New Jersey og Pennsylvania offentliggør vælgerregistreringer, og her kommer 54,5 % af brevstemmerne fra demokrater, 21,4 % fra republikanere og 23,4 % fra uafhængige.  

Demokratiske brevstemmer

Alt går, som eksperter forventer: Demokrater brevstemmer massivt. Republikanerne vil møde op på valgsteder 3. november.

Det kan betyde, at når stemmesedler fra valgsstederne tælles op først, kan Donald Trump stå som en stor sejrherre 3. november. Men når brevstemmerne kommer i puljen, vil Biden trække fra og kan ende med en jordskredssejr (som meningsmålingerne antyder lige nu). 

Men vil Trump og hans tilhængere stille og roligt kunne se på, at sejren smuldrer på grund af de brevstemmer Trump hele tiden kalder for fup og svindel? Intet tyder på det. 

Ingen afgørelse på valgnatten

Der påhviler de i store dele af USA forkætrede medier en stor opgave i at forklare befolkningen, at medmindre det bliver et massivt jordskredsvalg, kender vi ikke vinderen om aftenen den 3. november. Der kan gå dage eller endog uger - som der i øvrigt altid gjorde i amerikanske præsidentvalg før moderne teknologi.

Heldigvis viser en ny meningsmåling, at 66 % af vælgerne ikke forventer at kende vinderen på valgnatten. Det gør kun 20 %. Donald Trump - hvis han ellers har luft til at tale til den tid - vil ikke blive taget alvorligt af det store flertal af vælgere, hvis han erklærer sig som vinder på baggrund af valgnattens optællinger. Det er meget heldigt for demokratiets tilstand og mulige heling. 

Den store udfordring i at få resultatet at vide kommer fra Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Disse svingstater tillader ikke brevstemmer at blive optalt før valgdagen. Det står i modsætning til svingstaterne  North Carolina og Florida, der tillader brevstemmer at blive optalt, når de ankommer. 

Det kan give betyde, at Trump står til at vinde Pennsylvania og Michigan, fordi de republikanere, der stemmer personligt på valgdagen, bliver optalt først. Imens kan Biden stå til klare sejre i North Carolina og Florida. En omvendt verden - men sidstnævnte vil også være en MEGET tydelig indikation af, at den endelige vinder vil være Biden. For vinder han Florida og North Carolina, vinder Trump ikke Wisconsin og Michigan.

Er Texas i spil?

Texas er i spil, lyder det - igen - i år. Trump fører kun i delstaten med 1-3 procentpoint, og eksempelvis tidligere præsident- og senatskandidat Beto O'Rourke fører valgkamp for Biden i delstaten. 

Ingen demokrat har vundet Texas i 44 år. Vi skal tilbage til Jimmy Carter i 1976 for at opleve det. Beto O'Rourke peger på, det nu er tid igen. Delstaten blev en majoritetsstat for minoriteterne i 2005, og to millioner nye vælgere er registreret, siden O'Rourke tabte senatsvalget mod Ted Cruz i 2018. 

Biden vil ikke gentage Clintons fejl 

I 2016 brugte Hillary Clinton en del kræfter i Georgia og Arizona, fordi delstaterne så lovende ud for hende. Hun tabte begge stater - og ikke mindst tabte hun snævert i den ellers sikre demokratiske "blå mur" i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Mange mener, at havde hun brugt kræfterne der frem for Georgia og Arizona, ville hun nu kæmpe for sit genvalg. 

Den fejl vil Joe Biden ikke gentage, og derfor kommer han næppe til at bruge kræfter i Texas - hverken i dyre annoncer eller besøg i en coronatid. Biden spiller sikkert. 

Vinder Biden Texas, vil han alligevel vinde valget uanset hvad, for så hiver han mange andre stater hjem. Texas vil blot være flødeskum på en jordskredssejr. 

Trump fik også sin konvent-kroning

I modsætning til Joe Biden - og i modsætning til gængs god stil og tradition i USA - benyttede præsident Donald Trump de officielle præsidentielle imposante omgivelser til at modtage nomineringen som Republikanernes præsidentkandidat. Han stod foran Det Hvide Hus med over 1.000 - i øvrigt tætsiddende og umaskerede - støtter, der tiljublede ham. Ikke helt som han havde ønsket det med 30.000+ loyale fans, men lidt må række under en pandemi.

Lov og orden

Det helt store tema var lov og orden. Trump tror og håber, de nye raceuroligheder i USA ikke længere er til fordel for Demokraterne, men derimod for ham og Republikanerne, fordi folk begynder at frygte plyndringer og vilkårlig vold. Det lykkedes for Richard Nixon i 1968. Nu ser vi snart, om det også fungerer i 2020.

Biden-angreb

Derudover var der naturligvis masser af angreb på Joe Biden. Hverken anklager om ukrainsk korruption, Sleepy Joe eller demens har virket særligt godt. Nu forsøger partiet at fremstille Biden som en trojansk hest for radikale socialister. Den vej har Republikanerne gået stort set siden Franklin D. Roosevelt, så lad os se, om det fungerer i 2020.

Vaccine og covid?

Endelig var der også masser af tale om en vaccine, der nærmer sig. Selvom de 180.000 døde amerikanere dårligt blev nævnt under konventet, og det underliggende budskab var, at Trump har besejret virussen, skulle det positive vaccine-budskab frem. Lad os se, om det fungerer i 2020. Kræver i hvert fald, der kommer en vaccine. 

Nu er konventerne forbi og dermed er præsidentvalget efter fire års tilløb (!) rigtigt i gang. Allerede om 18 dage kan de første vælgere begynde at brevstemme. Uha, det bliver spændende. 

Biden fik den digitale konventkrone

Alt gik helt perfekt ved Demokraternes partikonvent. Kamala Harris blev hyldet som vicepræsidentkandidat, mens Joe Biden holdt en blændende tale og slog sit image som Mr. Empathy fast. Han vil kæmpe for et mildere og mere menneskeligt USA og præsidentembede. 

De mange andre taler var nostalgiske og slog på, hvor godt og velfungerende USA var under forskellige demokratiske administrationer.

Kun let vrede over, at stjerneskuddet Alexandria Ocasio-Cortez kun fik 90 sekunders taletid, var der at høre fra de venstreorienterede. Nogle midtersøgende kritiserede hende så for at tale for Bernie Sanders' nominering, men det var hendes rolle, for Demokraterne skal nominere flere kandidater.

Første digitale konvent 

Det var det første digitale konvent nogensinde, og mange mener, det var langt bedre end de vanlige brølende partisoldater og akavede pauser fra scenen efter klapsalver, der ikke altid kommer. Værterne var gode, klipningen tjep og æggende, indslagene både robuste og sjove og talerne effektive. 

I valgkampen 2024 skal der nok komme flere fysiske indslag igen, og sikkert også en eller anden form for fysisk konvent. Mennesker HAR brug for at mødes. Det vil corona ikke ændre på, når først den store sundhedskrise er ovre. Men partierne har klart fået nye våben i deres digitale arsenal. 

Nu må vi se, om Republikanerne er lige så gode. De går i gang i dag.

Biden skal krones

I dag begynder det demokratiske konvent, hvor Joe Biden officielt skal kåres som Demokraternes præsidentkandiddat. 

Normalt ville et enormt messecenter, denne gang i Milwaukee, Wisconsin, være fyldt med demokrater med skumgummihænder, skilte fra hjemstaten og dalende balloner. 

Men det er næppe vejen frem, mens USA lider under coronakrisen - da slet ikke med en 77-årig præsidentkandidat i højrisikogruppen. 

Derfor er demokraternes konvent blevet digitalt og finder sted rundt om i landet og med taler leveret i pixels. Det bliver en nyskabende seance. 

Det er mange år siden, konventer var politisk spændende, og kandidaterne blev fundet i cigarrøgfyldte baglokaler. De seneste årtier har det været et fire dage lang politisk valgmøde, som medierne fandt mere og mere uinteressante at dække. De klassiske konventer kan sagtens være fortid fra nu af. 

Talerne

Taler er der dog nok af hos Demokraterne. Den sidstnævnte hver dag holder dagens hovedtale. Det er tale om enten en Biden eller en Obama, så partiet rækker ud over nostalgi for årene 2009-2017. 

Mandag

• Senator Bernie Sanders (I-VT)
• Senator Catherine Cortez Masto (D-NV)
• Guvernør Andrew Cuomo (D-NY)
• Guvernør Gretchen Whitmer (D-MI)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Jim Clyburn (D-SC) - manden der gav førstehjælp til Joe Bidens valg ved at sikre Biden sejren i primærvalget i South Carolina
• Medlem af Repræsentanternes Hus Bennie Thompson (D-MS)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Gwen Moore (D-WI)
• Tidligere guvernør John Kasich (R-OH) - den eneste republikanske taler på konventet og stærk "never-Trump" republikaner
• Senator Doug Jones (D-AL) - en tragisk skæbne venter ham i Alabama til november, hvor den i partiet populære mand vil tabe stort
• Senator Amy Klobuchar (DFL-MN)
• Tidligere first lady Michelle Obama

Tirsdag

• Tidligere justitsminister Sally Yates
• Senator og leder af Demokraterne i Senatet Chuck Schumer (D-NY)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat i 2004 John Kerry
• Medlem af Repræsentanternes Hus Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY)
• Medlem af Repræsentanternes Hus Lisa Blunt Rochester (D-DE)
• Tidligere præsident Bill Clinton
• Joe Bidens kone, Jill Biden

Onsdag

• Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi (D-CA)
• Tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat Hillary Clinton
• Senator Elizabeth Warren (D-MA)
• Guvernør Tony Evers (D-WI)
• Guvernør Michelle Lujan Grisham (D-NM)
• Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords (D-AZ)
• Senator og kommende vicepræsidentkandidat Kamala Harris (D-CA)
• Tidligere præsident Barack Obama

Torsdag

• Senator Cory Booker (D-NJ)
• Guvernør Gavin Newsom (D-CA)
• Borgmester Keisha Lance Bottoms (D-Atlanta)
• Tidligere borgmester Pete Buttigieg (D-South Bend)
• Tidligere borgmester Mike Bloomberg (D-New York City)
• Tidligere præsidentkandidat Andrew Yang
• Senator  Tammy Baldwin (D-WI)
• Senator  Tammy Duckworth (D-IL)
• Senator  Chris Coons (D-DE)
• Joe Biden - der skal levere sin vigtige tale, hvor han endelig får opfyldt sin livslange drøm om at være Demokraternes præsidentkandidat

Stjernestøv

Som det kan ses, er det en lang liste af enten tidligere præsidentkandidater, der skal tages hensyn til. Eller også er der notabiliteter fra svingstater, Demokraterne vil vinde. Eller også rulles voldsomt populære demokrater som Michelle Obama eller Bill Clinton ud for at kaste stjernestøv.

Fire nulevende demokratiske præsidentkandidater er ikke med. Jimmy Carter, Walter Mondale og Michael Dukakis er dog alle ældre og ret svagelige, så der er ingen overraskelse. Men uden coronakrise havde der nok været plads til Al Gore og hans klimavisioner. Det blev der  ikke i år. 

Moderat og midtsøgende

Fire af talerne er farvede personer, og 18 er kvinder. Det er ikke vores bedsteforældres konvent. Samtidig er der imponerende mange moderate demokrater og få venstreorienterede. Bidens strategi for valget tegner tydeligere og tydeligere: Det er den moderate, rolige og midtersøgende vej. Biden er overbevist om, det er det, amerikanerne ønsker efter fire års kaos med Trump.

Trump udskyder ikke valg - mere sandsynligt han trækker sig

De seneste dage er meget politisk debat blevet suget op af Trumps udmelding om, at måske burde amerikanerne udskyde valget på grund af pandemien og præsidentens påståede udfordringer med brevstemmer.

Det blev straks skudt ned af samtlige politiske ledere i Kongressen, også republikanske. Trump trak i land, og der er ingen grund til at bekymre sig. Trump kan IKKE egenhændigt udskyde valget, og det kan det republikanske flertal i Senatet heller ikke.

En mere sandsynlig udgang er faktisk, at Trump trækker sig før valget i november. Det skriver den politiske kommentator John Harris om her. 

Argumenterne er flere.

Hader at tabe - og at være præsident
Trump hader at tabe. Hvis han trækker sig nu og siger, America is great again, så skal han aldrig opleve et valgnederlag. I et år, hvor Texas ser ud til at være i spil, kan det være tillokkende.

Trækker Trump sig, vil det bliver lige så historisk en udmelding som Lyndon B. Johnsons i 1968. Trump elsker at gøre sig selv historisk og smadre status quo.

Han har heller intet politisk program at kæmpe for i en anden valgperiode. Modsat kandidater som Bernie Sanders eller Newt Gingrich har Trump ingen politiske overbevisninger og var i øvrigt demokrat det meste af sit liv. Det Republikanske Parti er blot Trumps middel til at nå målet om at være præsident. Hvorfor kæmpe så hårdt og måske lide et ydmygende nederlag, hvis han alligevel ingen politiske ambitioner har?

Og apropos det politiske håndværk er Trump hverken interesseret i briefinger, rapporter, lobbyisme, møder - eller endog det at tage beslutninger. Så er præsident af Amerikas Forenede Stater et dumt job at have.

Det eneste, Trump har kunne lide ved at være præsident, er valgmøderne, hvor loyale tilhængere tiljubler ham. De er nu fortid på grund af pandemien.

Ivanka 2024? 
Taber han valget stort, bliver Trump ligegyldig, og måske endda tiltalt for diverse forbrydelser i amtstiden. Trækker han sig nu, vil tilhængerne siger, han aldrig tabte og fortsætte støtten. Twitter vil stadig være et magtredskab for Trump. Og måske har han politisk kapital til at hjælpe favoritdatter Ivanka Trump med at blive præsident i 2024...

Hvorfor så egentlig ikke bare stoppe nu, når legen alligevel går så skidt?

Demokraterne samler sig bag Biden

I 2016 vandt Donald J. Trump delstaterne Michigan med 10.704 stemmer og Wisconsin med 22.177 stemmer. I de samme delstater fik den grønne kandidat Jill Stein 51.463 stemmer i Michigan og 31.006 stemmer i Wisconsin. Havde Hillary Clinton fået bare en del af de stemmer, havde hun vundet de to stater

Mange af Steins stemmer var utilfredse Bernie Sanders-stemmer, der nægtede at stemme på Hillary Clinton. Enten fordi de afskyede hende, eller mere sandsynligt at de følte sig snydt og ikke ville støtte establishment-kandidaten Clinton.

Vil den samme mængde protestvælgere spænde ben for Joe Biden i 2020? Mange frygter det, men frygten er overdrevet.

Uanset hvem demokratiske vælgere stemte på i primærvalget, støtter de i massiv grad Biden. 87 % af Sanders' vælgere har eksempelvis valgt at støtte Biden. 4 % er underligt nok gået til Donald Trump, mens 8 % vil støtte en tredje kandidat. I øvrigt har tidligere højtplacerede dele af Sanders' valgstab netop meddelt, de vil lave en super PAC, der skal få Sanders' latinostøtter til at bakke op om Biden.

Build back better

Med de venstreorienterede vælgere bag sig, er Bidens nuværende strategi med at bevæge sig svagt mod centrum det rette valg. Han forsøger at få nogle af de arbejdervælgere tilbage, der forlod partiet i 2016.

Det sker med en økonomisk plan,  der blandt andet lover regeringsordrer på 400 milliarder dollars til amerikanske produkter, og kravene til, hvornår et produkt er "Made in America" skal strammes op. Biden udtrykte støtte til fagforeninger og lover, at ikke alle Trumps nye toldsatser bare skal afskaffes fra dag ét. Der er også godbidder til de venstreorienterede. 300 milliarder dollars skal investeres i klimateknologi, bioteknologi og kunstig intelligens.

At pakken så har fået det skrækkelige navn "Build Back Better" er en helt anden ting...men der er da alliteration.

De evangeliske vælgere holder fast ved ukristne Trump

For et halvt års tid siden havde bloggen et indlæg om, at nu forlod de evangeliske vælgere snart den mest u-kristne præsident siden den åbent deistiske Thomas Jefferson.

Men nej - forfatteren tager fejl. 82 % af de hvide, evangeliske vælgere vil stadig stemme på Donald J. Trump. 

Vi må konkludere, præsidenten kunne tage en bibel, trampe på den i en mudderpøl og banke nogle ihjel med bogen på en åben gade, og de evangeliske ville stadig stå bag Trump. Det må også konkluderes, politik tilsyneladende trumfer religion hos disse vælgere, der ellers påstår Jesus' budskab om tilgivelse og mildhed står centralt.

Donald J. Trump fører også med 15 procentpoint blandt hvide katolske vælgere. Det vil sige disse vælgere foretrækker Trump frem for Joe Biden, der rent faktisk er en dybt troende katolik. Bevares, Biden støtter retten til abort, men det gjorde Trump nu også, indtil han igen blev republikaner kort før valget i 2012.

De hvide evangeliske vælgere er den helt sikre base for Trump, som han ikke må miste, hvis han skal genvælges. Bare uheldigt for ham, at der dog er lidt skred i sagerne. I april syntes 78 % af dem godt om hans embedsførelse. Nu er der 72 %. Men som sagt har han stadig 82 % af deres stemmer.

Kælder-kampagnen virker

Joe Bidens valgkamp har fået øgenavnet "bunker-kampagnen" eller "kælder-kampagnen."

Biden sidder hjemme i sin kælder i Delaware og kaster videoer ud. Når han går ud i det offentlige, er det med maske og begrænset rejseaktivitet i bedste Covid-19-stil.

Vil det virke?, spørger de politiske nørder.

For over hundrede år siden var veranda-valgkampe standarden. Her mødte tilhængere af præsidentkandidaterne op ved deres hjem og fik en tale og en fest med. Kandidaten rejste ikke rundt i landet. Det var under hans værdighed.

Siden fik vi de store valgturneer og valgmøder, kulminerende med Donald Trumps diktator-lignende hyldestmøder.

Politik er dog en resultatorienteret forretning, og Joe Biden leverer resultaterne, viser meningsmålingerne. Det begejstrer Demokraterne. 

Strategi vs. mavefornemmelser
Som talsperson for kampagnen T.J. Ducklo siger:

“Since Joe Biden got in this race 14 months ago, he has offered a consistent vision for where this country needs to go and a clear contrast with Donald Trump on how he will get us there. You see it not just in how Vice President Biden speaks — offering a vision to unite this country, rather than Donald Trump's divisive and erratic behavior — but in how he acts. Unlike Donald Trump, our campaign isn't going to put our supporters in grave danger just because rallies are fun. We are campaigning aggressively, but smartly.”

Budskabet er klart: Hvem ønsker du i det Hvide Hus efter fire års kaos? En der leder efter maven, er brutal i sprog og opførsel, uden strategi og elsker de store, men i pandemier farlige møder? Eller en, der er afbalanceret, strategisk, rolig og omfavner normalitet?

Demokraterne mener, de har fundet det valg, amerikanerne foretrækker. Og meningsmålingerne giver lige nu partiet ret, også hvad angår Covid-19. For fortsætter sundhedskrisen, hvem vil amerikanerne så have til at styre landet og med hvilken ledelsesstil?

Og når Trump samtidig formår at skabe den ene krise for sig selv efter den anden, ser Biden og demokraterne intet behov for at slå på manden på valgmøder. Det klarer han så fint selv.

Ingen oberst Trump i spidsen for USA

At emnet overhovedet er blevet diskuteret, siger meget om, hvor USA og det amerikanske eksperiment med demokrati befinder sig. Men mange har debatteret, om Trump mon vil gå af efter et valgnederlag, eller vil han med støtte fra politi, de amerikanske væbnede styrker og militser holde sig ved magten?

Svaret må være, at det kommer ikke til at ske. De amerikanske forsvarsstyrker er simpelthen så indgroet i den demokratiske tradition, at de aldrig vil kuppe sig til magten endsige støtte et kup. 

Vi har tilmed fået eksplicitte beviser for det den seneste tid. 

Forsvarsminister Mark Esper, der bestemt ikke huer Trump med hans ordentlighed og selvstændighed, vil undersøge, hvad det skete, da Nationalgarden pludselig blev indsat i Washington D.C.

Generalstabschef Mark Milley har fortrudt, at han fulgtes med Trump til hans PR-stunt i en kirke, mens Milley var iført militæruniform.

Og 500 tidligere studenter og militære ledere fra West Point tager skarp afstand fra tanken om militæret som Trumps forlængede arm:

"The abhorrent murder of George Floyd has inspired millions to protest police brutality and the persistence of racism. Sadly, the government has threatened to use the Army in which you serve as a weapon against fellow Americans engaging in these legitimate protests. Worse, military leaders, who took the same oath you take today, have participated in politically charged events. The principle of civilian control is central to the military profession. But that principle does not imply blind obedience. Politicization of the Armed Forces puts at risk the bond of trust between the American military and American society. Should this trust be ruptured, the damage to the nation would be incalculable. America needs your leadership."

Højest profilerede BZ'er

Kort og godt: Går Trump efter et valgnederlag ikke af 20. januar 2021, bliver han ganske simpelt USA's højest profilerede BZ'er, og Secret Service vil fysisk fjerne ham fra Det Hvide Hus. Den ydmygelse ønsker Trump næppe, og derfor fortalte han da også Fox News forleden, at han vil forlade posten, hvis han taber. 

Men igen - at præsidenten overhovedet behøver at udtale sig om sligt, siger meget om, hvor splittet og dysfunktionelt USA er lige nu. 

Tag på valgmandstur gennem de 50 delstater

Hjemmesiden 270towin.com har lanceret en herlig nørdet gennemgang af alle 50 amerikanske delstater ved valget, deres valghistorie og hvorfor staterne stemmer, som de gør. Der er vidunderlig baggrund og god paratviden at hente i hele gennemgangen, der begynder med de mest sikre valgmandsstemmer - Washington D.C, hvor Demokraterne altid vinder med Saddam Husseinske stemmetal på over 90 % af stemmerne.

Herfra går vi til Wyoming og West Virginia - hvor Republikanerne står stærkest - og så videre og så videre. Alle stater er ikke klar med beskrivelse endnu. Kortet bliver jævnlig opdateret med én stat mere hver uge frem til valget i november.

Hop med i dag og tag to stater hver uge - så burde du kunne nå det.

https://www.270towin.com/news/2019/11/18/the-road-to-270-washington-dc_900.html

Kernevælgerne er fundamentet

Den gængse opfattelse af valgkampe er, det gælder om at hive nye vælgere ind i folden med gode argumenter og skarpe pointer.

Men mere end nogensinde før gælder det i USA om at aktivere ens kernevælgere. Både Trump- og Biden-kampagnen erkender, antallet af svingvælgere i år måske er 5 procent. I 2016 var det 21 procent måneden før valget.

Republikanerne i almindelighed og Trump i særdeleshed er længe gået efter at aktivere allerede overbevist republikanere ved at hive abortmodstandere, våbentilhængere og kirkegængere til valgstederne, mens partiet forsøger at forhindre unge, sorte og så videre i at stemme.

Biden-kampagnen har erkendt, det nok også gælder om at få kernevælgerne ud at stemme i stedet for at overbevise Trump-vælgere om at stemme på Biden. Det bliver sværere for Demokraterne, for fattige med timelønnet arbejde - demokratiske kernevælgere - har nu engang sværere ved at tage fri for at stemme end pensionerede, velhavende hvide i Wyoming.

Udviklingen med færre svingvælgere kan også give endnu mere beskidte valgkampe. Der er ingen grund til at behandle modparten pænt, hvis målet ikke er at få vælgere til at skifte side. Her gælder det i stedet om at være så brutal som mulig, så vrede , frygt og had hos egne vælgere får dem af sted på valgdagen.

Sørge-succes og dødsstjerne-død

For nogle går det godt i den virale SoMe-verden. For andre skidt.

The Lincoln Project er en gruppe republikanere, der er godt trætte af Donald J. Trump og drømmer om partiet, som det var under Eisenhower og Ford. De lavede reklamen "Mourning in America," som klarede sig ganske fint på YouTube.




Den klarede sig dog endnu bedre, da præsidenten valgte at gå amok over den. Det førte til voldsomt mange pengedonationer til gruppen, der nu har fået råd til at lave reklamer vendt mod nogle af Trumps udsatte allierede i Senatet.



Efter disse omgange må sejren siges at gå til The Lincoln Project, omend retorikken i ovenstående reklame næppe ville gøre sig i en dansk kontekst.

Men Trump-kampagnen vil ikke stå tilbage - Dødsstjernen vil snart ramme Joe Biden, lød det fra Trumps kampagneleder Brad Parscale.

For nearly three years we have been building a juggernaut campaign (Death Star). It is firing on all cylinders. Data, Digital, TV, Political, Surrogates, Coalitions, etc.

In a few days we start pressing FIRE for the first time. pic.twitter.com/aJgCNfx1m0

— Brad Parscale - Download our Trump 2020 App today! (@parscale) May 7, 2020

Som det ses i kommentarfeltet, undrer mange sig over, om Trumps folk overhovedet har set Star Wars. Dødsstjernen er et imponerende våben, men det bliver ødelagt af  heltemodige oprørere, og imperiet kollapser. Det er vel næppe det budskab, Trump vil ud med? Her må vi sige, dødsstjerne-dramaet tabte i SoMe-land.

Corona-målinger får Trump til at true kampagneleder med retssag

49 %. 47 %.  46 %. 45 %. 40 %.

Sådan ser fem meningsmålinger ud for Donald J. Trump i svingstaten North Carolina. Det første tal er fra begyndelsen af april. Det sidste er fra slutningen.

Hvad kan grunden til denne rutsjebanetur dog være?

Gamle målinger
En oplagt forklaring vil være, vi her ser en "corona-måling." Amerikanerne er bestemt ikke imponerede af præsidentens krisehåndtering endsige hans forslag om at indtage desinficerende midler for at bekæmpe pandemiens fodsoldater, viruspartiklerne.

I en anden svingstat som Iowa fører Trump dog stadig med 51 % mod 41 % til Joe Biden.

Det burde vel højne humøret hos Trump?

Nej. I sidste uge gik Trump amok på sin kampagneleder, Brad Parscale, og truede endda med at anlægge retssag mod ham. 

Hvad den retssag skulle gå ud på, står ikke klart.

Interne rædselstal
Hvad der står klart er, at Trump fik en bunke interne målinger, der viser, det ikke kun er North Carolina det står slemt til i. De gode tal i Iowa skyldes, den sidste offentlige meningsmåling herfra er fra 5. marts.

Trump mener, han med sin krisehåndtering burde ligge på de popularitetstal, som George H. W. Bush havde lige efter Golfkrigen - 89 %!

Det er amerikanerne imidlertid ikke enig i, og Trump raser og føler sig presset.

Valgaftenen 2020 kan vare flere uger

Normalt er amerikanske valgaftener lækkerbiskener for nørderne: Burgere, pølser, Coca-Cola og Budweiser (samt måske en Papst Blue Ribbon til hipsterne) bliver konsumeret, resultaterne ruller ind fra øst mod vest, og sent om natten dansk tid er afgørelsen klar.

Det var sådan, jeg oplevede valgaftenen i 2016 på Vega i København. En begejstret ambassadør Rufus Gifford åbnede festen og så frem til Hillary Clintons sejr. Da resultaterne i Michigan og North Carolina begyndte af aftegne sig, fik jeg sagt til en ven "Hvad fanden?! Trump kan sgu vinde!" Gifford luskede hjem.

Intet livedrama
Men det live-drama er vi ikke garanteret at få i år.

Mange stater udvider lige nu mulighederne for at brevstemme på grund af coronakrisen. Men de brevstemmer bliver ikke nødvendigvis talt op på valgdagen, hvis reglerne siger, brevet bare skal være postet på valgdagen. Måske går der reelt flere uger, før alle breve er registreret.

En ting er selve brevforsendelsen. En anden er optællingen. Brevtællingsmaskiner skal opsættes, massive mængder kuverter skal indkøbes og sendes ud, frivillige skal trænes. Men vigtigst af alt skal politikere og myndigheder allerede nu sige, at valgets afgørelse kan trække ud, og det er der gode forklaringer på.

Gær til konspirationsteorier
Ved befolkningen ikke det på valgdagen, vil konspirationsteorierne - særligt på den tabende side- tage fart, utvivlsomt styrket af udtalelser fra den nuværende besidder af Det Hvide Hus.

Skaden på amerikansk demokrati - og jublen i Moskva og Beijing - over en sådan udvikling vil være massiv.

To aldrende herrer skal føre digital valgkamp

I øjeblikket er det vel nemmest at sige, at der er to slags job i USA og i verden: De, der kan gøres hjemmefra med alle de fordele, det medfører. Og de, der ikke kan - med risiko for smitte eller endnu større risiko for fyring til følge.

At være præsidentkandidat har typisk aldrig været et job, du kunne gøre hjemmefra - i hvert fald ikke siden de cigarrøg-tunge baglokaler, hvor kandidaterne blev valgt, forsvandt ud af historien.

Coronakrisen skaber betydelige udfordringer for præsidentkandidaterne Joe Biden og Donald Trump. Den helt klassiske valgkamp med valgmøder med tusindvis af deltagere og kys til babyer er helt udelukket, i hvert fald henover sommeren og med stor sandsynlighed frem til november 2020.

Absolut ikke digitalt indfødte
Dermed skal to absolut ikke digitalt indfødte finde ud af at udkæmpe det, der måske bliver den første næsten rent digitale valgkamp i verdenshistorien.

Mange har allerede rystet overbærende på hovedet, når Joe Biden uinspirerende laver videoer fra hans stue.

Her har Donald Trump et forspring, idet han som præsident er på tv i tide og utide. Han formår dog at gøre tv-stationerne vrede, fordi han drejer de daglige coronakrise-pressemøder over i valgkampsudtalelser eller deciderede video, der lovpriser hans håndtering af coronakrisen. Nogle tv-stationer går simpelthen over til kommentatorer, når Trump eller vicepræsident Mike Pence taler. Stationerne sender så kun fra pressemøderne, når læger og embedsmænd udtaler sig.

Konventer som virus-petriskåle
En stor udfordring bliver de traditionsrige partikonventer, hvor Biden og Trump skal kåres.

Normalt er partiernes konventer fyldt med balloner, taler, mennesker i mærkelige hatte og generelt politisk nørderi. Det er her, kandidaterne satser på at få masser af tv-dækning og geniale klip til tv-reklamerne, når partierne hylder deres kandidater.

 I år vil konventerne være større petriskåle for corona end krydstogtskibe.

Demokraterne har allerede udskudt deres konvent i Milwaukee fra juli til august, kun en uge før Republikanernes. Og vicepræsident Joe Biden har vendt muligheden af at gøre hele konventet digitalt.

Om Donald Trump kan sige nej til at lade sig hylde af jublende tilhængere, mens han udgyder sine tankestrømme, er nok usikkert. Men med tanke på Republikanernes noget højere gennemsnitsalder er det en farlig strategi. Og nægter han at aflyse, mens Demokraterne måske har holdt et digitalt konvent, vil det se meget skidt ud, hvis de republikanske partisoldater få uger efter konventet må på sygehuset med covid-19. Og de selvsamme partisoldater vil jo så i øvrigt næppe bruge oktober og november på at ringe på dørklokker og dele foldere ud.