Medmindre de to kandidater bliver fældet af Covid-19, bliver årets præsidentvalg 2020 valget mellem Joe Biden for Demokraterne eller Donald J. Trump fra Republikanerne.
Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.
Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.
Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.
Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.
Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.
Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.
"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.
Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.
Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.
Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.
Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.
Showing posts with label Pennsylvania. Show all posts

12.4.20
21.2.20
Præsident Trump og vicepræsident Abrams?
Den store overraskelse på valgnatten i 2016 begyndte, da Pennsylvania, North Carolina og ellers sikkert demokratiske stater i Midtvesten som Michigan og Wisconsin så umådeligt tætte ud. Siden endte Donald J. Trump med at vinde i alle staterne og dermed få præsidentposten.
Trumps sejr i Wisconsin var den første for en republikaner siden Ronald Reagan i 1984. I Michigan var det første gang siden George H. W. Bush vandt staten i 1988. Det samme gjaldt for Pennsylvania.
Hvordan ser det så ud i 2020? Det har velrenommerede Quinnipiac University undersøgt.
Målingen viser, at demokraterne med alle opstillede kandidater står til at genvinde Pennsylvania og Michigan. Men Trump vinder i Wisconsin i alle målinger. Her er halvdelen af vælgerne da også positive over for præsidenten.
Hvad sker der, hvis de to stater skifter, men alt ellers forbliver som i 2016?
Så vinder Trump med 270 valgmandsstemmer mod 268 til Demokraterne.
Men kan Demokraterne hente en enkelt valgmandsstemme i Maine eller Nebraska, der deler valgmandsstemmer ud efter kongresdistrikter, står der pludselig 269-269. Og det scenarie er slet ikke umuligt i de to delstater.
Hvad sker der så?
Præsident og vicepræsident fra hvert parti
Så vælger Repræsentanternes Hus præsidenten med en stemme til hver delstat. Her vinder Trump nok, idet mange af de små delstater er republikanske, og de udgør numerisk et flertal.
Senatet vælger vicepræsidenten. Her er det senatorerne, der stemmer. Og Senatet kan meget vel have demokratisk flertal og dermed vælge den demokratiske vicepræsidentkandidat til posten.
Dermed kan vi ende med præsident Trump og vicepræsident Kamala Harris eller Stacey Abrams.
Mon ikke det vil føre til generel morskab og en del vrisne tweets fra Trump til en genre personer, han sjældent bryder sig om: Kvinder og sorte - tilmed samlet i én.

14.8.16
Trump frygter snyd
Forleden førte Trump valgkamp i byen Altoona, Pennsylvania. Optimismen var høj, selvom et vægtet gennemsnit af meningsmålinger viser, at Hillary Clinton fører i delstaten med 47 procent mod 39 procent til Trump.
Alligevel føler han sig sikker på at vinde. Kun snyd kan give Clinton sejren, lød det på valgmødet.
- We're going to watch Pennsylvania. Go down to certain areas and watch and study and make sure other people don't come in and vote five times. If you do that, we're not going to lose. The only way we can lose, in my opinion - I really mean this, Pennsylvania - is if cheating goes on. We have to call up law enforcement, and we have to have the sheriffs and the police chiefs and everybody watching, buldrede Trump.
Anklager om valgsnyd - i øvrigt tre måneder før selve valget - er aldrig set før i USA. Og det er ikke ligefrem sundt for demokratiet på hverken kort eller lang sigt. Det skriver Washington Post i en klumme her.
I øvrigt fik medierne - ifølge mange også en vigtig del af et velfungerende demokrati - det vanlige svirp med Trump-pisken ved Pennsylvania-mødet. Således lød beskrivelsen af journalister:
- I tell you, the lowest. They are the lowest form of humanity.

Labels:
Donald Trump,
Pennsylvania,
præsidentvalg 2016;,
valgsnyd
20.2.12
Præsidentkandidaten der fik smæk
PRIMÆRVALG 2012: Efter sine overraskende sejre i tre stater over Mitt Romney er det nu Rick Santoroums tur til at være den republikanske højrefløjs charmetrold.
Santorum siger, at han i modsætning til Romney kan sikre sejren ved at skabe begejstring blandt det republikanske vælkerkorps.
Men i sin sidste valgkamp skabte Santorum ikke begejstring blandt nogen vælgergrupper. Efter to perioder som senator for Pennsylvania tabte han kampen for en tredje periode med 18 procentpoint til sin demokratiske modstander.
Hvorfor gik det så galt for Santorum?
Irak-krigen
Santorums egen forklaring er, at 2006 generelt var et forfærdeligt år for de republikanske kandidater. Præsident George W. Bush var upopulær, det samme var Irak-krigen, og det republikanske flertal i begge Kongressens kamre blev skyllet ud af en demokratisk flodbølge.
Den forklaring er der meget sandhed i. Ifølge exit polls var 61 procent af vælgerne ved senatsvalget utilfredse med krigen. Af dem stemte 85 procent på modstanderen Bob Casey, mens kun 15 procent stemte på Santorum.
Imidlertid er det ikke hele forklaringen, og de andre forklaringer er ikke opmuntrende for Santorums tilhængere.
Han klarede sig ikke specielt godt blandt vælgere, der var bekymrede for økonomien. Ikke just en positiv ting at have med i bagagen i kriseåret 2012.
Endnu værre fik han kun opbakning fra halvdelen af de vælgere, som betegnede sig som stærke værdivælgere. Hvorfor gik det skævt for den stærkt religiøse Santorum blandt disse vælgere?
Problemer med personligheden
Nogle mener, at det skyldes hans personlighed. Santorum er kendt for at være en særdeles kantet politiker, som VIL have ret i debatterne. Ifølge flere kendere af politik i Pennsylvania var selv religøse vælgere trætte af den påståelige Santorum. Samtidig kom han ofte til at kaste sig ind i upopulære debatter, han burde have holdt sig fra.
Lokale emner spillede en vigtig en rolle i valgkampen. De kan blive draget ind i den nationale valgkamp som eksempler på Santorums "dårlige karakter," men umiddelbart burde de ikke spille en rolle for en vælger i Utah eller Michigan.
Blandt andet flyttede Santorum ind i et hus i Virginia, mens han var senator for Pennsylvania. Det rejste kritik i hjemstaten om, at han havde glemt Pennsylvania, og at han var en "Washington-insider."
Samtidig holdt han sine hjemmeskole-børn i et program anført af en skole i Pennsylvania. Det kostede skatteborgerne i Pennsylvania tusinder af dollars hvert år, men Santorum nægtede at betale af egen lomme.
Indtil videre har det ikke spændt ben for Santorum, som fører i Michigan frem mod primærvalget her 28. februar. Men Mitt Romney har sparket gang i en negativ reklamekampagne mod Santorum, hvor mange af hans problemer i Pennsylvania utvivlsomt vil blive fremhævet.

primærvalg 2012,
Republikanerne,
Rick Santorum
16.5.10
Partihopper er i problemer
MIDTVEJSVALG: Først var han demokrat. Så blev han republikaner. Og nu er han altså demokrat igen.
80-årige Arlen Specter har været vidt omkring, men nu spænder vælgerne måske snart ben for hans politiske karriere.
28. april sidste år skiftede Specter til Demokraterne efter at have været senator for Republikanerne i fem perioder for staten Pennsylvania siden 1980.
Hans begrundelse: Republikanerne havde bevæget sig langt mod højre, og Specter kunne ikke længere følge partiet.
Bagud
En anden begrundelse, som dog ikke blev nævnt højt, var , at Specter var langt bagud i meningsmålingerne i et primærvalg mod republikaneren Pat Toomey, som angreb ham far højre flanke.
Specter skiftede altså side mod løfter fra Obama og andre ledende demokrater om, at de ville føre valgkamp for ham.
Imidlertid blev Specter også udfordret hos Demokraterne. Admiral Joe Sestak har udfordret ham i primærvalget og angriber Specter for kun at være demokrat af navn.
Specter har ellers stemt 100 procent med Demokraterne i Senatet netop for at bevise sin nyfundne politiske overbevisning.
Men vælgerne lader sig åbenbart ikke narre. Trods massiv opbakning fra demokratiske ledere viser de nyeste meningsmålinger, at Specter er bagud med 43,8 procent til Sestak og 41,4 procent til Specter.
Håber han taber
Selvom højtplacerede demokrater altså fører valgkamp for Specter, håber mange, at han taber. Specter var i mange år en torn i øjet på republikanske ledere, da han tit gik imod partiet. Demokrater frygter, han vil gøre det samme hos dem, så snart han har sikret sig endnu en valgperiode.
Er Specters troværdighed efter de næsten Naser Khader'ske partihop så lav, at Pennsylvanias vælgere dømmer ham ude? Svaret får vi til november.

Arlen Specter,
Demokraterne,
midtvejsvalg 2010,
Pennsylvania
Subscribe to:
Posts (Atom)