OVERRASKELSER: Fra Nevada over Colorado til Alaska og Delaware vinder teparti-kandidater over kandidater fra det republikanske establishment - som regel til stor overraskelse for de republikanske ledere.
Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.
I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.
Men sådan gik det ikke.
Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.
Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.
Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.
Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.
Showing posts with label Andrew Cuomo. Show all posts

17.9.10
13.9.10
New Yorks Kennedy-familie er på vej mod toppen
ERFARING: Massachussets har et politisk dynasti i den navnkundige Kennedy-familie, mens Texas har leveret Bush-dynastiet.
Det vil New York naturligvis ikke stå tilbage over for, og delstaten har tidligere leveret den stenrige og republikanske politikerfamilie Rockefeller.
Demokraterne i den blå stat sætter nu deres lid til Cuomo-familien.
I 1980’erne og frem til 1994 var Mario Cuomo en særdeles populær guvernør i delstaten.
I 1984 gav han en rost tale ved det demokratiske konvent, og mange mente, at han ville stille op til et præsidentvalg.
Lod fly vente
I 1992 var han så tæt på, at han lod et fly vente på landingsbanen, mens han overvejede, om han skulle flyve til primærvalg i New Hampshire.
Han valgte at sige nej, da han mente, at George H. W. Bush efter sejren i den første golfkrig var usårlig. Og så vandt Bill Clinton som bekendt valget…
Nu står Mario Cuomos søn, Andrew, til at overtage stafetten.
Den 52-årige nuværende justitsminister i New York er således storfavorit til at vinde guvernørvalget over republikaneren Rick Lazio, der i 2000 var Hillary Rodham Clintons modstander ved senatsvalget.

Delstaten New York - her Times Square - skal have ny guvernør, og det bliver i familien. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Andrew Cuomo er vokset op i Queens, og har i sin politiske karriere fokuseret på boligmangel og hjemløshed. I 80’erne arbejdede han med området i New York, og fra 1997 til 2001 var han minister i Department of Housing and Urban Development under Bill Clinton.
I meningsmålinger står Andrew Cuomo til mellem 50 og 60 procent af stemmerne mod 20-30 procent til Rick Lazio. Valget er så godt som afgjort på forhånd.
Sexskandaler
Det er heldigt for Demokraterne, der ellers stod til at tabe guvernørposten i delstaten New York efter en række skandaler.
Først måtte guvernør Elliot Spitzer trække sig, da han blev indblandet i sager om sexkøb.
Dernæst lykkedes det hans afløser, den blinde David Paterson, at gøre sig vældig upopulær med en autoritær ledelsesstil – samtidig med at både han og konen begge blev afsløret i at have affærer.
Meningsmålinger viser, at Lazio ville have haft gode muligheder for at slå Paterson.
Nu ligger vejen i stedet åben for, at Andrew Cuomo måske en dag kan nå det, faren aldrig nåede: Det Hvide Hus. Hvis han bliver valgt i år, kan han i 2016 stille op til præsidentvalg med seks års erfaring som guvernør, ministererfaring og embedsmandserfaring – ikke en dårlig baggrund for en ambitiøs politiker.
Bloggen afslutter hermed en gennemgang af nogle af de mere spændende guvernørvalg til november. Her er de tidligere dele af serien:
Michigan.
Florida.
Californien.
Texas.

Subscribe to:
Posts (Atom)