Bush er ude

South Carolina blev en ny stor triumf for Donald Trump. Han tog næsten en tredjedel af stemmerne og alle delegerede.

Jeb Bush burde som sydstatsmand havde klaret sig fint, men han fik en sølle fjerdeplads. Resultatet? Han har nu trukket sig fra valgkampen.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling for en mand, der i juli sidste år stod med op mod 100 millioner dollars på valgkampskontoen og massiv opbakning fra stærke republikanere.

Men Bush satte sig aldrig igennem. Derfor hoppede kandidater som John Kasich ind i valgkampen. Sammen med Chris Christie og til dels Marco Rubio delte de fire kandidater de moderate stemmer. Dermed kunne Trump sikre sig førstepladserne. 

Samtidig er 2016 tydeligvis et år, hvor vælgerne vil have noget helt andet. Vreden mod de etablerede politikere i begge partier er sydende. Så duer det ikke at komme fra et politisk dynasti med en far og en bror som præsident og flere perioder som guvernør i Florida. 

2016 var ikke Bushs år. Men han er kun 63. Forsøget kan gøres igen de næste to-tre valg. 

Clinton fik latino-støtte

Hos Demokraterne tog Hillary Clinton en meget vigtig sejr i Nevada med 53 procent af stemmerne mod 47 procent til Bernie Sanders. 

Margenen er lille, men symbolikken i sejren er afgørende. Clinton viser, hun er stærk i stater med en stor latinobefolkning. 

Imens må Sanders erkende, han har svært ved at vinde stater, der ikke er rent hvide som Iowa og New Hampshire. 

Det bliver kun værre for Sanders, når supertirsdagen 1. marts kommer med utallige sydstater, der stemmer. Her står Clinton stærkt som en meget populær dame blandt regionens mange sorte demokrater.

Nevada og South Carolina er næste stop på primærvalgsruten

For første gang skilles Demokraternes og Republikanernes veje rent geografisk - men i hvert fald ikke for første gang politisk - lørdag den 20. februar.

Her tager Demokraterne i Nevada ud og sætter krydset ved enten Hillary Clinton eller Bernie Sanders. Imens stemmer Republikanerne i South Carolina mellem et noget mere fyldt kandidatfelt.

Hos Republikanerne ser det ud til at blive endnu en storsejr for Donald Trump oveni succesen i New Hampshire. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit giver Trump 37 procent af stemmerne. Ted Cruz tager 20 procent, Marco Rubio 14 procent og Jeb Bush 9 procent.

Det bliver altså ikke i den stærkt konservative evangeliske stat, at det republikanske establishment slipper af med Donald Trump. Han bliver tværtimod styrket af en ny sejr.

Udfordringer for Cruz
Værre er det for Ted Cruz. South Carolina er stærkt religiøs. Og Ted Cruz baserer hele sin strategi på, at evangeliske vælgere skal bære ham hele vejen til Det Hvide Hus. Hvis de ikke engang vil det i den religiøse sydstat, har han så reelt styrken til at gå hele vejen? Det ser tvivlsomt ud.

Tvivlsomt ser der også ud for establishment-kandidaterne i South Carolina. Marco Rubio og Jeb Bush er langt efter Trump. Og Ohio-guvernør John Kasich håber at blive establishmentets kandidat efter sin stærke andenplads i New Hampshire, men de konservative South Carolina-republikanere tænder ikke på den moderate guvernør. Han ligger endda et godt stykke bag den ellers kuldsejlede kandidat Ben Carson.

Establishmentet får stadig ikke sin ønskede bannerfører. De moderate kandidater fik ellers sammenlagt betydeligt flere stemmer end Trump ved de to foreløbige primærvalg i Iowa og New Hampshire, men hvad nytter det, når de bliver delt ud mellem fire-fem kandidater?

Lige i Nevada
Hos Demokraterne burde Hillary Clinton være sikker på en sejr i Nevada, der har en stor latino-vælgergruppe, som traditionelt er glade for Clinton-familien. Men Bernie Sanders har momentum.

Der er gennemført utroligt få meningsmålinger i delstaten. Den første i flere uger blev offentliggjort i fredags. Her står det lige mellem de to kandidater - 45 procent til hver. Det er et mareridt for Clinton. To nederlag i træk til Sanders gør det demokratiske primærvalg ubehageligt lige for hende.

Jeb Bush vakler

- Vi har haft nok Bush'er.

Sådan lød dommen fra Barbara Bush, mor til Jeb Bush og George W. Bush og gift med George H. W. Bush, da rygterne begyndte at svirre om, at den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush ville gå efter præsidentposten.

Måske mor har ret?

I hvert fald meldte Jeb Bush forleden ud, at han fyrede en del af sin valgstab og en anden del må ned i løn. Reaktionen kommer oven på elendige meningsmålinger både nationalt og ikke mindst i de første delstater med primærvalg, hvor Jeb Bush roder rundt på 6. og 7. pladser.

Det havde han absolut ikke forestillet sig, da han trådte ind i valgkampen. Han forventede derimod en nominering på et sølvfad mod lette modstandere som Donald Trump, Ben Carson og Carly Fiorina. Kandidater, der nu få måneder før de første afstemninger, er klart foran Bush.

Donorerne havde heller ikke forventet udviklingen. Bush indsamlede let næsten 100 millioner dollars i donationer, fordi Republikanernes etablissement forventede en sejr uden den store indsats.

Toast

Nu begynder donationerne at bevæge sig andre steder hen. Det konservative medie National Review er ikke i tvivl: Jeb bush is toast. 

Måske er Bush-familien ikke klar til politik anno 2015. I hvert fald afleverede Jeb Bush et bittert citat til The New York Times i fredags:

- I've got a lot of really cool things I could do other than sit around, being miserable, listening to people demonize me and me feeling compelled to demonize them. That is a joke. Elect Trump if you want that.

Far George H. W. Bush fulgte op i samme avis i lørdags:

- I cannot understand how Trump can still be taken seriously.

I sin tid vil rygterne vide, at Barbara Bush bemærkede, at det var "den forkerte søn", der blev valgt i 2000. Det var altid Jeb Bush, familien havde forestillet sig som præsident. Men som tingene ser ud nu, burde Jeb have lyttet til mors råd. Mor ved som bekendt altid bedst. 

Fem stater får hele kærligheden

VALGSYSTEM: Hvordan vil Jeb Bush vinde præsidentvalget?

Han vil udpege John Kasich fra Ohio til sin vicepræsidentkandidat. Den tidligere Ohio-guvernør sørger for, at Ohio stemmer republikansk. Samtidig sikrer Bushs fortid som Florida-guvernør, at valgmandsstemmerne i Miami-staten havner hos ham.

Hvordan vil Hillary Clinton vinde præsidentvalget? Ved at vinde det stærkt demokratiske Cuyahoga County i Ohio med 70 procent af stemmerne eller mere lige som Barack Obama i 2012. Så kan hun - lige som Barack Obama - sagtens tåle at tabe i resten af delstaten, for hun vinder samlet set.

Nårprimærvalgene er forbi, har kandidaterne kun blik for fem stater: Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. Alle andre stater er sikkert i favnen hos enten Demokraterne eller Republikanerne fra dag ét. Eksempelvis stemte 73 procent af indbyggerne i Utah på republikaneren Mitt Romney i 2012.

Sådan har det ikke altid været. I 1976 var der reel spænding i 20 stater, hvor valgene blev afgjort med mindre end fem procentpoints forskel. Stater som Californien, New York og Texas var iblandt dem.

Nu må rancherne i Texas og surferne i Californien kigge langt efter præsidentkandidaterne.

Fokus på fem
I 2012 brugte Obama og den republikanske kandidat Mitt Romney tre fjerdedele af deres valgbudget i Florida, Ohio, Colorado, Virginia og North Carolina. I 34 på forhånd afgjorte stater brugte kandidaterne mindre end en cent per vælger, på trods af at to tredjedele af alle vælgerne boede i de stater.

Dermed spiller millioner af amerikanerne reelt ingen rolle i præsidentvalgene. Det skaber politisk kynisme og graver grøfterne dybere mellem Republikanerne og Demokraterne, der sjældent møder hinanden i de mere og mere homogene stater, der "rent" tilhører et parti.

Tilmed nyder vælgerne i de stadigt færre svingstater godt af flere føderale dollars. Præsidenter med håb om en anden valgperiode hælder ifølge flere forskere uforholdsmæssigt mange penge i svingstaterne.

Nyt valgsystem 
Løsningen? Mange ønsker, at USA dropper valgmandskollegiet og kampen om de 270 valgmænd. I stedet skal præsidentvalgene afgøres ved simpelt flertal blandt alle landets vælgere.  Ti delstater og hovedstaden Washington D.C. har vedtaget lovgivning, der opfordrer til at indføre flertalsvalg. I alt bakker stater med 165 valgmandsstemmer op. Samler bevægelsen stater med sammenlagt 270 valgmænd, kan revolutionen af valgsystemet meget vel begynde.

I 2000 ville et sådant valgsystem have betydet, at Al Gore var blevet præsident i stedet for George W. Bush. Gore fik næsten 500.000 flere stemmer end Bush,

Jeb Bush mod Marco Rubio - lærlingen går op imod mentoren

SYDSTATSDRAMA: Der er nærmest tale om nabokrig og lærlingens kamp mod sin mentor, når de republikanske præsidentkandidater Marco Rubio og Jeb Bush kæmper om hjemstatens og den hjemlige kreds' gunst.

Begge har Florida som hjemstat. De bor fem minutter fra hinanden i nabobyer. De har et langvarigt forhold som allierede og mentor/lærling. Og så kæmper de om at få opbakning  i den meget vigtige valgkreds Miami-Dade.

Nogle vælgere ser gerne, at ungdommen nu får som fortjent. De ønsker at skubbe Rubio, som mange af dem så køre rundt på cykel i kvarteret som barn, hele vejen til Det Hvide Hus. Andre mener, Rubio ikke har ventet på, at det  blev "hans tur." Turen burde gå til Jeb Bush, som byggede Det Republikanske Parti op fra grunden i Miami-Dade i 1980'erne.

Læs om rivaliseringen her. 

Bush giver Bush problemer

BRØDRE: Spørgsmålet måtte komme: Hvad mener den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush om sin storebror, George W. Bushs, krig i Irak?

Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.

Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.

Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."

Det blev kritikken ikke mindre af.

Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."

Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?

Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,

Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.

- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.

Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.

Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:

- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.

Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.

Distance nødvendig 
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.

Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.

Bush går i korstog mod Obama

RELIGION: Jeb Bush har problemer. Religiøse problemer.

Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.

Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.

- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.

Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.

Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.

- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.

Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.

Bush sender prøveballon op

TEST: I sidste uge meldte Jeb Bush sig som mulig præsidentkandidat og etablerede som traditionen byder en komité til at undersøge mulighederne.

Dermed overhalede den tidligere Florida-guvernør folk som Chris Christie, Paul Ryan og Marco Rubio indenom. De har længe været mulige kandidater, men ikke så offensivt og med en komité på slæb.

Hvorfor går sønnen af præsident George H.W. Bush og lillebroderen til George W. Bush så aggressivt til værks? En grund kunne være at undersøge, om det overhovedet er værd at rulle hele artilleriet ud.

Bushs kone er meget lidt begejstret for tanken om manden som præsidentkandidat. Derfor vil hun angiveligt have næsten sikkerhed for, at han kommer gennem de ellers opslidende primærvalg på en forholdsvis let måde. Men det er langtfra sikkert.

I 2000 havde George W. Bush opbakning fra hele partiet, masser af donorer og et dengang stærkt Bush-brand. Alligevel var han tæt på at tabe nomineringen til John McCain. Og i 2016 har Jeb Bush ingen af de fordele.

I meningsmålinger får Bush 15 procent af stemmerne hos primærvalgsvælgerne. Det er kun et procentpoint mere end Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten fra 2012.

Hvad angår donorer har han Bush-familiens netværk, men det er efterhånden svækket. Kan han arve Mitt Romneys fra 2012, eller er han stærk nok til at bygge sit eget op? Lykkes det ikke, må han kæmpe med guvernør Chris Christie om mange af de samme donorer. Det er ikke optimalt for de to moderate kandidater.

Prøveballon
Og netop det moderate er et andet problem. Højrefløjen hos Republikanerne bryder sig ikke om Jeb Bush på grund af hans støtte til immigrationsreform og opbakning til et bestemt uddannelsesprogram med betydelig statslig indblanding. Det er svært at komme gennem et primærvalg hos Republikanerne uden højrefløjsstøtte. Her må Jeb Bush håbe på, at en række kandidater deler stemmerne på den fløj.

Det kan meget vel tænkes, at Jeb Bushs udmelding er en prøveballon. Har han ikke om få måneder en god føring i meningsmålingerne, en række pengestærke donorer og ikke mindst en i hvert fald tilfredsstillet republikansk højrefløj på sin side, kan han trække sin interesse tilbage. Det vil utvivlsomt vække stor begejstring hos konen.

Bush: Fem veje ud af krisen for USA

AMBITIONER: Jeb Bush, søn af eks-præsident George H. W. Bush og lillebror til tidligere præsident George W. Bush, er en af kandidaterne i det republikanske felt af præsidentkandidater i 2016.

Derfor skal forbindelserne allerede nu plejes i tidlige primærvalgsstater som Iowa og New Hampshire. Men så tidligt i kampen gælder det også om at indtage politiske positioner og komme med sin vision for USA.

Barack Obama gjorde det før præsidentvalget i 2008 med bogen "The Audacity of Hope." Nu tager Jeb Bush tilløb med en klumme om USA's glorværdige fremtid, hvis landet vælger en konservativ vej.

USA's århundrede
Jeb Bush mener, USA har masser af muligheder for at gøre dette århundrede til USA's århundrede.

Nye boreteknologier vil give et energioverskud. Fremskridt inden for genteknologi og landbrug kan gøre USA til en sulten verdens kornkammer. 3D-printere, selvkørende biler og effektiv bekæmpelse af flere og flere sygdomme er ligeledes byggestene i fremtidens USA. Endelig vil USA i modsætning til Europa og Kina stadig have en ung befolkning i 2050, især hvis USA får styr på indvandringen.

Imidlertid kan underskuddet på statsbudgettet og vaklende offentlige skoler afspore Bushs drømme om en glorværdig fremtid. Konservative løsninger og republikanske sejre ved præsidentvalgene er påkrævede. For at kunne vinde skal Republikanerne kunne sige, hvad de står for - ikke kun for, hvad partiet er imod.

1-5
Bush ser fem veje, som USA skal køre ad:

1) USA skal have en regering, der tillader store virksomheder at gå fallit, og at iværksættere samtidig kan stige op fra gulvet. Regeringen skal ikke vælge vinderne og taberne på forhånd.

2) Kvalitetsuddannelse. USA skal lære af de steder i verden, hvor uddannelse fungerer og "benchmarke" efter det. Forældre skal have langt mere indflydelse i den lokale skole.

3) Det skal en gang for alle slås fast, at succes er en god ting. Rollemodeller skal fremhæves og vise, hvordan deres succes spreder velstand i hele samfundet.

4) Der skal styr på indvandringen. Indvandring skal komme USA's økonomi til gode. Legale indvandrere skal hurtigt nærme sig statsborgerskab. Jeb Bush åbner også for, at illegale indvandrere kan få statsborgerskab, men legale indvandrere skal prioriteres.

5) Endelig skal konservative vise vejen og aktivt engagere sig i lokalsamfundet som forældre, kirkegængere, rollemodeller og via velgørenhed. Det vil fungere bedre end tusinder af statslige velfærdsprogrammer, mener Bush.

Modigt
Især Bushs holdninger til indvandring er modige i et republikansk parti, der længe har talt for en hård linje i indvandringspolitikken. Men de kan åbne op for, at Republikanerne igen kan få fat i latinovælgere, og det er nødvendigt for at vinde valg i fremtiden. Spørgsmålet er nu, hvordan de ældre, hvide græsrødder og teparti-bevægelsen reagerer på Bushs politiske visioner.

Klummen har fundet vej til offentligheden via The Wall Street Journal. Læs den her.

Bush støtter skandaleramt kandidat

FLORIDA: Den republikanske kandidat til guvernørposten i Florida, teparti-aktivisten og milliardæren Rick Scott, er som omtalt sidste indlæg på bloggen en mand med en noget besværlig fortid - i hvert fald hvis man som ham gerne vil være guvernør i en af USA's største stater.

Nu har han dog fået opbakning fra Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, der også er kendt som George W. Bushs lillebror.

Jeb Bushs støttetale til Rick Scott.

Jeb Bush er stadig en populær mand i Florida, så Rick Scott er utvivlsomt godt tilfreds med støtten.

Jeb Bush som præsident?

BUSH-DYNASTI: Er Jeb Bush på vej som mulig præsidentkandidat? Claus Elholm gør sig overvejelser i JP's blogunivers her.