Mens coronakrisen ligger verden ned, skete en af de måske største politiske begivenheder i USA ubemærket for en måneds tid siden.
Stævninger duer ikke
Den amerikanske appeldomstol for D.C. afgjorde, at Det Hvide Hus' advokat Don McGahn ikke behøver at adlyde en stævning fra Kongressen. Demokraterne i Repræsentanternes Hus havde stævnet ham, fordi de gerne ville have at vide, hvad han fortalte undersøgeren Robert Mueller i sin tid.
Dommen, afsagt med stemmerne 2-1, siger, at det ikke er op til den dømmende magt at afgøre en kamp mellem den udøvende og den lovgivende magt. Det vil mange nok være uenig i, men dommen er afsagt.
I dommens præmisser står, at Kongressen i stedet for at tvinge et fremmøde frem via retssystemet kan forhandle med præsidenten om at få hans medarbejdere til at udtale sig. Eller også kan Kongressen fjerne finanser fra præsidenten, forhindre udnævnelser - eller lave rigsretssager.
Nuvel - men det tyder på, de veje er svære at gå, når præsidentens parti kontrollerer Senatet og gør alt, hvad præsidenten siger.
Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes
Retssagen er nu anket til Højesteret, hvor alt arbejde i øvrigt er gået i stå i coronakrisen.
Bakker Højesteret en eller anden gang dommen op, har Kongressen reelt mistet retten til at stævne folk for altid. Dermed kan Repræsentanternes Hus aldrig mere efterforske en præsident, selv ikke når Huset tror, præsidenten har begået en handling, der kræver rigsretssag.
Det er næppe, hvad skribenterne af forfatningen regnede med. De så klart Kongressen som den vigtigste del af den amerikanske regering. Det var kun her, retten til at vedtage love, udskrive skatter, fordele penge, indføre told og forhandle traktater med fremmede lande lå. Præsidentens opgave var udelukkende at udføre Kongressens valg.
Mister Kongressen retten til at kontrollere præsidenten, vil Kongressen fremover være en skygge af sig selv. Dommens betydning for amerikansk demokrati kan ikke overvurderes.
Præsidentens navn på corona-kommunikation
I øvrigt skal I da ikke helt slippe for en coronakrise-nyhed. Den altid PR-orienterede præsident Donald J. Trump har fundet et stort fokusområde i krisen. Er det at sikre nok respiratorer? Er det at få skabt et "Manhattan Project" for vaccineforskning?
Nej.
Det er derimod at sikre, at det bliver Trumps underskrift, der står på de hundreder af millioner af checks, der er på vej til amerikanerne som helikopterpenge under coronakrisen.
Og da det amerikanske svar på seruminstituttet, CDC, sendte et postkort ud med gode råd, var det under overskriften "President Trump's Coronavirus Guidelines For America."
Showing posts with label Kongressen. Show all posts
Showing posts with label Kongressen. Show all posts
15.12.19
USA anerkender folkemordet på armenerne
Tidligere på ugen vedtog Kongressen officielt, at USA anerkender Tyrkiets - eller dengang Osmannerrigets - folkemord på armenerne i 1915.
Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.
Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.
Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.
Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.
Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.
Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet.
Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?
"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.
Fra 2.133.190 til 387.800 armenere
Tyrkiet har i over hundrede år effektivt forhindret, at verdens første reelle folkemord blev anerkendt som sådan. Men det armenske folketal gik fra 2.133.190 til 387.800. De fleste døde ved uden vand og proviant at blive tvunget ud på dødsmarcher til den syriske ørken fra deres hjem i Anatolien og det nuværende Armenien. Undervejs udplyndrede, voldtog og myrdede bander løs i flygtningestrømmene med opbakning fra osmanniske embedsfolk og hæren. Titusinder af små armenske børn blev revet fra forældrene og opflasket som muslimer, der glemte alt om deres baggrund.
Folkemord var det. Og det anerkender så godt som alle historikere også i dag.
Ikke overraskende er Tyrkiets præsident Erdogan rasende over vedtagelsen. At der snart følger økonomiske sanktioner med på grund af NATO-landet Tyrkiets nylige køb af russiske våben gør næppe den pressede Erdogan mere smilende. Tyrkiets økonomi vakler.
Trump-modstand
Men præsident Donald Trump har stor kærlighed til autokrater og bakker naturligvis Erdogan op. Han forsøgte at få blokeret anerkendelsen i Kongressen. Men et afstemningsresultat på 405-11 i Repræsentanternes Hus gjorde det umuligt, og i Senatet blev resolutionen - som Trump ikke kan nedlægge veto mod - fremført af begge partier i form af den demokratiske senator Bob Menendez fra New Jersey og Ted Cruz fra Texas.
Trump forsinkede vedtagelsen ved at lade senator Kevin Cramer blokere vedtagelsen en uges tid. Men mere kunne han ikke gøre. Og nu anerkender landets mest magtfulde land altså det armenske folkemord. En umådeligt positiv udvikling hvis vi vil lære af historien.
Danmark anerkender i øvrigt ikke folkemordet.
Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?
At det er værd at lære af historien, er en kendt Adolf Hitler-anekdote en klar anerkendelse af. Militære ledere udtrykte bekymring, da massemordene udført af det nazistiske Tyskland begyndte at tage alvorlig fart i 1941. Hvad ville omverdenen sige og gøre?
"Hvem taler i dag om udslettelsen af armenerne?," spurgte han sine generaler, som intet godt modsvar havde. Den tyske dræbermaskine kørte videre.
29.7.19
Kongressen stækket - præsidenten styrket - demokratiet svækket?
Præsident Donald Trump jublede i fredags.
Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.
Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.
De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.
Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.
Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.
Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.
Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.
En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.
Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?
Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?
Er demokratiet svækket?
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.
Wow! Big VICTORY on the Wall. The United States Supreme Court overturns lower court injunction, allows Southern Border Wall to proceed. Big WIN for Border Security and the Rule of Law!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 26, 2019
Således erklærede Højesteret - i en 4-5 afgørelse, hvor alle de konservativt udpegede dommere støttede den republikanske præsident - at Trump gerne må flytte 2,5 milliarder dollars rundt i forsvarsbudgettet efter at have erklæret nødretstilstand.
Pengene var afsat af Kongressen til rekruttering, indkøb af Minuteman III-missiler, opgraderinger af E3-fly og penge til træning af afghanske sikkerhedsstyrker.
De penge skal nu bruges til at bygge Trumps mur mod grænsen til Mexico.
Udover det faktum, at det åbenbart ikke som ellers lovet er Mexico, der betaler muren, er der tale om en domstolsbeslutning med vidtrækkende konsekvenser.
Kongressen er stækket
Erklærer en præsident nødretstilstand, kan han nu reelt flytte rundt på penge i det føderale budget, som han ønsker.
Tidligere har Kongressen altid været dem, der besluttede, hvor pengene skulle bruges. Og når Kongressen havde vedtaget noget, og præsidenten ikke havde opbakning nok til et veto, var Kongressens ord lov.
Det er nu fortid - omend der stadig verserer et par andre retssager om samme sag, før vi helt kan erklære, at en ny juridisk præcedens er etableret.
En stærkere præsident
Lige nu jubler Republikanerne over afgørelsen.
Men gør de mon også det, hvis Kongressen om seks år afsætter penge til nye semiautomatiske våben til amerikanske soldater, og en demokratisk præsident så vælger at erklærede nødretstilstand og bruge pengene til at indkøbe semiautomatiske våben fra borgerne for at få våben væk fra gaderne?
Eller hvad hvis Kongressen afsætter penge til sikkerhedstjenesterne, og Demokraterne i stedet fører pengene over til at støtte abortklinikker i USA og rundt om i verden?
Er demokratiet svækket?
Reelt er Kongressen blevet stærkt svækket og præsidentembedet voldsomt styrket af beslutningen. Betydningen for det amerikanske demokrati og magtdelingen i Washington D.C. kan næppe overvurderes.
23.10.17
Republikanerne nærmer sig skattereform
En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.
Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform.
Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:
- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.
Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:
- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.
Selskabsskat på 20 %
Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag.
Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning.
6.5.17
Trumps sundhedsreform har lang vej endnu
En uge er lang tid i politik.
For en uge siden var den republikanske sundhedsreform AHCA død og borte. Partiet var splittet mellem konservative og moderate. Præsident Donald Trump ville intet få igennem efter sundheds-fiaskoen. Var Trump reelt uduelig som forhandler?
Men pludselig genopstod AHCA i Repræsentanternes Hus. Og igen gik reformen i stå. Trump gik i aktion. Reformens største republikanske modstander, repræsentant Fred Upton fra Michigan, blev ringet op af præsidenten.
Med en blanding af trusler, bandeord og løfte om syv milliarder dollars mere til højrisiko-forsikringsgruppen blev Upton tilhænger af AHCA, som den republikanske sundhedsreform hedder. Reformen gled igennem med mindst muligt flertal.
Donald Trump fik sin sejr, og han var glad:
Glæden var stor blandt de republikanske VIP'ere.
Er Republikanerne nu forenet, og Trumps status som mesterforhandler slået fast?
Nej. Der er lang vej endnu.
Nu skal AHCA vedtages i Senatet, hvor de moderate republikanske stemmer har langt mere indflydelse end i Repræsentanternes Hus, hvor teparti-fløjen sætter meget af dagsordenen.
Skulle en form for AHCA blive vedtaget i Senatet, skal et udvalg af medlemmer fra begge Kongressens kamre skrue et kompromis sammen baseret på de vedtagne lovforslag fra begge kamre. Herefter skal hvert kammer igen stemme ja til den samlede lov. Med minimalt flertal i Repræsentanternes Hus og stor splittelse i Senatet kan denne uges jubel meget vel blive den eneste for Trump på sundhedsområdet. Opløser AHCA sig i forgæves kompromiser, og opgiver Republikanerne lovforslaget, består Obamacare.
Demokratisk kampagne
Det vil muligvis passe en række udsatte republikanske kongresmedlemmer godt. Demokraterne er allerede ved at lave reklamer og kampagner, der fortæller, at nu mister over 20 millioner amerikanere deres sundhedsforsikring. Republikanerne frygter for deres pladser i Kongressen.
Det tog 24 timer. Så var den første demokratiske tv-reklame i luften vendt mod AHCA.
Også den magtfulde amerikanske udgave af Ældresagen er gået i krig mod udsatte Republikanere og vil have dem til at stemme nej.
Hvad sker der så i Senatet? Senatet har reelt allerede kasseret hele loven fra Repræsentanternes Hus for at skabe sin egen fra bunden. Men det bliver svært.
Jimmy Kimmel-testen
Senator Bill Cassidy fra Louisiana vil ikke stemme for en lov, medmindre den består "Jimmy Kimmel-testen." Den amerikanske komiker Jimmy Kimmel fik forleden en søn, der straks måtte opereres for en hjertesygdom. Far Kimmel gik herefter ud med en appel om, at den mulighed skal alle børn og forældre have, uanset hvor rige eller fattige de måtte være. Det skal en ny lov give mulighed for, mener Cassidy, men det gør Repræsentantenes Hus AHCA-lov ikke.
To yderligere moderate republikanere, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska, støtter Cassidy. Allerede der har AHCA i sin nuværende form ikke flertal i Senatet. Og den moderate AHCA-lov, der måske kommer fra Senatet, vil møde stor modstand hos den store konservative gruppe i Repræsentanternes Hus.
For en uge siden var den republikanske sundhedsreform AHCA død og borte. Partiet var splittet mellem konservative og moderate. Præsident Donald Trump ville intet få igennem efter sundheds-fiaskoen. Var Trump reelt uduelig som forhandler?
Men pludselig genopstod AHCA i Repræsentanternes Hus. Og igen gik reformen i stå. Trump gik i aktion. Reformens største republikanske modstander, repræsentant Fred Upton fra Michigan, blev ringet op af præsidenten.
Med en blanding af trusler, bandeord og løfte om syv milliarder dollars mere til højrisiko-forsikringsgruppen blev Upton tilhænger af AHCA, som den republikanske sundhedsreform hedder. Reformen gled igennem med mindst muligt flertal.
Donald Trump fik sin sejr, og han var glad:
It was a GREAT day for the United States of America! This is a great plan that is a repeal & replace of ObamaCare. Make no mistake about it. pic.twitter.com/fYtghBlXxS— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 5. maj 2017
Glæden var stor blandt de republikanske VIP'ere.
Er Republikanerne nu forenet, og Trumps status som mesterforhandler slået fast?
Nej. Der er lang vej endnu.
Nu skal AHCA vedtages i Senatet, hvor de moderate republikanske stemmer har langt mere indflydelse end i Repræsentanternes Hus, hvor teparti-fløjen sætter meget af dagsordenen.
Skulle en form for AHCA blive vedtaget i Senatet, skal et udvalg af medlemmer fra begge Kongressens kamre skrue et kompromis sammen baseret på de vedtagne lovforslag fra begge kamre. Herefter skal hvert kammer igen stemme ja til den samlede lov. Med minimalt flertal i Repræsentanternes Hus og stor splittelse i Senatet kan denne uges jubel meget vel blive den eneste for Trump på sundhedsområdet. Opløser AHCA sig i forgæves kompromiser, og opgiver Republikanerne lovforslaget, består Obamacare.
Demokratisk kampagne
Det vil muligvis passe en række udsatte republikanske kongresmedlemmer godt. Demokraterne er allerede ved at lave reklamer og kampagner, der fortæller, at nu mister over 20 millioner amerikanere deres sundhedsforsikring. Republikanerne frygter for deres pladser i Kongressen.
Det tog 24 timer. Så var den første demokratiske tv-reklame i luften vendt mod AHCA.
Også den magtfulde amerikanske udgave af Ældresagen er gået i krig mod udsatte Republikanere og vil have dem til at stemme nej.
Hvad sker der så i Senatet? Senatet har reelt allerede kasseret hele loven fra Repræsentanternes Hus for at skabe sin egen fra bunden. Men det bliver svært.
Jimmy Kimmel-testen
Senator Bill Cassidy fra Louisiana vil ikke stemme for en lov, medmindre den består "Jimmy Kimmel-testen." Den amerikanske komiker Jimmy Kimmel fik forleden en søn, der straks måtte opereres for en hjertesygdom. Far Kimmel gik herefter ud med en appel om, at den mulighed skal alle børn og forældre have, uanset hvor rige eller fattige de måtte være. Det skal en ny lov give mulighed for, mener Cassidy, men det gør Repræsentantenes Hus AHCA-lov ikke.
To yderligere moderate republikanere, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska, støtter Cassidy. Allerede der har AHCA i sin nuværende form ikke flertal i Senatet. Og den moderate AHCA-lov, der måske kommer fra Senatet, vil møde stor modstand hos den store konservative gruppe i Repræsentanternes Hus.
9.11.16
Donald Trump vandt valget
På valgnatten i går sneg jeg mig til valgfest hos Socialdemokraterne på Vega i København.
Stemningen var høj - det var Hillary-land blandt de 600-700 fremmødte.
Klokken 6 sad et par hundrede tilbage, tavse og rystende på hovedet, da delstaten Pennsylvania skiftede til Trump-land. Pennsylvania har ikke stemt republikansk siden George H. W. Bush i 1988.
Alle var klar over det: Donald J. Trump var USA's næste præsident.
Og han har grundigt ydmyget alle meningsmålingsinstitutter og mediers forudsigelser - for så vidt også denne lille blog, da jeg i går selvsikkert proklamerede en sikker Clinton-sejr.
Trump talte meget om sin strategi for at vinde de hvide vælgere i rustbæltet. Han besøgte Michigan og Wisconsin ofte de sidste par uger af valgkampen. Hillary Clinton følte presset og svarede igen et par gange i Michigan, men besøgte aldrig Wisconsin. Staterne var en del af Clinton "blå mur", og de nu afklædte analyseinstitutter erklærede, at hendes føring var mellem fem og ti procentpoint i delstaterne.
Fintællingen er endnu ikke helt forbi, men Trump vandt Wisconsin med 47,9 procent af stemmerne mod 46,9 til Clinton. I Michigan lød resultatet 47,6 mod 47,3. Sammenlagt er det kun lidt over 40.000 stemmer, der skiller de to kandidater i de to delstater. Av, hvor må det være bittert for Clinton.
Klart nederlag
Men hendes nederlag i valgmandsstemmer er klart, selvom et par stater stadig tæller. Hillary Clinton får 228 mod 306 til Trump - med det forbehold, at den lille delstat New Hampshire stadig svinger frem og tilbage. Der skal 270 til en sejr. Og Trump tog flotte sejre i svingstater som Florida, Ohio, Pennsylvania, North Carolina og New Hampshire. Kun Nevada, Colorado og Virginia sikrede Clinton sig.
Til gengæld er optællingen stadig i gang i den folkerige delstat Californien. Her vinder Clinton stort, og lige nu tyder meget på, at Clinton derfor får flest stemmer på landsplan trods nederlaget i valgmandskollegiet. Det er sket en håndfuld gange før, senest i 2000 med Al Gore mod George W. Bush.
Hvorfor?
Nu begynder de kloge at dissekere resultaterne og dele domme ud. Nogle mener, at Clinton var den helt forkerte kandidat i et anti-establishment-år. Demokraterne burde have nomineret Joe Biden eller Bernie Sanders.
Mange peger på, at Hillary Clinton manglede FORTÆLLINGEN. Hvorfor ville hun være præsident, og hvad ville hun gøre for landet andet end at skrue på lidt møtrikker?
Og så er der ros til Trump. Han fik flere latinostemmer end Mitt Romney gjorde i 2012, og han fik et flertal af hvide kvinders stemmer. Hvordan han gjorde det med hans udtalelser i baghovedet om begge grupper? Det får vi nok svar på de kommende uger.
Total republikansk dominans
Helt afgørende er det, at Republikanerne bevarer flertallet i begge Kongressens kamre. Og ved midtvejsvalget i 2018 er kortet rigtig skidt for Demokraterne, der har mange udsatte senatorer på valg. Resultatet er, at det konservative USA ledt af Donald Trump samler al magt hos sig de kommende fire år. Kombineret med i hvert fald én og sandsynligvis flere udnævnelser til Højesteret får Trump og Republikanerne sat massive fingeraftryk på USA årtier frem. Checks & balances er der ikke meget af.
I øvrigt har Hillary Clinton i skrivende stund endnu ikke holdt en nederlagstale. Det er meget usædvanligt. Grunden er ukendt.
8.11.16
Hillary Clinton vinder valget
Valgdagen er over os! Uha, hvor bliver det spændende. Selv planlægger jeg naturligvis en all-nighter.
Og dermed er det også blevet tid til at forudsige valget. Jeg kaster mig endda ud i forudsigelser om samtlige stater, så der er rig mulighed for at mobbe mig onsdag morgen.
Så...tada...Hillary Clinton vinder valget, og USA's stater fordeler sig således:
Der skal 270 valgmænd til en sejr, og med 304 er Clinton vinderen i min spåkugle.
Spændende stater
Iowa og Ohio er stater, Barack Obama vandt i 2012. Dem vinder Donald Trump i år. Staterne er fyldt med hvide vælgere, der har levet af industri, som er ved at forsvinde. Det er lige præcis hans kernevælgere, og der er nok af dem til, at staterne falder i hans kurv. Demokraterne vil komme til at savne Ohios 18 valgmandsstemmer.
North Carolina, New Hampshire og Nevada er de stater, jeg er mest i tvivl om. I North Carolina har Republikanerne med succes vedtaget love, der gør det sværere for sorte at stemme. Jeg tror, det er nok til at sikre Trump sejren. I New Hampshire rykker Trump hurtigt fremad i meningsmålingerne. Han sikrer sig staten med et minimalt flertal. Derimod vil Clinton få en lidt større sejr i Nevada. Her tyder de allerede afgivne stemmer på, at Trump ikke kan indhente hende.
Florida er kongen af svingstaterne. Clinton har de seneste uger haft et lille forspring. Meningsmålingerne er så entydige, at Clinton vinder her med et eller to procentpoint. Og selv hvis hun taber både Florida, Ohio og North Carolina, er hun stadig over de 270 valgmænd. Uha, det ser svært ud for Trump.
Trump taber stort i staterne Pennsylvania, Michigan og Minnesota. Her pralede Trump i flere måneder med, at han ville vinde - særligt i Pennsylvania, der har mange hvide vælgere. Men Clinton fører konsekvent staten med høje et-cifrede procentpoint.
Virginia har rykket sig markant de seneste år fra sikker republikansk bastion over svingstat til efterhånden sikker demokratisk fæstning. Onde tunger vil vide, det skyldes mange regeringsansatte fra forbundshovedstaden, der vælger at bo i det nordlige Virginia. Uanset hvad er Clinton og Demokraterne lykkelige for delstatens 13 valgmandsstemmer.
Da det gik allerbedst, troede Clinton hun kunne slå Trump i stater som Arizona og Georgia. Det kommer ikke til at ske. De to trofaste republikanske stater forbliver hos Trump.
Summa summarum: Clinton bliver præsident, og vi kan endelig lægge det mest beskidte og ubehagelige præsidentvalg i mange år bag os. Det har ikke ligefrem været et kvalitetsstempel for vestligt demokrati.
Kongressen
Der er en række andre spændende valg i dag: Guvernørposter skal fordeles, og delstatsparlamenter sammensættes. Afgørende er i høj grad valget til Kongressen: Republikanerne vil holde fast i flertallet i Repræsentanternes Hus, men Demokraterne har gode chancer for at få flertal i Senatet. Lykkes sidstnævnte, kan Clinton rent faktisk ende med at få vedtaget love og indsat sine kandidater til både regeringsposter og ikke mindst domstole. I hvert fald en plads i Højesteret er ledig, og der kommer sandsynligvis snart flere til blandt de aldrende dommere.
Og spørgsmålet er også, hvordan vinderen og taberen reagerer. Vil Trump accepterer et nederlag, eller går han til domstolene? Og hvad med tilhængerne - går de på gaden i oprør? Mange uafklarede spørgsmål venter.
God valgdag og valgnat til alle, der ejer fascinationen af USA og dets valg.
Og dermed er det også blevet tid til at forudsige valget. Jeg kaster mig endda ud i forudsigelser om samtlige stater, så der er rig mulighed for at mobbe mig onsdag morgen.
Så...tada...Hillary Clinton vinder valget, og USA's stater fordeler sig således:
Click the map to create your own at Der skal 270 valgmænd til en sejr, og med 304 er Clinton vinderen i min spåkugle.
Spændende stater
Iowa og Ohio er stater, Barack Obama vandt i 2012. Dem vinder Donald Trump i år. Staterne er fyldt med hvide vælgere, der har levet af industri, som er ved at forsvinde. Det er lige præcis hans kernevælgere, og der er nok af dem til, at staterne falder i hans kurv. Demokraterne vil komme til at savne Ohios 18 valgmandsstemmer.
North Carolina, New Hampshire og Nevada er de stater, jeg er mest i tvivl om. I North Carolina har Republikanerne med succes vedtaget love, der gør det sværere for sorte at stemme. Jeg tror, det er nok til at sikre Trump sejren. I New Hampshire rykker Trump hurtigt fremad i meningsmålingerne. Han sikrer sig staten med et minimalt flertal. Derimod vil Clinton få en lidt større sejr i Nevada. Her tyder de allerede afgivne stemmer på, at Trump ikke kan indhente hende.
Florida er kongen af svingstaterne. Clinton har de seneste uger haft et lille forspring. Meningsmålingerne er så entydige, at Clinton vinder her med et eller to procentpoint. Og selv hvis hun taber både Florida, Ohio og North Carolina, er hun stadig over de 270 valgmænd. Uha, det ser svært ud for Trump.
Trump taber stort i staterne Pennsylvania, Michigan og Minnesota. Her pralede Trump i flere måneder med, at han ville vinde - særligt i Pennsylvania, der har mange hvide vælgere. Men Clinton fører konsekvent staten med høje et-cifrede procentpoint.
Virginia har rykket sig markant de seneste år fra sikker republikansk bastion over svingstat til efterhånden sikker demokratisk fæstning. Onde tunger vil vide, det skyldes mange regeringsansatte fra forbundshovedstaden, der vælger at bo i det nordlige Virginia. Uanset hvad er Clinton og Demokraterne lykkelige for delstatens 13 valgmandsstemmer.
Da det gik allerbedst, troede Clinton hun kunne slå Trump i stater som Arizona og Georgia. Det kommer ikke til at ske. De to trofaste republikanske stater forbliver hos Trump.
Summa summarum: Clinton bliver præsident, og vi kan endelig lægge det mest beskidte og ubehagelige præsidentvalg i mange år bag os. Det har ikke ligefrem været et kvalitetsstempel for vestligt demokrati.
Kongressen
Der er en række andre spændende valg i dag: Guvernørposter skal fordeles, og delstatsparlamenter sammensættes. Afgørende er i høj grad valget til Kongressen: Republikanerne vil holde fast i flertallet i Repræsentanternes Hus, men Demokraterne har gode chancer for at få flertal i Senatet. Lykkes sidstnævnte, kan Clinton rent faktisk ende med at få vedtaget love og indsat sine kandidater til både regeringsposter og ikke mindst domstole. I hvert fald en plads i Højesteret er ledig, og der kommer sandsynligvis snart flere til blandt de aldrende dommere.
Og spørgsmålet er også, hvordan vinderen og taberen reagerer. Vil Trump accepterer et nederlag, eller går han til domstolene? Og hvad med tilhængerne - går de på gaden i oprør? Mange uafklarede spørgsmål venter.
God valgdag og valgnat til alle, der ejer fascinationen af USA og dets valg.
21.5.13
Immigrationsreform bevæger sig vaklende fremad
INDVANDRING: Skatteskandaler, Benghazi-sagen og diverse andre politiske ydmygelser og slåskampe optager meget af Kongressens og præsident Barack Obamas tid. Men der bliver også lavet substantiel politik - en immigrationsreform er på vej gennem Kongressen. Imidlertid kan politikerne stadig risikere at tabe en sag på gulvet, som lige nu ellers ser ud til at blive det eneste reelle politiske arbejde i Obamas anden præsidentperiode.
Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.
En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.
Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.
Begge Kongressens to kamre er ved at lave hvert deres udkast til reform. I Senatet har republikanere og demokrater sat sig sammen og nået et kompromis. Vejen til statsborgerskab bliver kortere for 11 millioner illegale indvandrere, et gæstearbejderprogram bliver sat i værk, og sikkerheden ved grænsen bliver der kigget på.
Repræsentanternes Hus udgør den grænsebom, som kan lukke ned for reformen. Her mener konservative republikanere, at vejen til statsborgerskab ikke skal være kortere, men længere. Gæstearbejderprogrammet er for generøst, og sikkerheden ved grænsen bliver ikke skærpet nok.
Repræsentanterhus Hus vil have 15 år før statsborgerskab mod 13 år i Senatets version. Samtidig skal illegale indvandrere erkende, de har brudt loven og sættes under observation.
Kompromis
Vedtager Repræsentanternes Hus deres forslag, skal Senatet og Repræsentanternes Hus mødes og nå et kompromis. Venstreorienterede demokratiske senatorer siger imidlertid, at de vil stemme nej til et forslag, som indeholder Husets skrappere regler.
En mulig løsning, som republikanere i Repræsentanternes Hus bakker op om, er at dele lovpakken op i flere små dele, som så kan lirkes igennem diverse udvalg med skiftende flertal. Men her siger Demokraterne nej. De ønsker en samlet pakke og sejr, som partiet kan gå til midtvejsvalg på i 2014.
Udfordringer er der rigeligt af. Før sommerferien ved vi, om der bliver lavet politik, eller om Obamas anden præsidentperiode forsumper i skandaler.
30.12.12
Repræsentanternes Hus er et "House Divided"
DELING: Analytikeren og "statistikernes stjerne" Nate Silver har kastet sig ud i en række beregninger af, hvorfor Repræsentanternes Hus er så skarpt opdelt, og hvorfor hverken demokrater eller republikanere er klar til kompromis.
Ifølge Silver reagerer politikerne faktisk meget rationelt, for de har intet incitament til at samarbejde.
På grund af en række ændringer af valgdistrikternes grænser - i øvrigt ændringer besluttet af politikerne selv - er der efterhånden meget få reelle slagmarker tilbage til de 435 pladser i huset. Langt de fleste distrikter er enten sikkert demokratiske eller sikkert republikanske.
Og hvorfor skulle politikerne så gå på kompromis? Den store trussel er ikke selve valgene, men primærvalgene, hvor en mere "ren" kandidat kan vippe den siddende politikerne af pinden, hvis han har dristet sig til at være moderat og samarbejde med modstanderne.
Resultatet er en fastlåst kongres, som har svært ved at håndtere USA's problemer. Beviset på det kan ses ved de nuværende knudrede forhandlingerne om skattesatser og besparelser i USA i 2013.
Se Silvers argumenter her.
Ifølge Silver reagerer politikerne faktisk meget rationelt, for de har intet incitament til at samarbejde.
På grund af en række ændringer af valgdistrikternes grænser - i øvrigt ændringer besluttet af politikerne selv - er der efterhånden meget få reelle slagmarker tilbage til de 435 pladser i huset. Langt de fleste distrikter er enten sikkert demokratiske eller sikkert republikanske.
Og hvorfor skulle politikerne så gå på kompromis? Den store trussel er ikke selve valgene, men primærvalgene, hvor en mere "ren" kandidat kan vippe den siddende politikerne af pinden, hvis han har dristet sig til at være moderat og samarbejde med modstanderne.
Resultatet er en fastlåst kongres, som har svært ved at håndtere USA's problemer. Beviset på det kan ses ved de nuværende knudrede forhandlingerne om skattesatser og besparelser i USA i 2013.
Se Silvers argumenter her.
6.6.11
Obama får næse for krigen i Libyen
UDENRIGSPOLITIK: Præsident Barack Obama måtte i fredags indkassere det, der bedst kan beskrives som en "næse" fra Kongressen.
I et sjældent udtryk for samarbejde tværs over partiskellene stemte 268 politikere fra begge partier for at kritisere Obama i en resolution, mens 145 stemte imod.
Grunden til kritikken er, at Kongressen mener, Obama har overtrådt den amerikanske forfatning ved at kaste bomber over Libyen. Præsidenten er nemlig ikke gået til Kongressen og har fået ret til at gå i krig, som forfatningen kræver.
På sin side erklærer Obama, at Kongressen hele vejen igennem blev informeret og at den information rækker til, at alle regler er overholdt. Det Hvide Hus erklærede også, at resolutionen var både uvelkommen og ikke særlig hjælpsom.
Den svageste resolution
Det var den republikanske formand John A. Boehners resolution, der blev vedtaget. En skrappere resolution fra demokraten Dennis Kucinich blev derimod nedstemt.
Kucinichs version krævede, at USA straks skulle trække tropperne tilbage fra Libyen. Her mente flere dog, at det var at gå for langt. Obama skulle have lov til at forklare sig, og i øvrigt ville en øjeblikkelig tilbagetrækning efterlade USA's allierede med ret store problemer.
Forfatningen giver Kongressen ret til at erklære krig, men præsidenten bemyndigelse til at styre de væbnede styrker. I 1973 blev der vedtaget en tilføjelse, der gør, at præsidenten må indsætte tropper i op til 60 dage, men længere tid kræver Kongressens accept.
Den vedtagne resolution er ikke-bindende, så umiddelbart er der ikke de store konsekvenser udover ydmygelsen. Men inden for to uger skal Obama forklare sig, og her skal det så ses, om Kongressen er villige til at gå videre med en sag, der i høj grad kan svække præsidenten.
I et sjældent udtryk for samarbejde tværs over partiskellene stemte 268 politikere fra begge partier for at kritisere Obama i en resolution, mens 145 stemte imod.
Grunden til kritikken er, at Kongressen mener, Obama har overtrådt den amerikanske forfatning ved at kaste bomber over Libyen. Præsidenten er nemlig ikke gået til Kongressen og har fået ret til at gå i krig, som forfatningen kræver.
På sin side erklærer Obama, at Kongressen hele vejen igennem blev informeret og at den information rækker til, at alle regler er overholdt. Det Hvide Hus erklærede også, at resolutionen var både uvelkommen og ikke særlig hjælpsom.
Den svageste resolution
Det var den republikanske formand John A. Boehners resolution, der blev vedtaget. En skrappere resolution fra demokraten Dennis Kucinich blev derimod nedstemt.
Kucinichs version krævede, at USA straks skulle trække tropperne tilbage fra Libyen. Her mente flere dog, at det var at gå for langt. Obama skulle have lov til at forklare sig, og i øvrigt ville en øjeblikkelig tilbagetrækning efterlade USA's allierede med ret store problemer.
Forfatningen giver Kongressen ret til at erklære krig, men præsidenten bemyndigelse til at styre de væbnede styrker. I 1973 blev der vedtaget en tilføjelse, der gør, at præsidenten må indsætte tropper i op til 60 dage, men længere tid kræver Kongressens accept.
Den vedtagne resolution er ikke-bindende, så umiddelbart er der ikke de store konsekvenser udover ydmygelsen. Men inden for to uger skal Obama forklare sig, og her skal det så ses, om Kongressen er villige til at gå videre med en sag, der i høj grad kan svække præsidenten.
15.4.11
Budgettet er vedtaget
BUDGET: I går endte den langvarige krig mellem demokrater og republikanere i Kongressen, da budgettet for resten af 2011 blev vedtaget.
Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.
Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.
John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.
Læs mere om afstemningerne her.
Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.
Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.
John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.
Læs mere om afstemningerne her.
7.4.11
Udtalelser fyldt med varm luft
BUDGET: Præsident Barack Obama, Demokraterne i Senatet og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er stadig langt fra en aftale om et budget for resten af året.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
4.4.11
Aftale om nedskæringer nærmer sig
BUDGET: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden besparelser i årets føderale budget på 61 milliarder dollars.
Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.
Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.
Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.
Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.
Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.
Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.
31.1.11
USA gør klar til nedskæringer
UNDERSKUD: Staten fylder mere i USA end nogensinde før, men det samme gør statens underskud, der nu for tredje år i træk ser ud til at komme over 1000 milliarder dollars.
Der er derfor ved at udvikle sig bred enighed blandt amerikanske politikere om, at nedskæringer bliver nødvendige – men enigheden stopper, når der kommer konkrete forslag på bordet.
Barack Obama og Demokraterne vil arbejde for en treårig fastfrysning af alle udgifter, der ikke relaterer til forsvar eller national sikkerhed. I to år bliver offentligt ansattes løn fastfrosset. Endelig skal USA’s høje selskabsskat på 35 procent ned – men til gengæld vil Demokraterne lukke mange skattehuller, som virksomheder i dag gør brug af.
Republikanerne er også klar til besparelser, og mener de har offentlighedens støtte til det efter sejrene ved midtvejsvalget i november. Således taler en af de republikanske ledere i Repræsentanternes Hus, Eric Cantor, om, at partiet er villig til at kigge på pengene til Pentagon.
Der er tale om en betydelig åbning fra republikanerne side. Partiet har ellers altid holdt militæret fri fra nedskæringer, men erkender nu at det er nødvendigt at finde penge også her.
Skære 40 procent
De mest konservative blandt Republikanerne kræver tilmed, at alle offentlige udgifter skal tilbage på 2006-niveau. Det anslås at ville spare 2500 milliarder dollars over ti år. I dette forslag er besparelser på forsvaret dog udelukket, og derfor skal alle andre departementer skære op imod 40 procent af budgettet frem mod 2021.
Demokraterne er ikke glade for Republikanernes krav om øjeblikkelige og store besparelser. Partiet mener, at store nedskæringer nu vil afspore den begyndende økonomiske vækst og i sidste ende blive dyrere for USA.
Alligevel har politikere fra begge partier også – for stort set første gang – erklæret sig åbne for at se på besparelser i de store sociale programmer som Social Security og Medicare.
Nedskæringer javel - men præsident Barack Obama vil i de kommende år også kæmpe for at bruge flere penge på højhastighedstog, uddannelse og bioteknologi. Det var nogle af nøglepunkterne i den nylige State of the Union-tale.
Det er dog en kendt sag, at besparelser i det offentlige er populært – lige indtil det bliver offentliggjort, hvor det helt specifikt rammer. Så råber den minoritet, det går ud over, næsten per definition højere end den majoritet, der i sidste ende vil nyde godt af et budget i balance.
Græske tilstande
2011 bliver en kamp om, hvor og hvor meget der kan skæres. Der er lagt op til store ændringer, en med en delt kongres, en demokratisk præsident og en amerikansk befolkning, der måske vil protestere mod dybe nedskæringer, kan de store ændringer hurtigt ende med at blive små justeringer.
Dermed kan USA risikere stadig at stå med enorme underskud de kommende år, mens en flugt fra dollaren og græske tilstande truer længere ude i horisonten.
Der er derfor ved at udvikle sig bred enighed blandt amerikanske politikere om, at nedskæringer bliver nødvendige – men enigheden stopper, når der kommer konkrete forslag på bordet.
Barack Obama og Demokraterne vil arbejde for en treårig fastfrysning af alle udgifter, der ikke relaterer til forsvar eller national sikkerhed. I to år bliver offentligt ansattes løn fastfrosset. Endelig skal USA’s høje selskabsskat på 35 procent ned – men til gengæld vil Demokraterne lukke mange skattehuller, som virksomheder i dag gør brug af.
Republikanerne er også klar til besparelser, og mener de har offentlighedens støtte til det efter sejrene ved midtvejsvalget i november. Således taler en af de republikanske ledere i Repræsentanternes Hus, Eric Cantor, om, at partiet er villig til at kigge på pengene til Pentagon.
Der er tale om en betydelig åbning fra republikanerne side. Partiet har ellers altid holdt militæret fri fra nedskæringer, men erkender nu at det er nødvendigt at finde penge også her.
Skære 40 procent
De mest konservative blandt Republikanerne kræver tilmed, at alle offentlige udgifter skal tilbage på 2006-niveau. Det anslås at ville spare 2500 milliarder dollars over ti år. I dette forslag er besparelser på forsvaret dog udelukket, og derfor skal alle andre departementer skære op imod 40 procent af budgettet frem mod 2021.
Demokraterne er ikke glade for Republikanernes krav om øjeblikkelige og store besparelser. Partiet mener, at store nedskæringer nu vil afspore den begyndende økonomiske vækst og i sidste ende blive dyrere for USA.
Alligevel har politikere fra begge partier også – for stort set første gang – erklæret sig åbne for at se på besparelser i de store sociale programmer som Social Security og Medicare.
Nedskæringer javel - men præsident Barack Obama vil i de kommende år også kæmpe for at bruge flere penge på højhastighedstog, uddannelse og bioteknologi. Det var nogle af nøglepunkterne i den nylige State of the Union-tale.
Det er dog en kendt sag, at besparelser i det offentlige er populært – lige indtil det bliver offentliggjort, hvor det helt specifikt rammer. Så råber den minoritet, det går ud over, næsten per definition højere end den majoritet, der i sidste ende vil nyde godt af et budget i balance.
Græske tilstande
2011 bliver en kamp om, hvor og hvor meget der kan skæres. Der er lagt op til store ændringer, en med en delt kongres, en demokratisk præsident og en amerikansk befolkning, der måske vil protestere mod dybe nedskæringer, kan de store ændringer hurtigt ende med at blive små justeringer.
Dermed kan USA risikere stadig at stå med enorme underskud de kommende år, mens en flugt fra dollaren og græske tilstande truer længere ude i horisonten.
10.1.11
Fra vindmøller og letbaner til olie og motorveje
FORANDRINGER: Den nye kongres er nu på plads. Udover det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus som afgørende nyt element vil USA’s fremtid de kommende to år også lade sig ændre af, at de ledende politikere er fra helt andre egne af landet end før.
I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.
Grøn energi står for fald
Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.
Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.
De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.
De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.
Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.
Hæren i minefelt
Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.
Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.
Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.
Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.
I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.
Grøn energi står for fald
Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.
Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.
De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.
De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.
Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.
Hæren i minefelt
Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.
Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.
Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.
Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.
23.12.10
Og det skete i de dage...
FOLKETÆLLING: Ligesom i juleevangeliet har USA netop afsluttet en folketælling efter den gamle metode - gå fra dør til dør og banke på.
Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.
Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.
De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.
Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.
Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:
Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).
Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:
New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).
Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.
Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.
Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.
De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.
Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.
Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:
Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).
Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:
New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).
Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.
20.12.10
Republikanerne erklærer krig mod det offentlige
FINANSPOLITIK: Demokraterne skulle udnytte den sidste måned med flertal i kongressen. En 2000 sider lang lov med udgifter for 1200 milliarder dollars skulle vedtages, og senatorerne skulle forkæles med 6600 små ”personlige projekter” i deres hjemstater for i alt otte milliarder dollars.
Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.
Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.
Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.
Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.
Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.
Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.
Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.
Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.
Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.
Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.
Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.
Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.
Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:
- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.
Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.
Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.
Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.
Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.
Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.
Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.
Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.
Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.
Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.
Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.
Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.
Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.
Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.
Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.
Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.
Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:
- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.
Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.
Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.
Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.
6.12.10
Skat forhindrer julefred i Washington
SKATTELETTELSER: Der bliver ingen fællesdans rundt om juletræet med republikanere og demokrater hånd i hånd. Republikanerne – i højt humør efter det sejrrige midtvejsvalg – har med det samme udfordret Barack Obama og Demokraterne.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.
Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.
Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.
Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.
Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.
Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.
På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.
Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.
Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.
Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.
Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.
Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:
- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.
Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.
Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.
Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.
Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.
Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.
Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.
Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.
Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.
På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.
Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.
Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.
Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.
Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.
Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:
- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.
Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.
Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.
Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.
3.1.10
2009 blev Obamas år
Obamas år: 2009 i amerikansk politik startede med den altid historiske indsættelse af en ny præsident.
Denne gang var det dog mere historisk end sædvanligt. 144 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig og frigivelsen af slaverne indtog en sort præsident Det Hvide Hus.
Først lykkedes det dog Højesteretspræsident John Roberts at klumre i indsættelseseden. Af frygt for højreorienterede konspirationsteorier og påstande om, at han aldrig rigtig blev indsat, tog præsident Barack Obama og John Roberts eden om i Det Hvide Hus et par dage senere.
Denne gang var det dog mere historisk end sædvanligt. 144 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig og frigivelsen af slaverne indtog en sort præsident Det Hvide Hus.
Først lykkedes det dog Højesteretspræsident John Roberts at klumre i indsættelseseden. Af frygt for højreorienterede konspirationsteorier og påstande om, at han aldrig rigtig blev indsat, tog præsident Barack Obama og John Roberts eden om i Det Hvide Hus et par dage senere.
Bemærk smilet om Obamas mund, da Roberts reciterer forkert. Som tidlige lærer i forfatningsret kan Obama sin ed, men bliver forvirret tilstrækkeligt til også at kludre rundt i ordene.
Næsten samtidig startede USA's 111. kongres sit arbejde. Også her var det historiske tider. Demokraterne kontrollerede igen begge kamre, og var snublende tæt på de 60 pladser i Senatet som umuliggør en filibuster.
28. april nåede Demokraterne reelt målet, da republikaneren Arlen Specter skiftede parti. Læs om afhopningen her.
Sidst på året lykkedes det - til almindelig overraskelse over hele verden til en særdeles overrasket hovedperson - Barack Obama at vinde Nobels Fredspris. Få uger efter offentliggør præsidenten, at han sender titusinder af soldater til Afghanistan. Kritikken hagler ned over uddelerne af prisen.
Republikanerne valgte den sorte Michael Steele som formand. Han ville gå efter hiphop-segmentet - som det kan ses her - men er indtil videre en gedigen fiasko og reelt er Republikanerne lederløse.
Situationen blev ikke bedre for partiet, da Mark Sanford - ærkekonservativ og anset som et godt bud på en præsidentkandidat i 2012 - pludselig forsvandt fra sit guvernørjob i South Carolina i flere uger.
Det viste sig til sidst, at han var blevet ramt af en argentisk Armors pil, og affæren endte hans politiske karriere. Læs om det her.
6. august fik USA sin første latino som højesteretsdommer. Sonia Sotomayor blev med stort flertal godkendt af Senatet.
Finanskrisen hærgede verden og USA. Californien - delstaten der sammen med New York symboliserer den amerikanske drøm - var nær ved at knække og dermed rive verdens ottendestørste økonomi med i faldet.
Efter to meget lange år fyldt med nederlag og konstant defensiv vandt Republikanerne valg i New Jersey og Virginia. Jublen var stor.
Juleaften vedtog Senatet en sundhedsreform, og Barack Obama var særdeles tilfreds - selvom den ikke løser de grundlæggende problemer.
Republikanerne valgte den sorte Michael Steele som formand. Han ville gå efter hiphop-segmentet - som det kan ses her - men er indtil videre en gedigen fiasko og reelt er Republikanerne lederløse.
Situationen blev ikke bedre for partiet, da Mark Sanford - ærkekonservativ og anset som et godt bud på en præsidentkandidat i 2012 - pludselig forsvandt fra sit guvernørjob i South Carolina i flere uger.
Det viste sig til sidst, at han var blevet ramt af en argentisk Armors pil, og affæren endte hans politiske karriere. Læs om det her.
6. august fik USA sin første latino som højesteretsdommer. Sonia Sotomayor blev med stort flertal godkendt af Senatet.
Finanskrisen hærgede verden og USA. Californien - delstaten der sammen med New York symboliserer den amerikanske drøm - var nær ved at knække og dermed rive verdens ottendestørste økonomi med i faldet.
Efter to meget lange år fyldt med nederlag og konstant defensiv vandt Republikanerne valg i New Jersey og Virginia. Jublen var stor.
Juleaften vedtog Senatet en sundhedsreform, og Barack Obama var særdeles tilfreds - selvom den ikke løser de grundlæggende problemer.
Nu skal Repræsentanternes Hus og Senatet enes om den endelige reform.
For bloggens forfatter var højdepunktet i 2009 den første rejse til USA nogensinde i godt selskab med en også særdeles USA-interesseret ven. New York, Boston, Philadelphia og Washington D.C. blev nydt historisk, kulturelt, gastronomisk og musikalsk.
For bloggens forfatter var højdepunktet i 2009 den første rejse til USA nogensinde i godt selskab med en også særdeles USA-interesseret ven. New York, Boston, Philadelphia og Washington D.C. blev nydt historisk, kulturelt, gastronomisk og musikalsk.
20.12.09
Ingen kender Obamas ønskeliste
Ønsker: Det er snart jul, og øverst på præsident Barack Obamas ønskeliste står en sundhedsreform. Derfor har Kongressen nu i flere måneder kæmpet med mulige forslag til en Sundhedsreform. Bemærkelsesværdigt er det dog, at ingen ser ud til at ane, hvordan Obama ønsker, at en reform ser ud. Han overlader simpelthen ethvert initiativ til Kongressen, og det kan i sidste ende svække det endelige resultat. Det står i skarp modsætning til Bill og Hillary Clintons tusindvis-af-sider lange forslag i 1994. Også Lyndon B. Johnson var langt mere involveret- og ofte særdeles hårdhåndet - ved Medicaid-udvidelsen i 1960'erne.
Læs en lille snas om Johnsons ledelsesstil i den første del af dette indlæg.
Subscribe to:
Posts (Atom)
