Sydstaterne er Republikanernes hjerteland og bastion. Men de seneste uger har ikke været gode for partiet.
Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.
Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.
Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.
I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.
Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag ville være et klart sæbeøje for ham.
Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.
Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.
Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.
Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.
Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse for mange.
Showing posts with label guvernørvalg. Show all posts
Showing posts with label guvernørvalg. Show all posts
9.9.13
Demokraterne er i offensiven i Virginia
GUVERNØRVALG: Årets mest spændende guvernørvalg er i delstaten Virginia. Staten er symbolet på republikanernes udfordringer: Virginia er ved at blive urbaniseret og stadig flere latinoer flytter til. De nye vælgere hælder til Demokraterne. Den ellers sikre republikanske bastion er blevet en svingstat, og i år vil Demokraterne cementere deres position i staten.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
- McAuliffe: 46%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 45%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 48%. Cuccinelli: 42%
Pengesiden giver kun flere rynker i panden hos Cuccinelli. McAuliffe har samlet 12,6 millioner dollars ind mod 7,6 mio. til Cuccinelli. McAuliffe har stadig over seks millioner på valgkontoen mod lige over 2,5 mio. hos den republikanske udfordrer.
Det ser ud til, at Virginia fortsætte sin rejse mod at blive en blå stat. Det er særdeles dårligt nyt for det republikanske parti, som har brug for staten, hvis Det Hvide Hus skal generobres i 2016.
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
9.8.13
Slaget om det nye Virginia
NYE VÆLGERE: "Old Virginia" er kælenavnet for en af USA's grundlægger-delstater, Virginia.
Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.
Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.
I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.
Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske, kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.
Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.
Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.
Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.
Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.
Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.
Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.
I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.
Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske, kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.
Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.
Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.
Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.
Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.
1.10.12
11 guvernørposter er på spil
GUVERNØRVALG: Præsidentvalget i særdeleshed og kongresvalgene i almindelighed får meget opmærksomhed i år. Imidlertid er der også 11 guvernørposter på spil i USA.
I USA's decentrale og føderale struktur har guvernørerne stor magt og indflydelse, så der er tale om afgørende valg.
Republikanerne sidder i øjeblikket på tre af de 11 poster.
I Indiana går republikaneren Mitch Daniels af efter to perioder på posten. Ifølge reglerne må han ikke stille op igen, og en af favoritterne til at blive Romneys vicepræsident bliver nu leder af Purdue Universitet. Republikaneren Mike Pence er favoritten i denne stærkt republikanske stat.
Guvernør Jack Dalrymple kæmper mod demokraten Ryan Taylor i North Dakota. Begge kandidater har luksusproblemer i forhold til mange andre guvernører. Delstaten svømmer nemlig i penge - oliepenge. Et olieeventyr er begyndt, og delstatens overskud vokser dramatisk. Begge kandidater har fremlagt planer for store skattelettelser.
I Utah, en af de mest republikanske stater i USA, er den siddende guvernør Gary Hebert storfavorit efter at have slået et oprør fra teparti-bevægelsen ned i primærvalget.
Demokraterne har lige nu guvernørposten i otte af de 11 delstater.
Delaware vil fortsat have en demokratisk guvernør. Jack Mardell vinder let genvalg.
Guvernør Jay Nixon er demokrat og har været effektiv i at hive arbejdspladser til Missouri under krisen. Samtidig er skatterne holdt i ro. Modstanderen er en lokal forretningsmand, Dave Spence, som selv finansierer sin valgkamp. Nixon er favoritten.
Ligesom North Dakota har Montana et stort budgetoverskud. Montana er et republikansk fort i præsidentvalgene, men på delstatsniveau dominerer konservative demokrater. Hverken demokraten Steve Bullock eller republikaneren Rick Hill kan dog udnævnes til at være favoritter. Vælgerne skal afgøre, hvem der har de bedste idéer til at få brugt overskuddet.
North Carolinas nuværende guvernør er demokraten Bev Perdue. Hun er upopulær og valgte ikke at stille op i år. I stedet kæmper viceguvernør Walton Dalton mod den republikanske tidligere borgmester i storbyen Charlotte, Pat McCrory. Her er ingen klar favorit, og penge fra grupper ude fra staten strømmer ind i valgkampen.
Den mest venstreorienterede delstat i USA er givetvis Vermont. Således har Vermont sendt den socialistiske senator Bernie Sanders til Washington. Guvernør Peter Shumlin er demokrat og med samme politiske ideologi som Sanders. Shumlin bliver genvalgt.
Delstaten Washington er afgjort i præsidentvalget. Obama vinder. Der er ingen senatsvalg, så guvernørvalget udgør den eneste politiske spænding i 2012. Tidligere kongresmedlem for Demokraterne Jay Inslee kæmper mod delstatens republikanske justitsminister Rob McKenna. Inslee er favorit i den blå stat. Den nuværende guvenør, demokraten Christine Gregoire, trækker sig.
New Hampshire valgte først kandidater til guvernørvalget for to uger siden, så valgkampen er først lige begyndt. Demokraterne stiller med formanden for delstatens senat, Maggie Hassan. Republikanernes kandidat er en tidligere tobaks-lobbyist og advokat, Ovide Lamontagne. Han har formået at tabe både senats- og guvernørvalg tidlige i delstaten. Den eneste meningsmåling indtil videre siger ikke meget andet, end at vælgere ikke aner, hvem de to kandidater er.
Kulminernes stat, West Virginia, har en demokratisk guvernør i form af Earl Ray Tomblin. Han har lagt nogen afstand til Obama, hvis energipolitik ikke er populær blandt minearbejderne. Alligevel er Tomblin favorit. Han har slået den republikanske kandidat Bill Maloney ved forrige valg.
I USA's decentrale og føderale struktur har guvernørerne stor magt og indflydelse, så der er tale om afgørende valg.
Republikanerne sidder i øjeblikket på tre af de 11 poster.
I Indiana går republikaneren Mitch Daniels af efter to perioder på posten. Ifølge reglerne må han ikke stille op igen, og en af favoritterne til at blive Romneys vicepræsident bliver nu leder af Purdue Universitet. Republikaneren Mike Pence er favoritten i denne stærkt republikanske stat.
Guvernør Jack Dalrymple kæmper mod demokraten Ryan Taylor i North Dakota. Begge kandidater har luksusproblemer i forhold til mange andre guvernører. Delstaten svømmer nemlig i penge - oliepenge. Et olieeventyr er begyndt, og delstatens overskud vokser dramatisk. Begge kandidater har fremlagt planer for store skattelettelser.
I Utah, en af de mest republikanske stater i USA, er den siddende guvernør Gary Hebert storfavorit efter at have slået et oprør fra teparti-bevægelsen ned i primærvalget.
Demokraterne har lige nu guvernørposten i otte af de 11 delstater.
Delaware vil fortsat have en demokratisk guvernør. Jack Mardell vinder let genvalg.
Guvernør Jay Nixon er demokrat og har været effektiv i at hive arbejdspladser til Missouri under krisen. Samtidig er skatterne holdt i ro. Modstanderen er en lokal forretningsmand, Dave Spence, som selv finansierer sin valgkamp. Nixon er favoritten.
Ligesom North Dakota har Montana et stort budgetoverskud. Montana er et republikansk fort i præsidentvalgene, men på delstatsniveau dominerer konservative demokrater. Hverken demokraten Steve Bullock eller republikaneren Rick Hill kan dog udnævnes til at være favoritter. Vælgerne skal afgøre, hvem der har de bedste idéer til at få brugt overskuddet.
North Carolinas nuværende guvernør er demokraten Bev Perdue. Hun er upopulær og valgte ikke at stille op i år. I stedet kæmper viceguvernør Walton Dalton mod den republikanske tidligere borgmester i storbyen Charlotte, Pat McCrory. Her er ingen klar favorit, og penge fra grupper ude fra staten strømmer ind i valgkampen.
Den mest venstreorienterede delstat i USA er givetvis Vermont. Således har Vermont sendt den socialistiske senator Bernie Sanders til Washington. Guvernør Peter Shumlin er demokrat og med samme politiske ideologi som Sanders. Shumlin bliver genvalgt.
Delstaten Washington er afgjort i præsidentvalget. Obama vinder. Der er ingen senatsvalg, så guvernørvalget udgør den eneste politiske spænding i 2012. Tidligere kongresmedlem for Demokraterne Jay Inslee kæmper mod delstatens republikanske justitsminister Rob McKenna. Inslee er favorit i den blå stat. Den nuværende guvenør, demokraten Christine Gregoire, trækker sig.
New Hampshire valgte først kandidater til guvernørvalget for to uger siden, så valgkampen er først lige begyndt. Demokraterne stiller med formanden for delstatens senat, Maggie Hassan. Republikanernes kandidat er en tidligere tobaks-lobbyist og advokat, Ovide Lamontagne. Han har formået at tabe både senats- og guvernørvalg tidlige i delstaten. Den eneste meningsmåling indtil videre siger ikke meget andet, end at vælgere ikke aner, hvem de to kandidater er.
Kulminernes stat, West Virginia, har en demokratisk guvernør i form af Earl Ray Tomblin. Han har lagt nogen afstand til Obama, hvis energipolitik ikke er populær blandt minearbejderne. Alligevel er Tomblin favorit. Han har slået den republikanske kandidat Bill Maloney ved forrige valg.
9.6.12
Walker vandt i Wisconsin
GUVERNØRVALG: Demokraterne led et stort nederlag, mens Republikanerne jubler efter Scott Walkers sejr ved omvalget i Wisconsin.
Guvernør Walkers sejrstale
Demokraterne tog det tungt. Fyren her mener, at valgresultatet var enden på demokrati i USA.
5.6.12
I dag stemmer Wisconsin i afgørende omvalg
GUVERNØRVALG: I dag stemmer indbyggerne i Wisconsin ved et omvalg til guvernørposten. Valget er blandt de mest mediedækkede i USA i år efter præsidentvalget. Lige nu ser det ud til, at Republikanerne vil kunne notere sig en vigtig sejr.
Den republikanske guvernør Scott Walker har siden sit valg i 2010 haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.
Omvalg
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.
Imidlertid fører Scott Walker med mellem fire og ti procentpoint i de fleste målinger over udfordreren, den demokratiske borgmester i Millwaukee, Tom Barrett.
Scott Walker og hans støtter mener, at føringen skyldes Walkers politik og klare succeser.
Demokraterne og Barrett mener, at forklaringen skal findes i Walkers svulmende pengetank.
Walker har således indsamlet 31 millioner dollars mod Barretts 4,2 millioner dollars. Næsten to tredjedele af donationerne til Walker kommer fra rige konservative i andre af USA's delstater.
- He (Walker, red.) will have mountains and mountains and mountains of money. And I have you.We are going to show on Tuesday that in Wisconsin it is the people who will decide - it is not the billionaires who will decide - which way this state moves, lyder det fra Barrett ifølge avisen Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.
Fra Walker er budskabet, at Wisconsin skal vise, at fagforeninger og særinteresser er blevet slået med succes:
- On Tuesday, we need to send a powerful message across the state and across the country that we stood up to the powerful special interests here in Wisconsin and in Washington, and we put the power firmly back in the hands of the hardworking taxpayers, siger han i Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.
Frygter flere omvalg
Mange guvernører og senatorer af forskellig politisk observans vil utvivlsomt ånde lettet op, hvis Walker genvinder magten. Det vil betyde, at forsøget på at smide en politiker ud af embedet før tid, simpelthen fordi man er uenig med vedkommendes politik, ikke lykkes.
Dermed vil USA undgå hundreder af omvalg de kommende år til de allerede valgtrætte amerikanere. Det er ellers et scenarie, mange frygter, hvis Barrett vinder i dag.
Walkers valgstab og frivillige har ringet til over to millioner indbyggere og personligt talt med 200.000. Demokraterne har kun nået at få 100.000 i tale ansigt til ansigt.
Den republikanske guvernør Scott Walker har siden sit valg i 2010 haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.
Omvalg
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.
Imidlertid fører Scott Walker med mellem fire og ti procentpoint i de fleste målinger over udfordreren, den demokratiske borgmester i Millwaukee, Tom Barrett.
Barrett og Walker formåede forleden at møde op og servere mad til vælgerne ved det samme arrangement.
Scott Walker og hans støtter mener, at føringen skyldes Walkers politik og klare succeser.
Demokraterne og Barrett mener, at forklaringen skal findes i Walkers svulmende pengetank.
Walker har således indsamlet 31 millioner dollars mod Barretts 4,2 millioner dollars. Næsten to tredjedele af donationerne til Walker kommer fra rige konservative i andre af USA's delstater.
- He (Walker, red.) will have mountains and mountains and mountains of money. And I have you.We are going to show on Tuesday that in Wisconsin it is the people who will decide - it is not the billionaires who will decide - which way this state moves, lyder det fra Barrett ifølge avisen Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.
Fra Walker er budskabet, at Wisconsin skal vise, at fagforeninger og særinteresser er blevet slået med succes:
- On Tuesday, we need to send a powerful message across the state and across the country that we stood up to the powerful special interests here in Wisconsin and in Washington, and we put the power firmly back in the hands of the hardworking taxpayers, siger han i Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.
Frygter flere omvalg
Mange guvernører og senatorer af forskellig politisk observans vil utvivlsomt ånde lettet op, hvis Walker genvinder magten. Det vil betyde, at forsøget på at smide en politiker ud af embedet før tid, simpelthen fordi man er uenig med vedkommendes politik, ikke lykkes.
Dermed vil USA undgå hundreder af omvalg de kommende år til de allerede valgtrætte amerikanere. Det er ellers et scenarie, mange frygter, hvis Barrett vinder i dag.
Walkers valgstab og frivillige har ringet til over to millioner indbyggere og personligt talt med 200.000. Demokraterne har kun nået at få 100.000 i tale ansigt til ansigt.
21.5.12
Guvernørdramaet i Wisconsin spidser til
OMVALG: Scott Walker blev i 2010 valgt som guvenør i Wisconsin.
Republikaneren har siden haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.
Reformer virker
Til fagforeningernes og Demokraternes rædsel fører Walker dog meningsmålingerne og kan slå på sine stærke økonomiske statistikker. Valget tyder lige i øjeblikket på at blive et eklatant nederlag for det meget mediedækkede forsøg på at slå en republikansk guvernør før tid.
Tilmed tyder erfaringerne på, at beskæringerne af fagforeningens forhandlingskraft virker.
Scott Walker fjernede fagforeningernes ret til at forhandle kollektivt for offentligt ansatte. Derfor skal mange offentligt ansatte nu betale 5,8 procent af deres løn til pension og 12,6 procent til sundhedsforsikring mod runde 0-taller før.
Det har givet pote for de ellers fattige offentlige skoledistrikter.
I Neenah har distriktet sparet 1,8 mio. dollars på sundhedsforsikringer og har derfor fået råd til at hæve minimumslønnen med 18 procent for lærere.
I New Berlin er der blevet sparet 3,5 millioner dollars, og der er nu overskud på budgetterne.
I hovedstaden Milwaukee er den gamle ordning derimod i kraft endnu. Her har der været to fyringsrunder på grund af store underskud.
Føring
Walker fører i de fleste meningsmålinger med fem procentpoint over den demokratiske udfordrer Tom Barret, som er borgmester i Milwaukee.
Walker angriber sin modstander med høj selvtillid:
- If you’re concerned about jobs, is the mayor of Milwaukee the one you want to put in? Taxes and fees have gone up 43 percent [in the city]. Property taxes have gone up 25 percent. Unemployment’s up over 28 percent. It’s the ninth-poorest city in the country. On every measure, there are problems," sagde Walker for nylig til The Weekly Standard.
Samtidig vil det nok glæde mange valgtrætte amerikanere, hvis forsøget på at vinde et omvalg slår fejl for Demokraterne.
Normalt finder omvalg sted, hvis guvernøren ryger ud i en stor skandale eller bliver dømt for kriminalitet. Her sker omvalget på grund af politiske uenigheder.
Vinder Demokraterne, vil USA utvivlsomt opleve en række omvalg begyndt af både republikanere og demokrater og for både senatorer, guvernører, delstatspolitikere, borgmestre og så videre. For mange amerikanere, der allerede i dag er trætte af landets mange valg, vil det være et mareridt. Og det vil det i øvrigt også være for politikeres mulighed for at træffe bare noget upopulære beslutninger.
Valgdagen er 5. juni 2012.
Republikaneren har siden haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.
Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.
Reformer virker
Til fagforeningernes og Demokraternes rædsel fører Walker dog meningsmålingerne og kan slå på sine stærke økonomiske statistikker. Valget tyder lige i øjeblikket på at blive et eklatant nederlag for det meget mediedækkede forsøg på at slå en republikansk guvernør før tid.
Tilmed tyder erfaringerne på, at beskæringerne af fagforeningens forhandlingskraft virker.
Scott Walker fjernede fagforeningernes ret til at forhandle kollektivt for offentligt ansatte. Derfor skal mange offentligt ansatte nu betale 5,8 procent af deres løn til pension og 12,6 procent til sundhedsforsikring mod runde 0-taller før.
Det har givet pote for de ellers fattige offentlige skoledistrikter.
I Neenah har distriktet sparet 1,8 mio. dollars på sundhedsforsikringer og har derfor fået råd til at hæve minimumslønnen med 18 procent for lærere.
I New Berlin er der blevet sparet 3,5 millioner dollars, og der er nu overskud på budgetterne.
I hovedstaden Milwaukee er den gamle ordning derimod i kraft endnu. Her har der været to fyringsrunder på grund af store underskud.
Føring
Walker fører i de fleste meningsmålinger med fem procentpoint over den demokratiske udfordrer Tom Barret, som er borgmester i Milwaukee.
Walker angriber sin modstander med høj selvtillid:
- If you’re concerned about jobs, is the mayor of Milwaukee the one you want to put in? Taxes and fees have gone up 43 percent [in the city]. Property taxes have gone up 25 percent. Unemployment’s up over 28 percent. It’s the ninth-poorest city in the country. On every measure, there are problems," sagde Walker for nylig til The Weekly Standard.
Samtidig vil det nok glæde mange valgtrætte amerikanere, hvis forsøget på at vinde et omvalg slår fejl for Demokraterne.
Normalt finder omvalg sted, hvis guvernøren ryger ud i en stor skandale eller bliver dømt for kriminalitet. Her sker omvalget på grund af politiske uenigheder.
Vinder Demokraterne, vil USA utvivlsomt opleve en række omvalg begyndt af både republikanere og demokrater og for både senatorer, guvernører, delstatspolitikere, borgmestre og så videre. For mange amerikanere, der allerede i dag er trætte af landets mange valg, vil det være et mareridt. Og det vil det i øvrigt også være for politikeres mulighed for at træffe bare noget upopulære beslutninger.
Valgdagen er 5. juni 2012.
23.10.11
Jindal genvinder guvernørposten
GUVERNØRVALG: Bobby Jindal blev kort efter valget af Barack Obama en stor stjerne hos Republikanerne. Louisiana-guvernøren af indisk afstamning var karismatisk og populær, og Republikanerne havde brug for andet end gamle, hvide mænd i spidsen af partiet. Derfor fik Jindal opgaven at levere den republikanske kritik af Barack Obamas første "State of the Union-tale."
Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.
Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.
Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.
Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.
Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."
Siden er Jindals stjerne falmet lidt efter nogle lettere uheldige optrædener, men han er stadig blandt favoritterne til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. I 2012 mangler han efter eget udsagn erfaringen, og her vil han koncentrere sig om jobbet i sydstaten.
Nu er det slået fast, at han også de kommende år kan bruge guvernørposten til at suge erfaring til sig. 22. oktober blev han således genvalgt med næsten 66 procent af stemmerne.
Valg i Lousiana er specielle på den måde, at de er såkaldte "jungle-valg." I første valgrunde må alle stille op på den samme liste. Får en kandidat ikke over 50 procent af stemmerne, går de to største stemmeslugere videre til en anden runde.
Det har før i tiden betydet, at to demokrater eller to republikanere har måttet kæmpe i den afgørende runde. Ved dette valg førte det til, at demokraternes stemmer blev splittet. Fire demokrater deltes således om de cirka 27 procent demokratiske stemmer.
Den 40-årige Bobby Jindal kan nu koncentrere sig om at opbygge en stærk base frem mod kommende præsidentvalg, hvor både demokrater og republikanere utvivlsomt må holde godt øje med politikeren fra "The Deep South."
22.11.10
Republikanerne tog kegler ved guvernørvalg
MIDTVEJSVALG 2010: Pressens fokus har i vidt omfang rettet sig mod valget til den amerikanske kongres, men i noget mere stilhed har Republikanerne også sikret sig store gevinster i spillet om de magtfulde guvernørposter.
Republikanerne sikrede sig således seks yderligere guvernørposter og har nu 29 guvernørposter mod 20 til Demokraterne.
Den sidste guvernørpost tilhører den uafhængige Lincoln Chafee, der blev valgt i Rhode Island. Han er tidligere republikaner, men af den moderate støbning og støttede i 2008 præsident Barack Obama.
På grund af det kunne Obama ikke støtte den demokratiske kandidat Frank Caprio, der noget utilfreds kom til at sige ”at Obama kunne tage og putte sin støtte op i røven…”
Den republikanske fremgang har stor betydning, da USA netop er ved at afslutte en folkeoptælling.
Herefter skal kongresdistrikterne omtegnes. Har Republikanerne flertal i delstatskongressen og guvernørposten, er der ikke nogen, der kan forhindre dem i at lave distrikter, der kan få flest muligt republikanere valgt de kommende ti år.
Da delstaterne i USA har betydelig magt, er det for ambitiøse politikere bedre at være guvernør end senator i mindretal uden reel indflydelse.
En guvernørpost er samtidig en god vej mod en præsidentvalgkamp. Posten giver erfaring som udøvede leder, og den enkelte politiker kan ikke blive hængt op på de hundreder af nogle gange kontroversielle afstemninger, en politiker i kongressen skal igennem.
I månederne op til midtvejsvalget skrev bloggen om tre spændende guvernørvalg: Michigan, Florida, Californien, Texas og New York. De kommende vil resultaterne i disse stater bliver tygget igennem.
Republikanerne sikrede sig således seks yderligere guvernørposter og har nu 29 guvernørposter mod 20 til Demokraterne.
Den sidste guvernørpost tilhører den uafhængige Lincoln Chafee, der blev valgt i Rhode Island. Han er tidligere republikaner, men af den moderate støbning og støttede i 2008 præsident Barack Obama.
På grund af det kunne Obama ikke støtte den demokratiske kandidat Frank Caprio, der noget utilfreds kom til at sige ”at Obama kunne tage og putte sin støtte op i røven…”
Den republikanske fremgang har stor betydning, da USA netop er ved at afslutte en folkeoptælling.
Herefter skal kongresdistrikterne omtegnes. Har Republikanerne flertal i delstatskongressen og guvernørposten, er der ikke nogen, der kan forhindre dem i at lave distrikter, der kan få flest muligt republikanere valgt de kommende ti år.
Da delstaterne i USA har betydelig magt, er det for ambitiøse politikere bedre at være guvernør end senator i mindretal uden reel indflydelse.
En guvernørpost er samtidig en god vej mod en præsidentvalgkamp. Posten giver erfaring som udøvede leder, og den enkelte politiker kan ikke blive hængt op på de hundreder af nogle gange kontroversielle afstemninger, en politiker i kongressen skal igennem.
I månederne op til midtvejsvalget skrev bloggen om tre spændende guvernørvalg: Michigan, Florida, Californien, Texas og New York. De kommende vil resultaterne i disse stater bliver tygget igennem.
17.9.10
Teparti-kandidater snyder toprepublikanere - og bloggen
OVERRASKELSER: Fra Nevada over Colorado til Alaska og Delaware vinder teparti-kandidater over kandidater fra det republikanske establishment - som regel til stor overraskelse for de republikanske ledere.
Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.
I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.
Men sådan gik det ikke.
Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.
Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.
Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.
Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.
Heller ikke denne blog kan se sig fri for at blive overrasket over teparti-bølgen.
I mandags skrev jeg således om guvernørvalget i New York og gik per definition ud fra, at republikaneren Rick Lazio ville vinde primærvalget mod svage modkandidater.
Men sådan gik det ikke.
Således vandt Carl Paladino over Rick Lazio.
Dermed har Republikanerne nu en kandidat, der blandt andet har sendt e-mails med racistiske vittigheder og porno til sine bekendte og har erklæret at modtagere af velfærd skal sendes på hygiejnekurser i fængsler.
Uanset hvad tør jeg dog godt stå ved det centrale argument i mandags-artiklen: Nemlig at demokraten Andrew Cuomo let vinder valget - nu bare endnu lettere. Det bliver en ensidig forestilling i den store stat med den store by.
Læs mere om Carl Paladino hos The New York Times her.
13.9.10
New Yorks Kennedy-familie er på vej mod toppen
ERFARING: Massachussets har et politisk dynasti i den navnkundige Kennedy-familie, mens Texas har leveret Bush-dynastiet.
Det vil New York naturligvis ikke stå tilbage over for, og delstaten har tidligere leveret den stenrige og republikanske politikerfamilie Rockefeller.
Demokraterne i den blå stat sætter nu deres lid til Cuomo-familien.
I 1980’erne og frem til 1994 var Mario Cuomo en særdeles populær guvernør i delstaten.
I 1984 gav han en rost tale ved det demokratiske konvent, og mange mente, at han ville stille op til et præsidentvalg.
Lod fly vente
I 1992 var han så tæt på, at han lod et fly vente på landingsbanen, mens han overvejede, om han skulle flyve til primærvalg i New Hampshire.
Han valgte at sige nej, da han mente, at George H. W. Bush efter sejren i den første golfkrig var usårlig. Og så vandt Bill Clinton som bekendt valget…
Nu står Mario Cuomos søn, Andrew, til at overtage stafetten.
Den 52-årige nuværende justitsminister i New York er således storfavorit til at vinde guvernørvalget over republikaneren Rick Lazio, der i 2000 var Hillary Rodham Clintons modstander ved senatsvalget.
Delstaten New York - her Times Square - skal have ny guvernør, og det bliver i familien. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Andrew Cuomo er vokset op i Queens, og har i sin politiske karriere fokuseret på boligmangel og hjemløshed. I 80’erne arbejdede han med området i New York, og fra 1997 til 2001 var han minister i Department of Housing and Urban Development under Bill Clinton.
I meningsmålinger står Andrew Cuomo til mellem 50 og 60 procent af stemmerne mod 20-30 procent til Rick Lazio. Valget er så godt som afgjort på forhånd.
Sexskandaler
Det er heldigt for Demokraterne, der ellers stod til at tabe guvernørposten i delstaten New York efter en række skandaler.
Først måtte guvernør Elliot Spitzer trække sig, da han blev indblandet i sager om sexkøb.
Dernæst lykkedes det hans afløser, den blinde David Paterson, at gøre sig vældig upopulær med en autoritær ledelsesstil – samtidig med at både han og konen begge blev afsløret i at have affærer.
Meningsmålinger viser, at Lazio ville have haft gode muligheder for at slå Paterson.
Nu ligger vejen i stedet åben for, at Andrew Cuomo måske en dag kan nå det, faren aldrig nåede: Det Hvide Hus. Hvis han bliver valgt i år, kan han i 2016 stille op til præsidentvalg med seks års erfaring som guvernør, ministererfaring og embedsmandserfaring – ikke en dårlig baggrund for en ambitiøs politiker.
Bloggen afslutter hermed en gennemgang af nogle af de mere spændende guvernørvalg til november. Her er de tidligere dele af serien:
Michigan.
Florida.
Californien.
Texas.
Det vil New York naturligvis ikke stå tilbage over for, og delstaten har tidligere leveret den stenrige og republikanske politikerfamilie Rockefeller.
Demokraterne i den blå stat sætter nu deres lid til Cuomo-familien.
I 1980’erne og frem til 1994 var Mario Cuomo en særdeles populær guvernør i delstaten.
I 1984 gav han en rost tale ved det demokratiske konvent, og mange mente, at han ville stille op til et præsidentvalg.
Lod fly vente
I 1992 var han så tæt på, at han lod et fly vente på landingsbanen, mens han overvejede, om han skulle flyve til primærvalg i New Hampshire.
Han valgte at sige nej, da han mente, at George H. W. Bush efter sejren i den første golfkrig var usårlig. Og så vandt Bill Clinton som bekendt valget…
Nu står Mario Cuomos søn, Andrew, til at overtage stafetten.
Den 52-årige nuværende justitsminister i New York er således storfavorit til at vinde guvernørvalget over republikaneren Rick Lazio, der i 2000 var Hillary Rodham Clintons modstander ved senatsvalget.
Delstaten New York - her Times Square - skal have ny guvernør, og det bliver i familien. Foto: USA-perspektiv.blogspot.com
Andrew Cuomo er vokset op i Queens, og har i sin politiske karriere fokuseret på boligmangel og hjemløshed. I 80’erne arbejdede han med området i New York, og fra 1997 til 2001 var han minister i Department of Housing and Urban Development under Bill Clinton.
I meningsmålinger står Andrew Cuomo til mellem 50 og 60 procent af stemmerne mod 20-30 procent til Rick Lazio. Valget er så godt som afgjort på forhånd.
Sexskandaler
Det er heldigt for Demokraterne, der ellers stod til at tabe guvernørposten i delstaten New York efter en række skandaler.
Først måtte guvernør Elliot Spitzer trække sig, da han blev indblandet i sager om sexkøb.
Dernæst lykkedes det hans afløser, den blinde David Paterson, at gøre sig vældig upopulær med en autoritær ledelsesstil – samtidig med at både han og konen begge blev afsløret i at have affærer.
Meningsmålinger viser, at Lazio ville have haft gode muligheder for at slå Paterson.
Nu ligger vejen i stedet åben for, at Andrew Cuomo måske en dag kan nå det, faren aldrig nåede: Det Hvide Hus. Hvis han bliver valgt i år, kan han i 2016 stille op til præsidentvalg med seks års erfaring som guvernør, ministererfaring og embedsmandserfaring – ikke en dårlig baggrund for en ambitiøs politiker.
Bloggen afslutter hermed en gennemgang af nogle af de mere spændende guvernørvalg til november. Her er de tidligere dele af serien:
Michigan.
Florida.
Californien.
Texas.
6.9.10
Den rustne bilstat går mod højre
GUVERNØRVALG: For 30 år siden var det lykken at bo i Michigan.
Det var ikke nødvendigt med en voldsomt lang uddannelse. Bilfabrikkerne Ford, Chrysler og ikke mindst General Motors stod klar med fede lønchecks til hundredetusinder af arbejdere - mens endnu flere levede af bilindustrien via underleverandører.
Mens Ford har klaret sig nogenlunde gennem de seneste års krise, er det gået fuldstændig galt for General Motors, der kort efter præsident Barack Obamas tiltræden gik i betalingsstandsning og reelt blev overtaget af staten.
Ukrudt og rustent jern
Firmaet havde i flere år haft en katastrofal mangel på indsigt i, hvilke biler kunderne ønskede. Salget styrtdykkede, samtidig med at pensionsforpligtelserne steg og steg - og det samme gjorde underskuddet.
Resultatet er en stat, hvor bygninger brune af rustent jern og grønne af ukrudt vidner om en industri, der er tvunget i knæ.
Arbejdsløsheden var i maj 2010 13,6 procent.
Det har gjort guvernør Jennifer Granholm, demokrat, upopulær. Derfor er det måske meget heldigt for hende, at en guvernør ikke må sidde i mere end to perioder.
Demokraterne har nomineret byen Lansings borgmester Virgil Bernero som kandidat. Han basere en del af sin valgkamp på sin succes som borgmester i byen.
Indtægterne faldt under krisen, mens der skulle bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse. Alligevel lykkedes det at skære 40 millioner dollars af budgetunderskuddet i byen.
Republikansk føring
Alligevel peger meningsmålingerne på en storsejr til republikaneren Rick Snyder. Han fører med alt fra 10 til 20 procentpoint.
Snyder er succesfuld forretningsmand, og indbyggerne i Michigan håber på, at hans erfaringer kan hjælpe den kriseramte økonomi.
Derfor - trods statens for USA meget stærke fagforeninger - ser det ud til, at en republikaner erobrer magten. Det kan skabe udfordringer, når demokraterne i 2012 skal forsøge at holde staten blå i kampen om Det Hvide Hus.
Hvad angår den økonomiske fremtid er der lyspunkter for staten. Michigan har fået omstillet dele af økonomien, og en rapport anslår, at 568.000 nu har et job inden for high tech. En anden undersøgelse viste, at Michigan er den tredje-mest attraktive stat at åbne en ny virksomhed i.
Der er altså et fundament at bygge videre på - men kampen bliver hård for vinderen.
Det var ikke nødvendigt med en voldsomt lang uddannelse. Bilfabrikkerne Ford, Chrysler og ikke mindst General Motors stod klar med fede lønchecks til hundredetusinder af arbejdere - mens endnu flere levede af bilindustrien via underleverandører.
Mens Ford har klaret sig nogenlunde gennem de seneste års krise, er det gået fuldstændig galt for General Motors, der kort efter præsident Barack Obamas tiltræden gik i betalingsstandsning og reelt blev overtaget af staten.
Ukrudt og rustent jern
Firmaet havde i flere år haft en katastrofal mangel på indsigt i, hvilke biler kunderne ønskede. Salget styrtdykkede, samtidig med at pensionsforpligtelserne steg og steg - og det samme gjorde underskuddet.
Resultatet er en stat, hvor bygninger brune af rustent jern og grønne af ukrudt vidner om en industri, der er tvunget i knæ.
Arbejdsløsheden var i maj 2010 13,6 procent.
Det har gjort guvernør Jennifer Granholm, demokrat, upopulær. Derfor er det måske meget heldigt for hende, at en guvernør ikke må sidde i mere end to perioder.
Demokraterne har nomineret byen Lansings borgmester Virgil Bernero som kandidat. Han basere en del af sin valgkamp på sin succes som borgmester i byen.
Indtægterne faldt under krisen, mens der skulle bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse. Alligevel lykkedes det at skære 40 millioner dollars af budgetunderskuddet i byen.
Republikansk føring
Alligevel peger meningsmålingerne på en storsejr til republikaneren Rick Snyder. Han fører med alt fra 10 til 20 procentpoint.
Snyder er succesfuld forretningsmand, og indbyggerne i Michigan håber på, at hans erfaringer kan hjælpe den kriseramte økonomi.
Derfor - trods statens for USA meget stærke fagforeninger - ser det ud til, at en republikaner erobrer magten. Det kan skabe udfordringer, når demokraterne i 2012 skal forsøge at holde staten blå i kampen om Det Hvide Hus.
Hvad angår den økonomiske fremtid er der lyspunkter for staten. Michigan har fået omstillet dele af økonomien, og en rapport anslår, at 568.000 nu har et job inden for high tech. En anden undersøgelse viste, at Michigan er den tredje-mest attraktive stat at åbne en ny virksomhed i.
Der er altså et fundament at bygge videre på - men kampen bliver hård for vinderen.
3.9.10
Bush støtter skandaleramt kandidat
FLORIDA: Den republikanske kandidat til guvernørposten i Florida, teparti-aktivisten og milliardæren Rick Scott, er som omtalt sidste indlæg på bloggen en mand med en noget besværlig fortid - i hvert fald hvis man som ham gerne vil være guvernør i en af USA's største stater.
Nu har han dog fået opbakning fra Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, der også er kendt som George W. Bushs lillebror.
Jeb Bushs støttetale til Rick Scott.
Nu har han dog fået opbakning fra Floridas tidligere guvernør, Jeb Bush, der også er kendt som George W. Bushs lillebror.
Jeb Bushs støttetale til Rick Scott.
Jeb Bush er stadig en populær mand i Florida, så Rick Scott er utvivlsomt godt tilfreds med støtten.
30.8.10
Republikansk milliardær med lig i lasten guvernørkandidat i Florida
GUVERNØRVALG: Guvernørvalget i Florida så i sidste uge ud til at blive ganske ordinært.
Den demokratiske finansminister i delstaten, Alex Sink, skulle sandsynligvis slå justitsminister Bill McCollum.
Men så slog teparti-aktivisterne igen til ved et republikansk primærvalg.
Deres kandidat Rick Scott slog Bill McCollum med 46 procent mod 43 procent til justitsministeren ved primærvalget 25. august.
Bøde: 1,7 milliarder dollars
Rick Scott er milliardær, og en væsentlig del af grunden til den smalle sejr skal findes i, at han har brugt 40 millioner dollars af sin egen formue på tv-reklamer, der med negative budskaber skød Bill McCollum i sænk.
Teparti-aktivisterne fester løs, men som ved de andre valg kan det blive en Pyrrhussejr. Scott har nemlig op til flere lig i lasten.
Mest afgørende er det, at Rick Scotts firma Columbia/HCA har fået en bøde på 1,7 milliarder dollars for at snyde forbundsregeringen med Medicare-betalinger.
I et år hvor sundhedssektoren bliver et stort valgtema, er det næppe en fordel at være idømt en så krystalklar og sjældent høj bøde for fusk.
Iran og internetcensur
Samtidig har han været medlem af bestyrelsen i firmaet Secure Computing.
Problemet er, at blandt Secure Computings kunder er Iran og Saudi-Arabien.
Ordren fra de to lande: Software som kan bruges til at udøve censur på internettet.
Under valgkampen har Rick Scott støttet et kontroversielt forslag fra Arizona, som gør, at politiet kan kræve identifikation fra borgerne. Målet med den lov er, at politiet lettere kan identificere illegale indvandrere.
Latinoer har vendt sig stærkt mod loven. De argumenterer med, at lovens formål reelt er at stoppe latinoer på gaden, da politiet næppe vil stoppe en hvid familie og undersøge deres immigrant-status.
Florida har en betydelig latino-befolkning. En stor del af dem er eksilerede cubanere, som plejer at støtte Republikanerne på grund af partiets hårde kurs over for Castro-diktaturet på Cuba. Imidlertid kan Scotts holdning på immigrations-området skræmme dem væk.
Endelig har han som teparti-kandidat det generelle problem, at han ligger en del til højre i forhold til den gruppe af midtervælgere, der normalt afgør valgene.
Fordele for Demokraterne
For Demokraterne kan en Alex Sink-sejr give flere fordele de kommende år. Lige nu finder en folketælling sted i USA, og demografer regner med, at Florida får et ekstra sæde i Repræsentanternes Hus.
En folketælling betyder, at kongresdistrikterne skal tegnes om. Republikanerne har flertallet i delstatsforsamlingen, men en demokratisk guvernør i form af Sink kan blokere for en for republikanerne fordelagtig omstrukturering af kongresdistrikterne.
Samtidig vil en demokratisk guvernør i en afgørende svingstat være uvurdelig for præsident Barack Obama, når de demokratiske vælgere i Florida i 2012 skal skubbes hen til valgsstedet.
Analyseinstituttet Rasmussen har lavet en meningsmåling, efter kandidaterne blev kendt. Rick Scott står til 41 procent, Alex Sink til 36 procent, mens den uafhængige Bud Chiles får otte procent af stemmerne.
I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november. Første indlæg handlede om guvernørvalget i Texas og kan læses her.
Den demokratiske finansminister i delstaten, Alex Sink, skulle sandsynligvis slå justitsminister Bill McCollum.
Men så slog teparti-aktivisterne igen til ved et republikansk primærvalg.
Deres kandidat Rick Scott slog Bill McCollum med 46 procent mod 43 procent til justitsministeren ved primærvalget 25. august.
Bøde: 1,7 milliarder dollars
Rick Scott er milliardær, og en væsentlig del af grunden til den smalle sejr skal findes i, at han har brugt 40 millioner dollars af sin egen formue på tv-reklamer, der med negative budskaber skød Bill McCollum i sænk.
Teparti-aktivisterne fester løs, men som ved de andre valg kan det blive en Pyrrhussejr. Scott har nemlig op til flere lig i lasten.
Mest afgørende er det, at Rick Scotts firma Columbia/HCA har fået en bøde på 1,7 milliarder dollars for at snyde forbundsregeringen med Medicare-betalinger.
I et år hvor sundhedssektoren bliver et stort valgtema, er det næppe en fordel at være idømt en så krystalklar og sjældent høj bøde for fusk.
Iran og internetcensur
Samtidig har han været medlem af bestyrelsen i firmaet Secure Computing.
Problemet er, at blandt Secure Computings kunder er Iran og Saudi-Arabien.
Ordren fra de to lande: Software som kan bruges til at udøve censur på internettet.
Under valgkampen har Rick Scott støttet et kontroversielt forslag fra Arizona, som gør, at politiet kan kræve identifikation fra borgerne. Målet med den lov er, at politiet lettere kan identificere illegale indvandrere.
Latinoer har vendt sig stærkt mod loven. De argumenterer med, at lovens formål reelt er at stoppe latinoer på gaden, da politiet næppe vil stoppe en hvid familie og undersøge deres immigrant-status.
Florida har en betydelig latino-befolkning. En stor del af dem er eksilerede cubanere, som plejer at støtte Republikanerne på grund af partiets hårde kurs over for Castro-diktaturet på Cuba. Imidlertid kan Scotts holdning på immigrations-området skræmme dem væk.
Endelig har han som teparti-kandidat det generelle problem, at han ligger en del til højre i forhold til den gruppe af midtervælgere, der normalt afgør valgene.
Fordele for Demokraterne
For Demokraterne kan en Alex Sink-sejr give flere fordele de kommende år. Lige nu finder en folketælling sted i USA, og demografer regner med, at Florida får et ekstra sæde i Repræsentanternes Hus.
En folketælling betyder, at kongresdistrikterne skal tegnes om. Republikanerne har flertallet i delstatsforsamlingen, men en demokratisk guvernør i form af Sink kan blokere for en for republikanerne fordelagtig omstrukturering af kongresdistrikterne.
Samtidig vil en demokratisk guvernør i en afgørende svingstat være uvurdelig for præsident Barack Obama, når de demokratiske vælgere i Florida i 2012 skal skubbes hen til valgsstedet.
Analyseinstituttet Rasmussen har lavet en meningsmåling, efter kandidaterne blev kendt. Rick Scott står til 41 procent, Alex Sink til 36 procent, mens den uafhængige Bud Chiles får otte procent af stemmerne.
I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november. Første indlæg handlede om guvernørvalget i Texas og kan læses her.
23.8.10
Løsrivelsesguvernør kæmper for tredje sejr i Texas
GUVERNØRVALG: Rick Perry er efter et årti med magten stadig ikke træt af et være guvernør i Texas.
Republikaneren overtog magten 20. december 2000, da den daværende guvernør George W. Bush drog mod Washington for at gøre klar til at overtage præsidentembedet.
Siden blev Rick Perry genvalgt i 2002 og 2006.
Texas har som en af få delstater i USA ingen love, der begrænser, hvor mange valgperioder en guvernør kan sidde.
Derfor har Rick Perry valgt at stille op igen som den første Texas-guvernør til at gøre forsøget. Faktisk har ingen guvernør i delstaten hidtil formået at sidde to hele valgperioder.
Rick Perry har i de seneste år, særligt efter præsident Barack Obamas tiltræden, valgt en mere og mere konfrontatorisk politisk stil, og det har skaffet ham en del fjender.
Løsrivelse
Således fandt han sig selv i hele USA’s søgelys, da han i foråret 2009 gav følgende svada til en journalist:
- Texas is a unique place. When we came into the union in 1845, one of the issues was that we would be able to leave if we decided to do that. My hope is that America and Washington in particular pays attention. We've got a great union. There's absolutely no reason to dissolve it. But if Washington continues to thumb their nose at the American people, who knows what may come of that.
Det blev af flere tolket, som om Rick Perry talte for, at Texas skulle løsrive sig fra USA – en ret nogle argumenterer for, at delstaten har på grund af de specielle forhold, der gjorde sig gældende, da Texas i 1845 blev en del af USA.
Jurister afviste dog hurtigt argumentet, da lovgivning vedtaget efter den amerikanske borgerkrig eksplicit ikke tillader delstater at forlade unionen.
Endnu mere centralt for kontroversens afslutning var det, at Perry efter en måned selv proklamerede, at han ikke kunne drømme om at erklære Texas selvstændig.
Episoden, en række generelt højreorienterede standpunkter samt den tredje valgperiode førte til en potent udfordrer i primærvalget.
Den republikanske senator Kay Bailey Hutchison udfordrede Perry som en selvudråbt ”moderat centrum-højrekandidat.”
Lav skat, lille offentlig sektor
Perry var dog ikke sådan at slå af pinden. Texas er i forhold til mange andre stater kommet mildt igennem finanskrisen. Mange texanere mener, det skyldes Rick Perrys erhvervspolitik med lave skatter, begrænset regulering og en lille offentlig sektor.
Derfor endte det da også med, at Perry slog Hutchison med 53 procent mod 31 procent – de resterende stemmer gik til en teparti-kandidat.
Hutchison havde lovet at trække sig fra Senatet for at fokusere på valgkampen mod Perry. Da meningsmålingerne begyndte at skrante, udsatte hun tilbagetrækningen – og efter blodtuden vil hun nu til nogen morskab for kommentatorer fortsætte i Senatet.
Satser på latinoerne
Imens kan Perry gøre klar til at kæmpe mod den eneste demokrat, der har en reel chance mod Perry i staten. Demokraterne har opstillet tidligere borgmester i Houston Bill White.
Den populære eks-borgmester satser på, at Texas’ stærkt stigende latino-befolkning i stort tal vil støtte ham og partiets mere villige tilgang til at legalisere USA’s illegale immigranter.
Rick Perry er dog afgjort favoritten. I meningsmålingerne fører han med mellem fem og ti procentpoint over Bill White.
I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november.
Republikaneren overtog magten 20. december 2000, da den daværende guvernør George W. Bush drog mod Washington for at gøre klar til at overtage præsidentembedet.
Siden blev Rick Perry genvalgt i 2002 og 2006.
Texas har som en af få delstater i USA ingen love, der begrænser, hvor mange valgperioder en guvernør kan sidde.
Derfor har Rick Perry valgt at stille op igen som den første Texas-guvernør til at gøre forsøget. Faktisk har ingen guvernør i delstaten hidtil formået at sidde to hele valgperioder.
Rick Perry har i de seneste år, særligt efter præsident Barack Obamas tiltræden, valgt en mere og mere konfrontatorisk politisk stil, og det har skaffet ham en del fjender.
Løsrivelse
Således fandt han sig selv i hele USA’s søgelys, da han i foråret 2009 gav følgende svada til en journalist:
- Texas is a unique place. When we came into the union in 1845, one of the issues was that we would be able to leave if we decided to do that. My hope is that America and Washington in particular pays attention. We've got a great union. There's absolutely no reason to dissolve it. But if Washington continues to thumb their nose at the American people, who knows what may come of that.
Det blev af flere tolket, som om Rick Perry talte for, at Texas skulle løsrive sig fra USA – en ret nogle argumenterer for, at delstaten har på grund af de specielle forhold, der gjorde sig gældende, da Texas i 1845 blev en del af USA.
Rick Perrys udtalelse om Texas' ret til løsrivelse.
Jurister afviste dog hurtigt argumentet, da lovgivning vedtaget efter den amerikanske borgerkrig eksplicit ikke tillader delstater at forlade unionen.
Endnu mere centralt for kontroversens afslutning var det, at Perry efter en måned selv proklamerede, at han ikke kunne drømme om at erklære Texas selvstændig.
Episoden, en række generelt højreorienterede standpunkter samt den tredje valgperiode førte til en potent udfordrer i primærvalget.
Den republikanske senator Kay Bailey Hutchison udfordrede Perry som en selvudråbt ”moderat centrum-højrekandidat.”
Lav skat, lille offentlig sektor
Perry var dog ikke sådan at slå af pinden. Texas er i forhold til mange andre stater kommet mildt igennem finanskrisen. Mange texanere mener, det skyldes Rick Perrys erhvervspolitik med lave skatter, begrænset regulering og en lille offentlig sektor.
Derfor endte det da også med, at Perry slog Hutchison med 53 procent mod 31 procent – de resterende stemmer gik til en teparti-kandidat.
Hutchison havde lovet at trække sig fra Senatet for at fokusere på valgkampen mod Perry. Da meningsmålingerne begyndte at skrante, udsatte hun tilbagetrækningen – og efter blodtuden vil hun nu til nogen morskab for kommentatorer fortsætte i Senatet.
Satser på latinoerne
Imens kan Perry gøre klar til at kæmpe mod den eneste demokrat, der har en reel chance mod Perry i staten. Demokraterne har opstillet tidligere borgmester i Houston Bill White.
Den populære eks-borgmester satser på, at Texas’ stærkt stigende latino-befolkning i stort tal vil støtte ham og partiets mere villige tilgang til at legalisere USA’s illegale immigranter.
Rick Perry er dog afgjort favoritten. I meningsmålingerne fører han med mellem fem og ti procentpoint over Bill White.
I de kommende uger vil bloggen skrive om nogle af de mest spændende guvernørvalg i USA til november.
Subscribe to:
Posts (Atom)
