Demokratiske guvernører sejrer i sydstaterne

Sydstaterne er Republikanernes hjerteland og bastion. Men de seneste uger har ikke været gode for partiet.

Først tabte Republikanerne flertallet i Kongressen i Virginia. Delstaten, der i sin tid husede CSA's hovedstad Richmond i borgerkrigen, er ved at blive en sikker demokratisk delstat.

Kentucky og Louisiana derimod forbliver republikanske. Men svaghedstegn viser sig.

Først slog demokraten Andy Beshear den siddende republikanske Kentucky-guvernør Matt Bevin med 0,4 procent af stemmerne, 49,2 % mod 48,8 %.

I Lousiana genvandt den demokratiske guvernør John Bel Edwards sin post med 51,3 % af stemmerne mod 48,7 % til Eddie Risponse.

Sæbeøje
I begge delstater var de republikanske kandidater fuldt og helt på Team Trump, og Trump var forbi begge delstater for at føre kampagne. I Louisiana sagde han endda, et nederlag  ville være et klart sæbeøje for ham.

Underligt nok har han ikke kommenteret valgnederlaget på Twitter.

Sundhed og infrastruktur
Demokraterne kan stadig ikke vinde syden med stærkt venstreorienterede New England-folk som Bernie Sanders.

Men John Bel Edwards er blevet populær på at udvide sygesikringen i den fattige stat. Demokrater kan tydeligvis vinde på emner som sundhed, arbejdspladser og infrastruktur, der ligger tæt på vælgernes dagligdag.

Så må de holde sig fra identitetspolitik og påstået ligestillingskamp, der ikke vækker genklang hos arbejderne i Louisiana.

Samtidig må Republikanene erkende, det at omfavne Trump ikke giver en sikker sejr  - end ikke i stærkt republikanske delstater. Utvivlsomt en bekymrende erkendelse  for mange.

De evangeliske kristne følger Trump

At den kristne højrefløj hos Republikanerne støtter Trump er noget, der vil blive analyseret af historikere årtier frem. Trump store begejstring for kvinder, fest og rigdom harmonerer ikke just med de evangeliske vælgeres hang til livslange ægteskaber og søndage i kirken.

Hvad er forklaringen?

Måske kan en meningsmåling fra Winthrop University kaste lys over sagerne.

Ikke alle sydstatsvælgere er evangeliske, og ikke alle evangeliske er fra sydstaterne. Men overlappet er betydeligt. Og i sydstaterne siger store vælgergruppe fra over for den globaliserede verden. 46 procent af dem føler sig under angreb, 30 procent vil beskytte den hvide arv, 40 procent kan ikke lide at se statuer fra konføderationstiden revet ned, og mere end halvdelen ser raceforhold som den vigtigste udfordring i USA i dag.

Disse vælgergrupper er godt klar over, at Donald Trump ikke går med dem i kirke søndag. Men selvom han ikke følger dem personligt, får de med Trump  en præsident, der åbent erklærer sig enig med dem på de mest afgørende politiske forhold. Og det er åbenbart mere end nok for mange evangeliske vælgere. Det er i hvert fald det indtryk, interview med flere evangeliske vælgere i The Washington Post efterlader. 

Sydstaterne er en republikansk bastion

EN DELT NATION: I går vandt republikaneren Bill Cassidy med 57 procent af stemmerne over demokraten Mary Landrieus 43 procent i delstaten Louisianas senatsvalg. 

Det var helt som forventet, og Republikanerne cementerer partiets position som enerådende i Sydstaterne. I ni stater fra North Carolina til Texas har Demokraterne ingen guvernører eller senatorer. I Repræsentanternes Hus dominerer en form for raceopdeling. Distrikter med hvide flertal sender Republikanere til Kongressen. Distrikter uden hvide flertal sender sorte eller latino-demokrater til Washington.

Dermed er den udvikling, der begyndte i 1960 næsten fuldendt. Før Kennedy-regeringen var Sydstaterne stærkt demokratiske. Det var det dengang nyfødte republikanske parti, som i 1860'erne førte og vandt den amerikanske borgerkrig mod Sydstaterne, befriede slaverne og forandrede Sydstaterne for altid.

Fra 1960 og frem var det så Demokraterne, der førte an i kampen for borgerrettigheder og lige muligheder for sorte og hvide. Den kamp har været stærkt medvirkende til, at Sydstaterne har drejet sig og er massivt republikanske. 

Stort flertal

Republikanerne har nu 54 pladser i Senatet, ni flere end i det foregående. Der mangler stadig et valg i Arizona til Repræsentanternes Hus, men lige nu vil Republikanerne få mindst 246 pladser mod 188 til Demokraterne. Det er det største republikanske flertal i Kongressen siden under præsident Truman lige efter 2. verdenskrig. 

I Louisiana har det været en valgkamp op ad bakke for Mary Landrieu. Demokraterne mente med rette, det så håbløst ud, så hun har kæmpet uden finansiel støtte fra den fælles partikasse. Imens kunne Bill Cassidy nyde godt af massiv republikansk støtte.

Mary Landrieu har været senator for Louisiana i 18 år gennem tre valgperioder. Den nyvalgte senator Bill Cassidy kommer fra en post som medlem af Repræsentanternes Hus.

Skal Demokraterne opgive syden?

STRATEGI: Frem til Lyndon Johnson og hans borgerrets-reformer i 1960'erne var sydstaterne solide, demokratiske stater.

Siden har Republikanerne - med undtagelse af Jimmy Carters sejr i 1976 - vundet et stort flertal af sydstaterne ved alle præsidentvalg. Barack Obama gjorde indhug ved sidste valg i Virginia og North Carolina, men langt de fleste gamle konfødererede stater udgør en solid republikansk bastion, der med usvigelig sikkerhed sender mange republikanske kongresmedlemmer til hovedstaden.

Den demokratiske kommentator Mark Schmitt argumenterer for, at Demokraterne ikke har nogen fremtid i syden og skal holde op med at spilde ressourcer på en håbløs kamp i regionen. I stedet skal partiet satse på de stadigt mere indflydelsesrige stater i midtvesten som Colorado, New Mexico og Arizona.

Læs hans klumme her.