USA's domstole rammes af mere politisering

Det er ikke kun Højesteret, der er ved at blive voldsomt politiseret med en klar venstre- og højrefløj blandt dommerne. Her har Republikanerne med nomineringen af Brett Kavanaugh cementeret en konservativ hældning hos Højesteretten i årtier frem.

Også i de domstole, der leder op til Højesteret - let groft skitseret USA's svar på by- og landsretter - er der skred i politiseringen.

Før har senatorer ved udpegelser til Circuit-domstolene - landsretterne - haft vetoret, når udpegelser gjaldt områder, som dækkede deres stater. Det sikrede, at Sydstaterne havde mere konservative dommere end New England. Dermed burde domstolene altså afspejle regionale forskelle og sikre sig lokal folkelig opbakning. Processen hed "blue slip." Blue slip har aldrig været nedfældet i lov, men er - for at blive i jurasproget - præcedens.

Sort, jøde, kvinde og lesbisk 
Nu er den præcedens fortid. Trump har nomineret tre særdeles konservative dommere til The 9th Circut, der blandt andet dækker Californien. Californiens to demokratiske senatorer Kamala Harris og Dianne Feinstein har protesteret voldsomt og ville bruge deres "blue slip." Men den blev ignoreret og genopstår dermed næppe fra de døde.

Det betyder festlige tider for Republikanerne lige nu, hvor partiet sidder tungt på magten. Men det kan også betyde, Alabama kan glæde sig til at få en kvindelig sort, lesbisk og jødisk dommer, når Demokraterne igen sidder på flæsket. Og respekten for et upartisk amerikansk retssystem har fået endnu et skud for boven.

Californien vil flytte primærvalget

Californien vil fra 2020 flytte sit primærvalg frem, så det kommer efter de første fire stater: Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina. I dag stemmer Californien i juni, hvor primærvalgene som regel er afgjort.

Delstatens rationale er at få mere indflydelse på primærvalgene. Men flytter Californien sit primærvalg, vil det få meget stor betydning for den måde, USAs store partier finder deres præsidentkandidater.

Californien er absolut USA's befolkningsrigeste delstat. Vinder en kandidat valget her, bliver han eller hun næsten umulig at stoppe på grund af en stor føring i antal delegerede. Og det kræver enormt mange penge at være med i spillet i delstaten. At en ukendt guvenør skulle komme fra baghjul - eksempler på det tæller Jimmy Carter og Bill Clinton - bliver så godt som utænkeligt.

Det får også ideologisk indflydelse. Californien er en særdeles venstreorienteret delstat og er faktisk den eneste delstat, hvor Hillary Clinton sikrede Demokraterne flere stemmer i 2016, end Barack Obama fik i 2012. Dermed kan venstreorienterede demokrater som senatorerne Elizabeth Warren eller Bernie Sanders få lettere spil mod midterorienterede demokrater som tidligere vicepræsident Joe Biden eller Louisiana-guvernør John Bel Edwards.

Det kan være fint i primærvalgene, men kan give Demokraterne hovedpine ved selve præsidentvalget. En Elizabeth Warren henter næppe mange svingvælgere i North Carolina eller Michigan.

Reelt en samlet primærvalgsdag?
Ændringen vil også give californiske politikere, som er kendt i delstaten, et stort forspring. Få kender Los Angeles-borgmester Eric Garcetti rundt omkring i USA. Men mange kender ham i Californien. Han kan springe de første fire stater over og alligevel føre primærvalget med en sejr i Californien.

Og så er der alle Sydstaterne, der traditionelt stemmer på samme dag, Supertirsdagen. Hvordan vil de reagere på Californiens beslutning? Flytter de deres primærvalg til samme dato som Californien, har vi reelt et nationalt primærvalg på en og samme dag, hvor det hele bliver afgjort. Udover det er kedeligt for os bloggere, vil det kræve mange millioner dollars i valgkassen, for at en kandidat kan klare sig og blive taget seriøst.

Det hele kan ende i noget endnu værre rod, hvis flere andre stater reagerer og flytter rundt på deres primærvalg for stadig at få en del af den politiske kage, før Californien spiser det hele.

Lovforslaget om at flytte primærvalget ser ud til at blive vedtaget, og Californiens guvernør Jerry Brown vil skrive under.

Californien er kravlet op af mudderet

ØKONOMI: I flere år har Californien vaklet på den økonomiske afgrund. I 2009 truede et budgetunderskud på 27 milliarder dollars. Massive nedskæringer, byer truet af bankerot og en stat i forfald var resultatet. 

Nu udnævner det venstreorienterede medie "The Nation" den demokratiske guvernør Jerry Brown til delstatens redningsmand. Han har gennemført betydelige skattestigninger og samtidig nydt godt af en amerikansk økonomi med sundhedstegn og vokseværk.

Resultatet er et overskud på over fire milliarder dollars - og flere demokrater, der drømmer om Brown som præsidentkandidat. Kun mandens alder på 76 år holder en del tilbage. Læs The Nations begejstrede fortælling her. 

Brown vækker knap så meget begejstring hos USA's højrefløj. Skatteforhøjelserne er en midlertidig gevinst, når virksomheder og driftige individer snart udvandrer fra staten og eksempelvis tager til lavskatte- og højvækststaten Texas.

Samtidig er der stadig udsigt til massive underskud i Californien inden for få år, når en række pensionsforpligtelser skal overholdes. Her skal der helt andre reformer til end skattstigninger, lyder det. Læs en vurdering i den retning her. 

Californien er dehydreret

TØRKE: Californien er ramt af den værste tørke i over 100 år. Resultatet er lavvandende søer, mudrede floder - og værre endnu, tomme drikkereservoirer og truende massive skovbrande.

Sierra Nevada - en stor bjergkæde i delstaten - betyder "snedækket bjerg", og bjergkæden plejer da også at være dækket af sne nu, som om få måneder burde blive til smeltevand. I år er der stort set intet sne. Skisportsstederne ligger stille, men her stopper de økonomiske tab ikke. Til sommer vil landbruget mangle vand, og Californiens berygtede skovbrande kan antage monstrøse proportioner.

Ifølge meteorologerne skyldes hele miseren en højtryksryg, som i månedsvis har blokeret for de så vigtige vinterstorme, der skal fylde Californiens vandreservoirs op.

Her kan du se en bunke billeder af, hvor hårdt tørken er gået ud over delstatens søer. 

Californiens guvernør, Jerry Brown, har erklæret undtagelsestilstand. Inden for få måneder kan det blive nødvendigt at rationere forbruget af vand.

Californiens byer på vej mod bankerot

KONKURS: Den mest elendige, håbløse og trøstesløse by i USA.

Sådan beskrev Forbes Magazine byen Stockton. Byen med 300.000 indbyggere i landbrugsdalen San Joaquin Valley kan være billedet på  den generelle fremtid for flere af Californiens byer.

Stockton har kurs mod en konkurserklæring.

Byens gæld er på over 760 millioner dollars. Mordraten er en af de højeste i USA, flere kvarterer i centrum er nærmest mennesketomme, og antallet af huse på tvangsauktion stiger dag for dag.

For bare få år siden så tingene lysere ud for Stockton. Byen, som ligger cirka 100 kilometer øst for San Francisco, var en glimrende pendlerby for dem, der ikke havde råd til en ejendom i San Francisco.

Men en 20 år gammel lov var i fuld gang med at undergrave byen. Dengang vedtog byrådet en sundheds- og pensionspakke til byens ansatte.

Resultatet var, at alle medarbejdere og deres ægtefælle fik sundhedsforsikring på livstid efter en måneds ansættelse. Næsten 100 tidligere medarbejdere får i dag over 100.000 dollars i pension om året.

Imidlertid satte byrådet ingen penge af til at betale for de mange goder. Nu er tiden så kommet til at betale regningen, men kassen er gabende tom.

Byens fagforeninger for offentlige ansatte blokerer dog ethvert tilløb til reform og kræver i stedet betydelige skatteforhøjelser. Det nægter byrådet, da det næppe vil sætte gang i den hensygnende by. I stedet truer bankerotten.

Konkurserne spreder sig
Flere byer kan snart risikere samme omgang.

I San Diego går de fleste af lønudgifterne til at betale pensioner. Byrådet har nu sat en plan til afstemning, hvor flere af pensionsforpligtigelserne bliver plantet hos medarbejderne. Også her er fagforeningerne dog gået til modoffensiv og erklærer, at de kæmper for et nej i afstemningen. At skrue op for skatten er også her løsningen ifølge fagforeningerne.

På delstatsplan kæmper politikerne med de samme problemer. Den demokratiske guvernør Jerry Brown har lanceret en moderat pensionsreform, som Republikanerne i delstatens kongres støtter. Det demokratiske flertal, hvoraf mange politikere har fået store pengesummer fra fagforeningerne til deres valgkamp, siger imidlertid klart nej.

Ifølge Stanford-professor Joe Nation har pensionskasserne i delstaten kun 54 cent for hver dollar, de skylder. Det betyder, at kommunernes penge ryger til pensioner i stedet for parker, biblioteker, kriminalitetsbekæmpelse og så videre. Joe Nation giver ingen løsning, men opsummerer udfordringen på en linje:

- Fra Stockton til San Diego knuser pensionskravene kommunerne.

Californien erklærer økonomisk undtagelsestilstand

KRISE: Som omtalt flere gange på bloggen (klik blot på Californien-tagget for at få et overblik) så er Californien i store økonomiske vanskeligheder.

I år truer et underskud på over 25 milliarder dollars, og den nyvalgte guvernør, demokraten Jerry Brown, har derfor erklæret den store delstat i økonomisk undtagelsestilstand.

Læs mere her.

Californien på katastrofekurs

KOLLAPS: Mens Los Angeles og San Francisco stadig glimter af rige berømtheders diamanter, plastikforbedrede ansigter, verdensberømte firmaer og den helt rigtige rucolasalt, er det svært at komme uden om, at Californien lider - som det også flere gange er blevet beskrevet her på bloggen.

Victor Hanson er taget på rejse i det Californien, der ligger en smule væk fra kysten, og synet er ikke kønt. Små landsbyer der mest af alt ligner byer i den tredje verden. Masser af forurening, arbejdsløshed, nedlagte gårde og nedslidte asfaltveje, der efterhånden består af mere grus end af asfalt. Imens er det i nogle dele af staten ikke muligt at komme særligt langt ved at tale engelsk, da illegale indvandrere fuldstændigt dominerer enkelte områder.

Læs en nedslående reportage fra det engang forjættede land Californien her.

Meg Whitman havde illegal hushjælp - vidende eller uvidende?

CALIFORNIEN: Den republikanske guvernørkandidat i Californien, Meg Whitman er kommet i store problemer.

Under tirsdagens debat mod den demokratiske modkandidat Jerry Brown, erklærede Whitman, at hun ville straffe arbejdsgivere, der ansatte illegale immigranter.

Nu er hun så selv afsløret i at have haft en illegal immigrant som hushjælp fra 2000-2009.

Selv påstår Whitman, at hun fyrede hushjælpen, lige så snart hun fandt ud af, at hun var illegal immigrant.

Hushjælpen påstår det modsatte - og der står sagen så.

Selv hvis Whitman har ret, vil sagen koste hende dyrt blandt Californiens latinoer - og da de udgør 21 procent af vælgerne, kan sagen blive et afgørende element i valgkampen.

Læs mere her.

Republikaner vinder slaget om Twitter

SOCIALE MEDIER: Carly Fiorina er den store vinder af midtvejsvalgets kamp om Twitter-brugernes gunst.

Republikaneren fra Californien har således lige over 275.000 brugere, der følger hendes opdateringer. Tiden som chef for et af verdens største computerfirmaer Hewlett-Packard har derfor ikke været spildt.

Til alt held for modkandidat Barbara Boxer er hun nummer tre på "Targeted Victory Digital Landscape Reports'" analyse af senatskandidaternes Twitter-popularitet. Hun er dog langt efter Fiorina med kun lidt over 20.000 læsere.

En yderligere forklaring på Boxers og Fiorinas høje placering kan selvfølgelig være, at Californien er USA's folkerigeste stat.

To magtfulder kvinder kæmper om en stilling

CALIFORNIEN: Et af novembers spændende valg til Senatet finder sted i Californien.

Demokraten Barbara Boxer blev valgt som senator i 1992 og er blevet genvalgt tre gange siden.

Den populære politiker blev i 2004 genvalgt med et forspring på 20 procentpoint til modstanderen.

I år får Boxer dog en væsentlig stærkere modstander. Republikanerne nominerede Carly Fiorina med 56,4 procent af stemmerne ved et primærvalg 8. juni.

Fiorina har arbejdet sig op fra middelklassekår til den absolutte top i den amerikanske forretningsverden. Fra 1999 til 2005 var hun således chef for computerfirmaet Hewlett-Packard efter i sin tid at være begyndt i firmaet som receptionist.

Hun har tjent millioner af dollars i forretningsverdenen og kan derfor let finansiere sin valgkamp selv, hvilket er en af hovedgrundene til, at hun er en trussel for Boxer.

Boxer er dog stadig favoritten. Som chef afskedigede Fiorina 30.000 ansatte, og her kan Boxer effektivt ramme hende på et blødt punkt på i disse krisetider, hvor Californien er særligt hårdt ramt.

Situationen bliver ikke bedre for Fiorina set i lyset af, at Hewlett Packard i 2005 afskedigede hende - primært på grund af en halvering af aktieprisen under hendes ledelse samt en fejlslagen sammensmeltning med Compaq.

Samtidig er hun socialt konservativ og er blandt andet imod abort - noget der ikke vækker begejstring i det socialt liberale Californien.

Trods Fiorinas penge er Boxer derfor stadig favoritten. De seneste meningsmålinger viser da også, at demokraten fører med mellem fem og ni procentpoint over Fiorina.

Kvindelig milliardær kæmper mod guvernør fra 1970’erne i Californien

CALIFORNIEN: Californien er i to valgperioder blevet begavet med republikaneren, tidligere Terminator og nuværende Governator Arnold Schwarzenegger.

Dermed må han ikke sidde flere valgperioder, og verdens ottendestørste økonomi skal finde en ny leder.

Et ligegyldigt valg er det dermed ikke, og kandidaterne ser da også interessante ud.

Hos Demokraterne er det gensyn med en gammel stjerne i partiet, der har været med så længe, at han grundlagde sin politiske karriere på modstand mod Vietnam-krigen.

Det drejer sig om 72-årige Jerry Brown, der var guvenør i delstaten fra 1975, hvor han afløste Ronald Reagan, til 1983. I dag er han justitsminister i Californien.

Brown har flere gange forsøgt at blive demokraternes præsidentkandidat, men har hver gang tabt primærvalgene. Jimmy Carter og Brown havde voldsomme kampe mod hinanden i både 1976 og 1980.

Da Brown offentliggjorde sit kandidatur til guvernørposten, trak alle større demokratiske navne følehornene til sig. Han er sikker på nomineringen.

Fra middelklassen til milliarderne
Hos Republikanerne er en navnkundig erhvervsleder så godt som sikker på at blive kandidaten.

Meg Whitman er den første kvinde nogensinde, der har arbejdet sig fra middelklassekår til at blive milliardær.

I 1998 blev hun direktør for eBay, der på det tidspunkt havde 30 ansatte og omsatte for fire millioner dollars.

Da hun i 2007 trak sig som direktør, havde eBay 15.000 ansatte og omsatte for otte milliarder dollars.

53-årige Whitman, der oprindelig kommer fra New York, fører i øjeblikket svagt over Brown med 44 procent til hende mod 39 procent til Brown – 17 procent ved endnu ikke, hvad de vil stemme.

Whitman lover at skabe arbejdspladser, sænke statens udgifter og reformere delstatens dyre, men kuldsejlede uddannelsessystem. Mere vil hun ikke udtale sig om – hun vil hellere love få ting og få dem gennemført, end mange løfter der ikke gennemføres, som hun siger til medierne.

I øvrigt bliver det en utaknemmelig opgave, vinderen vil stå over for. Californien er godt på vej mod bankerot. Læs artikler om det her og her.

Hos højrefløjen i USA ser man Californiens store offentlige sektor og høje skatter som grunden til problemerne og sammenligner med lavskatte-staten Texas, der buldrer fremad. Læs artikel om det her.

Finanskrisen sparker delstaternes økonomier i sænk

Røde tal: At den amerikanske stat har et gigantunderskud, som kineserne – indtil videre – har valgt at finansiere er en kendt sag.

Knap så kendt er det, at delstaterne samlet lider under et underskud, der kan give den amerikanske økonomi endnu et slag, hvor det gør rigtig ondt.

Skatteindtægterne raslede ned i 2009, hvor arbejdsløshedskøen voksede, og skatteindtægterne derfor faldt proportionalt med, at fyresedlerne blev delt ud.

I alle de 44 stater, der indtil nu har rapporteret foreløbige tal fra 2009, er skatteindtægterne lavere end i 2008.

Oven i det skal delstaterne så finansiere arbejdsløsheds-understøttelse til de mange millioner, der over hele landet vandrer ned på det lokale jobcenter.

Skoler får kniven
Californien har, som tidligere beskrevet her, måtte skære dybt i budgetterne, og særligt delstatens herostratisk berømte og gode uddannelsessystem har måttet bære en stor del af nedskæringerne. Skoler og lærerforeninger har vanen tro raset, men uden at komme med løsninger på, hvor pengene så skal komme fra.

Mange af delstaterne – og særligt Californien og New York – har levet over evne i mange år, hvor de offentlige udgifter er steget væsentligt mere end inflationen. Underskud truede allerede før finanskrisen, og nu har krisen så spændt endegyldigt ben for politikere, der lovede laver skatter og høj offentlig service på samme tid.

Analytikere anslår, at det samlede underskud for delstaterne kan nå helt op på 350 milliarder dollars i 2010 og 2011.

Giftig cocktail
2010 bliver året, hvor guvernørerne skal skaffe i hvert fald en vis balance i regnskaberne. Det kan resultere i et særdeles hårdt slag til den amerikanske økonomi, som ellers viser spæde væksttegn.

Stigende skatter, nedskæringer i de offentlige udgifter eller endda begge dele på samme tid er en giftig cocktail for en økonomi faretruende nær recession – især fordi det bliver kombineret med, at mange af de tiltag, som Barack Obama og Demokraternes vækstpakke satte i gang, udløber senere på året.

Samtidig skal delstaterne ud og låne penge til at finansiere gælden. Det vil presse private ud af lånemarkedet, hvilket yderligere vil svække en mulig vækst.

Delstaternes gæld er kort sagt en tikkende bombe under en svækket amerikansk økonomi, og det kan meget vel være, at den føderale regering må bære endnu flere lån på sine gældstyngede skuldre for at holde delstaterne oven vande i 2010.

Her kan du læse en vurdering af organisationen ”American Schools and Universities’” om, hvordan et 2010 i nedskæringernes tegn vil ramme den amerikanske uddannelsessektor.

Læs her mere om den føderale gæld på bloggen Zieglers Hjørne.

2009 blev Obamas år

Obamas år: 2009 i amerikansk politik startede med den altid historiske indsættelse af en ny præsident.

Denne gang var det dog mere historisk end sædvanligt. 144 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig og frigivelsen af slaverne indtog en sort præsident Det Hvide Hus.

Først lykkedes det dog Højesteretspræsident John Roberts at klumre i indsættelseseden. Af frygt for højreorienterede konspirationsteorier og påstande om, at han aldrig rigtig blev indsat, tog præsident Barack Obama og John Roberts eden om i Det Hvide Hus et par dage senere.

Bemærk smilet om Obamas mund, da Roberts reciterer forkert. Som tidlige lærer i forfatningsret kan Obama sin ed, men bliver forvirret tilstrækkeligt til også at kludre rundt i ordene.

Næsten samtidig startede USA's 111. kongres sit arbejde. Også her var det historiske tider. Demokraterne kontrollerede igen begge kamre, og var snublende tæt på de 60 pladser i Senatet som umuliggør en filibuster.

28. april nåede Demokraterne reelt målet, da republikaneren Arlen Specter skiftede parti. Læs om afhopningen her.

Sidst på året lykkedes det - til almindelig overraskelse over hele verden til en særdeles overrasket hovedperson - Barack Obama at vinde Nobels Fredspris. Få uger efter offentliggør præsidenten, at han sender titusinder af soldater til Afghanistan. Kritikken hagler ned over uddelerne af prisen.

Republikanerne valgte den sorte Michael Steele som formand. Han ville gå efter hiphop-segmentet - som det kan ses her - men er indtil videre en gedigen fiasko og reelt er Republikanerne lederløse.

Situationen blev ikke bedre for partiet, da Mark Sanford - ærkekonservativ og anset som et godt bud på en præsidentkandidat i 2012 - pludselig forsvandt fra sit guvernørjob i South Carolina i flere uger.

Det viste sig til sidst, at han var blevet ramt af en argentisk Armors pil, og affæren endte hans politiske karriere. Læs om det her.

6. august fik USA sin første latino som højesteretsdommer. Sonia Sotomayor blev med stort flertal godkendt af Senatet.

Finanskrisen hærgede verden og USA. Californien - delstaten der sammen med New York symboliserer den amerikanske drøm - var nær ved at knække og dermed rive verdens ottendestørste økonomi med i faldet.

Efter to meget lange år fyldt med nederlag og konstant defensiv vandt Republikanerne valg i New Jersey og Virginia. Jublen var stor.

Juleaften vedtog Senatet en sundhedsreform, og Barack Obama var særdeles tilfreds - selvom den ikke løser de grundlæggende problemer.

Nu skal Repræsentanternes Hus og Senatet enes om den endelige reform.

For bloggens forfatter var højdepunktet i 2009 den første rejse til USA nogensinde i godt selskab med en også særdeles USA-interesseret ven. New York, Boston, Philadelphia og Washington D.C. blev nydt historisk, kulturelt, gastronomisk og musikalsk.

De californiske drømme er forduftet

Krise: Sultestrejkende lærere, enorme underskud og mobile toiletter og brusebade til de nyligt hjemløse på delstatens parkeringspladser.

Sådan er en del af livet i Californien, som bloggen beskrev her for nogen tid siden.

Indtægten fra bloggen ligger - mildest talt - endnu langt fra at gøre det muligt for undertegnede at tage på en reportagerejse til Californien.

Det har mainstream-medierne heldigvis stadig penge til, så læs en interessant reportage fra The Guardian om Californiens store problemer her.

Der er ikke megen "California Dreamin'" i delstaten lige nu - forresten af få pop/rock sange med en fløjtesolo!

Verdens ottendestørste økonomi er faretruende nær kollaps

Krise: Staten er verdens ottendestørste økonomi. Alligevel går folk fra hus og hjem, lærerne er gået på sultestrejke, arbejdsløsheden er den højeste i 70 år og årligt kæmper politikerne med gigantiske budgetunderskud.

Skulle staten krakke endegyldigt, vil det kunne knække de spæde skridt ud af finanskrisen, som verden har taget.

Staten er Californien, som er i den største økonomiske krise nogensinde. Politikeres og indbyggernes vilde vilje til at bruge penge – uden at vise tilsvarende vilje til at få modsvarende indtægter – og en husboble af enorme dimensioner har ført til krisen.

Arbejdsløsheden er nu nær 12 procent. I de første sommermåneder måtte staten udstede gældsbeviser til sine ansatte i stedet for løn, da der ganske simpelt ikke var nok rede penge i kassen.

I år manglede der 26 milliarder dollars for at få tingene til at gå op, da budgettet skulle forhandles.

Derfor måtte politikerne vedtage et budget med nedskæringer på 15 milliarder dollars ud af et oprindeligt budget på 102,5 milliarder dollars. 60.000 statsansatte bliver fyret, mens alle andre statsansatte skal tage tre dages ulønnede fridage hver måned.

Blå himmel og store drømme har længe været Californiens kendetegn - men kulsorte skyer truer delstaten. Foto: Freefoto.com

Denne nedskæring kom først efter voldsomme politiske kampe og skyttegravskrige i Californiens kongres.

Processen har været hård. En særlig paragraf i Californiens grundlov siger, at delstatens budget skal vedtages med 66 procent af stemmerne i kongressen.

Det betyder, at det demokratiske flertal ikke kan hæve skatterne, som de vil på grund af republikansk modstand. Samtidig kan Republikanerne ikke komme igennem med de store nedskæringer, de vil på grund af demokratisk modstand.

Resultatet blev i mange år stilstand.

Det gjorde det hele værre, og i år var der således ingen vej uden om store nedskæringer.

Blandt andet uddannelse blev hårdt ramt, hvor flere milliarder dollars blev skåret fra – hvilket også er sket andre år. Nogle mener, at det kan forklare, at i 1996 var 43 procent af statens 19-årige på universitetet - nu er det 30 procent.

Goder uden at ville betale

En af grundende til miseren er indbyggernes store lyst til at sende dyre lovforslag til folkeafstemning. Igennem flere årtier vedtog delstatens borgere for eksempel en del forslag, der bandt store udgifter til uddannelse, men samtidig forbød en høj ejendomsskat, som ellers er det, der betaler for uddannelsessystemet i mange amerikanske delstater.

Politikerne blev altså af borgerne tvunget til at lade pengene fosse ud – men forbudt af de selv samme borgere at få tilstrækkeligt med penge til at kunne betale for de mange ønsker.

Politikerne selv stillede også pakker på gavebordet. I 2003 var delstatens budget 76,3 milliarder dollars. I 2008 var budgettet 102,5 milliarder dollars.

En stigning på næsten 35 procent, som imidlertid kun blev modsvaret en befolkningsstigning og inflation på samlet 21,5 procent.

Pengene til at betale for de voldsomt stigende offentlige udgifter er der ganske simpelt ikke.

Resultatet blev den tyngende gæld, som delstaten nu må slås med.

Og så kom finanskrisen og knockoutede Californien med en grum uppercut.

Husprisernes kollaps

De californiske huspriser tordnede mod himlen i årene op til krisen – langt mere end de fleste andre steder i USA. Boligejerne lånte til motorcykler og svømmepøle.

Nu er huspriserne i enkelte dele af Californien faldet med op til 70 procent.

Tvangsauktionerne styrer nu boligmarkedet, og hjemløse flokkes om de transportable toiletter og brusebade, som lokale bystyrer har stillet op på parkeringspladser.

Californien i dag er langt fra den gyldne stat, som guldjægere i 1800-tallet og dotcom-entusiaster i starten af dette årtusinde myldrede til.

I de sidste par år har op imod en halv million indbyggere forladt delstaten, som måske står til at miste et kongresmedlem, når USA’s befolkning bliver talt op i 2010.

Den nu særdeles upopulære guvernør Arnold Schwarzenegger og de californiske politikere står over for en særdeles kritisk tid. Både forskere, kommentatorer og politikere vil da også gerne have ryddet op i den californiske grundlov, så udgiftskrævende forslag sendt til folkeafstemning ikke fremover kan binde politikerne på hænder og fødder.

Det endegyldige resultatet af den økonomiske krise i Californien er endnu ukendt. Men lige nu er den amerikanske drøm i hvert fald sat på standby i en stat, der ellers om nogen har symboliseret den.