I 2018 vandt Demokraterne til manges overraskelse flertallet i Repræsentanternes Hus.
Sejre kom ikke via en bølge af opbakning til en stærkt venstreorienteret dagsorden. Den kom i stedet takket være de mange moderate demokratiske kandidater, som vandt i ellers moderat konservative distrikter.
En af de kandidater er Elissa Slotkin fra Michigan, som Politico vil følge gennem valgkampen. Første del af serien er her.
Hun er gårdejer, tidligere CIA-ekspert og før valget i 2018 udtrykte hun reelt ingen politiske holdninger. Flere af hendes venner skrev bekymret til hende, da hun på Facebook offentliggjorde sit kandidatur. Var hun blevet hacket?
Hun passer perfekt til distriktet og gik til valg på smør på brøddet-temaer som sundhedsforsikring og arbejdspladser. Derimod ville hun ikke være del af krigen mod Donald Trump eller den identitetspolitiske fløj hos Demokraterne.
Men det har været svært. Hun endte med at være del af rigsretssagen mod Trump og stemte for hans afsættelse. Hun har også stærkt kritiseret Trumps vattede reaktion på, at Rusland giver dusører for døde amerikanske soldater.
Vil det gå godt i et distrikt, der med 7 % flertal stemte for Donald J. Trump i 2016? Det finder vi snart ud af. Men Slotkin er bekymret.
Showing posts with label Michigan. Show all posts
Showing posts with label Michigan. Show all posts
12.4.20
Biden og Trump skal kæmpe i syv stater
Medmindre de to kandidater bliver fældet af Covid-19, bliver årets præsidentvalg 2020 valget mellem Joe Biden for Demokraterne eller Donald J. Trump fra Republikanerne.
Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.
Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.
Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.
Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.
Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.
Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.
"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.
Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.
Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.
Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.
Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.
Men for de fleste amerikanere er valget afgjort. De bor nemlig i de 43 stater, hvor vi allerede kender vinderen.
Selv om Joe Biden dør og bliver erstattet af en kaktus, vil Californien, Vermont og New Jersey stemmer for denne kaktus, så længe der er et (D) for Demokraterne ud for dens navn.
Så længe der er et republikansk (R) ud for Donald Trump på stemmesedlerne, vil Utah, Mississippi og West Virginia stemme for Trump - og det er ligegyldigt, om han så hver dag op til valget stikker fingrene op i kvinders kønsdele.
Syv stater betyder noget
På nuværende tidspunkt er der reelt kun syv stater, hvor der er usikkerhed om udfaldet. Og dermed er det her, spændingen, pengene og dramaet samler sig.
Det er Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Georgia og Florida.
Florida og Wisconsin er gamle kendinge i svingstat-flokken. Særligt Florida har længe været og forbliver "The Mother of all Swing States" med 29 valgmandsstemmer.
"Den blå mur"
Pennsylvania og Michigan har siden 1992 været sikre demokratiske stater og blev set som Demokraternes "blå mur," der ville holde Republikanerne fra Det Hvide Hus. Men højest overraskende vandt Trump dem begge i 2016. Staterne er helt uundværlige for begge kandidater.
Derimod er Demokraterne på offensiven i North Carolina, Georgia og Arizona. De to sidstnævnte er ikke vundet af Demokraterne i umindelige tider, mens North Carolina blev vundet af Barack Obama i 2008. I Georgia vil en stor sort vælgerbefolkning bakke stærkt op om Biden, og med en sund økonomi og mange unge er Georgia i stigende grad ved at være en sydstat, der ikke er republikansk bastion. Bliver 2020 året, hvor Demokraterne kan vinde den? Også North Carolina er med en stærk it-sektor i stigende grad en stat, hvor venstreorienterede programmører og datanørder sætte dagsordenen.
Virginia er blå - Ohio er rød
Derimod er gamle svingstat-kendinge som Virginia, New Hampshire, Missouri og Ohio ude af gamet. De første to har de seneste år udviklet sig til sikre demokratiske stater. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn for de to sidstnævnte. Virginia er især blevet demokratisk, fordi vældigt mange føderale ansatte fra Washington D.C. er flyttet til staten med deres venstreorienterede holdninger. I Ohio har de mange fabriksarbejdere og amerikanere uden længere uddannelse vendt sig fra det klassiske arbejderparti Demokraterne og er i vrede gået til Trump.
Med 18 valgmandsstemmer er Ohio en god fjer i hatten for Republikanerne. Virginia står for 13 valgmandsstemmer, Missouri 10 og New Hampshire leverer 4. Dermed vinder Republikanerne umiddelbart på den nye fastlåsning i de fire stater.
Senatsvalgene i Arizona, North Caroline og Georgia
Tre af de nævnte stater er der i øvrigt ligeledes usikre senatsvalg i, og de bliver dermed særligt vigtige. For kontrollerer Biden eller Trump ikke Senatet, får de meget lidt af deres politik gennemført, endsige udnævnt og godkendt ministre eller dommere. De tre stater er Arizona, North Carolina og Georgia.
21.2.20
Præsident Trump og vicepræsident Abrams?
Den store overraskelse på valgnatten i 2016 begyndte, da Pennsylvania, North Carolina og ellers sikkert demokratiske stater i Midtvesten som Michigan og Wisconsin så umådeligt tætte ud. Siden endte Donald J. Trump med at vinde i alle staterne og dermed få præsidentposten.
Trumps sejr i Wisconsin var den første for en republikaner siden Ronald Reagan i 1984. I Michigan var det første gang siden George H. W. Bush vandt staten i 1988. Det samme gjaldt for Pennsylvania.
Hvordan ser det så ud i 2020? Det har velrenommerede Quinnipiac University undersøgt.
Målingen viser, at demokraterne med alle opstillede kandidater står til at genvinde Pennsylvania og Michigan. Men Trump vinder i Wisconsin i alle målinger. Her er halvdelen af vælgerne da også positive over for præsidenten.
Hvad sker der, hvis de to stater skifter, men alt ellers forbliver som i 2016?
Så vinder Trump med 270 valgmandsstemmer mod 268 til Demokraterne.
Men kan Demokraterne hente en enkelt valgmandsstemme i Maine eller Nebraska, der deler valgmandsstemmer ud efter kongresdistrikter, står der pludselig 269-269. Og det scenarie er slet ikke umuligt i de to delstater.
Hvad sker der så?
Præsident og vicepræsident fra hvert parti
Så vælger Repræsentanternes Hus præsidenten med en stemme til hver delstat. Her vinder Trump nok, idet mange af de små delstater er republikanske, og de udgør numerisk et flertal.
Senatet vælger vicepræsidenten. Her er det senatorerne, der stemmer. Og Senatet kan meget vel have demokratisk flertal og dermed vælge den demokratiske vicepræsidentkandidat til posten.
Dermed kan vi ende med præsident Trump og vicepræsident Kamala Harris eller Stacey Abrams.
Mon ikke det vil føre til generel morskab og en del vrisne tweets fra Trump til en genre personer, han sjældent bryder sig om: Kvinder og sorte - tilmed samlet i én.
Trumps sejr i Wisconsin var den første for en republikaner siden Ronald Reagan i 1984. I Michigan var det første gang siden George H. W. Bush vandt staten i 1988. Det samme gjaldt for Pennsylvania.
Hvordan ser det så ud i 2020? Det har velrenommerede Quinnipiac University undersøgt.
Målingen viser, at demokraterne med alle opstillede kandidater står til at genvinde Pennsylvania og Michigan. Men Trump vinder i Wisconsin i alle målinger. Her er halvdelen af vælgerne da også positive over for præsidenten.
Hvad sker der, hvis de to stater skifter, men alt ellers forbliver som i 2016?
Så vinder Trump med 270 valgmandsstemmer mod 268 til Demokraterne.
Men kan Demokraterne hente en enkelt valgmandsstemme i Maine eller Nebraska, der deler valgmandsstemmer ud efter kongresdistrikter, står der pludselig 269-269. Og det scenarie er slet ikke umuligt i de to delstater.
Hvad sker der så?
Præsident og vicepræsident fra hvert parti
Så vælger Repræsentanternes Hus præsidenten med en stemme til hver delstat. Her vinder Trump nok, idet mange af de små delstater er republikanske, og de udgør numerisk et flertal.
Senatet vælger vicepræsidenten. Her er det senatorerne, der stemmer. Og Senatet kan meget vel have demokratisk flertal og dermed vælge den demokratiske vicepræsidentkandidat til posten.
Dermed kan vi ende med præsident Trump og vicepræsident Kamala Harris eller Stacey Abrams.
Mon ikke det vil føre til generel morskab og en del vrisne tweets fra Trump til en genre personer, han sjældent bryder sig om: Kvinder og sorte - tilmed samlet i én.
4.8.13
Konkursadvokat sætter skik på Detroit
BANKEROT: Kevyn Orr er nu Detroits Cæsar: Konkursadvokaten har fuld magt over den konkursramte by, og byrådet er reduceret til at kunne "klage" over beslutninger.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.
Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.
Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen.
Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.
Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.
Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.
Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.
22.7.13
Detroit haster mod konkursen
BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs.
Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.
Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.
Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.
Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.
Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.
Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.
Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.
Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.
Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.
Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning.
Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren. Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars.
27.2.12
Romney skal vinde i morgen
PRIMÆRVALG 2012: Mitt Romney er stadig favoritten til at sikre sig Republikanernes nominering til præsidentposten, og i morgen bliver der sat vigtige krydser. Vælgerne i Michigan og Arizona finder deres favorit.
De flestes øjne retter sig mod Michigan, hvor Mitt Romney og Rick Santorum kæmper for stemmerne.
For få uger siden så Romney Michigan som en sikker sejr. Han er født i staten, faderen var en meget vellidt guvernør her, og delstatens vælgere er mere fokuserede på økonomi end religion.
Alligevel stormede Santorum frem efter fire sejre på stribe.
De nyeste meningsmålinger spår en føring på to procentpoint til Romney over Santorum - 38 procent mod 36 procent. Ron Paul og Newt Gingrich ligger på cirka ti procent.
Kan Romney ikke vinde Michigan, vil det øge tvivlen om, hvorvidt han virkelig er den bedste kandidat mod Obama til november.
Onsdagens tv-debat klarede Romney glimrende, og det kan måske give ham det afgørende boost. Han erklærede sig i sin tid uenig i at give en hjælpepakke til bilindustrien i Michigan, men ville gerne sørge for en "ordnet konkurs" for General Motors. Det var lige nøjagtig, hvad der skete for selskabet et halvt år efter Romneys udtalelse.
Det slog han på under debatten og satte således en tyk streg under sin forretningssans. Dermed fik han fortalt, at han kan få USA's økonomi tilbage på sporet.
Arizona fører Romney i med cirka 10 procentpoint ned til Santorum. Skulle det gå helt galt for Romney i Michigan, kan han derfor leve videre. Føringen skyldes især en stor mormonsk befolkningsgruppe i Arizona.
Vinder Romney begge valg, er han godt på sporet frem mod supertirsdagen den 6. marts, hvor ti stater skal stemme. Her kan Romney med en række valgsejre endelig slippe ud af det opslidende ræs, erklære sig for vinder af den republikanske nominering og koncentrere sig om at slå Obama.
De flestes øjne retter sig mod Michigan, hvor Mitt Romney og Rick Santorum kæmper for stemmerne.
For få uger siden så Romney Michigan som en sikker sejr. Han er født i staten, faderen var en meget vellidt guvernør her, og delstatens vælgere er mere fokuserede på økonomi end religion.
Alligevel stormede Santorum frem efter fire sejre på stribe.
De nyeste meningsmålinger spår en føring på to procentpoint til Romney over Santorum - 38 procent mod 36 procent. Ron Paul og Newt Gingrich ligger på cirka ti procent.
Kan Romney ikke vinde Michigan, vil det øge tvivlen om, hvorvidt han virkelig er den bedste kandidat mod Obama til november.
Onsdagens tv-debat klarede Romney glimrende, og det kan måske give ham det afgørende boost. Han erklærede sig i sin tid uenig i at give en hjælpepakke til bilindustrien i Michigan, men ville gerne sørge for en "ordnet konkurs" for General Motors. Det var lige nøjagtig, hvad der skete for selskabet et halvt år efter Romneys udtalelse.
Det slog han på under debatten og satte således en tyk streg under sin forretningssans. Dermed fik han fortalt, at han kan få USA's økonomi tilbage på sporet.
Arizona fører Romney i med cirka 10 procentpoint ned til Santorum. Skulle det gå helt galt for Romney i Michigan, kan han derfor leve videre. Føringen skyldes især en stor mormonsk befolkningsgruppe i Arizona.
Vinder Romney begge valg, er han godt på sporet frem mod supertirsdagen den 6. marts, hvor ti stater skal stemme. Her kan Romney med en række valgsejre endelig slippe ud af det opslidende ræs, erklære sig for vinder af den republikanske nominering og koncentrere sig om at slå Obama.
6.9.10
Den rustne bilstat går mod højre
GUVERNØRVALG: For 30 år siden var det lykken at bo i Michigan.
Det var ikke nødvendigt med en voldsomt lang uddannelse. Bilfabrikkerne Ford, Chrysler og ikke mindst General Motors stod klar med fede lønchecks til hundredetusinder af arbejdere - mens endnu flere levede af bilindustrien via underleverandører.
Mens Ford har klaret sig nogenlunde gennem de seneste års krise, er det gået fuldstændig galt for General Motors, der kort efter præsident Barack Obamas tiltræden gik i betalingsstandsning og reelt blev overtaget af staten.
Ukrudt og rustent jern
Firmaet havde i flere år haft en katastrofal mangel på indsigt i, hvilke biler kunderne ønskede. Salget styrtdykkede, samtidig med at pensionsforpligtelserne steg og steg - og det samme gjorde underskuddet.
Resultatet er en stat, hvor bygninger brune af rustent jern og grønne af ukrudt vidner om en industri, der er tvunget i knæ.
Arbejdsløsheden var i maj 2010 13,6 procent.
Det har gjort guvernør Jennifer Granholm, demokrat, upopulær. Derfor er det måske meget heldigt for hende, at en guvernør ikke må sidde i mere end to perioder.
Demokraterne har nomineret byen Lansings borgmester Virgil Bernero som kandidat. Han basere en del af sin valgkamp på sin succes som borgmester i byen.
Indtægterne faldt under krisen, mens der skulle bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse. Alligevel lykkedes det at skære 40 millioner dollars af budgetunderskuddet i byen.
Republikansk føring
Alligevel peger meningsmålingerne på en storsejr til republikaneren Rick Snyder. Han fører med alt fra 10 til 20 procentpoint.
Snyder er succesfuld forretningsmand, og indbyggerne i Michigan håber på, at hans erfaringer kan hjælpe den kriseramte økonomi.
Derfor - trods statens for USA meget stærke fagforeninger - ser det ud til, at en republikaner erobrer magten. Det kan skabe udfordringer, når demokraterne i 2012 skal forsøge at holde staten blå i kampen om Det Hvide Hus.
Hvad angår den økonomiske fremtid er der lyspunkter for staten. Michigan har fået omstillet dele af økonomien, og en rapport anslår, at 568.000 nu har et job inden for high tech. En anden undersøgelse viste, at Michigan er den tredje-mest attraktive stat at åbne en ny virksomhed i.
Der er altså et fundament at bygge videre på - men kampen bliver hård for vinderen.
Det var ikke nødvendigt med en voldsomt lang uddannelse. Bilfabrikkerne Ford, Chrysler og ikke mindst General Motors stod klar med fede lønchecks til hundredetusinder af arbejdere - mens endnu flere levede af bilindustrien via underleverandører.
Mens Ford har klaret sig nogenlunde gennem de seneste års krise, er det gået fuldstændig galt for General Motors, der kort efter præsident Barack Obamas tiltræden gik i betalingsstandsning og reelt blev overtaget af staten.
Ukrudt og rustent jern
Firmaet havde i flere år haft en katastrofal mangel på indsigt i, hvilke biler kunderne ønskede. Salget styrtdykkede, samtidig med at pensionsforpligtelserne steg og steg - og det samme gjorde underskuddet.
Resultatet er en stat, hvor bygninger brune af rustent jern og grønne af ukrudt vidner om en industri, der er tvunget i knæ.
Arbejdsløsheden var i maj 2010 13,6 procent.
Det har gjort guvernør Jennifer Granholm, demokrat, upopulær. Derfor er det måske meget heldigt for hende, at en guvernør ikke må sidde i mere end to perioder.
Demokraterne har nomineret byen Lansings borgmester Virgil Bernero som kandidat. Han basere en del af sin valgkamp på sin succes som borgmester i byen.
Indtægterne faldt under krisen, mens der skulle bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse. Alligevel lykkedes det at skære 40 millioner dollars af budgetunderskuddet i byen.
Republikansk føring
Alligevel peger meningsmålingerne på en storsejr til republikaneren Rick Snyder. Han fører med alt fra 10 til 20 procentpoint.
Snyder er succesfuld forretningsmand, og indbyggerne i Michigan håber på, at hans erfaringer kan hjælpe den kriseramte økonomi.
Derfor - trods statens for USA meget stærke fagforeninger - ser det ud til, at en republikaner erobrer magten. Det kan skabe udfordringer, når demokraterne i 2012 skal forsøge at holde staten blå i kampen om Det Hvide Hus.
Hvad angår den økonomiske fremtid er der lyspunkter for staten. Michigan har fået omstillet dele af økonomien, og en rapport anslår, at 568.000 nu har et job inden for high tech. En anden undersøgelse viste, at Michigan er den tredje-mest attraktive stat at åbne en ny virksomhed i.
Der er altså et fundament at bygge videre på - men kampen bliver hård for vinderen.
31.1.10
Fabrikkerne ruster op i fagforeningernes højborg
Faglig kamp: USA har aldrig været et fort for fagforeninger, men United Auto Workers – UAW – opnåede i midten af sidste århundrede en særdeles stærk magtposition, særligt i delstaten Michigan.
Her kunne UAW næsten give bilfabrikanterne hjertestop, hvis de bare nævnte ordet strejke –så stærk var fagforeningen, der i 1979 havde 1,5 millioner medlemmer. Medlemmerne nød godt af tårnhøje lønninger, næsten garanteret jobsikkerhed, en gylden sundhedsforsikring og godt med sedler i pensionskassen.
Nu er der 430.000 tilbage i fagforeningerne, der ikke længere kæmper for flere goder til medlemmerne, men er i skyttegravene for at bevare dem, der er tilbage.
Ford, General Motors og Chrysler, USA’s tre største bilfabrikanter, har mistet op imod halvdelen af deres markedsandel med massefyringer til følge, og det har svækket den ellers så stærke fagforening.
Slunken kasse
Før i tiden var opbakning fra fagforeninger afgørende for, hvilken demokratisk kandidat der blev valgt. Nu er det ikke mange penge tilbage i den slunkne fagforeningskasse.
Tidligere medlem af UAW John Cherry stillede op til primærvalget for at afløse guvernør Jennifer Granholm i Michigan. Men efter at have været langt bagude i meningsmålingerne har han trukket sig. Grunden: Han kan ikke skaffe penge til at føre valgkamp for.
Prestige kan UAW heller ikke hjælpe politikerne med. Michigan er særdeles hårdt ramt af den økonomiske krise, og en del indbyggere placerer skylden hos ufleksible og dogmatiske fagforeninger, der har bebyrdet firmaer med tårnhøje udgifter til pension, løn og sundhed og dermed i sidste ende ført til virksomheders kollaps. I meningsmålingerne giver befolkningen halvdelen af skylden til bilfirmaernes direktion og den anden halvdel til fagforeningerne for bilindustriens krise.
Rustne fabrikker
UAW overvejer ifølge en kilde, som har udtalt sig til Washington Post, at lade være med at bakke kandidater op til midtvejsvalget i november. Fagforeningen er simpelthen bange for reelt at være et dødskys til en kandidat, fordi UAW er så upopulær.
UAW håbede på, at Barack Obama og det store demokratiske flertal i Senatet kunne give fagforeningerne et stød fremad med nye regler, der ville gøre det lettere for medarbejdere at organiserer sig. Men nye fagforeningslove er blevet begravet i sundhedsreform, Afghanistan og general Obama-krise.
I mellemtiden rykker de tilbageværende bilfabrikker til nye fabrikker i de amerikanske sydstater, hvor ”right-to-work” regler er i kraft. Det er love, der forbyder en fagforening og en virksomhedsledelse at lave eksklusivaftaler med hinanden. Fagforeningerne bliver svækket, virksomhederne mere konkurrencedygtige, og i sidste ende bliver der derfor flere jobs i Syden - Kritiske stemmer råber dog op om at jobsikkerhed i sydstaterne er lige så sjældent som en populær Wall Street-bank er det blandt menige amerikanere.
Det ændrer imidlertid ikke på faktum: I fagforeningernes amerikanske højborg ruster arbejdernes fabrikker op i uvirksomhed. Det var der næppe nogen, der havde gættet i de glade dage i 1970'erne.
Her kunne UAW næsten give bilfabrikanterne hjertestop, hvis de bare nævnte ordet strejke –så stærk var fagforeningen, der i 1979 havde 1,5 millioner medlemmer. Medlemmerne nød godt af tårnhøje lønninger, næsten garanteret jobsikkerhed, en gylden sundhedsforsikring og godt med sedler i pensionskassen.
Nu er der 430.000 tilbage i fagforeningerne, der ikke længere kæmper for flere goder til medlemmerne, men er i skyttegravene for at bevare dem, der er tilbage.
Ford, General Motors og Chrysler, USA’s tre største bilfabrikanter, har mistet op imod halvdelen af deres markedsandel med massefyringer til følge, og det har svækket den ellers så stærke fagforening.
Slunken kasse
Før i tiden var opbakning fra fagforeninger afgørende for, hvilken demokratisk kandidat der blev valgt. Nu er det ikke mange penge tilbage i den slunkne fagforeningskasse.
Tidligere medlem af UAW John Cherry stillede op til primærvalget for at afløse guvernør Jennifer Granholm i Michigan. Men efter at have været langt bagude i meningsmålingerne har han trukket sig. Grunden: Han kan ikke skaffe penge til at føre valgkamp for.
Prestige kan UAW heller ikke hjælpe politikerne med. Michigan er særdeles hårdt ramt af den økonomiske krise, og en del indbyggere placerer skylden hos ufleksible og dogmatiske fagforeninger, der har bebyrdet firmaer med tårnhøje udgifter til pension, løn og sundhed og dermed i sidste ende ført til virksomheders kollaps. I meningsmålingerne giver befolkningen halvdelen af skylden til bilfirmaernes direktion og den anden halvdel til fagforeningerne for bilindustriens krise.
Rustne fabrikker
UAW overvejer ifølge en kilde, som har udtalt sig til Washington Post, at lade være med at bakke kandidater op til midtvejsvalget i november. Fagforeningen er simpelthen bange for reelt at være et dødskys til en kandidat, fordi UAW er så upopulær.
UAW håbede på, at Barack Obama og det store demokratiske flertal i Senatet kunne give fagforeningerne et stød fremad med nye regler, der ville gøre det lettere for medarbejdere at organiserer sig. Men nye fagforeningslove er blevet begravet i sundhedsreform, Afghanistan og general Obama-krise.
I mellemtiden rykker de tilbageværende bilfabrikker til nye fabrikker i de amerikanske sydstater, hvor ”right-to-work” regler er i kraft. Det er love, der forbyder en fagforening og en virksomhedsledelse at lave eksklusivaftaler med hinanden. Fagforeningerne bliver svækket, virksomhederne mere konkurrencedygtige, og i sidste ende bliver der derfor flere jobs i Syden - Kritiske stemmer råber dog op om at jobsikkerhed i sydstaterne er lige så sjældent som en populær Wall Street-bank er det blandt menige amerikanere.
Det ændrer imidlertid ikke på faktum: I fagforeningernes amerikanske højborg ruster arbejdernes fabrikker op i uvirksomhed. Det var der næppe nogen, der havde gættet i de glade dage i 1970'erne.
Subscribe to:
Posts (Atom)
