I forgårs var John Kasich, Donald Trumps sidste tilbageværende modstander, på vej ud af landingsbanen i et fly i Columbus, Ohio. Målet var en fundraiser i Washington D.C.
Mens flyet rullede ud mod takeoff, råbte Kasich pludselig op: Stop flyet!
Kasich havde fået nok. Hvorfor gør jeg det her, spurgte han sig selv. Og således trak han sig fra det republikanske primærvalg 2016. Donald Trump er nu eneste tilbageværende kandidat.
Republikanernes præsidentkandidat 2016 bliver Donald Trump.
Det havde meget få regnet med for bare et halvt år siden. Bloggen her kan dog klappe sig på skulderen: Trump blev aldrig afskrevet på USA-Perspektiv.
Og det gør jeg heller ikke, når det kommer til opgøret mod Hillary Clinton. For 2016 bliver Clinton mod Trump, selvom demokraten Bernie Sanders stadig kæmper mod Clinton. Men intet er afgjort i Trump-Clinton-matchen.
Masser af arbejde
Trump har dog mange lektier for de kommende uger.
Han skal finde og gennemtjekke sin vicepræsidentkandidat.
Han skal lave et dækkende valgprogram.
Han skal finde ud af, hvordan han kan bruge Republikanernes konvent i juli.
Han skal sammensætte et effektivt nationalt valgkampsteam.
Han skal samle et frygtindgydende splittet republikansk parti.
Og ikke mindst skal han lære at fundraise.
Sidstnævnte har han nemlig ikke ville endnu - og intet tyder på, han selv vil finansiere sin valgkamp.
- Do I want to sell a couple of buildings and self-fund? I don't know that I want to do that necessarily, But I really won't be asking for money for myself; I'll be asking for money for the party. And it's something that we're going to start on right away, sagde Trump til MSNBC forleden.
Der er noget at indhente i forhold til Hillary Clinton, som forventes at kunne høste op mod en milliard dollars til sin nationale valgkamp.
Ikke ned på knæ
Og hvad angår samlingen af partiet er Trump ikke ligefrem nede på knæ i samme MSNBC-interview:
- The party will come together. But I don't think it's imperative that the entire party come together. I don't want everybody. I don't even want certain people that were extraordinarily nasty. Let them go their own way.
Der er masser at lave for Trump de kommende uger. Men europæiske medier kan godt lægge deres "Clinton er valgt"-dækning væk. Absolut intet er afgjort i det amerikanske folks valg mellem Trump og Clinton.
Showing posts with label republikansk primærvalg 2016. Show all posts
Showing posts with label republikansk primærvalg 2016. Show all posts
3.4.16
Trump-nederlag i Wisconsin kan give drama på konventet
På tirsdag er der primærvalg i Wisconsin, og meningsmålinger taler et tydeligt sprog:
På den republikanske side vinder Ted Cruz. Trump er cirka syv procentpoint bagud. John Kasich følger langt bagefter på en tredjeplads.
For Trump er det en katastrofe, men for republikanske partiledere en fest.
Sidstnævnte gruppe var begyndt at tro, Trump var ustoppelig. Men Trump har udvist svaghedstegn de seneste uger, og kritikken har været usædvanlig skarp efter en uge, hvor Trump blandt andet formåede at indtage flere forskellige holdninger til abort og støde så godt som alle grupper fra sig på det område.
Taber Trump i Wisconsin, bliver det nemlig meget svært for ham at få de 1.237 delegerede, der skal til for at vinde i første runde på det republikanske partikonvent i midten af juli.
Ryan eller Romney
Og det er her, partiledernes håb stiger. For vinder Trump ikke i første omgang, bliver flere og flere af de i alt 2.472 republikanske delegerede fritstillede. Det betyder, at de kan stemme, på hvem de vil - også kandidater, der slet ikke stillede op i primærvalgene.
Her håber partilederne så på at kunne nominere en kandidat som Paul Ryan, vicepræsidentkandidat i 2012 og nuværende formand for Repræsentanternes Hus. En anden mulighed er 2012-præsidentkandidaten Mitt Romney.
Hvordan Trump og hans tilhængere vil håndtere sådan en udvikling, står hen i det uvisse. Uroligheder på konventet er en mild udgang. En mulig tredjeparti-kampagne fra Trumps side, som vil dele den republikanske vælgermasse i to og sikre den demokratiske kandidats sejr, er en helt anden mulighed.
På den republikanske side vinder Ted Cruz. Trump er cirka syv procentpoint bagud. John Kasich følger langt bagefter på en tredjeplads.
For Trump er det en katastrofe, men for republikanske partiledere en fest.
Sidstnævnte gruppe var begyndt at tro, Trump var ustoppelig. Men Trump har udvist svaghedstegn de seneste uger, og kritikken har været usædvanlig skarp efter en uge, hvor Trump blandt andet formåede at indtage flere forskellige holdninger til abort og støde så godt som alle grupper fra sig på det område.
Taber Trump i Wisconsin, bliver det nemlig meget svært for ham at få de 1.237 delegerede, der skal til for at vinde i første runde på det republikanske partikonvent i midten af juli.
Ryan eller Romney
Og det er her, partiledernes håb stiger. For vinder Trump ikke i første omgang, bliver flere og flere af de i alt 2.472 republikanske delegerede fritstillede. Det betyder, at de kan stemme, på hvem de vil - også kandidater, der slet ikke stillede op i primærvalgene.
Her håber partilederne så på at kunne nominere en kandidat som Paul Ryan, vicepræsidentkandidat i 2012 og nuværende formand for Repræsentanternes Hus. En anden mulighed er 2012-præsidentkandidaten Mitt Romney.
Hvordan Trump og hans tilhængere vil håndtere sådan en udvikling, står hen i det uvisse. Uroligheder på konventet er en mild udgang. En mulig tredjeparti-kampagne fra Trumps side, som vil dele den republikanske vælgermasse i to og sikre den demokratiske kandidats sejr, er en helt anden mulighed.
21.2.16
Bush er ude
South Carolina blev en ny stor triumf for Donald Trump. Han tog næsten en tredjedel af stemmerne og alle delegerede.
Jeb Bush burde som sydstatsmand havde klaret sig fint, men han fik en sølle fjerdeplads. Resultatet? Han har nu trukket sig fra valgkampen.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling for en mand, der i juli sidste år stod med op mod 100 millioner dollars på valgkampskontoen og massiv opbakning fra stærke republikanere.
Men Bush satte sig aldrig igennem. Derfor hoppede kandidater som John Kasich ind i valgkampen. Sammen med Chris Christie og til dels Marco Rubio delte de fire kandidater de moderate stemmer. Dermed kunne Trump sikre sig førstepladserne.
Samtidig er 2016 tydeligvis et år, hvor vælgerne vil have noget helt andet. Vreden mod de etablerede politikere i begge partier er sydende. Så duer det ikke at komme fra et politisk dynasti med en far og en bror som præsident og flere perioder som guvernør i Florida.
2016 var ikke Bushs år. Men han er kun 63. Forsøget kan gøres igen de næste to-tre valg.
Clinton fik latino-støtte
Hos Demokraterne tog Hillary Clinton en meget vigtig sejr i Nevada med 53 procent af stemmerne mod 47 procent til Bernie Sanders.
Margenen er lille, men symbolikken i sejren er afgørende. Clinton viser, hun er stærk i stater med en stor latinobefolkning.
Imens må Sanders erkende, han har svært ved at vinde stater, der ikke er rent hvide som Iowa og New Hampshire.
Det bliver kun værre for Sanders, når supertirsdagen 1. marts kommer med utallige sydstater, der stemmer. Her står Clinton stærkt som en meget populær dame blandt regionens mange sorte demokrater.
14.2.16
Nevada og South Carolina er næste stop på primærvalgsruten
For første gang skilles Demokraternes og Republikanernes veje rent geografisk - men i hvert fald ikke for første gang politisk - lørdag den 20. februar.
Her tager Demokraterne i Nevada ud og sætter krydset ved enten Hillary Clinton eller Bernie Sanders. Imens stemmer Republikanerne i South Carolina mellem et noget mere fyldt kandidatfelt.
Hos Republikanerne ser det ud til at blive endnu en storsejr for Donald Trump oveni succesen i New Hampshire. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit giver Trump 37 procent af stemmerne. Ted Cruz tager 20 procent, Marco Rubio 14 procent og Jeb Bush 9 procent.
Det bliver altså ikke i den stærkt konservative evangeliske stat, at det republikanske establishment slipper af med Donald Trump. Han bliver tværtimod styrket af en ny sejr.
Udfordringer for Cruz
Værre er det for Ted Cruz. South Carolina er stærkt religiøs. Og Ted Cruz baserer hele sin strategi på, at evangeliske vælgere skal bære ham hele vejen til Det Hvide Hus. Hvis de ikke engang vil det i den religiøse sydstat, har han så reelt styrken til at gå hele vejen? Det ser tvivlsomt ud.
Tvivlsomt ser der også ud for establishment-kandidaterne i South Carolina. Marco Rubio og Jeb Bush er langt efter Trump. Og Ohio-guvernør John Kasich håber at blive establishmentets kandidat efter sin stærke andenplads i New Hampshire, men de konservative South Carolina-republikanere tænder ikke på den moderate guvernør. Han ligger endda et godt stykke bag den ellers kuldsejlede kandidat Ben Carson.
Establishmentet får stadig ikke sin ønskede bannerfører. De moderate kandidater fik ellers sammenlagt betydeligt flere stemmer end Trump ved de to foreløbige primærvalg i Iowa og New Hampshire, men hvad nytter det, når de bliver delt ud mellem fire-fem kandidater?
Lige i Nevada
Hos Demokraterne burde Hillary Clinton være sikker på en sejr i Nevada, der har en stor latino-vælgergruppe, som traditionelt er glade for Clinton-familien. Men Bernie Sanders har momentum.
Der er gennemført utroligt få meningsmålinger i delstaten. Den første i flere uger blev offentliggjort i fredags. Her står det lige mellem de to kandidater - 45 procent til hver. Det er et mareridt for Clinton. To nederlag i træk til Sanders gør det demokratiske primærvalg ubehageligt lige for hende.
Her tager Demokraterne i Nevada ud og sætter krydset ved enten Hillary Clinton eller Bernie Sanders. Imens stemmer Republikanerne i South Carolina mellem et noget mere fyldt kandidatfelt.
Hos Republikanerne ser det ud til at blive endnu en storsejr for Donald Trump oveni succesen i New Hampshire. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit giver Trump 37 procent af stemmerne. Ted Cruz tager 20 procent, Marco Rubio 14 procent og Jeb Bush 9 procent.
Det bliver altså ikke i den stærkt konservative evangeliske stat, at det republikanske establishment slipper af med Donald Trump. Han bliver tværtimod styrket af en ny sejr.
Udfordringer for Cruz
Værre er det for Ted Cruz. South Carolina er stærkt religiøs. Og Ted Cruz baserer hele sin strategi på, at evangeliske vælgere skal bære ham hele vejen til Det Hvide Hus. Hvis de ikke engang vil det i den religiøse sydstat, har han så reelt styrken til at gå hele vejen? Det ser tvivlsomt ud.
Tvivlsomt ser der også ud for establishment-kandidaterne i South Carolina. Marco Rubio og Jeb Bush er langt efter Trump. Og Ohio-guvernør John Kasich håber at blive establishmentets kandidat efter sin stærke andenplads i New Hampshire, men de konservative South Carolina-republikanere tænder ikke på den moderate guvernør. Han ligger endda et godt stykke bag den ellers kuldsejlede kandidat Ben Carson.
Establishmentet får stadig ikke sin ønskede bannerfører. De moderate kandidater fik ellers sammenlagt betydeligt flere stemmer end Trump ved de to foreløbige primærvalg i Iowa og New Hampshire, men hvad nytter det, når de bliver delt ud mellem fire-fem kandidater?
Lige i Nevada
Hos Demokraterne burde Hillary Clinton være sikker på en sejr i Nevada, der har en stor latino-vælgergruppe, som traditionelt er glade for Clinton-familien. Men Bernie Sanders har momentum.
Der er gennemført utroligt få meningsmålinger i delstaten. Den første i flere uger blev offentliggjort i fredags. Her står det lige mellem de to kandidater - 45 procent til hver. Det er et mareridt for Clinton. To nederlag i træk til Sanders gør det demokratiske primærvalg ubehageligt lige for hende.
8.2.16
Trump og Sanders står til sejr i New Hampshire
Nu rykker præsidentkandidaterne videre til den bundfrosne delstat New Hampshire for at tage runde to i primærvalgene. Valget er i morgen. Hvad er status på hver side?
Sejr til Sanders
Hos Demokraterne har Bernie Sanders mange fordele i New Hampshire. Blandt de største er, at han er senator fra nabostaten Vermont. Dermed er han et kendt ansigt i staten, hvor det er afgørende, at vælgerne føler, de kender kandidaten. Samtidig er staten 94 procent hvid, og det hjælper Sanders, som mangler opbakning hos minoriteterne.
I Realclearpolitics' vægtede gennemsnit fører Sanders med 55 procent mod 40 til Hillary Clinton.
Hun har derfor haft travlt med at tale forventningerne ned. Så kan hun overleve de 11 dage, der går, før hun kan hente en forventet sejr i Nevada med delstatens store latino-mindretal. Mindretallet er loyale Clinton-støtter.
Mens Bernie Sanders længe har ført stort i New Hampshire, har han i de nationale meningsmålinger ofte været mellem 10 og 20 procentpoint bagud i forhold til Hillary Clinton.
Men de seneste to dage har vi fået to meningsmålinger, som viser, at Clintons forspring er nede på 2-3 procentpoint. Viser flere meningsmålinger samme tendens, er der tale om et bemærkelsesværdigt spring for Sanders, som må give jordskælvsagtige rystelser i Hillary Clintons hovedkvarter.
Sejr til Trump
Hos Republikanerne ser Donald Trump ud til at få sin sejr. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit af meningsmålinger viser, at Trump står til 31 procent af stemmerne i New England-delstaten.
Marco Rubio fik en opblomstring med sin stærke tredjeplads i Iowa. Han er nummer to i delstaten med 16 procent af stemmerne.
Men holder det?
Han havde en katastrofal debat mod de andre kandidater i lørdags, hvor han lavede flere faktuelle fejl og gentog de samme indstuderede sætninger. Sidstnævnte greb en vrissen Chris Christie til sidst fat i og ydmygede Rubio grundigt.
Situationen var rædselsfuld for de Republikanere, der ønsker, at partiet samlet sig om en tredje og moderat kandidat i stedet for Donald Trump eller Ted Cruz. John Kasich, Chris Christie og Jeb Bush er for langt bagude til at rette op på deres valgkamp. Rubio var og er establishment-håbet.
Men er han stærk og dygtig nok? Tvivlen er stigende.
Sejr til Sanders
Hos Demokraterne har Bernie Sanders mange fordele i New Hampshire. Blandt de største er, at han er senator fra nabostaten Vermont. Dermed er han et kendt ansigt i staten, hvor det er afgørende, at vælgerne føler, de kender kandidaten. Samtidig er staten 94 procent hvid, og det hjælper Sanders, som mangler opbakning hos minoriteterne.
I Realclearpolitics' vægtede gennemsnit fører Sanders med 55 procent mod 40 til Hillary Clinton.
Hun har derfor haft travlt med at tale forventningerne ned. Så kan hun overleve de 11 dage, der går, før hun kan hente en forventet sejr i Nevada med delstatens store latino-mindretal. Mindretallet er loyale Clinton-støtter.
Mens Bernie Sanders længe har ført stort i New Hampshire, har han i de nationale meningsmålinger ofte været mellem 10 og 20 procentpoint bagud i forhold til Hillary Clinton.
Men de seneste to dage har vi fået to meningsmålinger, som viser, at Clintons forspring er nede på 2-3 procentpoint. Viser flere meningsmålinger samme tendens, er der tale om et bemærkelsesværdigt spring for Sanders, som må give jordskælvsagtige rystelser i Hillary Clintons hovedkvarter.
Sejr til Trump
Hos Republikanerne ser Donald Trump ud til at få sin sejr. Realclearpolitics' vægtede gennemsnit af meningsmålinger viser, at Trump står til 31 procent af stemmerne i New England-delstaten.
Marco Rubio fik en opblomstring med sin stærke tredjeplads i Iowa. Han er nummer to i delstaten med 16 procent af stemmerne.
Men holder det?
Han havde en katastrofal debat mod de andre kandidater i lørdags, hvor han lavede flere faktuelle fejl og gentog de samme indstuderede sætninger. Sidstnævnte greb en vrissen Chris Christie til sidst fat i og ydmygede Rubio grundigt.
Situationen var rædselsfuld for de Republikanere, der ønsker, at partiet samlet sig om en tredje og moderat kandidat i stedet for Donald Trump eller Ted Cruz. John Kasich, Chris Christie og Jeb Bush er for langt bagude til at rette op på deres valgkamp. Rubio var og er establishment-håbet.
Men er han stærk og dygtig nok? Tvivlen er stigende.
2.2.16
Rubio overrasker i Iowa
Det republikanske establishment havde næsten indstillet sig på enten Donald Trump eller Ted Cruz som partiets præsidentkandidat til valget i november.
Det var absolut ikke med glæde, og frygten var stor for et medfølgende slag fra vælgerne, der ville lamme Republikanerne i årtier frem og føre til intern borgerkrig.
Nu er håbet vækket hos Republikanerne. Marco Rubio, den stærkeste establisment-kandidat, fik et overraskende godt valg i Iowa med 23 procent af stemmerne. Donald Trump blev nummer to med 24 procent, mens Ted Cruz vandt med 28 procent af stemmerne.
Næste republikanske primærvalg er i New Hampshire. Her står Trump stærkt. Men Rubio har tændt establishment-håbet hos Republikanerne.
Hos Demokraterne er sejrherren endnu ikke fundet. Martin O'Malley, den tredje kandidat, har trukket sig. I skrivende stund står de to tilbageværende kandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders helt lige med 49 procent til hver.
Det er Hillary Clinton utvivlsomt mest tilfreds med. Hun undgår et 2008-scenarie, hvor underdog’en vinder over hende, og hun kan nu tåle et næsten sikkert nederlag til Bernie Sanders i New Hampshire. Hendes koalition af minoritetsvælgere står klar til at bære hende videre i Sydstaterne.
Det var absolut ikke med glæde, og frygten var stor for et medfølgende slag fra vælgerne, der ville lamme Republikanerne i årtier frem og føre til intern borgerkrig.
Nu er håbet vækket hos Republikanerne. Marco Rubio, den stærkeste establisment-kandidat, fik et overraskende godt valg i Iowa med 23 procent af stemmerne. Donald Trump blev nummer to med 24 procent, mens Ted Cruz vandt med 28 procent af stemmerne.
Næste republikanske primærvalg er i New Hampshire. Her står Trump stærkt. Men Rubio har tændt establishment-håbet hos Republikanerne.
Hos Demokraterne er sejrherren endnu ikke fundet. Martin O'Malley, den tredje kandidat, har trukket sig. I skrivende stund står de to tilbageværende kandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders helt lige med 49 procent til hver.
Det er Hillary Clinton utvivlsomt mest tilfreds med. Hun undgår et 2008-scenarie, hvor underdog’en vinder over hende, og hun kan nu tåle et næsten sikkert nederlag til Bernie Sanders i New Hampshire. Hendes koalition af minoritetsvælgere står klar til at bære hende videre i Sydstaterne.
1.2.16
Nu går det løs i Iowa
Jeg og utallige andre har skrevet og talt stolpe op og stolpe ned om det amerikanske primærvalg 2016. Nu er det endelig de amerikanske vælgeres tur: I dag lægger Iowa ud med sit Caucus.
Ann Selzer er en berømthed i amerikansk politik-kredse. Hun er kendt for at være den absolut bedste til at lave meningsmålinger i Iowa. Det er en bøvlet stat, for der er ikke tale om et klassisk valg, hvor vælgerne i hemmelighed sætter et kryds og går hjem igen. Her mødes vælgerne i flere timer, debatterer og finder endelig deres yndlingskandidat. Hos Demokraterne foregår det rent fysisk og helt offentligt ved at samle sig i den del af rummet, hvor vælgerne eksempelvis udtrykker deres begejstring for Bernie Sanders. Hos Republikanerne stemmer man hemmeligt efter offentlig debat.
Dermed skal analyseinstitutter forsøge at finde ud af, hvilke vælgere der gider at møde op og bruge flere timer på begivenheden. Og det er Ann Selzer klart bedst til.
Hvordan ser Selzer så på sagerne?
Alt er lige hos Demokraterne
Hos Demokraterne er alt lige mellem de to frontløbere. Hillary Clinton står til 45 procent af stemmerne. Bernie Sanders til 42 procent.
Hillary Clinton vil meget gerne have en sejr eller i det mindste en uafgjort med fra Iowa. I 2008 tabte hun delstaten til Barack Obama, og det blev begyndelsen til slutningen for hendes præsidentkampagne dengang. Clinton ved, Sanders står til en sikker sejr i New Hampshire, der stemmer om ni dage. Hun har ikke lyst til at se Sanders stå som den store sejrherre i medierne helt frem til 20. februar, hvor Nevada med dens store Clinton-venlige latinobefolkning stemmer. Det er farligt længe at ligne en taber.
Den 3. kandidat, Martin O'Malley, står til 3 procent af stemmerne. Han er reelt ligegyldig.
Trump og Rubio stiger - Cruz falder
På Republikanernes side er der sket dramatiske ændringer de seneste par uger. I midten af januar lignede det en sikker sejr for Texas-senator Ted Cruz. De stærkt kristne republikanske primærvælgere var sikkert i lommen hos Cruz, som via sin præstefader mobiliserede præster i alle Iowas valgdistrikter for at få støtterne ned og stemme.
Nu fører Donald Trump med 28 procent af stemmerne. Ted Cruz får 25 procent. Marco Rubio stormer frem og nærmer sig 15 procent af stemmerne.
Donald Trump har en stor føring i New Hampshire, og ligger også godt til i South Carolina. Begge stater stemmer få uger efter Iowa. Vinder Trump alle tre stater, ligner det et scenarie, få troede kunne blive til virkelighed for bare en måned eller to siden: Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat.
Det republikanske establishment kan stadig håbe på Marco Rubio som en for dem acceptabel kompromiskandidat. Spørgsmålet er dog, om hans stigende støtte i Iowa kommer for sent?
Tirsdag morgen dansk tid er vi meget klogere. Lad demokratiet begynde sin tale!
Ann Selzer er en berømthed i amerikansk politik-kredse. Hun er kendt for at være den absolut bedste til at lave meningsmålinger i Iowa. Det er en bøvlet stat, for der er ikke tale om et klassisk valg, hvor vælgerne i hemmelighed sætter et kryds og går hjem igen. Her mødes vælgerne i flere timer, debatterer og finder endelig deres yndlingskandidat. Hos Demokraterne foregår det rent fysisk og helt offentligt ved at samle sig i den del af rummet, hvor vælgerne eksempelvis udtrykker deres begejstring for Bernie Sanders. Hos Republikanerne stemmer man hemmeligt efter offentlig debat.
Dermed skal analyseinstitutter forsøge at finde ud af, hvilke vælgere der gider at møde op og bruge flere timer på begivenheden. Og det er Ann Selzer klart bedst til.
Hvordan ser Selzer så på sagerne?
Alt er lige hos Demokraterne
Hos Demokraterne er alt lige mellem de to frontløbere. Hillary Clinton står til 45 procent af stemmerne. Bernie Sanders til 42 procent.
Hillary Clinton vil meget gerne have en sejr eller i det mindste en uafgjort med fra Iowa. I 2008 tabte hun delstaten til Barack Obama, og det blev begyndelsen til slutningen for hendes præsidentkampagne dengang. Clinton ved, Sanders står til en sikker sejr i New Hampshire, der stemmer om ni dage. Hun har ikke lyst til at se Sanders stå som den store sejrherre i medierne helt frem til 20. februar, hvor Nevada med dens store Clinton-venlige latinobefolkning stemmer. Det er farligt længe at ligne en taber.
Den 3. kandidat, Martin O'Malley, står til 3 procent af stemmerne. Han er reelt ligegyldig.
Trump og Rubio stiger - Cruz falder
På Republikanernes side er der sket dramatiske ændringer de seneste par uger. I midten af januar lignede det en sikker sejr for Texas-senator Ted Cruz. De stærkt kristne republikanske primærvælgere var sikkert i lommen hos Cruz, som via sin præstefader mobiliserede præster i alle Iowas valgdistrikter for at få støtterne ned og stemme.
Nu fører Donald Trump med 28 procent af stemmerne. Ted Cruz får 25 procent. Marco Rubio stormer frem og nærmer sig 15 procent af stemmerne.
Donald Trump har en stor føring i New Hampshire, og ligger også godt til i South Carolina. Begge stater stemmer få uger efter Iowa. Vinder Trump alle tre stater, ligner det et scenarie, få troede kunne blive til virkelighed for bare en måned eller to siden: Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat.
Det republikanske establishment kan stadig håbe på Marco Rubio som en for dem acceptabel kompromiskandidat. Spørgsmålet er dog, om hans stigende støtte i Iowa kommer for sent?
Tirsdag morgen dansk tid er vi meget klogere. Lad demokratiet begynde sin tale!
25.1.16
Så er der en uge til Iowa
Da Barack Obama for fire år siden blev indsat i hans anden valgperiode, begyndte diskussionerne allerede: Hvem vinder primærvalgene i 2016?
Flere års diskussion, politisk vanvid og begejstring, utallige timers snak fra kommentatorer og mange millioner dollars senere er vi nu endelig ved at nærme os det punkt, hvor vælgerne rent faktisk kan give udtryk for deres mening:
1. februar 2016 er der primærvalg i Iowa.
Presset Sanders
På demokraternes side er Bernie Sanders mere presset end Hillary Clinton. Sanders ved, han har brug for sejre i de to første primærvalg i Iowa og New Hampshire. For i de følgende stater - South Carolina, Nevada og ikke mindst en bunke sydstater 1. marts - står Hillary Clinton ualmindeligt stærkt takket være opbakning blandt sorte og latinovælgere.
Taber Sanders de første to stater, vil han få umådeligt svært ved at udfordre Clinton. Vinder han, vil han få det momentum, der måske er nok til at bryde Clintons dominans i de følgende stater, og så er demokraternes primærvalg åbent.
En vægtet gennemsnit af meningsmålingerne fra Realclearpolitics viser, at Hillary Clinton står til 48 procent af stemmerne i Iowa mod 41 procent til Sanders.
Trump og Cruz
Iowas republikanske primærvælgere er meget religiøse og meget hvide. Der er altså ingen minoriteter at tage hensyn til, men derimod gælder det om at hæve korset. Det har Ted Cruz styr på, for i næsten alle Iowas valgdistrikter har han - med stor hjælp fra præstefaderen - sikret sig, at lokale præster styrer den lokale flok i retning af ham. Det kan vise sig udslagsgivende.
Det vægtede gennemsnit for Republikanerne fra Realclearpolitics viser, at Donald Trump fører med 31 procent af stemmerne. Ted Cruz står til 25 procent. Marco Rubio runder top tre af med 11 procent.
Vinder Trump i Iowa, vinder han sandsynligvis også i New Hampshire, hvor han står til 32 procent af stemmerne, mens nærmeste forfølger i form af Ohio-guvernør John Kasich har 12 procent af stemmerne.
Kan Trump så stoppes? Ja, men nok kun af den særdeles konservative Ted Cruz. Hans strategi er at satse massivt på de sydstater, der stemmer på Supertirsdagen 1. marts.
Spændingen og intensiteten vil være massiv den kommende uge, og Iowas indbyggere kan forvente masser af tryk på dørklokkerne og tv-reklamer i hvert et ledigt minut på kanalerne. Mon ikke mange indbyggere glæder sig til, at cirkusset flytter til New Hampshire?
Flere års diskussion, politisk vanvid og begejstring, utallige timers snak fra kommentatorer og mange millioner dollars senere er vi nu endelig ved at nærme os det punkt, hvor vælgerne rent faktisk kan give udtryk for deres mening:
1. februar 2016 er der primærvalg i Iowa.
Presset Sanders
På demokraternes side er Bernie Sanders mere presset end Hillary Clinton. Sanders ved, han har brug for sejre i de to første primærvalg i Iowa og New Hampshire. For i de følgende stater - South Carolina, Nevada og ikke mindst en bunke sydstater 1. marts - står Hillary Clinton ualmindeligt stærkt takket være opbakning blandt sorte og latinovælgere.
Taber Sanders de første to stater, vil han få umådeligt svært ved at udfordre Clinton. Vinder han, vil han få det momentum, der måske er nok til at bryde Clintons dominans i de følgende stater, og så er demokraternes primærvalg åbent.
En vægtet gennemsnit af meningsmålingerne fra Realclearpolitics viser, at Hillary Clinton står til 48 procent af stemmerne i Iowa mod 41 procent til Sanders.
Trump og Cruz
Iowas republikanske primærvælgere er meget religiøse og meget hvide. Der er altså ingen minoriteter at tage hensyn til, men derimod gælder det om at hæve korset. Det har Ted Cruz styr på, for i næsten alle Iowas valgdistrikter har han - med stor hjælp fra præstefaderen - sikret sig, at lokale præster styrer den lokale flok i retning af ham. Det kan vise sig udslagsgivende.
Det vægtede gennemsnit for Republikanerne fra Realclearpolitics viser, at Donald Trump fører med 31 procent af stemmerne. Ted Cruz står til 25 procent. Marco Rubio runder top tre af med 11 procent.
Vinder Trump i Iowa, vinder han sandsynligvis også i New Hampshire, hvor han står til 32 procent af stemmerne, mens nærmeste forfølger i form af Ohio-guvernør John Kasich har 12 procent af stemmerne.
Kan Trump så stoppes? Ja, men nok kun af den særdeles konservative Ted Cruz. Hans strategi er at satse massivt på de sydstater, der stemmer på Supertirsdagen 1. marts.
Spændingen og intensiteten vil være massiv den kommende uge, og Iowas indbyggere kan forvente masser af tryk på dørklokkerne og tv-reklamer i hvert et ledigt minut på kanalerne. Mon ikke mange indbyggere glæder sig til, at cirkusset flytter til New Hampshire?
9.1.16
Cruz angriber indvandring i skarp reklame
Den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz har leveret en politisk tv-reklame, der meget vel kan blive årets reklame i præsidentvalgkampen.
Reklamen fokuserer på en unavngiven flod – der nok skal symbolisere Rio Grande mellem Mexico og USA – hvor indvandrere er på vej over vandet.
Men der er ikke tale om forhutlede indvandrere. Derimod er det kvinder i høje hæle og mænd med attachétasken under armen.
Målet er at fremstille den venstreorienterede elites hykleri. Hvis det var bankfolk, journalister og advokater, som krydsede grænsen og pressede lønningerne ned, ville de faggrupper bekæmpe indvandring med næb og kløer.
Men de har ikke noget imod de nuværende indvandrere, som tager ufaglærte amerikanske job. Og dermed er de også ligeglade med de ufaglærte amerikanere, som må gå arbejdsløse.
Budskabet er, at Cruz vil beskytte grænserne og den amerikanske arbejder. Samtidig udnytter Cruz muligheden for at lange ud efter det, Republikanerne opfatter som en venstreorienteret medieelite uden forbindelse til den jævne amerikaner. Mange fluer med et smæk: Set fra det perspektiv er reklamen genial.
Reklamen fokuserer på en unavngiven flod – der nok skal symbolisere Rio Grande mellem Mexico og USA – hvor indvandrere er på vej over vandet.
Men der er ikke tale om forhutlede indvandrere. Derimod er det kvinder i høje hæle og mænd med attachétasken under armen.
Målet er at fremstille den venstreorienterede elites hykleri. Hvis det var bankfolk, journalister og advokater, som krydsede grænsen og pressede lønningerne ned, ville de faggrupper bekæmpe indvandring med næb og kløer.
Men de har ikke noget imod de nuværende indvandrere, som tager ufaglærte amerikanske job. Og dermed er de også ligeglade med de ufaglærte amerikanere, som må gå arbejdsløse.
Budskabet er, at Cruz vil beskytte grænserne og den amerikanske arbejder. Samtidig udnytter Cruz muligheden for at lange ud efter det, Republikanerne opfatter som en venstreorienteret medieelite uden forbindelse til den jævne amerikaner. Mange fluer med et smæk: Set fra det perspektiv er reklamen genial.
7.12.15
Truer en ny Goldwater Republikanerne?
1960'erne var et tumultarisk årti for USA. Præsident John F. Kennedy blev skudt. Borgerrettighedsbevægelsen splittede amerikanerne. Og en Vietnam-krig begyndte at få landet til at tvivle på sig selv og sin rolle i verden.
Med en kuffert fyldt af traumer gik landet således til valg i 1964. Vælgerne afgjorde, om Kennedys vicepræsident Lyndon B. Johnson skulle fortsætte, eller om den næsten libertarianske republikanske kandidat Barry Goldwater skulle overtage Det Hvide Hus.
Resultatet blev en massiv jordsskredssejr til Johnson. Goldwater var ganske simpelt for rabiat, har mange historikere senere argumenteret for.
Nej, det bliver ikke som 1964
Nu mener politiske eksperter, at Republikanerne risikerer et nyt Goldwater-nederlag, hvis partiet nominerer Ted Cruz eller Donald Trump. De to kandidater bliver næppe favoritter mod den sandsynlige demokratiske kandidat Hillary Clinton, men et massivt nederlag er faktisk ret usandsynligt.
For det første var Johnson i 1964 siddende præsident og voldsomt populær. I 2016 er der ingen vellidt, siddende præsident at konkurrere mod.
I 1964 var den moderate fløj hos Republikanerne - dengang kaldet "Eisenhower-fløjen" - stærk, og den var ikke begejstret for Goldwater. I dagens polariserede USA vil alle Republikanerne støtte op om præsidentkandidaten, uanset hvem partiet nominerer. Et konkret eksempel på det er den moderate republikanske senator John McCain, der åbent har erklæret, at han er uenig med Donald Trump på mange områder. Men han vil støtte ham, hvis Trump bliver nomineret.
Vigtigst af alt og netop på grund af den politiske polarisering i USA er et jordskredsnederlag som i 1964 simpelthen ikke muligt. Antallet af svingvælgere er lavere end nogensinde, og en stor del af amerikanerne bakker op om deres parti uanset hvad. Derfor er bundniveauet for, hvor mange der stemmer republikansk, så højt, at 1964 ikke gentager sig.
Konservativ bølge
I øvrigt er Goldwaters nederlag i 1964 ikke længere symbolet på en republikansk politiker, der var alt for langt væk fra "Mainstream America." I dag er det bredt anerkendt, at Goldwater startede en politisk bølge, der til sidst skyllede Ronald Reagan ind i Det Hvide Hus og fik Demokraterne til at kopiere hans politik helt frem til Barack Obamas indsættelse som præsident i januar 2009.
Med en kuffert fyldt af traumer gik landet således til valg i 1964. Vælgerne afgjorde, om Kennedys vicepræsident Lyndon B. Johnson skulle fortsætte, eller om den næsten libertarianske republikanske kandidat Barry Goldwater skulle overtage Det Hvide Hus.
Resultatet blev en massiv jordsskredssejr til Johnson. Goldwater var ganske simpelt for rabiat, har mange historikere senere argumenteret for.
Nej, det bliver ikke som 1964
Nu mener politiske eksperter, at Republikanerne risikerer et nyt Goldwater-nederlag, hvis partiet nominerer Ted Cruz eller Donald Trump. De to kandidater bliver næppe favoritter mod den sandsynlige demokratiske kandidat Hillary Clinton, men et massivt nederlag er faktisk ret usandsynligt.
For det første var Johnson i 1964 siddende præsident og voldsomt populær. I 2016 er der ingen vellidt, siddende præsident at konkurrere mod.
I 1964 var den moderate fløj hos Republikanerne - dengang kaldet "Eisenhower-fløjen" - stærk, og den var ikke begejstret for Goldwater. I dagens polariserede USA vil alle Republikanerne støtte op om præsidentkandidaten, uanset hvem partiet nominerer. Et konkret eksempel på det er den moderate republikanske senator John McCain, der åbent har erklæret, at han er uenig med Donald Trump på mange områder. Men han vil støtte ham, hvis Trump bliver nomineret.
Vigtigst af alt og netop på grund af den politiske polarisering i USA er et jordskredsnederlag som i 1964 simpelthen ikke muligt. Antallet af svingvælgere er lavere end nogensinde, og en stor del af amerikanerne bakker op om deres parti uanset hvad. Derfor er bundniveauet for, hvor mange der stemmer republikansk, så højt, at 1964 ikke gentager sig.
Konservativ bølge
I øvrigt er Goldwaters nederlag i 1964 ikke længere symbolet på en republikansk politiker, der var alt for langt væk fra "Mainstream America." I dag er det bredt anerkendt, at Goldwater startede en politisk bølge, der til sidst skyllede Ronald Reagan ind i Det Hvide Hus og fik Demokraterne til at kopiere hans politik helt frem til Barack Obamas indsættelse som præsident i januar 2009.
30.11.15
Marco Rubio klar i Dirty Harry-stil.
Frygt. Rædsel. Og terror.
Så enkelt kan Florida-senator og republikansk præsidentkandidat Marco Rubios først tv-reklame beskrives.
Mens en dyster og truende underlægningsmusik spiller, erklærer Rubio islamisk terror som den største trussel for USA. Hvad der skete i Paris, kan ske her, og der er ingen moderat løsning:
Enten vinder vi.
Eller også vinder de.
Hvordan vælgerne tager imod Dirty Harry-retorikken, må vi vente at se på. Men republikanske primærvælgere kan sagtens bide på.
Bemærk i øvrigt, hvordan brugerne selv i disse massive SoMe-tider ikke kan kommentere videoen. Republikanernes manglende omfavnelse af unge vælgere fortsætter tydeligvis.
Mange mener, at Marco Rubio er det republikanske etablissements favorit som partiets præsidentkandidat. Han er ung, karismatisk, latino og er mere spiselig for moderate vælgere end Ted Cruz eller Donald Trump. Det er dog stadig op mod 20 procentpoint op til Trump i det republikanske primærvalg, så der er brug for skarpe reklamer.
Så enkelt kan Florida-senator og republikansk præsidentkandidat Marco Rubios først tv-reklame beskrives.
Mens en dyster og truende underlægningsmusik spiller, erklærer Rubio islamisk terror som den største trussel for USA. Hvad der skete i Paris, kan ske her, og der er ingen moderat løsning:
Enten vinder vi.
Eller også vinder de.
Hvordan vælgerne tager imod Dirty Harry-retorikken, må vi vente at se på. Men republikanske primærvælgere kan sagtens bide på.
Bemærk i øvrigt, hvordan brugerne selv i disse massive SoMe-tider ikke kan kommentere videoen. Republikanernes manglende omfavnelse af unge vælgere fortsætter tydeligvis.
Mange mener, at Marco Rubio er det republikanske etablissements favorit som partiets præsidentkandidat. Han er ung, karismatisk, latino og er mere spiselig for moderate vælgere end Ted Cruz eller Donald Trump. Det er dog stadig op mod 20 procentpoint op til Trump i det republikanske primærvalg, så der er brug for skarpe reklamer.
26.10.15
Jeb Bush vakler
- Vi har haft nok Bush'er.
Sådan lød dommen fra Barbara Bush, mor til Jeb Bush og George W. Bush og gift med George H. W. Bush, da rygterne begyndte at svirre om, at den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush ville gå efter præsidentposten.
Måske mor har ret?
I hvert fald meldte Jeb Bush forleden ud, at han fyrede en del af sin valgstab og en anden del må ned i løn. Reaktionen kommer oven på elendige meningsmålinger både nationalt og ikke mindst i de første delstater med primærvalg, hvor Jeb Bush roder rundt på 6. og 7. pladser.
Det havde han absolut ikke forestillet sig, da han trådte ind i valgkampen. Han forventede derimod en nominering på et sølvfad mod lette modstandere som Donald Trump, Ben Carson og Carly Fiorina. Kandidater, der nu få måneder før de første afstemninger, er klart foran Bush.
Donorerne havde heller ikke forventet udviklingen. Bush indsamlede let næsten 100 millioner dollars i donationer, fordi Republikanernes etablissement forventede en sejr uden den store indsats.
Toast
Nu begynder donationerne at bevæge sig andre steder hen. Det konservative medie National Review er ikke i tvivl: Jeb bush is toast.
Måske er Bush-familien ikke klar til politik anno 2015. I hvert fald afleverede Jeb Bush et bittert citat til The New York Times i fredags:
- I've got a lot of really cool things I could do other than sit around, being miserable, listening to people demonize me and me feeling compelled to demonize them. That is a joke. Elect Trump if you want that.
Far George H. W. Bush fulgte op i samme avis i lørdags:
- I cannot understand how Trump can still be taken seriously.
I sin tid vil rygterne vide, at Barbara Bush bemærkede, at det var "den forkerte søn", der blev valgt i 2000. Det var altid Jeb Bush, familien havde forestillet sig som præsident. Men som tingene ser ud nu, burde Jeb have lyttet til mors råd. Mor ved som bekendt altid bedst.
23.8.15
Chris Christie synker mod bunden
TABT FAVORITROLLE: For få år siden mente mange, at Chris Christie, republikansk guvernør i den ellers demokratiske delstat New Jersey, var Republikanernes bedste bud på en præsidentkandidat til 2016-valget. Siden kom Ohio-guvernør John Kasich i almindelighed og tv-stjernen og milliardæren Donald Trump i særdeleshed ind og spændte ben.
Trump tog rollen som New Yorker-kandidaten, der siger "sandheden," mens Kasich appellerer til moderate republikanere, der ønsker en kandidat med erfaring udi udøvende magt.
Imens har Christie gjort alt det, han egentlig skal. Han klarede sig godt i den store debat for nogle uger siden, han har gennemført 59 events og 17 politiske møder i delstaten New Hampshire, og han har købt reklamer for millioner.
Resultatet: Tre procent af de republikanske primærvælgere støtter Christie.
Dermed er han nummer 11 blandt de republikanske kandidater og får som det ser ud lige nu ikke plads i den kommende debat mellem de ti førende republikanske kandidater 16. september. Det vil være en katastrofe for Christie.
Tingene kørte allerede skævt for Christie, før han meldte sin præsidentambition officielt ud. Han er guvernør i New Jersey, og her fik han skylden for at blokere trafikken i en by regeret af en borgmester, der ofte lagde sig ud med guvernøren. Christie afviser stadig, at ansvaret for embedsmisbruget ligger hos ham, men sagen har klart skadet ham.
Optimisme hos de ansatte
Christies valgkampshold bevarer dog - naturligt nok- optimismen.
Mike DuHaime er Christies topstrateg, og han har en god følelse om de fremskridt, Christie angiveligt laver i New Hampshire.
- Since announcing, the Governor’s favorable ratio continues to rise in New Hampshire, a leading indicator of support. In the average public polls that measure image ratings, the Governor’s favorable rating has improved by 10 points in New Hampshire over the three months prior to his announcement, forklarer DuHaime i en email til Politico.
Også kommunikationschef Samantha Smith har troen intakt:
- He’ll continue to have a really aggressive political and fundraising schedule over the next month just like he has over the last month as a declared candidate and he’ll continue to do that in New Hampshire, Iowa, and South Carolina.
Trump tog rollen som New Yorker-kandidaten, der siger "sandheden," mens Kasich appellerer til moderate republikanere, der ønsker en kandidat med erfaring udi udøvende magt.
Imens har Christie gjort alt det, han egentlig skal. Han klarede sig godt i den store debat for nogle uger siden, han har gennemført 59 events og 17 politiske møder i delstaten New Hampshire, og han har købt reklamer for millioner.
Resultatet: Tre procent af de republikanske primærvælgere støtter Christie.
Dermed er han nummer 11 blandt de republikanske kandidater og får som det ser ud lige nu ikke plads i den kommende debat mellem de ti førende republikanske kandidater 16. september. Det vil være en katastrofe for Christie.
Tingene kørte allerede skævt for Christie, før han meldte sin præsidentambition officielt ud. Han er guvernør i New Jersey, og her fik han skylden for at blokere trafikken i en by regeret af en borgmester, der ofte lagde sig ud med guvernøren. Christie afviser stadig, at ansvaret for embedsmisbruget ligger hos ham, men sagen har klart skadet ham.
Optimisme hos de ansatte
Christies valgkampshold bevarer dog - naturligt nok- optimismen.
Mike DuHaime er Christies topstrateg, og han har en god følelse om de fremskridt, Christie angiveligt laver i New Hampshire.
- Since announcing, the Governor’s favorable ratio continues to rise in New Hampshire, a leading indicator of support. In the average public polls that measure image ratings, the Governor’s favorable rating has improved by 10 points in New Hampshire over the three months prior to his announcement, forklarer DuHaime i en email til Politico.
Også kommunikationschef Samantha Smith har troen intakt:
- He’ll continue to have a really aggressive political and fundraising schedule over the next month just like he has over the last month as a declared candidate and he’ll continue to do that in New Hampshire, Iowa, and South Carolina.
10.8.15
John Kasichs stjerne stiger
REPUBLIKANERNE: Donald Trump satte sig på meget af medieopmærksomheden efter sidste uges republikanske debate
En anden kandidat fik dog også positiv opmærksomhed: John Kasich.
Kasich er republikansk guvernør i den store og vigtige svingstat Ohio. Han blev valgt første gang i 2010 og genvalgt i 2014. Nu vil han være præsident.
Han ligger lavt i de nationale meningsmålinger, men medieeliten og toppen af poppen hos Republikanerne har længe haft et godt øje til Kasich. Han er forholdsvis moderat og ganske folkelig i hans talemåde trods et udseende som en lettere udslidt gymnasielærer.
Han kom knap og nap med blandt de ti mest populære republikanere og dermed med i debatten. Næst efter Trump sikrede han sig mest opmærksomhed for skarpe svar og gode jokes. Andre etablerede kandidater som Jeb Bush eller Scott Walker er blevet mere opmærksomme på truslen fra Kasich.
Ruller succesbølgen?
Kasich bygger nu videre på succesen ved for første gang at deltage i en række interviews og talkshows på nationalt plan. Derefter bliver søgelyset rettet ind mod delstaten New Hampshire, hvor Kasich mener, at hans moderate konservatisme passer godt ind. Han besøger delstaten ofte, og mange stærke republikanske kræfter i delstaten, som eksempelvis tidligere senator John Sununu, bakker op om Kasich.
En Kasich-støttegruppe, "New Day for America," sparker gang i en reklamekampagne i delstaten til fire millioner dollars. Det er ingen andre kandidater begyndt på her næsten et halvt år før valgdagen.
Vejen til Det Hvide Hus er dog lang for Kasich. Mens Donald Trump nok skal implodere inden længe, har en stærk konkurrent som Jeb Bush indsamlet ti gange flere penge end Kasich. Samtidig kan andre kandidater, der lige nu er langt bagud i meningsmålingerne, som eksempelvis Carly Fiorina, hugge løs af hans vælgerbase.
Kasich skal fremhæve sin jævne baggrund som søn af en henholdsvis kroatisk og tjekkisk indvandrer, hvor faderen arbejdede som postbud. Den slags er mere populært i USA end højtuddannede akademikere fra millionærfamilier (læs: Jeb Bush). Politisk kan Kasich med stolthed fremvise sit arbejde i 1990'erne for at få et føderalt budget i balance. Han var en nøglespiller i den indsats som formand for Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.
En anden kandidat fik dog også positiv opmærksomhed: John Kasich.
Kasich er republikansk guvernør i den store og vigtige svingstat Ohio. Han blev valgt første gang i 2010 og genvalgt i 2014. Nu vil han være præsident.
Han ligger lavt i de nationale meningsmålinger, men medieeliten og toppen af poppen hos Republikanerne har længe haft et godt øje til Kasich. Han er forholdsvis moderat og ganske folkelig i hans talemåde trods et udseende som en lettere udslidt gymnasielærer.
Han kom knap og nap med blandt de ti mest populære republikanere og dermed med i debatten. Næst efter Trump sikrede han sig mest opmærksomhed for skarpe svar og gode jokes. Andre etablerede kandidater som Jeb Bush eller Scott Walker er blevet mere opmærksomme på truslen fra Kasich.
Ruller succesbølgen?
Kasich bygger nu videre på succesen ved for første gang at deltage i en række interviews og talkshows på nationalt plan. Derefter bliver søgelyset rettet ind mod delstaten New Hampshire, hvor Kasich mener, at hans moderate konservatisme passer godt ind. Han besøger delstaten ofte, og mange stærke republikanske kræfter i delstaten, som eksempelvis tidligere senator John Sununu, bakker op om Kasich.
En Kasich-støttegruppe, "New Day for America," sparker gang i en reklamekampagne i delstaten til fire millioner dollars. Det er ingen andre kandidater begyndt på her næsten et halvt år før valgdagen.
Vejen til Det Hvide Hus er dog lang for Kasich. Mens Donald Trump nok skal implodere inden længe, har en stærk konkurrent som Jeb Bush indsamlet ti gange flere penge end Kasich. Samtidig kan andre kandidater, der lige nu er langt bagud i meningsmålingerne, som eksempelvis Carly Fiorina, hugge løs af hans vælgerbase.
Kasich skal fremhæve sin jævne baggrund som søn af en henholdsvis kroatisk og tjekkisk indvandrer, hvor faderen arbejdede som postbud. Den slags er mere populært i USA end højtuddannede akademikere fra millionærfamilier (læs: Jeb Bush). Politisk kan Kasich med stolthed fremvise sit arbejde i 1990'erne for at få et føderalt budget i balance. Han var en nøglespiller i den indsats som formand for Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.
22.6.15
Jeb Bush mod Marco Rubio - lærlingen går op imod mentoren
SYDSTATSDRAMA: Der er nærmest tale om nabokrig og lærlingens kamp mod sin mentor, når de republikanske præsidentkandidater Marco Rubio og Jeb Bush kæmper om hjemstatens og den hjemlige kreds' gunst.
Begge har Florida som hjemstat. De bor fem minutter fra hinanden i nabobyer. De har et langvarigt forhold som allierede og mentor/lærling. Og så kæmper de om at få opbakning i den meget vigtige valgkreds Miami-Dade.
Nogle vælgere ser gerne, at ungdommen nu får som fortjent. De ønsker at skubbe Rubio, som mange af dem så køre rundt på cykel i kvarteret som barn, hele vejen til Det Hvide Hus. Andre mener, Rubio ikke har ventet på, at det blev "hans tur." Turen burde gå til Jeb Bush, som byggede Det Republikanske Parti op fra grunden i Miami-Dade i 1980'erne.
Læs om rivaliseringen her.
Begge har Florida som hjemstat. De bor fem minutter fra hinanden i nabobyer. De har et langvarigt forhold som allierede og mentor/lærling. Og så kæmper de om at få opbakning i den meget vigtige valgkreds Miami-Dade.
Nogle vælgere ser gerne, at ungdommen nu får som fortjent. De ønsker at skubbe Rubio, som mange af dem så køre rundt på cykel i kvarteret som barn, hele vejen til Det Hvide Hus. Andre mener, Rubio ikke har ventet på, at det blev "hans tur." Turen burde gå til Jeb Bush, som byggede Det Republikanske Parti op fra grunden i Miami-Dade i 1980'erne.
Læs om rivaliseringen her.
18.5.15
Bush giver Bush problemer
BRØDRE: Spørgsmålet måtte komme: Hvad mener den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush om sin storebror, George W. Bushs, krig i Irak?
Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.
Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.
Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."
Det blev kritikken ikke mindre af.
Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."
Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?
Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,
Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.
- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.
Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.
Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:
- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.
Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.
Distance nødvendig
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.
Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.
Spørgsmålet kom. Og der blev også svaret - på tre forskellige måder.
Først lød svaret, at med den viden, vi har i dag, ville han også have invaderet Irak.
Senere på ugen efter massiv kritik ændrede Jeb Bush svaret i Sean Hannitys radioprogram. Nu "vidste han det ikke" og syntes i øvrigt, det var et "hypotetisk spørgsmål."
Det blev kritikken ikke mindre af.
Sidst på ugen blev svaret så, at i bagklogskabens lys ville han "ikke have invaderet Irak."
Jeb Bush og hans rådgivere kan umuligt have været i tvivl om, at spørgsmålet kom. Hvorfor blev det så håndteret så katastrofalt?
Svaret er ikke nødvendigvis en upopulær neokonservativ holdning, som Jeb Bush forsøger at holde skjult. Svaret kan vare noget så universalt som broderlig kærlighed,
Angiveligt har Bush-brødrene ikke noget tæt forhold. Men de er familie, og Jeb Bush er loyal.
- I love my brother. He is a man of integrity, courage, and honor, and during incredibly challenging times he kept us safe, lød det fra Jeb Bush ved republikanernes konvent i 2012.
Det varnoget nær eneste positive ord, der blev sagt om George W. Bush under det fire dage lange konvent.
Det tætteste Jeb Bush før er kommet på kritik af sin brors Irak-politik lød således:
- There were mistakes in Iraq for sure, yet his decision to surge troops to Iraq in 2007 is one of the most heroic acts of courage politically that any president’s done.
Ikke ligefrem sønderlemmende angreb. Ellers har kritikken højest været, at Jeb Bush er "yngre" og "ser bedre ud" end sin storebror.
Distance nødvendig
Det er naturligvis prisværdigt at holde af familien. Men det er også Jeb Bushs største udfordring, at vælgerne frygter en "tredje valgperiode" for Bush-familien. Han har den absolut højeste andel vælgere, der på forhånd er negative over for ham - 48 procent.
Vil Jeb Bush have præsidentembedet, bliver han nødt til at distancere sig fra sin bror på nogle områder. Det gælder især Irak-krigen, hvis popularitet er nogenlunde på samme niveau som ebola. Men det skal gøres med finesse. Særligt de evangeliske vælgere er stadig glade for George W. Bush, og dem kan lillebroderen ikke undvære i primærvalgene.
11.5.15
Bush går i korstog mod Obama
RELIGION: Jeb Bush har problemer. Religiøse problemer.
Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.
Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.
- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.
Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.
Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.
- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.
Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.
Den kristne højrefløj kan ikke lide den republikanske præsidentkandidat. Den første delstat med primærvalg, Iowa, har en god bunke religiøse vælgere. Her står Jeb Bush til en syvendeplads og fem procent af stemmerne.
Et sådant resultat kan afspore Bushs præsidentdrømme længe før endestationen "Det Hvide Hus." Derfor gør Bush allerede nu, hvad han kan for at få i hvert en anelse flere stemmer blandt de kristne vælgere. Et eksempel på det så vi i lørdags, hvor Jeb Bush holdt tale på Liberty University i Virginia. Universitetet er USA's største erklærede kristne universitet.
- As usual, the present administration is supporting the use of coercive federal power. What should be easy calls in favor of religious freedom have instead become an aggressive stance against it. Somebody here is being small-minded and intolerant, and it sure isn’t the nuns, ministers, and laymen and women who ask only to live and practice their faith. Federal authorities are demanding obedience in complete disregard of religious conscience – and in a free society, the answer is 'No', lød det fra Bush.
Årsagen til udfaldet mod Obama er en lov, som delstaten Indiana med den republikanske guvernør Mike Pence i spidsen vedtog tidligere på året. Ifølge kritikerne, som Obama tilhører, gør loven det muligt for forretninger at afvise homoseksuelle kunder. Bush og kompagni mener, loven blot gør det muligt for religiøse at følge deres overbevisning. Derfor er de gået til angreb på den føderale regering, der forsøger at stoppe Indiana-loven.
Næstekærlighed frem for velfærdsstat
Bush fortsatte talen med at slå på, at kristen næstekærlighed er meget mere værdifuld for samfundet end Demokraternes velfærdsstat.
- Every day in the life of this nation, uncounted people are comforting the lonely, aiding the ill and discouraged, serving the weak and innocent, giving hope to the prisoner, and in every way they know, loving mercy and living with integrity. And all of that doesn’t happen by chance either, or because anyone has ordered it, or because there’s a federal program for it. The endless work of Christian charity in America is what free people do when they have good news to share. It’s how free people live when they have a living faith.
Om det giver genlyd hos de republikanske primærvælgere er mere usikkert. De har allerede en lang række kandidater at vælge imellem, som mere troværdigt og gennem hele deres karriere har kæmpet den kristne sag. Eksempler tæller Ted Cruz, Mike Huckabee og Ben Carson.
12.4.15
Så ruller Hillary
KANDIDAT: Med Rand Paul og Ted Cruz har Republikanernes deres to første officielle præsidentkandidater i spil på arenaen.
I dag får Demokraterne deres første, og det er meget lidt overraskende Hillary Clinton.
Men hvordan sikrer en politiker med årtiers Washington-erfaring sig det eftertragtede stempel "jeg er ligesom jer, og jeg er en Washington-outsider?"
Kampagnestrategien er indtil videre at undgå massemøder med flere tusinde tilhængere, endnu flere tusinde balloner og masser af musik og show. Clinton offentliggør sit kandidatur i dag via Twitter og en enkelt video med økonomiske budskaber. Næste uge står på små møder i dagligstuer og køkkener med vælgere, der kan tælles på to hænder.
Succes
Rækker det virkelig i et USA med 235 millioner mulige vælgere?
Ja, for Clinton har haft succes med strategien før.
I 2000 stillede Clinton op til valget som senator for delstaten New York. Hun havde ingen forbindelser eller større kendskab til staten, og kritikken var hård: Hun kender os ikke, og hun er bare en elitær politiker-kone fra den føderale hovedstad.
Men hun tog rundt på diners og ind i folks stuer. Det gav gevinst.
- It became a two-way conversation that impressed voters not by just what she said, but by how intently she listened. That’s something that has worked before and it’ll work again., siger Jay Jacobs til The Washington Post. Han var dengang formand for det demokratiske parti i New York.
Idéen med de små møder er at vise, Clinton kan tale med jævne amerikanere og forstår deres problemer. Samtidig vil Clinton vise sine evner som problemknuser og som korsfarer for underklassen og den svækkede middelklasse i USA.
I øvrigt får Republikanerne en tredje kandidat oveni Cruz og Paul: Senator Marco Rubio fra Florida. Han tror på en mere klassisk valgkampstart. Mandag vil han holde tale for tusindvis af tilhængere i Miami.
Senest til januar og februar 2016 ved vi, hvilken strategi der bærer mest frugt.
I dag får Demokraterne deres første, og det er meget lidt overraskende Hillary Clinton.
Men hvordan sikrer en politiker med årtiers Washington-erfaring sig det eftertragtede stempel "jeg er ligesom jer, og jeg er en Washington-outsider?"
Kampagnestrategien er indtil videre at undgå massemøder med flere tusinde tilhængere, endnu flere tusinde balloner og masser af musik og show. Clinton offentliggør sit kandidatur i dag via Twitter og en enkelt video med økonomiske budskaber. Næste uge står på små møder i dagligstuer og køkkener med vælgere, der kan tælles på to hænder.
Succes
Rækker det virkelig i et USA med 235 millioner mulige vælgere?
Ja, for Clinton har haft succes med strategien før.
I 2000 stillede Clinton op til valget som senator for delstaten New York. Hun havde ingen forbindelser eller større kendskab til staten, og kritikken var hård: Hun kender os ikke, og hun er bare en elitær politiker-kone fra den føderale hovedstad.
Men hun tog rundt på diners og ind i folks stuer. Det gav gevinst.
- It became a two-way conversation that impressed voters not by just what she said, but by how intently she listened. That’s something that has worked before and it’ll work again., siger Jay Jacobs til The Washington Post. Han var dengang formand for det demokratiske parti i New York.
Idéen med de små møder er at vise, Clinton kan tale med jævne amerikanere og forstår deres problemer. Samtidig vil Clinton vise sine evner som problemknuser og som korsfarer for underklassen og den svækkede middelklasse i USA.
I øvrigt får Republikanerne en tredje kandidat oveni Cruz og Paul: Senator Marco Rubio fra Florida. Han tror på en mere klassisk valgkampstart. Mandag vil han holde tale for tusindvis af tilhængere i Miami.
Senest til januar og februar 2016 ved vi, hvilken strategi der bærer mest frugt.
22.3.15
Ted Cruz vil være præsident
PRÆSIDENTAMBITIONER: Avisen Houston Chronicle melder, at den republikanske senator Ted Cruz fra Texas i morgen udbasunerer, at han stiller op som republikansk præsidentkandidat.
Udmeldingen vil ske, når Cruz besøger Liberty University i Virginia.
Dermed har teparti-fløjen og den evangelske fløj hos Republikanerne fået en af deres store stjerner kastet ind i kampen.
Cruz' rådgivere fortæller Houston Chronicle, at Cruz vil føre valgkamp for ærkekonservative standpunkter og ikke være på den "mushy middle", som kandidater som Jeb Bush ifølge Cruz er en del af.
Cruz vil blandt andet fjerne nationale standarder i skolerne og helt afskaffe IRS, som er den amerikanske udgave af SKAT.
Tilbage i september 2013 stod Cruz i spidsen for Republikanerne, da et hårdt opgør med præsident Barack Obama om statslige udgifter førte til, at den føderale regering måtte lukke ned for butikken i 16 dage.
Udmeldingen vil ske, når Cruz besøger Liberty University i Virginia.
Dermed har teparti-fløjen og den evangelske fløj hos Republikanerne fået en af deres store stjerner kastet ind i kampen.
Cruz' rådgivere fortæller Houston Chronicle, at Cruz vil føre valgkamp for ærkekonservative standpunkter og ikke være på den "mushy middle", som kandidater som Jeb Bush ifølge Cruz er en del af.
Cruz vil blandt andet fjerne nationale standarder i skolerne og helt afskaffe IRS, som er den amerikanske udgave af SKAT.
Tilbage i september 2013 stod Cruz i spidsen for Republikanerne, da et hårdt opgør med præsident Barack Obama om statslige udgifter førte til, at den føderale regering måtte lukke ned for butikken i 16 dage.
2.3.15
Rand Paul brander sig som Washington-outsideren
Anti-kandidaten: Umiddelbart er der ikke meget outsider over Rand Paul. Faren Ron Paul har to gange forsøgt sig i de republikanske primærvalg, var det libertarianske partis præsidentkandidat i 1988 og har siddet i Repræsentanternes Hus i tre omgange for Republikanerne i 1976-1977, 1979-1985 og 1997-2013.
Rand Paul selv er senator fra delstaten Kentucky siden 2010. Paul-familien har Washington i blodet.
Men sådan ser Rand Paul ikke sig selv. Han er outsideren og den jævne amerikaners repræsentant i hovedstaden.
- For example, if you asked people anywhere in America whether or not we should send money to countries that hate us, burn our flag, persecute Christians or put Christians in jail for interfaith marriage or blasphemy, not one American will say we should do that. But I had a vote in committee up here, where I introduced an amendment that read, ‘Any country that puts to death Christians by law or imprisons them for life for those things shouldn't get any of our money,' and it got only two votes. So really, what happens up here is not only disconnected from the rest of the country, it is completely the opposite of what would be common sense, udtalte han til Triblive.
Anti-anti-anti
Flere politiske forskere hæfter endda mærkatet anti-anti-anti-kandidaten på ham.
Flere vælgere kan lide, at hans isolationisme i udenrigspolitikken adskiller ham markant fra en neokonservativt præget præsident som George W. Bush. Der er heller ikke andre mulige republikanske præsidentkandidater, der er udpræget isolationistske.
Samtidig adskiller Rand Pauls økonomiske politik, der har et tydeligt libertariansk præg, sig fra de fleste kandidater. Særligt kampen mod USA's massivt stigende gæld er vigtig for Paul.
- If I run for president, it is for the same reason that I ran for the Senate — because I am worried about the direction of the country The debt grows by $1 million a minute, and it appears no one in Congress has the wherewithal to actually cut spending, reduce the size of government and really to get our economy growing.
Paul skiller sig også ud, når det kommer til den traditionelle "tough on crime-"linje, som de konservative republikanere typisk forfølger. Paul mener, det amerikanske justitssystem har alvorlige problemer, og at hælde flere og flere borgere i fængsel er ikke løsningen.
- It is important that everybody believes that our justice system is just — whether you are white, black, brown, rich or poor — that all people are treated the same. Twenty years ago, we had 300,000 people in prison in the United States. Now we have 2½ million people in jails. If you look at the percentages, three out of four people for nonviolent drug crimes are black or brown, but if you survey people who are using illegal drugs ... it is really way more white people are using drugs than black people.
Han fortsætter til Triblive:
- The system needs to be reformed because people who are poor, or who have less representation, and people who live in communities that have more police activity get arrested more often. I don't say that there is any purposeful racism, but there has been an inadvertent racial outcome to it.
Svært i South Carolina
Det forventes, at Rand Paul melder officielt ud, at han stiller op som præsidentkandidat i løbet af foråret. Allerede nu er han dog i fuld gang med at gøde jorden i de tidlige primærvalgsstater Iowa, New Hampshire og South Carolina. Sidstnævnte bliver hans største udfordring. Delstatens mange soldater, stærke militærengagement og hundredetusindvis af veteraner siger ikke HUA til Pauls isolationistiske udenrigspolitik.
Rand Paul selv er senator fra delstaten Kentucky siden 2010. Paul-familien har Washington i blodet.
Men sådan ser Rand Paul ikke sig selv. Han er outsideren og den jævne amerikaners repræsentant i hovedstaden.
- For example, if you asked people anywhere in America whether or not we should send money to countries that hate us, burn our flag, persecute Christians or put Christians in jail for interfaith marriage or blasphemy, not one American will say we should do that. But I had a vote in committee up here, where I introduced an amendment that read, ‘Any country that puts to death Christians by law or imprisons them for life for those things shouldn't get any of our money,' and it got only two votes. So really, what happens up here is not only disconnected from the rest of the country, it is completely the opposite of what would be common sense, udtalte han til Triblive.
Anti-anti-anti
Flere politiske forskere hæfter endda mærkatet anti-anti-anti-kandidaten på ham.
Flere vælgere kan lide, at hans isolationisme i udenrigspolitikken adskiller ham markant fra en neokonservativt præget præsident som George W. Bush. Der er heller ikke andre mulige republikanske præsidentkandidater, der er udpræget isolationistske.
Samtidig adskiller Rand Pauls økonomiske politik, der har et tydeligt libertariansk præg, sig fra de fleste kandidater. Særligt kampen mod USA's massivt stigende gæld er vigtig for Paul.
- If I run for president, it is for the same reason that I ran for the Senate — because I am worried about the direction of the country The debt grows by $1 million a minute, and it appears no one in Congress has the wherewithal to actually cut spending, reduce the size of government and really to get our economy growing.
Paul skiller sig også ud, når det kommer til den traditionelle "tough on crime-"linje, som de konservative republikanere typisk forfølger. Paul mener, det amerikanske justitssystem har alvorlige problemer, og at hælde flere og flere borgere i fængsel er ikke løsningen.
- It is important that everybody believes that our justice system is just — whether you are white, black, brown, rich or poor — that all people are treated the same. Twenty years ago, we had 300,000 people in prison in the United States. Now we have 2½ million people in jails. If you look at the percentages, three out of four people for nonviolent drug crimes are black or brown, but if you survey people who are using illegal drugs ... it is really way more white people are using drugs than black people.
Han fortsætter til Triblive:
- The system needs to be reformed because people who are poor, or who have less representation, and people who live in communities that have more police activity get arrested more often. I don't say that there is any purposeful racism, but there has been an inadvertent racial outcome to it.
Det forventes, at Rand Paul melder officielt ud, at han stiller op som præsidentkandidat i løbet af foråret. Allerede nu er han dog i fuld gang med at gøde jorden i de tidlige primærvalgsstater Iowa, New Hampshire og South Carolina. Sidstnævnte bliver hans største udfordring. Delstatens mange soldater, stærke militærengagement og hundredetusindvis af veteraner siger ikke HUA til Pauls isolationistiske udenrigspolitik.
Subscribe to:
Posts (Atom)
