Om få uger på en endnu ikke offentliggjort dato, er der Titanernes Kamp i Washington D.C. Efterforskeren Robert Mueller skal interviewe præsident Donald Trump som del af sin efterforskning af mulig russisk indflydelse og påvirkning af præsidentvalget i 2016.
Donald Trump vil sandsynligvis ikke være under ed, men Mueller har et hemmeligt våben: Tager han en FBI-agent med, kan Donald Trump ikke lyve. Det er nemlig ulovligt at lyve over for en FBI-agent, og gør Trump det alligevel, er der store risici for juridiske forviklinger, der kan fælde præsidenten.
Tilmed har Mueller muligheden for at lade agenten stille et spørgsmål af næsten atomvåben-agtig karakter.
FBI-agenten skal spørge: "Prøvede du at fyre Mueller?"
Spørgsmålet bunder i The New York Times' afsløring af, at Donald Trump i juli forsøgte at fyre Robert Mueller.
Svarer Trump ja, kan han blive anklaget for "obstruction of justice."
Svarer han nej, kan han blive anklaget for at lyve over for FBI-agenten, hvis det viser sig, Trump taler usandt.
Svarer han "det ved jeg ikke", vil diskussionen om Trumps mentale evner som præsident kun tiltage.
Den lette vej ud for Trump her? Den eksisterer ikke.
Læs Vice News' gennemgang af sagen.
21.1.18
Republikanerne vil af med filibusteren
De amerikanske politikere har ikke formået at lande et budget, og i fredags løb den føderale regering tør for penge - et såkaldt shutdown.
Det gensidige blamegame kører i højeste gear, og Politico har indsamlet holdninger fra højre til venstre.
I mellemtiden kræver flere republikanske politikere, at Senatet afskaffer den såkaldte filibuster-regel.
Reglen betyder, at det ikke er nok med et simpelt flertal på 50 stemmer for at vedtage budgetter. Der skal et superflertal på 60 stemmer til. Det giver større magt til mindretalspartiet - lige nu Demokraterne - og derfor faldt Republikanernes budgetforslag i fredags. Demokraterne mener på deres side, Republikanerne ikke har gjort nok for at indgå de nødvendige kompromisser, især på indvandringsområdet.
- There are really two ways that you can end this shutdown very, very quickly. Number one, the Democrats come to their senses. Number two, the Senate just says, ‘We’re going to change the rules, and we’re going to make the rules constitutional so that every American gets the representation of their senator that they thought they were getting.’ That is to say, each senator’s vote has the same value, as opposed to this rule, which dilutes the value of some votes, erklærer Andy Biggs fra Repræsenternes Hus.
Mark Sanford, ligeledes republikansk hardliner fra Repræsentanternes Hus, siger:
- Everybody pulls out their wish lists at these times. That would certainly be on the wish lists of many House Republicans.
Også moderate republikanere vil af med reglen. Luke Messer siger:
- It wasn’t in the Constitution. It’s a product of the last 100 years. Maybe sometime in the past it used to promote bipartisanship, but I think it’s become a tool of partisan gamesmanship and it puts the minority party in charge.
Chris Collins supplerer:
- My message to Mitch McConnell is very simple: get rid of the filibuster — on all legislation, absolutely. Let’s be done with that archaic nonsense rule once and for all.
Nej til ændringer
Det er formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, der skal tage initiativ til lovændringen. Men han er imod:
- There’s no sentiment to change the legislative filibuster, sagde han i april sidste år.
Hvorfor vil han ikke det? McConnell har været i Senatet i godt og vel 30 år med Republikanerne i både flertal og mindretal. Han ved, at en dag vil Republikanerne igen være i mindretal. Og så vil det være rart med den mindretalsbeskyttelse, filibusteren giver partiet med færrest pladser i Senatet.
Dog er det ikke så stensikkert som Gibraltars klippe, at han holder fast i den holdning. Således fjernede han filibuster-muligheden ved juridiske udnævnelse for at presse den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch igennem. Om McConnell holder fast i sin modstand mod ændringer er usikkert, hvis hele det republikanske parti inklusiv præsidenten og lederne i Repræsentanternes Hus presser på.
15.1.18
Twitter: Trump bliver
På lørdag kan præsident Donald J. Trump fejre et år som præsident. Og i al den tid er mange af de daglige mediehistorier om præsidenten begyndt, efter han har kvidret på Twitter.
Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.
Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.
"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."
Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.
Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.
Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk
Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.
Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.
"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."
Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.
Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.
Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk
8.1.18
Vejen er åben for senator Romney
Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat i 2012, og præsident Donald Trump er ikke gode venner. Utallige spydigheder er sendt af sted og returneret. Trump opfatter Romney som en elitær establishment-republikaner, mens Romney ser Trump som en mand, der forråder den klassiske konservatisme og opfører sig umoralsk.
Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance.
Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.
Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.
Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op. For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.
Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.
Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.
Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.
PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.
Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet.
Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance.
Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.
Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.
Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op. For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.
Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.
Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.
Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.
PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.
Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet.
Subscribe to:
Posts (Atom)
