Med det citat slutter Bob Woodwards bog "Fear: Trump in The White House", som jeg slugte i juleferien. Det var nok et dårligt valg, for julehumør kom jeg ikke i af bogen.
Bob Woodward er en godfather - i positiv forstand - af amerikansk journalistik. Sammen med Carl Bernstein afslørede han Watergate-skandalen og var med til at vælte præsident Richard Nixon. Højere når en journalist nok næppe i drømmene om at vælte ministre. Det er et par niveauer over at få skovlen under danske fødevareministre.
Indtrykket af en kaotisk Trump-administration og en præsident, der lyver per automatik og uden nogen som helt skrupler, er bogens hovedbudskab. Politikken skifter, efter hvem der sidst har talt med Trump. Loyalitet eksisterer ikke.
Og alle de "voksne" er nu ude af Trumps regering - forsvarsminister James Mattis, udenrigsminister Rex Tillerson, stabschef Reince Priebus og rådgiver Gary Cohn for blot at nævne nogle. De har undervejs i deres tid som ansatte i Trumps regering bogstaveligt talt fjernet papirer fra Trumps skrivebord for at forhindre en i deres optik katastrofal politik i at blive vedtaget med præsidentens underskrift. Tankerne bag kan være gode, men etisk og demokratisk er det et kæmpeproblem: Det er reelt et administrativt kup mod en trods alt folkevalgt præsident.
"Fuck you"
Det dysfunktionelle Hvide Hus står tydeligt frem. Skænderierne og utallige "fuck you" flyver gennem luften - især fra den særlige strategiske rådgiver Steve Bannon. Trump nægter utallige gange at læse bare én A4-side eller på anden måde sætte sig ind i sagerne. Bogen er et langt karaktermord mod præsidenten og mange af hans medarbejdere.
Ja-mænd og familie er nu de eneste, der er tilbage i Det Hvide Hus, og Trump kan i dag end ikke få besat den ellers voldsomt attraktive stilling som stabschef.
Hvis du synes, 2017 og 2018 var kaotiske, så kan det på baggrund af bogen kun siges: "You ain't seen nothing yet."
Handelsunderskud Trumps eneste tanke
Særligt den afgrunddybe ligegyldighed over for allierede er tankevækkende. For Trump tæller kun en ting: Overskud på handelsbalancen.
Et klart eksempel er fra Den Koreanske Halvø. Ved at have tropper og militærteknologi i Sydkorea for tre milliarder dollars om året, kan USA på syv sekunder opdage et atommissil på vej mod USA. Uden radarer og højteknologi i Sydkorea kan amerikanske radarer i Alaska først opdage missilet 15 minutter efter affyring, og altså når det er meget nær amerikansk fastland. Det kvarter kan gøre en verden til forskel i forhold til nordkoreanernes lyst til at forsøge sig med overraskelsesangreb.
Fuck de allierede
Men om det tager 7 sekunder eller 15 minutter at finde ud af, om et nordkoreansk atommissil er på vej mod USA, er ligegyldigt for Trump. Sydkorea skal betale for de amerikanske styrker. Og frihandelsaftaler med landet skal siges op, uanset om det lammer den sydkoreanske økonomi og underminerer alliancen. Trump vil have overskud på handelsbalancen!
Samme holdning gør sig gældende over for allierede som Japan og i særdeleshed NATO, som Trump tydeligvis anser som dybt forældet. Efter at have læst bogen er jeg meget i tvivl om, hvorvidt Trump vil lade amerikanske soldater kæmpe for Baltikum.
Kilder ikke svære at gætte - og Bannon iblandt dem
Journalistisk er det en bog præget af den amerikanske tilgang til politiske kilder. I notehenvisninger står der ofte blot "The information in this chapter comes primarily from multiple deep background interviews with first hand sources." Det vil sige Woodward bruger den mest lukkede tilgang til sine kilder - ingen bliver nævnt.
Men når kapitler så ofte består af enten præsidentiel rådgiver og højrenationalist Steve Bannons direkte citater og tanker i enesamtaler med præsident Trump eller advokat John Dowds private telefonsamtaler med præsidenten er kilden ikke svær at gætte. Er det virkelig tilgangen, og kan kilderne være tilfredse med det?
Og så kræver det godt nok journalistisk selvtillid at citere samtaler og tanker så præcist flere måneder efter, de fandt sted og baseret på blot én kilde. Men Woodward har selvfølgelig en del troværdighed at tære på efter Watergate og utallige velanmeldte bøger.
Sproglig lidelse
Selve det sproglige er en lidelse i bogen til min store overraskelse. Woodward skifter fra at snakke om nordkoreanske atommissiler over kærlighed mellem Melania og Donald Trump til Mueller-undersøgelsen på én og samme side. Kronologisk, javel - men dybt underligt for læseoplevelsen. Har Woodward virkelig haft brug for bedre redaktører?
Hæv pensionsopsparingen
Alt i alt har vi her en af de mest læsværdige bøger om aktuel historie og politik. Den kan dog muligvis få dig til at hæve pensionsopsparingen, for hvad nytter den i en så usikker verden som den, Trump lige nu er den mest magtfulde mand i?
30.12.18
22.12.18
Notorious RBG har kræft - for tredje gang
Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg er et ikon blandt feminister og venstreorienterede amerikanere. Siden hun blev højesteretsdommer i 1993 under Bill Clinton har hun været en venstreorienteret bastion i Højesteret, en fast del af de fire venstreorienterede dommere og har afsagt utallige domme, der har ændret USA i en retning, Demokraterne kan lide.
Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."
Men hun er også 85 år og har overlevet tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen (i øvrigt en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).
Nu er hun så blevet opereret for lungekræft.
Præsident Donald Trump har i et af sine venligere tweets ønsket hende god bedring.
Hendes popularitet på den fløj er så stor, at der i 2018 blev lavet en film om hende med den herlige titel "The Notorious RBG."
Men hun er også 85 år og har overlevet tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen (i øvrigt en kræftform med en overlevelsesprocent på under ti procent efter fem år - men det klarede Ginsburg).
Nu er hun så blevet opereret for lungekræft.
Præsident Donald Trump har i et af sine venligere tweets ønsket hende god bedring.
Wishing Supreme Court Justice Ruth Bader Ginsburg a full and speedy recovery!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 22. december 2018
Men mon ikke sandheden blandt mange konservative er, de er godt tilfredse med det nuværende 5-4 flertal i Højesteret. Men prøv at tænk at få et 6-3 flertal og venstrefløjens ikon Ginsburg erstattet med en 50-årig stærkt konservativ dommer, der kan sidde i fire årtier og styre USA med højre.
Ginsburg ville nok ønske, hun havde trukket sig i 2009, da Barack Obama var nyvalgt præsident og Demokraterne havde masser af politisk kapital plus 60 stemmer i Senatet. Hun kunne selv have valgt sin efterfølger. Nu skal den aldrende og syge kvinde holde ud til 20. januar 2021 og håbe på en demokratisk sejr ved præsidentvalget i 2020. Ellers skal hun lige holde ud fire år til. Demokraterne er forståeligt nok nervøse over den udsigt.
15.12.18
Kampen om sundhedsreformen blusser op
I det halve år efter præsident Donald J. Trumps indsættelse havde Republikanerne travlt med at fjerne præsident Barack Obamas stolthed: Den største sundhedsreform i årtier, ACA, der blandt andet sikrede mange dækning, selvom de allerede havde sygdomme, og forsikringsselskaber derfor før afviste dem.
Det lykkedes ikke for Trump og Republikanerne. Den nu afdøde senator John McCain reddede ACA med sin stemme i Senatet. Det lykkedes dog Republikanerne at svække loven ved at fjerne kravet om, at du skulle betale skat, hvis du ikke tegnede forsikring. Partiet fjernede også støtte til annoncering om tilmelding og så videre.
Så døde hele sagen hen og Trumps mange skandaler og Twitter-udmeldinger overtog medierne.
Men nu er kampen om ACA blusset op igen. Texas-dommer Reed O'Connor har kendt hele ACA ulovlig i henhold til forfatningen. Afgørelsen bunder i netop det fjernede krav om betaling af skat. Højesteret godkendte i sin tid i en snæver afgørelse, at ACA var lovlig, fordi der var krav om skat, og det må den føderale regering godt kræve.
Republikansk jubel
Uden skattekravet må den føderale regering ikke kræve, at borgere skal tegne forsikringer, mener altså dommer O'Connor, der er kendt for at afgøre særdeles konservativt.
Trump jubler:
As I predicted all along, Obamacare has been struck down as an UNCONSTITUTIONAL disaster! Now Congress must pass a STRONG law that provides GREAT healthcare and protects pre-existing conditions. Mitch and Nancy, get it done!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 15. december 2018
Slaget er dog langt fra forbi.
Demokratiske jurister og delstater vil appellere, om nødvendigt igen hele vejen til Højesteret. Indtil da fungerer ACA stadig, men priserne for forsikringer vil stige på grund af usikkerheden. Det underminerer hele tanken bag ACA, får folk til at forlade systemet, hvilket sender prisen yderligere op og så videre. Den udvikling begejstrer Republikanerne.
Potent politisk våben
Demokraterne får dog også et potent politisk våben. Målinger ved midtvejsvalget viste, at sundhed og adgangen til lægebehandling uden at blive ruineret lå højt på amerikanernes ønskeliste. Særligt vigtigt for dem var adgang selv med eksisterende sygdomme. Det er en næsten lige så stor ændring i amerikanernes politiske holdning som skiftet i synet på homoseksuelle over de seneste to årtier.
Den ændring kan tydeligt ses, når lobbyisterne udtaler sig.
- Today's decision is an unfortunate step backward for our health system that is contrary to overwhelming public sentiment, sagde Barbara McAneny, præsident for American Medical Association.
Fra Charles N. "Chip" Kahn III, præsident for Federation of American Hospitals, lød det:
- This ruling would have a devastating impact on the patients we serve and the nation's health-care system as a whole.
Nu kan Demokraterne virkelig erklære sig som partiet, der vil have et sundhedssysstem med adgang for alle. Republikanerne skal finde et meget klart svar på det og kunne lancere eget bud på et sundhedssystem, med mindre det skal koste dyrt ved valgene i 2020. Om det kan lykkes er mere usikkert. USA har ventet på et republikansk bud på en sundhedsreform lige siden Barack Obamas blev vedtaget i 2010.
9.12.18
Dumb as a rock
Bloggen kunne hurtigt fyldes ud med outrerede Trump-tweets, hvis det var ønsket. Alligevel er det værd at fremhæve fredagens udgydelser mod tidligere udenrigsminister Tillerson:
Mike Pompeo is doing a great job, I am very proud of him. His predecessor, Rex Tillerson, didn’t have the mental capacity needed. He was dumb as a rock and I couldn’t get rid of him fast enough. He was lazy as hell. Now it is a whole new ballgame, great spirit at State!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 7. december 2018
Præsidentielt? Nej, der er lang vej til classy dudes som Ronald Reagan, George H.W. Bush, Gerald Ford og Calvin Coolidge. Men bevares, i sprogbrug kan det da minde lidt om Lyndon B. Johnson og Richard Nixon.
Og så er det jo en interessant udtalelse fra en mand, der ifølge eget udsagn "kun hyrer de bedste folk."
2.12.18
George H. W. Bush er død
The Greatest Generation - Den Største Generation. Det kalder amerikanerne den generation, der oplevede Den Store Depression, kæmpede i 2. verdenskrig, genopbyggede det ødelagte Europa og Asien, besejrede Sovjetunionen i Den Kolde Krig og grundlagde en hidtil ukendt velstand i Vesten.
En arketype for den generation er tidligere præsident George H. W. Bush, der døde i forgårs. Han var jagerpilot i Stillehavet og blev skudt ned af japanerne. En ægte krigshelt, som det sig hør og bør i den generation.
Den helt rette præsident
Som præsident var George H. W. Bush den helt rette præsident, da Den Kolde Krig blev afsluttet med Sovjetunionens kollaps. Det kommunistiske imperium døde mod manges forventning med et stille suk frem for et blodbad. Meget af den fortjeneste ligger hos Mikael Gorbatjov, men en god portion tilhører også George H. W. Bush.
Han gav Rusland mange indrømmelser og finansiel støtte, han gav opbakning til Tysklands genforening trods fransk og britisk modstand og gav Rusland garantier mod tysk aggression. Det sikrede stabiliteten i Europa og gjorde, at Moskva uden protester trak de enorme mængder russiske soldater tilbage bag de nye russiske grænser.
89 procents opbakning
Også Iraks invasion af Kuwait blev håndteret effektivt. Uden større tab for koalitionsstyrkerne blev Irak kastet ud af det lille, olierige land. Om Irak og Saddam Hussein så blev håndteret effektivt efter krigen, er en diskussionssag blandt historikerne. Uanset hvad tog præsidenten lige efter krigen rekorden i amerikanere, der var tilfredse med hans embedsførelse: 89 procent bakkede op - næsten nordkoreanske tilstande.
Derfor valgte mange demokratiske toppolitikere at holde sig uden for valgkampen i 1992, da de regnede med sikkert genvalg til Bush.
Det åbnede som bekendt døren for en ret ukendt, men karismatisk sydstatsdemokrat: Bill Clinton.
Indenrigspolitisk måtte Bush nemlig konsolidere den amerikanske økonomi efter stigende underskud. Han hævede skatterne, hvilket gjorde ham voldsomt upopulær hos Republikanerne. Og en kortvarig, men hård økonomisk nedtur lige før valget kombineret med en stærk tredjepartikandidat i form af Ross Perot gjorde Bush til en én-periodespræsident.
Republikansk gentleman
Bush var en republikansk gentleman-politiker, der er milevidt fra dagens brutale Trump-parti. Derfor er luften også kold mellem Trump og Bush-familien, men der er ingen vej uden om, at begge familier skruet smilet på og går til begravelsen sammen. Ellers ville skandalen være for stor.
En arketype for den generation er tidligere præsident George H. W. Bush, der døde i forgårs. Han var jagerpilot i Stillehavet og blev skudt ned af japanerne. En ægte krigshelt, som det sig hør og bør i den generation.
Den helt rette præsident
Som præsident var George H. W. Bush den helt rette præsident, da Den Kolde Krig blev afsluttet med Sovjetunionens kollaps. Det kommunistiske imperium døde mod manges forventning med et stille suk frem for et blodbad. Meget af den fortjeneste ligger hos Mikael Gorbatjov, men en god portion tilhører også George H. W. Bush.
Han gav Rusland mange indrømmelser og finansiel støtte, han gav opbakning til Tysklands genforening trods fransk og britisk modstand og gav Rusland garantier mod tysk aggression. Det sikrede stabiliteten i Europa og gjorde, at Moskva uden protester trak de enorme mængder russiske soldater tilbage bag de nye russiske grænser.
89 procents opbakning
Også Iraks invasion af Kuwait blev håndteret effektivt. Uden større tab for koalitionsstyrkerne blev Irak kastet ud af det lille, olierige land. Om Irak og Saddam Hussein så blev håndteret effektivt efter krigen, er en diskussionssag blandt historikerne. Uanset hvad tog præsidenten lige efter krigen rekorden i amerikanere, der var tilfredse med hans embedsførelse: 89 procent bakkede op - næsten nordkoreanske tilstande.
Derfor valgte mange demokratiske toppolitikere at holde sig uden for valgkampen i 1992, da de regnede med sikkert genvalg til Bush.
Det åbnede som bekendt døren for en ret ukendt, men karismatisk sydstatsdemokrat: Bill Clinton.
Indenrigspolitisk måtte Bush nemlig konsolidere den amerikanske økonomi efter stigende underskud. Han hævede skatterne, hvilket gjorde ham voldsomt upopulær hos Republikanerne. Og en kortvarig, men hård økonomisk nedtur lige før valget kombineret med en stærk tredjepartikandidat i form af Ross Perot gjorde Bush til en én-periodespræsident.
Republikansk gentleman
Bush var en republikansk gentleman-politiker, der er milevidt fra dagens brutale Trump-parti. Derfor er luften også kold mellem Trump og Bush-familien, men der er ingen vej uden om, at begge familier skruet smilet på og går til begravelsen sammen. Ellers ville skandalen være for stor.
25.11.18
En nekrolog forklarer morfin-epidemien bedre end 50.000 statistikker
En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik. Sådan sagde Josef Stalin i sin tid, og det har han jo ret i.
I USA døde næsten 50.000 mennesker af en overdosis stærke smertestillende piller. Men som altid er det svært at begribe.
Igen er den enkelte død en tragedie. Læs således nekrologen for Madelyn Linsenmeir, mor, søster og datter, der nåede at leve fra 1988-2018, før pillerne slog hende ihjel. Så forstår man omfanget af og lidelserne fra den morfin-epidemi, der hærger USA.
I USA døde næsten 50.000 mennesker af en overdosis stærke smertestillende piller. Men som altid er det svært at begribe.
Igen er den enkelte død en tragedie. Læs således nekrologen for Madelyn Linsenmeir, mor, søster og datter, der nåede at leve fra 1988-2018, før pillerne slog hende ihjel. Så forstår man omfanget af og lidelserne fra den morfin-epidemi, der hærger USA.
19.11.18
Pelosi på vej til at blive formand - igen
Repræsentanternes Hus skal have ny formand. Den nuværende, republikaneren Paul Ryan, genopstillede ikke. Og så mistede Republikanerne i øvrigt også flertallet.
3. januar, når den nye kongres mødes for første gang, skal huset vælge ny formand. Og det kan meget vel blive en gammel kending - nemlig demokraten fra Californien, Nancy Pelosi, der var formand fra 2007 til 2011.
Erfaren dame
Hun er ikke just en vårhare med sine 78 år. Og mange demokrater, der vandt valg i konservative distrikter, lovede at stemme imod hende som formand. Republikanerne har i næsten to årtier fremstillet Pelosi som djævelen selv, der fremfører en verdensfjern vestkyst-venstreorienteret politik. Derfor er hun en polariserende figur.
Kombinationen af at være umådeligt kontroversiel og ønsket om fornyelse i et parti præget af minoriteter betød, at flere vurderede, Pelosi ville blive stemt ned.
Pisk og gulerod
Men der er en grund til, hun i så mange år har holdt sig på den absolutte top i amerikansk politik. Hun ved, hvordan pisk og gulerod skal fordeles.
De venstreorienterede demokrater holdt således et møde, hvor Pelosi lovede dem magtfulde pladser i udvalg og forskellige lederstillinger i partiet.
Det førte til følgende udtalelse fra lederen af de venstreorienterede, Pramila Jayapal:
"No one can really doubt Pelosi's progressive chops. And I do think, for the next two years, as we lead into 2020, and are coming off this big wave, we need someone who is smart and strategic and has done this."
Altså bliver det med massiv sandsynlighed Pelosi, der skal lede Demokraternes modstand mod præsident Donald Trump. Hun skal blot overbevise et par konservative demokrater, der kan vælge valgteknisk at stemme "til stede", men ikke "for." Så kan de tage hjem til deres konservative distrikter og sige, de ikke stemte for Pelosi, mens hun alligevel bliver valgt som formand.
Obama som formand?
Et liden kuriosum: Der er faktisk ingen krav til, at formanden skal være medlem af Repræsentanternes Hus. I princippet kan Demokraterne vælge eksempelvis Barack Obama - der så lige med et er nummer tre i rækken til at arve præsidentembedet.
3. januar, når den nye kongres mødes for første gang, skal huset vælge ny formand. Og det kan meget vel blive en gammel kending - nemlig demokraten fra Californien, Nancy Pelosi, der var formand fra 2007 til 2011.
Erfaren dame
Hun er ikke just en vårhare med sine 78 år. Og mange demokrater, der vandt valg i konservative distrikter, lovede at stemme imod hende som formand. Republikanerne har i næsten to årtier fremstillet Pelosi som djævelen selv, der fremfører en verdensfjern vestkyst-venstreorienteret politik. Derfor er hun en polariserende figur.
Kombinationen af at være umådeligt kontroversiel og ønsket om fornyelse i et parti præget af minoriteter betød, at flere vurderede, Pelosi ville blive stemt ned.
Pisk og gulerod
Men der er en grund til, hun i så mange år har holdt sig på den absolutte top i amerikansk politik. Hun ved, hvordan pisk og gulerod skal fordeles.
De venstreorienterede demokrater holdt således et møde, hvor Pelosi lovede dem magtfulde pladser i udvalg og forskellige lederstillinger i partiet.
Det førte til følgende udtalelse fra lederen af de venstreorienterede, Pramila Jayapal:
"No one can really doubt Pelosi's progressive chops. And I do think, for the next two years, as we lead into 2020, and are coming off this big wave, we need someone who is smart and strategic and has done this."
Altså bliver det med massiv sandsynlighed Pelosi, der skal lede Demokraternes modstand mod præsident Donald Trump. Hun skal blot overbevise et par konservative demokrater, der kan vælge valgteknisk at stemme "til stede", men ikke "for." Så kan de tage hjem til deres konservative distrikter og sige, de ikke stemte for Pelosi, mens hun alligevel bliver valgt som formand.
Obama som formand?
Et liden kuriosum: Der er faktisk ingen krav til, at formanden skal være medlem af Repræsentanternes Hus. I princippet kan Demokraterne vælge eksempelvis Barack Obama - der så lige med et er nummer tre i rækken til at arve præsidentembedet.
11.11.18
Midtvejsvalget gik, som eksperterne prædikede
Denne gang lykkedes det sørme - forfatterens forudsigelser (og de fleste eksperters) holdt stik.
Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.
Obama og Clinton tabte (også) stort
I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.
I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).
Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.
Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.
Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig.
Senatet har et let styrket republikansk flertal. Det er ikke overraskende. De fleste valg fandt sted i dybt republikanske stater, hvor de demokratiske kandidater var på udebane.
Obama og Clinton tabte (også) stort
I delstaterne gik Demokraterne også frem, men ikke helt så meget som ventet. Særligt vil det ærgre partiet, at det ser ud til, guvernørposterne i Ohio og sandsynligvis i Florida - sidstnævnte er ikke helt afgjort endnu og skaber politisk polemik - går til Republikanerne. Dermed vil den republikanske præsidentkandidat i 2020 få et rygstød i disse afgørende stater, og ved valgene til Kongressen vil det stadig være muligt at tegne valgdistrikter, der favoriserer Republikanerne.
I Repræsentanternes Hus får Demokraterne flertallet. Trump var hurtigt ude og påpege, tilbagegangen her ikke var nær så stor (lige nu et tab på 34 pladser) som under Barack Obama (tab på 64 pladser i 2010) eller Bill Clinton (tab på 53 pladser i 1994).
Og nej, Demokraterne fik ikke så mange pladser, som nogen troede. Men der er stadig tale om den største demokratiske fremgang ved et midtvejsvalg siden 1970'erne og Watergate.
Det demokratisk kontrollerede Repræsentanternes Hus vil blive en dundrende hovedpine for præsident Trump, som kan forvente et utal af undersøgelser og stævninger herfra.
Trump tåler ikke regn
I øvrigt er Trump godt i gang med at skabe andre hovedpiner for sig selv: Ved en mindehøjtidelig i dag i Frankrig for at mindes 100-året for første verdenskrigs afslutning dukkede mange statsledere op. Dog ikke Trump, der ellers var inviteret og rejst til Frankrig. Han blev på hotelværelset, da det regnede. Den desavouering af veteraner, der led, døde og nogle gange bogstaveligt talt druknede i mudderpøle og regn i Flandern er ikke populær, endsige mandig.
4.11.18
Godt midtvejsvalg!
Så nåede vi dertil igen - endnu et amerikansk valg. Midtvejsvalget 2018.
Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.
Det gik ikke så godt.
Men lad mig da bare gøre forsøget igen.
En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet.
Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.
Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.
Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.
Resultat: Et lammet USA
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.
Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!
Det er jo altid dejligt at lade sig ydmyge offentligt. I 2016 erklærede jeg således i lighed med det meste af resten af verden, at Hillary Clinton ville sikre sig præsidentembedet.
Det gik ikke så godt.
Men lad mig da bare gøre forsøget igen.
En sikker forudsigelse er, at Republikanerne ikke har så meget politisk magt på onsdag, som de har i dag. Men det er let at sige, thi det kan næsten kun gå tilbage for partiet.
Demokratiske sejre i delstaterne
I delstaterne vil Demokraterne nok tage op mod ti guvernørposter og gå særdeles pænt frem i antallet af pladser i delstaternes kongresser. Det vil få stor betydning fra 2020. Her gennemfører USA nemlig en folketælling, og ud fra den fastsættes antal kongresmedlemmer for hver stat, og nye valgdistrikter tegnes. I 2010 sad Republikanerne også tungt på magten i delstaterne og har mange stedet forsøgt sig med såkaldt "gerrymandering", hvor distrikterne bliver tegnet på en måde, så Republikanerne sikrer sig flere sæder, end antallet af vælgere egentlig berettiger til. Demokratiske flertal eller guvernører kan forhindre det - eller tage hævn ved selv at udføre gerrymandering.
Republikansk sejr i Senatet
Senatskortet ser ondt ud for Demokraterne. Partiet forsvarer rigtig mange sæder, der befinder sig i stater, som Donald Trump vandt sikkert. En lille fremgang for Republikanerne i Senatet på en senator eller to mere til GOP er ikke usandsynligt. Og det vil præsident Donald Trump utvivlsomt se på som en gigantisk sejr og bekræftelse af, hans politik og opførsel er rigtig.
Spænding i Repræsentanternes Hus
I Repræsentanternes Hus er spændingen stor. Sandsynligheden taler for, at Demokraterne vil sikre sig et flertal. Det vil få enorm betydning for amerikansk politik. Demokraterne vil stævne og indkalde til høringer af præsident Trump og hans stab i et væk. Reelt set vil det også føre til (endnu mere) lammelse af amerikansk politik. Demokraterne vil ikke vedtage noget, der hjælper Trump og omvendt.
Resultat: Et lammet USA
Hele den politiske debat fra 2018-2020 vil derfor fokusere på, at hvis bare vælgerne giver Republikanerne eller Demokraterne fuld kontrol over hele Kongressen og Det Hvide Hus, så sker der noget! Det er nok alt andet lige et argument, Demokraterne kan køre med større succes end Republikanerne, nu da Republikanerne har haft fuld kontrol over den føderale amerikanske regering siden 2016. Men, vil Republikanerne sige, partiet har jo også gennemført både en skattereform og ikke mindst fået indsat to konservative dommere i Højesteret.
Ualmindeligt spændende bliver det - god valgnat!
22.10.18
Republikanerne sidder tungt på magten
Ah - det må være dejligt være republikaner i USA. Aldrig før har partiet været så magtfuldt, og det er måske kun i de første to år af Franklin D. Roosevelts tid som præsident, et parti har haft kontrol over så meget af USA's politiske liv.
Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen. Med indsættelsen af Brett Kavanuagh som højesteretsdommer styrer de konservative Højesteret. Partiet har 33 ud af 50 guvernørposter. I 25 delstater har partiet både guvernørposten og flertal i delstaternes kongresser. 4.104 ud af 7.183 pladser i delstaternes kongresser tilhører The Grand Old Party.
Meget tyder dog på, at festen slutter ved midtvejsvalget om to uger. Demokraterne vil nok generobre Repræsentanternes Hus, sikre sig op mod ti yderligere guvernørposter og en del pladser i delstaternes kongresser. Så det er nu, Republikanerne skal nyde magten.
Har partiet så fået meget ud af det? Det er en overvejelse værd. En skattereform er eneste reelle lovmæssige sejr. Til gengæld kan en konservativ Højesteret i årtier præge USA. Og i delstaterne er der gennemført mange, konservative eksperimenter med skattelettelser og mindre offentlig sektor. I Kansas er det gået helt galt med massive underskud, lukkede skoler og nu en modreaktion, hvor skatterne faktisk sættes op igen. Men i andre stater som Texas og Georgia lever den republikanske politiske succes godt.
Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen. Med indsættelsen af Brett Kavanuagh som højesteretsdommer styrer de konservative Højesteret. Partiet har 33 ud af 50 guvernørposter. I 25 delstater har partiet både guvernørposten og flertal i delstaternes kongresser. 4.104 ud af 7.183 pladser i delstaternes kongresser tilhører The Grand Old Party.
Meget tyder dog på, at festen slutter ved midtvejsvalget om to uger. Demokraterne vil nok generobre Repræsentanternes Hus, sikre sig op mod ti yderligere guvernørposter og en del pladser i delstaternes kongresser. Så det er nu, Republikanerne skal nyde magten.
Har partiet så fået meget ud af det? Det er en overvejelse værd. En skattereform er eneste reelle lovmæssige sejr. Til gengæld kan en konservativ Højesteret i årtier præge USA. Og i delstaterne er der gennemført mange, konservative eksperimenter med skattelettelser og mindre offentlig sektor. I Kansas er det gået helt galt med massive underskud, lukkede skoler og nu en modreaktion, hvor skatterne faktisk sættes op igen. Men i andre stater som Texas og Georgia lever den republikanske politiske succes godt.
14.10.18
USA's domstole rammes af mere politisering
Det er ikke kun Højesteret, der er ved at blive voldsomt politiseret med en klar venstre- og højrefløj blandt dommerne. Her har Republikanerne med nomineringen af Brett Kavanaugh cementeret en konservativ hældning hos Højesteretten i årtier frem.
Også i de domstole, der leder op til Højesteret - let groft skitseret USA's svar på by- og landsretter - er der skred i politiseringen.
Før har senatorer ved udpegelser til Circuit-domstolene - landsretterne - haft vetoret, når udpegelser gjaldt områder, som dækkede deres stater. Det sikrede, at Sydstaterne havde mere konservative dommere end New England. Dermed burde domstolene altså afspejle regionale forskelle og sikre sig lokal folkelig opbakning. Processen hed "blue slip." Blue slip har aldrig været nedfældet i lov, men er - for at blive i jurasproget - præcedens.
Sort, jøde, kvinde og lesbisk
Nu er den præcedens fortid. Trump har nomineret tre særdeles konservative dommere til The 9th Circut, der blandt andet dækker Californien. Californiens to demokratiske senatorer Kamala Harris og Dianne Feinstein har protesteret voldsomt og ville bruge deres "blue slip." Men den blev ignoreret og genopstår dermed næppe fra de døde.
Det betyder festlige tider for Republikanerne lige nu, hvor partiet sidder tungt på magten. Men det kan også betyde, Alabama kan glæde sig til at få en kvindelig sort, lesbisk og jødisk dommer, når Demokraterne igen sidder på flæsket. Og respekten for et upartisk amerikansk retssystem har fået endnu et skud for boven.
Også i de domstole, der leder op til Højesteret - let groft skitseret USA's svar på by- og landsretter - er der skred i politiseringen.
Før har senatorer ved udpegelser til Circuit-domstolene - landsretterne - haft vetoret, når udpegelser gjaldt områder, som dækkede deres stater. Det sikrede, at Sydstaterne havde mere konservative dommere end New England. Dermed burde domstolene altså afspejle regionale forskelle og sikre sig lokal folkelig opbakning. Processen hed "blue slip." Blue slip har aldrig været nedfældet i lov, men er - for at blive i jurasproget - præcedens.
Sort, jøde, kvinde og lesbisk
Nu er den præcedens fortid. Trump har nomineret tre særdeles konservative dommere til The 9th Circut, der blandt andet dækker Californien. Californiens to demokratiske senatorer Kamala Harris og Dianne Feinstein har protesteret voldsomt og ville bruge deres "blue slip." Men den blev ignoreret og genopstår dermed næppe fra de døde.
Det betyder festlige tider for Republikanerne lige nu, hvor partiet sidder tungt på magten. Men det kan også betyde, Alabama kan glæde sig til at få en kvindelig sort, lesbisk og jødisk dommer, når Demokraterne igen sidder på flæsket. Og respekten for et upartisk amerikansk retssystem har fået endnu et skud for boven.
1.10.18
O'Rourke kan slå Cruz i Texas
Normalt ville et senatsvalg i Texas ikke være interessant. Delstaten har været sikkert republikansk siden 1960'erne og er den største stat, der troligt leverer sine valgmandsstemmer til Republikanerne hvert præsidentvalg.
Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.
Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.
Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.
Republikansk ærgrelse
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.
Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer.
Derfor burde den republikanske senator Ted Cruz være sikker på sit genvalg. Han er konservativ republikaner i en delstat, der ganske vist er ved at blive mere svingstat-agtig med en stærkt stigende andel latinoer. Men en reel lighed i delstaten mellem de to partier er stadig flere årtier væk. Cruz er tilmed nationalt kendt, blandt andet efter at han var sidste reelle udfordrer af præsident Donald J. Trump ved de republikanske primærvalg i 2016.
Ubehagelig personlighed
Selvom Cruz er hadet og afskyet af de fleste af sine kolleget for at være vendekåbe (i 2016 var Trump ifølge Cruz en mand uden moral, der ville ødelægge USA og Republikanerne - i 2018 bad Cruz Trump føre valgkamp for sig) og generelt en særdeles ubehagelig personlighed, burde valget ikke være mere end en formalitet.
Lige kamp
Men Cruz har fået sig en værdig modstander i Beto O'Rourke. Trods det irsk-klingende navn er O'Rourke født i El Paso i Texas og taler - i øvrigt i modsætning til Cruz - flydende spansk. O'Rourke har et udseende som en ung John F. Kennedy. Og politisk er han moderat nok til at vinde republikanske stemmer, men progressiv nok til at begejstre unge demokrater til at banke på dørene for ham. At han ikke er bange for melde politisk ud, er tydeligt på listen over politiske holdninger. Kombineret med en veludviklet evne til indsamling af penge og en villighed til at besøge ALLE Texas' amter står kampen reelt lige.
Republikansk ærgrelse
Republikanerne ærgrer sig, thi de er nu nødt til at hælde penge i en dyr stat for at forsvare Cruz' sæde - et sæde de ikke kan undvære i den skarpe kamp om flertal i Senatet. De penge ville partiet hellere have brugt til at spænde ben for udsatte demokratiske senatorer i stater, som Donald Trump vandt sikkert - eksempler tæller Joe Manchin i West Virginia, Joe Donnelly i Indiana eller Claire McCaskill i Missouri.
Her er en ualmindelig nørdet gennemgang af Beto O'Rourkes gode chancer.
24.9.18
Akavede familiefester og Bigfoot
Som altid vælter det ud med gode, skarpe og virale tv-reklamer op til et amerikansk valg.
I Minnesota er Dean Philips favorit til at slå den nuværende indehaver af et sæde i Repræsentanternes Hus i distriktet MN-03, Erik Paulsen. Paulsen deltager ikke i nogle valgmøder og er generelt svær at få fat i. Ikke en dum strategi for republikaneren i et distrikt, der hælder mod Demokraterne. Men Philips formår effektivt at smadre den strategi:
I Arizona skal republikaneren Paul Gosar nok blive genvalgt, for distriktet AZ-04 hælder stærkt mod Republikanerne. Men mon ikke familien Gosars julefrokost bliver en anelse akavet efter sådan en omgang:
I Minnesota er Dean Philips favorit til at slå den nuværende indehaver af et sæde i Repræsentanternes Hus i distriktet MN-03, Erik Paulsen. Paulsen deltager ikke i nogle valgmøder og er generelt svær at få fat i. Ikke en dum strategi for republikaneren i et distrikt, der hælder mod Demokraterne. Men Philips formår effektivt at smadre den strategi:
I Arizona skal republikaneren Paul Gosar nok blive genvalgt, for distriktet AZ-04 hælder stærkt mod Republikanerne. Men mon ikke familien Gosars julefrokost bliver en anelse akavet efter sådan en omgang:
17.9.18
Slut med Rahm i Chicago
Rahm Emanuel har været borgmester i storbyen Chicago siden 2011. Nu er det slut - han genopstiller ikke. Og det blev da heller aldrig nogen stor succes for politikeren, der især blev kendt som præsident Barack Obamas første stabschef fra 2009 til 2010.
Før det var han medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne fra 2003 til 2009. Han var Obamas rapkæftede og hidsige stabschef, men gik af før det, der blev et gigantisk midtvejsvalgs-nederlag for Demokraterne i 2010.
Så ville han være borgmester i Chicago. Det startede kaotisk, da der blev lagt sag an mod ham. Han havde ikke boet i Chicago et år før valget, og derfor måtte han ikke stille op, mente flere. Men Illinois' højesteret gav ham til sidst lov. Han vandt valget med 55 % af stemmerne.
I sin første periode lukkede han en del skole i latino- og sorte distrikter, og kritikken af de alt for mange skyderier i Chicago rettede sig tit mod borgmesteren. Men han genvandt med nød og næppe posten ved valget i 2015.
Kort efter valget nåede hans popularitet ned at røre ved de 20 procent, da han totalt fejlede i sin håndtering af en skudepisode, hvor embedsfolk forsøgte at tilbageholde video og forsinke efterforskningen af betjentes uberettigede nedskydning af Laquan McDonald.
Han måtte også håndtere en lærerstrejke, men fik dog gennemført bedre offentlige sundhedstilbud til bysbørnene.
Trods en del penge indsamlet og let stigende popularitet siger han nu nej tak til en tredje periode som borgmester.
Før det var han medlem af Repræsentanternes Hus for Demokraterne fra 2003 til 2009. Han var Obamas rapkæftede og hidsige stabschef, men gik af før det, der blev et gigantisk midtvejsvalgs-nederlag for Demokraterne i 2010.
Så ville han være borgmester i Chicago. Det startede kaotisk, da der blev lagt sag an mod ham. Han havde ikke boet i Chicago et år før valget, og derfor måtte han ikke stille op, mente flere. Men Illinois' højesteret gav ham til sidst lov. Han vandt valget med 55 % af stemmerne.
I sin første periode lukkede han en del skole i latino- og sorte distrikter, og kritikken af de alt for mange skyderier i Chicago rettede sig tit mod borgmesteren. Men han genvandt med nød og næppe posten ved valget i 2015.
Kort efter valget nåede hans popularitet ned at røre ved de 20 procent, da han totalt fejlede i sin håndtering af en skudepisode, hvor embedsfolk forsøgte at tilbageholde video og forsinke efterforskningen af betjentes uberettigede nedskydning af Laquan McDonald.
Han måtte også håndtere en lærerstrejke, men fik dog gennemført bedre offentlige sundhedstilbud til bysbørnene.
Trods en del penge indsamlet og let stigende popularitet siger han nu nej tak til en tredje periode som borgmester.
10.9.18
Det Hvide Hus overvejede at støtte venezuelansk kup
USA har en lang - og vil mange mene - ikke glorværdig historie i at vælte fremmede regimer ved hjælp af CIA. Nicaragua, Chile, Sydvietnam og Iran er blandt de mest kendte, hvor selve regimeskiftet lykkedes, men efterspillet ikke blev pænt.
Igennem årtierne har kupforsøgene slidt på USA's image, især i Syd- og Mellemamerika. Det afholdt dog ikke USA fra at overveje et nyt kupforsøg, denne gang i det dybt fejlslagne socialistiske eksperiment, Venezuela. Det afslører The New York Times.
Det hele faldt dog fra hinanden, især fordi de militærofficerer, der overvejede kuppet, ikke ligefrem agerede professionelt. Samtidig er det svært at finde gode medspillere i hæren, som er dybt korrupt og lever godt af narkohandel og udnyttelse af olie.
Men forsøget blev gjort, og nogle mener, det vil skabe splittelse i den ellers enige front, de sydamerikanske lande er ved at danne mod Venezuela. Samtidig vil Venezuelas præsident Maduro fint kunne bruge forsøget i sin propaganda. En ærgerlig udvikling for de fattige i Caracas og andre steder i et land, hvor såvel fødevaresektoren som hospitalerne er brudt fuldstændigt sammen i endnu et bevis på, at socialismen ikke fungerer i virkeligheden.
Igennem årtierne har kupforsøgene slidt på USA's image, især i Syd- og Mellemamerika. Det afholdt dog ikke USA fra at overveje et nyt kupforsøg, denne gang i det dybt fejlslagne socialistiske eksperiment, Venezuela. Det afslører The New York Times.
Det hele faldt dog fra hinanden, især fordi de militærofficerer, der overvejede kuppet, ikke ligefrem agerede professionelt. Samtidig er det svært at finde gode medspillere i hæren, som er dybt korrupt og lever godt af narkohandel og udnyttelse af olie.
Men forsøget blev gjort, og nogle mener, det vil skabe splittelse i den ellers enige front, de sydamerikanske lande er ved at danne mod Venezuela. Samtidig vil Venezuelas præsident Maduro fint kunne bruge forsøget i sin propaganda. En ærgerlig udvikling for de fattige i Caracas og andre steder i et land, hvor såvel fødevaresektoren som hospitalerne er brudt fuldstændigt sammen i endnu et bevis på, at socialismen ikke fungerer i virkeligheden.
2.9.18
McCains begravelse gav smæk til Trump
Senator John McCain døde i sidste uge, og i denne uge var det så tid til begravelsen.
McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.
Imens var tidligere præsidenter fra Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne.
Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."
Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."
Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:
"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."
Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.
90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.
McCain benyttede lejligheden til at kritisere Trump, hans politik og overtagelse af Det Republikanske Parti en sidste gang ved ikke at invitere præsidenten til sin begravelse.
Imens var tidligere præsidenter fra Bill Clinton over George W. Bush til Barack Obama til stede. Og de holdt sig ikke tilbage i talerne.
Fra George W. Bush lød det: "He was honorable, always recognizing that his opponents were still patriots and human beings. He loved freedom with the passion of a man who knew its absence. He respected the dignity inherent in every life, a dignity that does not stop at borders and cannot be erased by dictators. Perhaps above all, John detested the abuse of power, could not abide bigots and swaggering despots."
Barack Obama erklærede: "So much of our politics, our public life, our public discourse, can seem small and mean and petty. Trafficking in bombast and insult and phony controversies and manufactured outrage, it's a politics that pretends to be brave and tough but in fact is born of fear. John called on us to be bigger than that. He called on us to be better than that."
Og den mest svidende lussing til Trump som person kom fra John McCains datter, Meghan McCain:
"We gather to mourn the passing of American greatness—the real thing, not cheap rhetoric from men who will never come near the sacrifice he gave so willingly, nor the opportunistic appropriation of those who live lives of comfort and privilege while he suffered and served. The America of John McCain has no need to be made great again because America was always great."
Dog er kritikken næppe noget, der ændrer det store ved, at Republikanerne er Donald Trumps parti, og de traditionalistiske McCain-republikanere har tabt kampen om partiets sjæl.
90 % af republikanerne bakker om om Trump. Imens viste den sidste meningsmåling af McCains popularitet, at kun 41 procent af Republikanerne så positivt på præsidentens største modstander fra egne rækker. Hos Demokraterne bakkede 60 procent op om McCain.
26.8.18
John McCain er død
I går døde senator og tidligere præsidentkandidat John McCain af en aggressiv form for hjernekræft. Han blev 81 år.
Med McCains død mistede vi en republikansk toppolitiker, som vi næppe kommer til at se igen foreløbig.
For det første var han villig til at gå mod parti-ortodoksien. Han arbejdede for tværgående indvandrerpolitik, fik vedtaget en bred reform af partistøttereglerne og var den afgørende stemme, der forhindrede en afskaffelse af hele Obama-care. Til gengæld betød det også i sin tid valget af Sarah Palin som vicepræsidentkandidat - en form for Trump 1.0. Flere vil mene, at valget af Palin begyndte hele Trump-populismen.
McCain var Vietnam-veteran, sad som krigsfange i fem år og blev tortureret. I sin tid var mange af McCains kolleger også veteraner. Da McCain blev valgt første gang i 1986, var 78 % af de andre senatorer veteraner. I dag er det 6,5 %.
Og så var McCain en del af en tid, hvor mange årtier som senator var sædvanen. Dermed var respekten stor for senatets langsomme og samarbejdende arbejdsmetode. Den er der ikke mange af de nye senatorer, der bakker op om. Hensyntagen til minoritetspartiet og grundige politiske debatter er ikke dagens orden blandt de to partier i Senatet i 2018.
Med McCain dør således flere nærmest anakronistiske forhold i amerikansk politik.
Mange klassiske republikanere begræder også tabet af en af de bedste mænd, der aldrig blev præsident.
I 2000 fik George W. Bush afsporet ham ved primærvalget i South Caroline, blandt andet med en beskidt valgkamp, der i telefonopkald til vælgere påstod, McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde.
I 2008-opgøret mod Barack Obama gik det mere rent til, men med en økonomi i frit fald og en ekstremt upopulær George W. Bush, var det umuligt for McCain - med en løsgående Palin som drivanker - at vende slaget mod "hope and change" Obama.
Med McCains død mistede vi en republikansk toppolitiker, som vi næppe kommer til at se igen foreløbig.
For det første var han villig til at gå mod parti-ortodoksien. Han arbejdede for tværgående indvandrerpolitik, fik vedtaget en bred reform af partistøttereglerne og var den afgørende stemme, der forhindrede en afskaffelse af hele Obama-care. Til gengæld betød det også i sin tid valget af Sarah Palin som vicepræsidentkandidat - en form for Trump 1.0. Flere vil mene, at valget af Palin begyndte hele Trump-populismen.
McCain var Vietnam-veteran, sad som krigsfange i fem år og blev tortureret. I sin tid var mange af McCains kolleger også veteraner. Da McCain blev valgt første gang i 1986, var 78 % af de andre senatorer veteraner. I dag er det 6,5 %.
Og så var McCain en del af en tid, hvor mange årtier som senator var sædvanen. Dermed var respekten stor for senatets langsomme og samarbejdende arbejdsmetode. Den er der ikke mange af de nye senatorer, der bakker op om. Hensyntagen til minoritetspartiet og grundige politiske debatter er ikke dagens orden blandt de to partier i Senatet i 2018.
Med McCain dør således flere nærmest anakronistiske forhold i amerikansk politik.
Mange klassiske republikanere begræder også tabet af en af de bedste mænd, der aldrig blev præsident.
I 2000 fik George W. Bush afsporet ham ved primærvalget i South Caroline, blandt andet med en beskidt valgkamp, der i telefonopkald til vælgere påstod, McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde.
I 2008-opgøret mod Barack Obama gik det mere rent til, men med en økonomi i frit fald og en ekstremt upopulær George W. Bush, var det umuligt for McCain - med en løsgående Palin som drivanker - at vende slaget mod "hope and change" Obama.
20.8.18
Trump opdager Bhutan og Nepal
At være præsident kræver sin paratviden og etikette i udenrigspolitikken. Den har Trump dog ikke, mener Politico i en artikel.
Han opdagede to klatter land mellem Kina og Indien. Hvad er det, lød spørgsmålet.
Bhutan og Nepal, erklærede hans ansatte.
Hvorefter præsident Trump morede sig med at kalde landene Button og Nipple.
Japans Shinzo Abe og Frankrigs Emmanuel Macron lider under opkald uden formål i tide og utide, og Trump tager ikke hensyn til, om klokken er et om natten lokal tid, hvis han ringer til Tokyo.
Han har også lykønsket Italiens Giuseppe Conte med sin store valgsejr. Conte er dog aldrig blevet valgt og har aldrig ført valgkamp, men var en kompromiskandidat for de to sejrende italienske partier.
Og således fortsætter artiklen med en liste over Trump-fadæser i udenrigspolitikken.
Artiklen er dog ganske fair og påpeger, at andre præsidenter laver samme fejl. George W. Bush fejlede stort, da han i 2000 blev spurgt om navnene på flere verdensledere. Bill Clinton var lige så begejstret som Trump for at ringe til andre verdensledere midt om natten i deres tidszone. Og Barack Obama har haft udfordringer med at udtale navne på ledere som Singapores Lee Kuan Yew
Han opdagede to klatter land mellem Kina og Indien. Hvad er det, lød spørgsmålet.
Bhutan og Nepal, erklærede hans ansatte.
Hvorefter præsident Trump morede sig med at kalde landene Button og Nipple.
Japans Shinzo Abe og Frankrigs Emmanuel Macron lider under opkald uden formål i tide og utide, og Trump tager ikke hensyn til, om klokken er et om natten lokal tid, hvis han ringer til Tokyo.
Han har også lykønsket Italiens Giuseppe Conte med sin store valgsejr. Conte er dog aldrig blevet valgt og har aldrig ført valgkamp, men var en kompromiskandidat for de to sejrende italienske partier.
Og således fortsætter artiklen med en liste over Trump-fadæser i udenrigspolitikken.
Artiklen er dog ganske fair og påpeger, at andre præsidenter laver samme fejl. George W. Bush fejlede stort, da han i 2000 blev spurgt om navnene på flere verdensledere. Bill Clinton var lige så begejstret som Trump for at ringe til andre verdensledere midt om natten i deres tidszone. Og Barack Obama har haft udfordringer med at udtale navne på ledere som Singapores Lee Kuan Yew
12.8.18
Paul Ryan: Jeg har afværget tragedier
Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, siger snart farvel til politik. Som Mitt Romneys vicepræsidentkandidat i 2012 og de seneste år formand for Repræsentanternes Hus og leder af Republikanerne i det kammer har han været en magtfuld herre - især de to seneste år, hvor Republikanerne har flertal i alle dele af USA's regering.
Han er på runde i flere medier med afskedsinterviews, og selv den hos Republikanerne forhadte og angiveligt særdeles venstreorienterede The New York Times fik en snak med Ryan.
I interviewet erklærer Ryan, han stadig er overrasket over Trumps opblomstring og overtagelse af Republikanerne.
“It was shocking to me. I didn’t see it coming. It threw me off.”
Mange har kritiseret Ryan for ikke at bekæmpe Trump nok og vise en civiliseret udgave af Det Republikanske Parti. I stedet fik Ryan en gigantisk skattelettelse, og lige præcis den politiske sejr har han jagtet hele sit liv. Derfor indgik han en pagt med djævelen.
Det afviser dog Ryan selv:
“I can look myself in the mirror at the end of the day and say I avoided that tragedy, I avoided that tragedy, I avoided that tragedy. I advanced this goal, I advanced this goal, I advanced this goal.”
Hvilke tragedier, han har afværget, vil han dog ikke ind på. Læs artiklen og vurdér selv, om vi har at gøre med en skurk, en helt eller bare en mand, der ligesom så mange andre blev overrasket og overvældet af Trump-fænomenet.
Han er på runde i flere medier med afskedsinterviews, og selv den hos Republikanerne forhadte og angiveligt særdeles venstreorienterede The New York Times fik en snak med Ryan.
I interviewet erklærer Ryan, han stadig er overrasket over Trumps opblomstring og overtagelse af Republikanerne.
“It was shocking to me. I didn’t see it coming. It threw me off.”
Mange har kritiseret Ryan for ikke at bekæmpe Trump nok og vise en civiliseret udgave af Det Republikanske Parti. I stedet fik Ryan en gigantisk skattelettelse, og lige præcis den politiske sejr har han jagtet hele sit liv. Derfor indgik han en pagt med djævelen.
Det afviser dog Ryan selv:
“I can look myself in the mirror at the end of the day and say I avoided that tragedy, I avoided that tragedy, I avoided that tragedy. I advanced this goal, I advanced this goal, I advanced this goal.”
Hvilke tragedier, han har afværget, vil han dog ikke ind på. Læs artiklen og vurdér selv, om vi har at gøre med en skurk, en helt eller bare en mand, der ligesom så mange andre blev overrasket og overvældet af Trump-fænomenet.
1.7.18
Dør-reklame går viralt
MJ Hegar har svære udsigter: Demokraten skal slå et populært republikansk teparti-medlem af Repræsentanternes Hus i den republikanske delstat Texas i et særdeles republikansk distrikt.
Det slår dog ikke krigsveteranen ud. Hun har således leveret en viral reklame, som flere mener er en af årtiets bedste i amerikansk politik.
Bedøm selv:
Og i modsætning til megen anden politisk kommunikation i disse dage så passer påstandende i reklamen faktisk.
Det slår dog ikke krigsveteranen ud. Hun har således leveret en viral reklame, som flere mener er en af årtiets bedste i amerikansk politik.
Bedøm selv:
Og i modsætning til megen anden politisk kommunikation i disse dage så passer påstandende i reklamen faktisk.
11.6.18
Trump kræver køb af kul
Præsident Donald J. Trump taler meget om "rent og smukt kul."
Hvad det helt nøjagtigt er, ved næppe en gang kulminearbejderne i West Virginia.
Men kulindustrien skal reddes. Og hvad gør en republikansk præsident så, når markedsøkonomi og teknologisk udvikling er begyndt at gøre vind- og solenergi billigere end kulkraft?
Han beslutter sig da for, at staten skal gribe ind.
Trump og Co. har fundet en obskur lov tilbage fra præsident Harry S. Trumans tid. Loven giver præsidenten mulighed for at nationalisere private virksomheder i tilfælde af krig eller kriser. Med loven i hånden vil præsidenten kræve, at energiselskaber skal købe energi skabt af kul eller atomkraft, selvom der er billigere alternativer.
Hvilken krig eller krise der er tale om, står ikke klart. Ej heller, om det virkelig er republikansk økonomisk politik via staten at tvinge private virksomheder til at købe dyrere alternativer frem for at lade markedet bestemme.
Afgående republikansk senator Bob Corker er i hvert fald ikke imponeret og opfatter Trumps politik som "venezualansk socialisme."
Hvad det helt nøjagtigt er, ved næppe en gang kulminearbejderne i West Virginia.
Men kulindustrien skal reddes. Og hvad gør en republikansk præsident så, når markedsøkonomi og teknologisk udvikling er begyndt at gøre vind- og solenergi billigere end kulkraft?
Han beslutter sig da for, at staten skal gribe ind.
Trump og Co. har fundet en obskur lov tilbage fra præsident Harry S. Trumans tid. Loven giver præsidenten mulighed for at nationalisere private virksomheder i tilfælde af krig eller kriser. Med loven i hånden vil præsidenten kræve, at energiselskaber skal købe energi skabt af kul eller atomkraft, selvom der er billigere alternativer.
Hvilken krig eller krise der er tale om, står ikke klart. Ej heller, om det virkelig er republikansk økonomisk politik via staten at tvinge private virksomheder til at købe dyrere alternativer frem for at lade markedet bestemme.
Afgående republikansk senator Bob Corker er i hvert fald ikke imponeret og opfatter Trumps politik som "venezualansk socialisme."
These two stories feel like something I could have read in a local Caracas newspaper last week, not in America. Venezuela, here WE come! https://t.co/dma8ZdqbrI https://t.co/J3h74DswmM— Senator Bob Corker (@SenBobCorker) 2. juni 2018
Senatoren har som snart forhenværende ikke meget at miste, og han har erklæret, han nu vil forsøge at fratage Trump politisk råderum.
Såvel handelspolitik og dermed meget lidt frihandelsvenlige toldkrige mod EU, Canada og Mexico skal væk fra præsidentens bord. Det samme skal retten til at kræve, at private kraftværker skal købe bestemte former for energikilder. Om det så lykkes i et parti, der i vid udstrækning følger Trump blindt, er det store spørgsmål.
9.6.18
Er Donald Trump kejser Wilhelm II?
Mens Donald Trump i disse dage gør sine nærmeste allierede vrede ved G7-topmødet, behandler han de klassiske fjender pænt: Rusland skal med i G7 igen, og Nordkoreas diktator kan besøge Det Hvide Hus, hvis topmødet i næste uge går godt.
Meget af Trumps opførsel bunder i personligt fjendskab og vrede over fornærmelser. Den tyndhudede politiker tåler ingen kritik og soler sig i personlig ros.
Det har verden oplevet før i en verdensleder: Nemlig Tysklands kejser op til og under 1. verdenskrig, Wilhelm II.
Det skriver The New Yorker om, og konklusionen er ikke god: En ting er selve 1. verdenskrig, der på alle måder var katastrofal nok i sig selv, og hvor meget af ansvaret lå hos Wilhelm II.
Men det samfund, Wilhelm II efterlod sig efter revolutionen og abdiceringen i 1918, var et svagt civilsamfund med en kaotisk civil regeringsledelse og et stærkt militær på sidelinjen Mange ønskede en stærk leder. Altså ledte Wilhelm II's personlighed og påvirkning af Tyskland gennem årtier direkte til 2. verdenskrig, mener magasinet.
Årsagssammenhængen er noget simpel i artiklen. Begge verdenskrige kan hverken tilskrives en mand eller en nation. Krigsudbruddene var resultaterne af enormt komplekse samspil mellem personer og begivenheder. Men vi ser, at er en stor nations leder en inkompetent narcissist, kan det gå grueligt galt. Det kan vi så tænke over her få dage før topmødet med Nordkorea.
Meget af Trumps opførsel bunder i personligt fjendskab og vrede over fornærmelser. Den tyndhudede politiker tåler ingen kritik og soler sig i personlig ros.
Det har verden oplevet før i en verdensleder: Nemlig Tysklands kejser op til og under 1. verdenskrig, Wilhelm II.
Det skriver The New Yorker om, og konklusionen er ikke god: En ting er selve 1. verdenskrig, der på alle måder var katastrofal nok i sig selv, og hvor meget af ansvaret lå hos Wilhelm II.
Men det samfund, Wilhelm II efterlod sig efter revolutionen og abdiceringen i 1918, var et svagt civilsamfund med en kaotisk civil regeringsledelse og et stærkt militær på sidelinjen Mange ønskede en stærk leder. Altså ledte Wilhelm II's personlighed og påvirkning af Tyskland gennem årtier direkte til 2. verdenskrig, mener magasinet.
Årsagssammenhængen er noget simpel i artiklen. Begge verdenskrige kan hverken tilskrives en mand eller en nation. Krigsudbruddene var resultaterne af enormt komplekse samspil mellem personer og begivenheder. Men vi ser, at er en stor nations leder en inkompetent narcissist, kan det gå grueligt galt. Det kan vi så tænke over her få dage før topmødet med Nordkorea.
27.5.18
Bolton vil spare på cybersikkerheden
USA's nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er en ældre herre på 69. Det er præsident Donald Trump også med sine 71.
Om det er derfor, de vil spare et vigtigt, koordinerende cybersikkerheds-job væk i Det Hvide Hus står ikke klart.
Onde tunger mener, det er fordi de ikke forstår truslen. Endnu ondere tunger mener, Trump og Co. blev hjulpet af cyberkriminelle og internetpåvirkning i 2016. Så hvorfor ikke give de digitale skurke chancen for at fortsætte i 2020?
Selv mener Bolton, at det vil spare penge at sprede opgaverne ud tíl flere. Om han får sin vilje, er mere tvivlsomt. Store dele af Kongressen og gigantfirmaer som Microsoft og Apple er imod.
Om det er derfor, de vil spare et vigtigt, koordinerende cybersikkerheds-job væk i Det Hvide Hus står ikke klart.
Onde tunger mener, det er fordi de ikke forstår truslen. Endnu ondere tunger mener, Trump og Co. blev hjulpet af cyberkriminelle og internetpåvirkning i 2016. Så hvorfor ikke give de digitale skurke chancen for at fortsætte i 2020?
Selv mener Bolton, at det vil spare penge at sprede opgaverne ud tíl flere. Om han får sin vilje, er mere tvivlsomt. Store dele af Kongressen og gigantfirmaer som Microsoft og Apple er imod.
20.5.18
Trump vil fordoble pakkepriser
Mellem iranske atomaftaler, topmøder med Nordkoreas diktator og et par tweet-storms hver uge har præsident Donald Trump megen opmærksomhed rettet mod virksomheden Amazon.
Den afskyer han. Primært fordi han hader direktør Jeff Bezos, og fordi Bezos ejer og driver avisen The Washington Post, der ofte laver kritisk og afslørende journalistik om blandt andet Trump og Co.
Amazon tjener de fleste af pengene på at levere pakker. Og den sidste del af pakkernes rejse tager det amerikanske postvæsen sig af, i øvrigt til stor gevinst for postvæsenet, der tjener godt på det.
Men Trump vil have hævn over Bezos. Derfor har han flere gange hevet postvæsenets chef, Megan Brennan, til Det Hvide Hus.
Her kræver han, at Brennan skal fordoble prisen for at sende pakker, primært for Amazon og enkelte andre firmaer. Brennan afviser og siger, kontrakterne er mangeårige og ikke kan ændres.
Flere mener, der er tale om klart magtmisbrug fra Trumps med bund i en personlig vendetta.
Bezos har opdaget truslen og er i fuld gang med lobbyarbejde for at sikre opbakning fra Kongressen, hvis Trump får mere held med sit foretagende. Bezos fortæller mange kongresmedlemmer om de utallige Amazon-ansatte, der arbejder i lige præcis deres stat. Så de vil vel næppe stemme for, at Amazon kommer til at miste milliarder på prisforhøjelser, fortæller han.
Mon ikke også Bezos kan etablere eller købe et pakkefirma, hvis det skulle gå helt galt.
Den afskyer han. Primært fordi han hader direktør Jeff Bezos, og fordi Bezos ejer og driver avisen The Washington Post, der ofte laver kritisk og afslørende journalistik om blandt andet Trump og Co.
Amazon tjener de fleste af pengene på at levere pakker. Og den sidste del af pakkernes rejse tager det amerikanske postvæsen sig af, i øvrigt til stor gevinst for postvæsenet, der tjener godt på det.
Men Trump vil have hævn over Bezos. Derfor har han flere gange hevet postvæsenets chef, Megan Brennan, til Det Hvide Hus.
Her kræver han, at Brennan skal fordoble prisen for at sende pakker, primært for Amazon og enkelte andre firmaer. Brennan afviser og siger, kontrakterne er mangeårige og ikke kan ændres.
Flere mener, der er tale om klart magtmisbrug fra Trumps med bund i en personlig vendetta.
Bezos har opdaget truslen og er i fuld gang med lobbyarbejde for at sikre opbakning fra Kongressen, hvis Trump får mere held med sit foretagende. Bezos fortæller mange kongresmedlemmer om de utallige Amazon-ansatte, der arbejder i lige præcis deres stat. Så de vil vel næppe stemme for, at Amazon kommer til at miste milliarder på prisforhøjelser, fortæller han.
Mon ikke også Bezos kan etablere eller købe et pakkefirma, hvis det skulle gå helt galt.
13.5.18
Få byer vil have det republikanske konvent i 2020
Mange byer vil gerne holde Demokraternes partikonvent i 2020. Bud tæller Atlanta, Birmingham i Alabama, Denver, Houston, Miami Beach, Milwaukee, New York og San Francisco.
Republinerne har fået tre bud, men kun et er offentligt: Charlotte, North Carolina.
Republikanerne mener, det skyldes, at mange byer ikke vil påtage sig det enorme sikkerhedsopbud, et konvent kræver. De frygter terrorangreb eller en gentagelse af de 1968-uroligheder, som Demokraternes partikonvent og byen Chicago led under.
Det er naturligvis en rigtig overvejelse. Men passede historien perfekt, skulle Demokraterne vel have lignende udfordringer, og det tyder listen ikke på.
En uudtalt udfordring for Republikanerne er, at partikonventer nødvendigvis skal holdes i en storby. Og i storbyer er der per definition et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal af demokrater. Derfor er bystyrer ikke voldsomt interesserede i at gøre Trump og Co. tilfredse.
I det mindste betyder Republikanernes jagt på en by, at Keith Schiller snart kan begynde at arbejde for sin løn.
Republinerne har fået tre bud, men kun et er offentligt: Charlotte, North Carolina.
Republikanerne mener, det skyldes, at mange byer ikke vil påtage sig det enorme sikkerhedsopbud, et konvent kræver. De frygter terrorangreb eller en gentagelse af de 1968-uroligheder, som Demokraternes partikonvent og byen Chicago led under.
Det er naturligvis en rigtig overvejelse. Men passede historien perfekt, skulle Demokraterne vel have lignende udfordringer, og det tyder listen ikke på.
En uudtalt udfordring for Republikanerne er, at partikonventer nødvendigvis skal holdes i en storby. Og i storbyer er der per definition et flertal eller i hvert fald et meget stort mindretal af demokrater. Derfor er bystyrer ikke voldsomt interesserede i at gøre Trump og Co. tilfredse.
I det mindste betyder Republikanernes jagt på en by, at Keith Schiller snart kan begynde at arbejde for sin løn.
6.5.18
Falske videoer udfordrer demokratiet
Fake news har fået massiv mediedækning de seneste år. Men hvad gør medierne, når det efterhånden kræver CIA-agtige evner at gennemskue, om billeder og video er ægte eller falske?
BuzzFeed kan få eks-præsident Barack Obama til at sige, præcis hvad mediet ønsker.
Et eksempel har mediet BuzzFeed produceret. Moderne videoredigering gør det muligt at få Barack Obama til at sige lige det, som producerne af videoen ønsker - og det ser fuldstændig ægte ud.
Hvad sker der, når en falsk, men 100 % realistisk udseende video, viser en demokratisk præsidentkandidat brænde Bibelen? Eller en republikansk kandidat i seng med en dreng? Eller en socialdemokratisk toppolitiker sparke til hundehvalpe i Brøndby Strand?
Farerne og truslerne for demokratier er åbenlyse. Hvad er sandt? Hvad kan man stole på? Hvordan tager politikere til genmæle over for falske videoer, og hvordan sikrer man, at alle borgere ved, videoen var falsk?
"Creative license"
Udviklingen kan underminere den tillid fatalt, som er så afgørende for demokratier.
Er truslen overdrevet? Næppe, for allerede i dag ser vi eksempler på brugen af falsk materiale. Det seneste kommer fra det republikanske primærvalg til Senatet i West Virginia. Kandidaten Evan Jenkins lavede et billede, hvor modkandidaten Patrick Morrisey giver hånd til Hillary Clinton - et dødskys i West Virginia. Problemet? Det ægte billede viser Morrisey give hånd til præsident Donald Trump - en populær mand i West Virginia.
Talsmand Andy Sere fra Jenkins-kampagnen tog ikke engang afsløringen specielt tungt:
- We sometimes take creative license while arranging images in order to help make a substantive point, lød det fra Sere til Yahoo News.
Kampen om sandheden spidser til. Om demokratierne overlever, er det store spørgsmål.
BuzzFeed kan få eks-præsident Barack Obama til at sige, præcis hvad mediet ønsker.
Et eksempel har mediet BuzzFeed produceret. Moderne videoredigering gør det muligt at få Barack Obama til at sige lige det, som producerne af videoen ønsker - og det ser fuldstændig ægte ud.
Hvad sker der, når en falsk, men 100 % realistisk udseende video, viser en demokratisk præsidentkandidat brænde Bibelen? Eller en republikansk kandidat i seng med en dreng? Eller en socialdemokratisk toppolitiker sparke til hundehvalpe i Brøndby Strand?
Farerne og truslerne for demokratier er åbenlyse. Hvad er sandt? Hvad kan man stole på? Hvordan tager politikere til genmæle over for falske videoer, og hvordan sikrer man, at alle borgere ved, videoen var falsk?
"Creative license"
Udviklingen kan underminere den tillid fatalt, som er så afgørende for demokratier.
Er truslen overdrevet? Næppe, for allerede i dag ser vi eksempler på brugen af falsk materiale. Det seneste kommer fra det republikanske primærvalg til Senatet i West Virginia. Kandidaten Evan Jenkins lavede et billede, hvor modkandidaten Patrick Morrisey giver hånd til Hillary Clinton - et dødskys i West Virginia. Problemet? Det ægte billede viser Morrisey give hånd til præsident Donald Trump - en populær mand i West Virginia.
Talsmand Andy Sere fra Jenkins-kampagnen tog ikke engang afsløringen specielt tungt:
- We sometimes take creative license while arranging images in order to help make a substantive point, lød det fra Sere til Yahoo News.
Kampen om sandheden spidser til. Om demokratierne overlever, er det store spørgsmål.
28.4.18
Trumps tidligere bodyguard får velbetalt job
Der er mange, som Trump er bange for åbner munden og begynder at tale med efterforsker Robert Mueller. Michael Cohen, Trumps advokat, Trumps søn Junior og svigersønnen Jared Kushner er højt på listen.
En anden er Keith Schiller, som i årtier var Trumps bodyguard og fra 2005 chef for Trumps korps af sikkerhedsfolk. Han har været ved siden af Trump ved alle store møder og beslutninger og kan meget vel vide, hvor mange af de grimme hemmeligheder gemmer sig.
I oktober 2017 forlod han Det Hvide Hus. Siden hyrede Republikanerne ham som konsulent for sikkerheden ved det republikanske konvent i 2020. Det afslørede CNN for nogen tid siden.
Hvorfor er det spændende? Det er det, fordi det er et nogenlunde velbetalt job til 15.000 dollars i måneden. Og så kan der næppe være meget at lave. Republikanerne aner endnu ikke, hvornår eller hvor konventet skal være, så der kan ikke være megen sikkerhed at vurdere. Og i øvrigt har partiet med ret stort held sørget for sikkerhed ved konventer siden 1860'erne. Onde tunger mener derfor, at partiet reelt køber Schillers tavshed i forhold til Trump mere end hans sikkerhedsydelser.
En anden er Keith Schiller, som i årtier var Trumps bodyguard og fra 2005 chef for Trumps korps af sikkerhedsfolk. Han har været ved siden af Trump ved alle store møder og beslutninger og kan meget vel vide, hvor mange af de grimme hemmeligheder gemmer sig.
I oktober 2017 forlod han Det Hvide Hus. Siden hyrede Republikanerne ham som konsulent for sikkerheden ved det republikanske konvent i 2020. Det afslørede CNN for nogen tid siden.
Hvorfor er det spændende? Det er det, fordi det er et nogenlunde velbetalt job til 15.000 dollars i måneden. Og så kan der næppe være meget at lave. Republikanerne aner endnu ikke, hvornår eller hvor konventet skal være, så der kan ikke være megen sikkerhed at vurdere. Og i øvrigt har partiet med ret stort held sørget for sikkerhed ved konventer siden 1860'erne. Onde tunger mener derfor, at partiet reelt køber Schillers tavshed i forhold til Trump mere end hans sikkerhedsydelser.
23.4.18
Amerikas nedtur i billeder
Meget er der blevet talt om den økonomiske nedtur i USA's rustbæltestater, som sendte Donald Trump ind over målstregen til Det Hvide Hus.
Men hvordan ser den nedtur egentlig ud? Det har fotograf Mark Power nogle smukke bud på i Financial Times.
Men hvordan ser den nedtur egentlig ud? Det har fotograf Mark Power nogle smukke bud på i Financial Times.
16.4.18
Paul Ryan trækker sig
I onsdags meldte formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, at han trækker sig.
- You all know that I did not seek this job. I took it reluctantly. But I have given it all that I have and have no regrets having accepted this responsibility. This has been one of the two greatest honors of my life. But the truth is it’s easy to take over everything in your life, and you can’t just let that happen because there are other things in life that can be fleeting as well — namely your time as a husband and a dad, which is the other great honor of my life. And that’s why today I am announcing that this year will be my last one as a member of the House, sagde han ved en pressekonference.
Dermed er en glorværdig politisk karriere foreløbig forbi.
Ryan blev kendt i 2012, da Mitt Romney valgte ham som kandidat til posten som vicepræsident. Den højreorienterede Ryan skulle balancere Romneys mere midtsøgende linje og sikrer opbakning i de midtvestlige stater. Missionen mislykkedes: Præsident Barack Obama blev genvalgt.
I 2015 trak den midtersøgende formand, republikaneren John Boehner, sig. Ryan blev udpeget til posten. Tanken var, han kunne danne bro mellem den stærkt højreorienterede teparti-fløj og centrum-republikanerne. Ryan sagde ja, hvis han kunne få lov at være hos familien i weekenden.
Forpurrede præsidentambitioner
Sidstnævnte lykkes heller ikke, og selvom posten nok er USA's næstmest magtfulde for en politiker, er Ryan træt. Han har fået sin store sejr, en skattereform. Men hvad venter forude? Et splittet republikansk parti, der måske kommer i mindretal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget. Ikke flere lovgivningsmæssige sejre venter lige om hjørnet, da slet ikke med en præsident Trump, der skifter holdning dagligt. Det gad Ryan ikke. Han vil hjem til familien.
Ryan har utvivlsomt haft præsidentambitioner. Han sagde nej til at stille op i 2016, regnede med en Clinton-sejr og ville så stille op i 2020. Den plan forpurrede Trumps valgsejr. Men drømmen er måske ikke forbi:
- I have more thoughts on the future of the GOP. I'll share those thoughts later, lød det under pressekonferencen.
Med Ryan er 25 nuværende republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus på vej til at trække sig. CNN har undersøgt, hvem de, der trækker sig, er. En gruppe er de, der er kritiske over for Trump. De er på vej ud af politik. En anden gruppe er Trump-støtter, som går efter endnu højere poster. Derfor: Republikanerne er ved at blive et parti, der følger Donald Trump i en personkult. Om det er en god strategi på sigt med en 71-årig leder vil vise sig.
2.4.18
Costello gider ikke mere
Ryan Costello er en 41-årig republikaner, der af to omgange har repræsenteret delstaten Pennsylvania i Repræsentanternes hus. Han er populær og burde sagtens kunne få en lang karriere som politiker.
Men det vil han ikke.
Til mediet Slate fortæller han, at han er dødtræt af, hvordan Donald Trump og hans tweets ødelægger hans drøm om rent faktisk at lave politisk arbejde.
- I wish more of my days were spent at press conferences talking about health care policy rather than talking about Stormy Daniels or whatever Trump said or tweeted. It’s the latter stuff that just wears on you.
Costello forklarer dilemmaet: Du kan ikke gøre alle glade i det skarpt politisk adskilte USA. Demokraterne hader Trump og dermed alle republikanere. Enhver kritik af præsidenten ophidser derimod Trumps mange støtter blandt republikanerne.
Du kan ikke gå på en moderat balancebom, for den findes ikke. Og dermed forsvinder moderate som Costello, og Demokraterne og Republikanerne graver hver deres skyttegrav dybere og dybere. Det brede politiske samarbejde er end ikke at ane i horisonten.
Men det vil han ikke.
Til mediet Slate fortæller han, at han er dødtræt af, hvordan Donald Trump og hans tweets ødelægger hans drøm om rent faktisk at lave politisk arbejde.
- I wish more of my days were spent at press conferences talking about health care policy rather than talking about Stormy Daniels or whatever Trump said or tweeted. It’s the latter stuff that just wears on you.
Costello forklarer dilemmaet: Du kan ikke gøre alle glade i det skarpt politisk adskilte USA. Demokraterne hader Trump og dermed alle republikanere. Enhver kritik af præsidenten ophidser derimod Trumps mange støtter blandt republikanerne.
Du kan ikke gå på en moderat balancebom, for den findes ikke. Og dermed forsvinder moderate som Costello, og Demokraterne og Republikanerne graver hver deres skyttegrav dybere og dybere. Det brede politiske samarbejde er end ikke at ane i horisonten.
26.3.18
USA kan miste fodbold-VM
VM-værtsskabet i 2022 gik til Qatar i en af de største korruptionsskandaler i fodboldens og FIFA-historiens ellers utallige bunker korruptionssager.
Det var USA, der tabte slaget dengang. Og efter en gedigen oprydning i FIFA var den uskrevne beslutning, at USA skulle have VM-værtsskabet i 2026, måske sammen med Canada og Mexico.
Der var ingen reelle modkandidater. Kun Marokko meldte sig, men landet tog ikke engang selv kampen alvorligt. Der var hverken webside eller budget indtil for få måneder siden.
Ifølge artiklen er en årsag, at et stort flertal af FIFA-medlemmerne simpelthen ikke kan Donald Trump, og derfor ikke vil give USA mesterskaberne.
En anden er, at med de mange taler om indrejseforbud og tiltag mod migranter, frygter flere lande, at det slet ikke bliver muligt for deltagere eller tilskuere at rejse ind i USA. Og så vil der være kaos.
Vi skal huske, at Donald Trump ikke er præsident i USA i 2026, og dermed eksisterer mange af hans politikker måske heller ikke længere. Det kan muligvis få FIFA-folkene til at holde fast i USA. Men de skal leve med, at Trump naturligvis vil juble voldsomt på Twitter, hvis FIFA giver værtsskabet til USA.
Og uanset hvad viser bare overvejelsen af at droppe Amerika, at USA's image er et noget andet i dag end i 2010.
19.3.18
Trump lytter til sin nye udenrigsminister
Mange i Europa og på venstrefløjen begræd udenrigsminister Rex Tillersons afgang: En moderat og fornuftig stemme var tabt.
Men var den stemme så meget værd, når præsident Donald Trump ikke lyttede til den?
Det konservative magasin The Weekly Standard mener, at USA og verden med den nye udenrigsminister Mike Pompeo får en mand, Trump lytter til. Og det er meget mere værd.
Artiklen beskriver, hvordan Pompeo har formået at få både Trumps og CIA's tillid, og det er bestemt ikke let.
Pompeo har forfremmet CIA-ansatte trods politisk modstand. Det har sikret loyalitet og opbakning til Pompeo internt.
I Det Hvide Hus har Pompeo formået at give Trump de meget korte og præcise briefinger, han ønsker sig. Og Pompeo er af Trump blevet opfordret til at komme med sine holdninger til den nationale sikkerhedspolitik. Hvor Tillerson bare afviste Trump, forsøger Pompeo at forme og tilpasse holdninger i samarbejde med præsidenten. Det bør Foggy Bottom, det amerikanske udenrigsministerium, og resten af verden være meget tilfredse med, mener magasinet.
The Weekly Standard kommer dog ikke meget ind på det politiske. Pompeo er en høg og står for en meget hårdere linje over for Iran og Nordkorea. The Weekly Standard mener utvivlsomt, det er den rette vej frem, men det er i hvert fald muligt at være uenig i den politiske strategi.
Men var den stemme så meget værd, når præsident Donald Trump ikke lyttede til den?
Det konservative magasin The Weekly Standard mener, at USA og verden med den nye udenrigsminister Mike Pompeo får en mand, Trump lytter til. Og det er meget mere værd.
Artiklen beskriver, hvordan Pompeo har formået at få både Trumps og CIA's tillid, og det er bestemt ikke let.
Pompeo har forfremmet CIA-ansatte trods politisk modstand. Det har sikret loyalitet og opbakning til Pompeo internt.
I Det Hvide Hus har Pompeo formået at give Trump de meget korte og præcise briefinger, han ønsker sig. Og Pompeo er af Trump blevet opfordret til at komme med sine holdninger til den nationale sikkerhedspolitik. Hvor Tillerson bare afviste Trump, forsøger Pompeo at forme og tilpasse holdninger i samarbejde med præsidenten. Det bør Foggy Bottom, det amerikanske udenrigsministerium, og resten af verden være meget tilfredse med, mener magasinet.
The Weekly Standard kommer dog ikke meget ind på det politiske. Pompeo er en høg og står for en meget hårdere linje over for Iran og Nordkorea. The Weekly Standard mener utvivlsomt, det er den rette vej frem, men det er i hvert fald muligt at være uenig i den politiske strategi.
4.3.18
Trump erklærer handelskrig
Donald Trump vil smække toldafgifter på stål og andre produkter og er således ved at indlede den handelskrig, han længe har truet med.
Tilmed mener han, den vil gå let:
Tilmed mener han, den vil gå let:
When a country (USA) is losing many billions of dollars on trade with virtually every country it does business with, trade wars are good, and easy to win. Example, when we are down $100 billion with a certain country and they get cute, don’t trade anymore-we win big. It’s easy!— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 2. marts 2018
Hvad Trump ikke indser er, at har USA et handelsunderskud over for et land på 100 milliarder dollars, skyldes det, at det land har produkter, amerikanere meget gerne vil købe. Mon ikke de amerikanere bliver vrede, hvis de ikke længere kan få de varer til lav pris?
Senator Ben Sasse er i hvert fald ikke tilfreds. Den klassiske republikaner siger:
- Kooky 18th century protectionism will jack up prices on American families—and will prompt retaliation from other countries.
EU er da også klar til at slå igen. Og produkterne, EU vil lægge told på, er ikke tilfældigt udvalgt. Det er Harley Davidson motorcykler fra det område, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, er valgt. Tolden skal også på bourbon. Den kommer især fra Kentucky, hvor senatformand Mitch McConnell er valgt. Og endelig skal den på appelsiner og juice. De kommer især fra Florida, en afgørende svingstat.
Canada, Sydkorea og Japan eksporterer meget stål til USA og importerer mange landbrugsprodukter. Mon ikke de vil svare igen med told på landbrugsprodukter? Og så vil de amerikanske bønder næppe være glade i de landbrugsstater, der ellers typisk støtter republikanerne.
Kort og godt: Præsident Donald Trump er ved at gå ad en farlig og dyr vej. Sidst, USA virkelig prøvede protektionisme, var med Smoot-Hawley Tariff Act i 1930. Mange forskere mener, den lov forlængede den store depression i flere år.
25.2.18
Våbenlobbyen vakler
Antallet af masseskyderier i USA har været massiv de de seneste år. Hver gang har politikerne erklæret "vi skal stå sammen." Få dage efter havde våbenlobbyen med ekstremt stærke National Rifle Association (NRA) i spidsen fået dysset sagen ned, og alt fortsætte som før. Nogle gange endda med lempelser af våbenlovgivningen, fordi pro-våbenlobbyen mener, at bevæbnede "gode" borgere er dem, der skal stoppe massemorderne.
Sådan så det også ud til at gå ved skyderiet i byen Parkland, Florida i midten af februar. Præsident Donald Trump og NRA foreslog at bevæbne lærere som løsning. Den idé faldt dog til jorden, da det viste sig, at en bevæbnet skolebetjent ikke greb ind i Parkland. Desuden argumenterede flere for, at pistoler til lærere næppe er noget match for semi-automatiske våben hos massemorderne. Risikoen for skyderier ville stige, fordi der ville være utallige muligheder for at stjæle våben fra lærerne. Og endelig ville bevæbnede lærere næppe skabe et godt undervisningsmiljø, men mere føre til et fængselsmiljø i amerikanske skoler.
Kort efter har en perfekt storm rejst sig mod våbenlobbyen. Skolens unge viste sig stærke og som voldsomt gode brugere af sociale medier. Gryden er holdt i kog.
Firmaer aflyser aftaler med våbenlobby
The Daily Beast er samlingssted for mange yngre, venstreorienterede amerikanere. Her er optimismen stor: Våbenlobbyen ryster, og selvom ny og særdeles stram våbenlovgivning ikke vil ske i dag, i morgen eller om et år, er bevægelsen sat i gang og ikke til at stoppe.
Mediet skriver blandt andet:
This week, the mayor pro tem of Dallas invited the NRA to find a new location for their bloody convention, and warned that if they do show up in his city, there will be protests. (Florida)-Governor Scott and Nevada Attorney General Paul Laxalt, both staunch pro-gun Republicans, won’t even publicly admit they plan to attend – a sign of how toxic the NRA has already become.
On Friday, First National Bank of Omaha, the largest privately owned credit card company in the U.S., along with Enterprise, Alamo and National car rental agencies, ended their partnerships with the NRA, which offered discounts and perks to their members.
Når først stærke republikanske politikere holder mund, og firmaer slukker for pengehanen til medlemmer af våbenlobbyen, er grøden i farvandet så stærk, at NRA's magtfulde dage nærmer sig sin afslutning.
Wayne LaPierre, præsidenten for NRA, fortsætter dog sin vanlige stil. Således sagde han ved en konference for konservative:
- The elites care not one whit about America's school system and schoolchildren. I hear a lot of quiet in this room, and I sense your anxiety. And you should be anxious, and you should be frightened. If they seize power, if these so-called "European socialists" take over the House and the Senate, and God forbid they get the White House again, our Americans freedoms could be lost and our country will be changed forever.
Altså den klassiske sang derfra. Men denne gang ser det ud til at gå anderledes. Våben vil aldrig blive forbudt i USA. De er for indgroede i den amerikanske sjæl og forfatning. Men semi-automatiske våben, panserbrydende kugler og såkaldte "bump stocks", der gør semi-automatiske våben automatiske og dermed maskingeværs-agtige, synger på sidste vers.
Sådan så det også ud til at gå ved skyderiet i byen Parkland, Florida i midten af februar. Præsident Donald Trump og NRA foreslog at bevæbne lærere som løsning. Den idé faldt dog til jorden, da det viste sig, at en bevæbnet skolebetjent ikke greb ind i Parkland. Desuden argumenterede flere for, at pistoler til lærere næppe er noget match for semi-automatiske våben hos massemorderne. Risikoen for skyderier ville stige, fordi der ville være utallige muligheder for at stjæle våben fra lærerne. Og endelig ville bevæbnede lærere næppe skabe et godt undervisningsmiljø, men mere føre til et fængselsmiljø i amerikanske skoler.
Kort efter har en perfekt storm rejst sig mod våbenlobbyen. Skolens unge viste sig stærke og som voldsomt gode brugere af sociale medier. Gryden er holdt i kog.
Firmaer aflyser aftaler med våbenlobby
The Daily Beast er samlingssted for mange yngre, venstreorienterede amerikanere. Her er optimismen stor: Våbenlobbyen ryster, og selvom ny og særdeles stram våbenlovgivning ikke vil ske i dag, i morgen eller om et år, er bevægelsen sat i gang og ikke til at stoppe.
Mediet skriver blandt andet:
This week, the mayor pro tem of Dallas invited the NRA to find a new location for their bloody convention, and warned that if they do show up in his city, there will be protests. (Florida)-Governor Scott and Nevada Attorney General Paul Laxalt, both staunch pro-gun Republicans, won’t even publicly admit they plan to attend – a sign of how toxic the NRA has already become.
On Friday, First National Bank of Omaha, the largest privately owned credit card company in the U.S., along with Enterprise, Alamo and National car rental agencies, ended their partnerships with the NRA, which offered discounts and perks to their members.
Når først stærke republikanske politikere holder mund, og firmaer slukker for pengehanen til medlemmer af våbenlobbyen, er grøden i farvandet så stærk, at NRA's magtfulde dage nærmer sig sin afslutning.
Wayne LaPierre, præsidenten for NRA, fortsætter dog sin vanlige stil. Således sagde han ved en konference for konservative:
- The elites care not one whit about America's school system and schoolchildren. I hear a lot of quiet in this room, and I sense your anxiety. And you should be anxious, and you should be frightened. If they seize power, if these so-called "European socialists" take over the House and the Senate, and God forbid they get the White House again, our Americans freedoms could be lost and our country will be changed forever.
Altså den klassiske sang derfra. Men denne gang ser det ud til at gå anderledes. Våben vil aldrig blive forbudt i USA. De er for indgroede i den amerikanske sjæl og forfatning. Men semi-automatiske våben, panserbrydende kugler og såkaldte "bump stocks", der gør semi-automatiske våben automatiske og dermed maskingeværs-agtige, synger på sidste vers.
17.2.18
Romney stiller op til Senatet
Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.
Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.
I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed. Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.
Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at have været senator siden 1977.
Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.
Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?
Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.
Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:
- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."
Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk.
Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.
I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed. Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.
Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at have været senator siden 1977.
Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.
Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?
Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.
Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:
- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."
Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk.
3.2.18
Er nedturen begyndt?
102 måneder. Så lang tid har den nuværende økonomiske optur varet i USA. Det er den tredjelængste optur nogenside. Kan den blive ved?
Al historie peger på, at nedture følger efter opture. Og måske er punktet nu nået. I går faldt det amerikanske aktieindeks Dow Jones med 666 point. Det er det største point-fald siden 2008.
Flere eksperter peger på, at det overophedede aktiemarked har brug for en afkøling, og efter en korrektion på afmålte 5-10 procent vil vi fortsætte i det gængse, gode gænge.
Andre mener, uroen i USA om Nunes-memoet gør, at tiltroen til de amerikanske institutioner vakler. Det gør aktiemarkedet nervøst.
Endelig er der dem, som mener, at nu kommer den økonomiske nedtur efter 102 måneders fest. Og av, den kommer til at gøre ondt på virksomheder og den enkelte, snart arbejdsløse borger rundt om i USA og på sigt i verden. For går den amerikanske økonomi ned, følger verden med.
For præsident Donald Trump kan det hurtigt give politiske hovedpiner. Han har knyttet sin succes til økonomien og især Dow Jones-indekset i utallige tweets. Han vil eje opturen. Men så kommer han også til at eje rutsjeturen ned igen. Og det kan blive dyrt på popularitetsskalaen for en præsident, der i forvejen ikke ligefrem ligger højt på listen.
Værre endnu kan det blive for Donald Trump - og verden - hvis vi ender i en decideret økonomisk recession. Lige siden finanskrisen har centralbankerne holdt renten nær eller endda under 0, og massive støtteopkøb af statsobligationer har sendt tusinder af milliarder ud i det finansielle system. De dybt forgældede stater og centralbankerne har ingen våben tilbage at skyde med. Vi er i ukendt farvand, og det er ganske rigtigt, når nogle betegner nulrente-samfundet som et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter med ukendt udgang.
29.1.18
Spørgsmålet Trump frygter
Om få uger på en endnu ikke offentliggjort dato, er der Titanernes Kamp i Washington D.C. Efterforskeren Robert Mueller skal interviewe præsident Donald Trump som del af sin efterforskning af mulig russisk indflydelse og påvirkning af præsidentvalget i 2016.
Donald Trump vil sandsynligvis ikke være under ed, men Mueller har et hemmeligt våben: Tager han en FBI-agent med, kan Donald Trump ikke lyve. Det er nemlig ulovligt at lyve over for en FBI-agent, og gør Trump det alligevel, er der store risici for juridiske forviklinger, der kan fælde præsidenten.
Tilmed har Mueller muligheden for at lade agenten stille et spørgsmål af næsten atomvåben-agtig karakter.
FBI-agenten skal spørge: "Prøvede du at fyre Mueller?"
Spørgsmålet bunder i The New York Times' afsløring af, at Donald Trump i juli forsøgte at fyre Robert Mueller.
Svarer Trump ja, kan han blive anklaget for "obstruction of justice."
Svarer han nej, kan han blive anklaget for at lyve over for FBI-agenten, hvis det viser sig, Trump taler usandt.
Svarer han "det ved jeg ikke", vil diskussionen om Trumps mentale evner som præsident kun tiltage.
Den lette vej ud for Trump her? Den eksisterer ikke.
Læs Vice News' gennemgang af sagen.
Donald Trump vil sandsynligvis ikke være under ed, men Mueller har et hemmeligt våben: Tager han en FBI-agent med, kan Donald Trump ikke lyve. Det er nemlig ulovligt at lyve over for en FBI-agent, og gør Trump det alligevel, er der store risici for juridiske forviklinger, der kan fælde præsidenten.
Tilmed har Mueller muligheden for at lade agenten stille et spørgsmål af næsten atomvåben-agtig karakter.
FBI-agenten skal spørge: "Prøvede du at fyre Mueller?"
Spørgsmålet bunder i The New York Times' afsløring af, at Donald Trump i juli forsøgte at fyre Robert Mueller.
Svarer Trump ja, kan han blive anklaget for "obstruction of justice."
Svarer han nej, kan han blive anklaget for at lyve over for FBI-agenten, hvis det viser sig, Trump taler usandt.
Svarer han "det ved jeg ikke", vil diskussionen om Trumps mentale evner som præsident kun tiltage.
Den lette vej ud for Trump her? Den eksisterer ikke.
Læs Vice News' gennemgang af sagen.
21.1.18
Republikanerne vil af med filibusteren
De amerikanske politikere har ikke formået at lande et budget, og i fredags løb den føderale regering tør for penge - et såkaldt shutdown.
Det gensidige blamegame kører i højeste gear, og Politico har indsamlet holdninger fra højre til venstre.
I mellemtiden kræver flere republikanske politikere, at Senatet afskaffer den såkaldte filibuster-regel.
Reglen betyder, at det ikke er nok med et simpelt flertal på 50 stemmer for at vedtage budgetter. Der skal et superflertal på 60 stemmer til. Det giver større magt til mindretalspartiet - lige nu Demokraterne - og derfor faldt Republikanernes budgetforslag i fredags. Demokraterne mener på deres side, Republikanerne ikke har gjort nok for at indgå de nødvendige kompromisser, især på indvandringsområdet.
- There are really two ways that you can end this shutdown very, very quickly. Number one, the Democrats come to their senses. Number two, the Senate just says, ‘We’re going to change the rules, and we’re going to make the rules constitutional so that every American gets the representation of their senator that they thought they were getting.’ That is to say, each senator’s vote has the same value, as opposed to this rule, which dilutes the value of some votes, erklærer Andy Biggs fra Repræsenternes Hus.
Mark Sanford, ligeledes republikansk hardliner fra Repræsentanternes Hus, siger:
- Everybody pulls out their wish lists at these times. That would certainly be on the wish lists of many House Republicans.
Også moderate republikanere vil af med reglen. Luke Messer siger:
- It wasn’t in the Constitution. It’s a product of the last 100 years. Maybe sometime in the past it used to promote bipartisanship, but I think it’s become a tool of partisan gamesmanship and it puts the minority party in charge.
Chris Collins supplerer:
- My message to Mitch McConnell is very simple: get rid of the filibuster — on all legislation, absolutely. Let’s be done with that archaic nonsense rule once and for all.
Nej til ændringer
Det er formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, der skal tage initiativ til lovændringen. Men han er imod:
- There’s no sentiment to change the legislative filibuster, sagde han i april sidste år.
Hvorfor vil han ikke det? McConnell har været i Senatet i godt og vel 30 år med Republikanerne i både flertal og mindretal. Han ved, at en dag vil Republikanerne igen være i mindretal. Og så vil det være rart med den mindretalsbeskyttelse, filibusteren giver partiet med færrest pladser i Senatet.
Dog er det ikke så stensikkert som Gibraltars klippe, at han holder fast i den holdning. Således fjernede han filibuster-muligheden ved juridiske udnævnelse for at presse den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch igennem. Om McConnell holder fast i sin modstand mod ændringer er usikkert, hvis hele det republikanske parti inklusiv præsidenten og lederne i Repræsentanternes Hus presser på.
15.1.18
Twitter: Trump bliver
På lørdag kan præsident Donald J. Trump fejre et år som præsident. Og i al den tid er mange af de daglige mediehistorier om præsidenten begyndt, efter han har kvidret på Twitter.
Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.
Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.
"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."
Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.
Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.
Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk
Mange har forsøgt at få ham bandlyst fra det sociale medie. De mener, at Twitters brugsregler betyder, at brugerne ikke må poste racistiske, diskriminerende indlæg eller opfordre til vold. Og det mener de, Trump gør. Voldsopfordringen er lidt anderledes end de typiske: Det er nemlig præsidentens praleri med atomknappen, der har ført til flere af voldsanmeldelserne.
Twitter meldte dog klart ud i weekenden: Trump bliver.
"Blocking a world leader from Twitter or removing their controversial tweets would hide important information people should be able to see and debate. It would also not silence that leader, but it would certainly hamper necessary discussion around their words and actions."
Onde tunger vil vide, Twitter har truffet valget baseret på ren økonomi: Donald Trump driver uanede mængder trafik og dermed omtale og annoncekroner til Twitter. Havde Trump lavet samme opslag som relativt ukendt privatperson, havde han fået sparket.
Debatten om sociale mediers rolle i at censurere ytringsfrihed eller tillade for meget buldrer generelt derudaf. Det hele virker ret tilfældigt og uden noget overordnet linje. Twitter tillader Trump. Men Facebook har fjernet Tjetjeniens brutale leder Ramsan Kadyrovs konti både på Facebook og Instagram. Til gengæld er der stadig plads på Facebook til en diktator som Venezuelas Nicolas Maduro.
Også i den danske andedam kører debatten, blandt andet i et blogindlæg fra journalist Uffe Gardel på journalisten.dk
8.1.18
Vejen er åben for senator Romney
Mitt Romney, den republikanske præsidentkandidat i 2012, og præsident Donald Trump er ikke gode venner. Utallige spydigheder er sendt af sted og returneret. Trump opfatter Romney som en elitær establishment-republikaner, mens Romney ser Trump som en mand, der forråder den klassiske konservatisme og opfører sig umoralsk.
Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance.
Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.
Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.
Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op. For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.
Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.
Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.
Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.
PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.
Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet.
Stor var glæden for Trump, da han kort efter præsidentvalget 2016 spiste middag med Romney. Han fik fremstillet Romney som en mand, der tiggede præsidenten om et job. Og der kom intet job, men derimod et ret så ydmygende billede ud af den seance.
Pension i Utah
Nu er det måske Romneys tur til at være glad.
Orrin Hatch, Utahs republikanske senior-senator siden 1977, går på pension efter midtvejsvalget. Ganske velfortjent som 83-årig.
Det åbner vejen for, at Mitt Romney kan stille op. For få dage siden ændrede han da også geografisk position på Twitter fra Massachusetts til Utah. Og mormonen Romney vil vinde uden nogen som helst tvivl i mormonstaten Utah. Ved præsidentvalget i 2012 fik han 73 procent af stemmerne i delstaten.
Han har endnu ikke offentligt meldt ud, at han stiller op. Men hvad vil den 70-årige Romney opnå? Reel magt i Senatet kræver gerne to-tre valgperioder, før en saftig rolle som formand for et slagkraftigt udvalg dukker op. Så er Romney godt oppe i 80'erne.
Ingen mure mod Mexico
Det er næppe heller Romneys mål. Hans mål er at afspore og sabotere Donald Trump efter midtvejsvalget 2018.
Politisk vil Romney stemme for lavere skatter og mindre regulering, men hans klassiske konservatisme betyder nej til mure mod Mexico og ja til frihandelsaftaler. Flytter der sig ikke flere senatsposter mellem partierne i 2018, vil Romney, sammen med den nye demokratiske Alabama-senator og resten af Demokraterne, kunne sikre 50 stemmer mod Trumps forslag. Dermed kræver det kun en negativ republikansk senator yderligere for at vælte lovforslagene.
PR-mæssigt vil Romney utvivlsomt benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, som vil svare igen med Twitter-offensiver. Republikanernes splittelse vil øges, og Trump vil blive svækket frem mod 2020. Her håber Romney sikkert på, at en etableret konservativ republikaner som Ohio-guvernør John Kasich udfordrer Trump i primærvalget. Eller hvem ved - måske gør Romney det selv. Donald Trump har jo sat en præcedens for, at det er muligt at blive præsident i 70'erne.
Trump og Romney talte i telefon for et par dage siden, men ingen vil melde ud om indholdet.
Subscribe to:
Posts (Atom)
