Libertariansk kandidat kan spænde ben for Trump

I USA's stærke topartisystem er der ikke meget plads til kandidater fra andre partier. Men de kan ofte agere som "spoilere" og reelt sikre et parti en sejr i en delstat, det ellers ikke ville vinde.

Det mest kende eksempel er nok Florida i 2000. Her fik George W. Bush 2.912.790 stemmer. Al Gore fik 2.912.253. Og den grønne Ralph Nader fik 97.488. Var bare 600 flere ud af de 97.488 grønne proteststemmer gået til den ellers meget miljø- og klimavenlige Gore frem for Nader, var Gore blevet præsident.

Det parti, der i de fleste andre lande ville heddet det liberale parti, er i USA det libertarianske. Og det får måske en stærk kandidat til præsidentvalget i 2020.

Således har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Justin Amash, meldt sig ud af Republikanerne i protest mod udviklingen af partiet under Donald Trump. Det fik en typisk Trump Twitter-kommentar med sig:

Great news for the Republican Party as one of the dumbest & most disloyal men in Congress is “quitting” the Party. No Collusion, No Obstruction! Knew he couldn’t get the nomination to run again in the Great State of Michigan. Already being challenged for his seat. A total loser!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 4. juli 2019

I sin kronik kritiserer Amash topartisystemet kraftigt, og flere mener han stiller kanonerne på række til et kandidatur for det libertarianske parti.

Tre stater kan tippe

Vil det være et problem for Trump?

Bestemt.

I 2016 vandt Trump delstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin med henholdsvis 10.704, 46.765 og 22.177 stemmer. 

Det daværende lidet imponerende libertarianske præsidentkandidat-par  Gary Johnson og Bill Weld fik 172.136, 146.715 og 106.674 i delstaterne. 

Det kan Amash sagtens forbedre - og de nye stemmer vil fortrinsvis tages fra Republikanerne. 

Dermed bliver de tre afgørende delstater igen demokratiske. Og det forklarer nok Trumps meget lidt overskudsagtige tweet. 

Johnson er færdig

Mens giganterne Donald Trump og Hillary Clinton bokser løs på hinanden, er den libertarianske kandidat Gary Johnson på vej mod det bedste resultat for et tredje parti i USA siden Ross Perots kandidaturer i 1992 og 1996. Den tidligere republikanske guvernør fra New Mexico står til cirka hver tiende stemme.

Men derfor er han alligevel færdig. Vil han nå højere og have valgmandsstemmer, er han nødt til at komme bredt ud i præsidentdebatterne. Den første er 26. september, men den uafhængige kommission bag debatterne vil kun have kandidater med, der når over 15 procent af stemmerne i seks forskellige meningsmålinger.

Det har Johnson aldrig været i nærheden af.

Hans store udfordring er penge. Valgkampskassen har lidt over en million dollar i sig. Derfor fokuserer han på billige radioannoncer i stater, hvor han har stor støtte som Colorado, Iowa, New Hampshire, Oregon, New Mexico, Utah og Wisconsin. Håbet er en håndfuld valgmandsstemmer.

Men det vil ikke hive ham op over de 15 procent. Det kræver tv-reklamer nationalt. Men det rækker pengebeholdningen ikke til.

Catch 22
Det er et catch 22. Johnson har brug for mange penge for at nå debatterne, men han får først store penge, hvis han er med i debatterne. Derfor er han færdig.

Men derfor kan han stadig trække så mange republikanske vælgere, som er utilfredse med Trump, at ellers supersikre republikanske stater som Utah har en lille chance for at gå til Hillary Clinton. Det kan ske ved, at de republikanske vælgere deler sig, mens Clinton holder fast i de demokratiske.

Og uanset hvad er en fremgang fra 1 til 10 procent af stemmerne flot. 2016 bliver et godt år for USA's libertarianske parti.