USA's delstater marcherer fra hinanden

Forsøg: Texas går stærkt mod højre. Californien går stærkt til venstre.

Sådan kan situationen beskrives i USA lige nu, hvor det ikke er centralregeringen, der går forrest med de politiske eksperimenter. Det er derimod de enkelte delstater.

Eksperimenterne går både mod stærkt konservative løsninger som i Texas og stærkt venstreorienterede løsninger som i Californien. Nu skal virkeligheden altså vise, hvad der virker bedst.

Læs om de forskellige staters strategier og muligheden for at gennemføre dem her.

Her kan du læse generelt om staternes tilstand i 2013. 

Eksperimenterne har nået Det Hvide Hus. I sin State of the Union-tale erklærede præsident Barack Obama, at han ville arbejde sammen med de stater, som kom med de "bedste idéer til at skabe job, begrænse udgifterne til energi og sikre bedre uddannelse i de offentlige skoler. "

Obama vil rykke USA mod venstre

Ideologi: I 2008 diskuterede mange, om Obama var centrum-politiker, centrum-venstre eller venstreorienteret.

Konsensus i den brede offentlighed havnede efterhånden på centrum-venstre, men den netop afholdte State of the Union-tale viser, at Obama drømmer om at rykke længere ud på venstrefløjen.

Således leverede han et hårdt angreb på begrebet "enhver er sin egen lykkes smed."

- There are communities in this country where no matter how hard you work, it is virtually impossible to get ahead.

Løsningen er regeringsindgreb, lød det fra præsidenten:

- And that's why we need to build new ladders of opportunity into the middle class for all who are willing to climb them.

Han turde ikke erklære det direkte, men talen var en krigserklæring mod ulighed - og minder i målene meget om Lyndon B. Johnsons krig mod fattigdom i 1960'erne.

Afslutte konservativ tidsalder
Obama drømmer om at sætte en demokratisk dagsorden, som Johnson gjorde dengang - og endegyldigt afslutte den konservative æra, USA har gennemlevet siden Ronald Reagans valgsejr i 1980.

Johnson lavede en række statslige indgreb: The Civil Rights Act, Medicaid, Medicare og Head Start. Samtidig gennemførte han omfattende programmer for byfornyelse og uddannelse.

Obama vil føre arven videre, men verden i dag er en helt anden - og det samme er præsidenterne.

Johnson elskede og var bragende dygtig til at få Kongressen til at gøre, som han ønskede. Obama finder det arbejde smagløst. Johnsons tiltag var populære, men i dag ser amerikanerne med mistro på staten. Og ikke mindst, så havde Johnson penge på kistebunden, mens Obama har ført USA til de største budgetunderskud nogensinde.

Obamas holder den traditionelle State of the Union-tale

Obama turde da heller ikke åbent hylde staten:

- It is not a bigger government we need, but a smarter government.

Men hvad kan nationerne overhovedet gøre i dag? Globalisering, som har betydet mange tabte industrijob i USA, er ikke noget, en amerikansk præsident umiddelbart kan ændre meget ved. Samtidig er Washington låst i skyttegravskrig mellem Republikanere og Demokrater. Obama ligner ikke en præsident, der som Johnson kan vride armen rundt på alle, så de til sidst arbejder sammen.

Obama drømmer om at sætte en varig arv, men forhindringerne er næsten uoverstigelige. Det Hvide Hus har brug for meget originale tanker, hvis Obama skal få virkeliggjort sine drømme.

Skarpe frontlinjer i USA's partier

IDEOLOGI: På Christiansborg sidder der otte partier og dækker bredt det ideologiske spektrum i Danmark.

I USA er der som bekendt kun to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Når to partier skal dække så mange holdninger, er et næsten uundgåeligt resultat, at der langt fra er politisk fodslag internt i partierne. Det bekræfter en ny undersøgelse af The Washington Post og The Kaiser Foundation da også.

Ifølge undersøgelsen består Republikanerne af:

1. Teparti-tilhængere. Meget konservative, specialt på skatteområdet. Kan ikke acceptere kompromiser. 
2. Old-School- Republikanere. Velhavende forretningsfolk, som er ligeglad med emner som abort og homoseksuelle.
3. Religiøse konservative. Er stærkt imod abort og homoseksuelle, men har meget forskellige holdninger til den økonomiske politik.
4. Pro-stat-republikanere: Ofte arbejdere uden universitetsuddannelse og med indkomster under 50.000 dollars om året.
5. Vindueskiggere: Kalder sig for Republikanere, men passer ikke rigtig ind i partiet.

Mens Demokraterne er:

1. By-liberale: Højtuddannede, bor i byerne, læser The New York Times og går ikke i kirke.
2. Gud- og statdemokrater: Ikke-hvide, går i kirke og mener, at regeringen skal hjælpe dem økonomisk.
3. Det agnostiske venstre: Som regel unge mennesker, der sjældent går i kirke og vil have en skarp adskillese af kirke og stat. 
4. Gør-det-selv-demokrater: Vil gerne have flere statslige ydelser, men er samtidig bekymrede over underskuddet på statens budget.

Disse grupper kæmper konstant for at få mest mulig taletid og indflydelse under valget, og efter valget gælder det kampen for magten i partierne.

De seneste års polarisering betyder også, at det efterhånden er svært at gå ind for eksempelvis lave skatter, men samtidig være for abort. Undersøgelsen viser, at amerikanerne er nødt til at abonnere på en demokratisk menu eller en republikansk menu. Der er ingen mulighed for a lá carte. 

Læs mere om undersøgelsen her.

Halvdelen af amerikanerne lever af det offentlige

SOCIALISME: I Danmark er det som bekendt langt over halvdelen af befolkningen, der lever af det offentlige. Enten er de offentligt ansatte eller også modtager de overførsler i en eller anden form.

Det får den offentlige sektor til at vokse og vokse, da der altid vil være flere, der stemmer for flere udgifter end imod. De fleste lever jo af det offentlige og får derfor de ekstra udgifter "gratis."

Den offentlige sektor i Danmark er da også i år større end nogensinde før og udgør i år 28,3 procent af BNP.

Situationen i USA er faktisk ikke så meget anderledes end i den hjemlige andedam. Den amerikanske udgave af beskæftigelsesfradraget - Earned Income Tax Credit - er efter tiltag fra Obama blevet så høj, at halvdelen af husstandene ikke skal betale nogen som helst indkomstskat - og en god portion får endda penge fra skattevæsenet.

Tæller man de offentligt ansatte med her, er der også i USA ved at være et flertal af skattenydere frem for skatteydere.

Samtidig er progressiviteten i det amerikanske skattesystem meget højt. De amerikanere, der tjener de 20 procent højeste indkomster, betaler således 91 procent af alle indkomstskatter i USA.

Hvorvidt en sådan situation er holdbar i længere tid i USA - eller i Danmark, for den sags skyld - er i bedste fald usikkert. Men i hvert fald kan liberale ikke længere holde USA frem som et mønstersamfund, mens socialister ikke kan bruge landet som et skræmmebillede. USA ligner år for år mere og mere et typisk vesteuropæisk socialdemokrati.

Læs mere her.